Jørn Ege pudser tæskehold på skyldnere
Jørn Ege pudser tæskehold på skyldnere
Penislægen Jørn Ege har pudset indvandrerbander efter19 personer, som han mener skylder ham penge. Ege mener sig snydt for 58 millioner
Ritzau /Nyheder - 09:22 - 12. aug. 2007
Han er kendt og berygtet som den skruppelløse læge med et utal af patientklager og mislykkede penisoperationer bag sig. Men det er ikke kun på operationsbordet, at Jørgen Ege er en farlig mand.
Ekstra Bladet skriver søndag, at den skandaliserede penislæge har sendt indvandrerbander efter 19 danskere heriblandt hans tidligere kæreste gennem mange år Bettina Nørgaard. Jørgen Ege mener, at de 19 personer tilsammen skylder ham et svimlende beløb af 58 millioner kroner. Penge, Jørn Ege mener, han er blevet snydt for i tvivlsomme forretninger og kreative forsøg på at frigøre sorte penge blandt andet efter en personlig konkurs og en skilsmisse.
Penislægen har ganske enkelt udarbejdet en skyldnerliste, som han har afleveret til blandt andre en indvandrerbande, der driver inkasso-virksomhed ved hjælp af trusler og vold.Og tæskeholdene har skam taget opgaven seriøst. Mindst en af de 19 skyldnere har været udsat for vold. Andre er blevet truet på liv og helbred og adskillige er derfor gået til politiet.
Manual til tæskehold
Ekstra Bladet er i besiddelse af listen der fylder 28 sider og er udformet som en manual til de tæskehold, der skal true og banke sig til 58 millioner kroner på Jørgen Eges vegne. Udover 'skyldnernes' navn, adresse og telefonnumre står der også et beløb ud for hvert navn på listen.
Om en skriver Ege:
'Er altid god for nogle hundrede tusinde, som han gemmer over i nogle rum, der kun er adgang til via hundegården. Her vogter der altid 2-3 glubske køtere af blandet herkomst. '
Om en anden skriver Ege:
' Er selv god for langt over 100 millioner kroner. Han har altid sin personlige bankbog med 2.000.000 kroner i kontanter, han kan hæve hvis han pludselig mangler penge. Jeg har selv set den, når han pralede under besøg i hans hjem, der i øvrigt er spækket med så meget B&O at jeg aldrig har set magen. Bankbogen lå altid fremme på en moderne skænk, så at man for øvrigt selv kunne kikke i den hvis man ville.'
I detaljer beretter Jørgen Ege om skyldnernes privatliv, så det kan bruges til afpresning. Han beretter følgende om en tidligere bekendt:
'Hans kælder ligner et sadomasochistisk laboratorium.'
Om sin tidligere kæreste Betina Nørgaard skriver Jørn Ege:
'Vi skal passe på med presse og hendes advokat for at det ikke kommer til at se ud som om, at jeg presser hende. Det vil hun kunne bruge i retten mod mig. Vi skal være meget forsigtige, men omvendt skal hun på ingen måde få lov til at gå fri.'
Ekstra Bladet har været i kontakt med Jørgen Ege, men han har ikke ønsket at udtale sig.
Læs mere i Ekstra Bladet søndag
Jørn Ege har udarbejdet en form for manual til de tæskehold, han sendte efter 19 personer. (Foto: Johnny Frederiksen)
I artiklen er beskrevet at flere af disse ovennævnte mennesker ikke skylder Jørn Ege en øre, samt at disse mennesker har fået politibeskyttelse.