Kald mig gammeldags!
Jeg har læst en del af de indlæg der er, og vil gerne komme med en kommentar angående sex:
Jeg er 27 år, og når jeg ser på udviklingen gennem bare de sidste 15 år, så bliver jeg ked af det. Det er så ufedt som noget kan være, at sex er blevet så værdiløst!
Sex er det smukkeste to mennesker der er gifte kan gøre med hinanden.
Sex er samtidig det værste man kan gøre med hele fodboldholdet/pigehåndboldholdet.
Hver gang man elsker med en anden, giver man lidt af sig selv til denne rent mentalt. Den intimitet man har når man elsker bør ikke være en man deler med tilfældige mennesker man møder på gaden! Gør man det, mister den sin værdi. Det er lidt ligesom når man deler en hemmelighed, deler man den med en, styrker det forholdet til denne person, deler man den med 100, er forholdet ikke længere specielt...
Jeg vil på det kraftigste anbefale alle at finde EN person at dele alle hemmelighederne med. Det er tit sådan venskaber opstår, og hvad er bedre end at blive gift med sin bedste ven?
En anden vinkel er at jo flere du går i seng med, jo sværere bliver det at stille sig tilfreds med den man bliver forelsket i. Hvis man har prøvet 100 forskellige, er der stor chance for at den man bliver gift med ikke er lige så fræk som nr. 5 eller har lige så store bryster som nr. 76 eller lige så stramme balder som nr. 91, og hvad gør man så?
Det fede ved at elske er at når man virkelig elsker hinanden, så er selv middelmådig sex helt vildt dejligt.
Men hvor fedt er det, når det er overstået, at tænke: "Hmmm... jeg har fået bedre før...".
Et andet problem er nogle har svært ved at holde prioriteterne klare, når de sexuelle erobringer dominerer opfattelsesevnen. Er man først blevet afhængig af sex, og dyrker det i flæng med mange forskellige, så påvirker det tit dømmekraften. Hende man ellers synes er HELT VILDT sød, har måske ikke lige de sexbombebryster man er vant til eller lignende. Det resulterer så i at man aldrig bliver tilfreds fordi hende den søde ikke har pornokroppen, eller fordi hend med pornokroppen ikke er så sød. Altså leder man efet noget man aldrig finder.
Men hvor vigtige er de bryster? Hvis ikke man har prøvet dem før, og ikke svælger i porno, hvorfor skulle man så ønske sig dem? Er det ikke 1000 gange vigtigere at hun vil være sød ved dig og jeres børn, og så bare har en b-skål?
Jeg ville ønske at moral var noget folk satte lidt stolthed i igen. Jeg ville ønske at flere ville tænke på deres kommende ægtefælle, og tænke at det kunne være en smuk gave at give, at være ren, at være jomfru. Hvor fedt er det at gifte sig med en mand der har "dyppet snablen" i et hav af kvinder? Jeg tænker "suttet blosje", "brugt mere end en gang". Eller en kvinde der har haft besøg af det halve københavn... ord som "sædbank" har jo heller ikke ligefrem en positiv klang vel? Omvendt, hvad er det værste man kan sige om en jomfru? "Ubrugt", "Uerfaren", ja, ad hvor ulækkert... Men det er jo svært, for så skal man jo pludselig til at kigge indad, - hvad er jeg selv? Er jeg ny og ubrugt, eller godt og grundigt kørt i smadder, aften efter aften?
Jeg må heller stoppe her, selvom listen over argumenter for at holde sig ren er væsentlig større end dette.
Eksempelvis har jeg her ikke nævnt noget om børn og sex, utroskab, uønskede børn, AIDS, selvbeherskelse, incest, sexuel ahfængighed, voldtægt, religion, pornografi, abort, det eksempel man er, eller andre af de spændende konsekvenser der er ved at dyrke sex fordi der er moderne og dejligt her og nu.
Har fremtiden ingen betydning? Hvad med dine børn? Når du får børn, skal de så også dyrke sex på diskotekstoiletter som 12-14 årige? Hurra for det frisindede Danmark, hvad skal vi da også bruge moralen til alligevel???
Ja, jeg er nok gammeldags, - jeg er jo også 27, så det er vel på tide. Men jeg er stolt af det. Hvis gammeldags betyder at man ikke sviner moralbegreberne til med sin måde at være på, så håber jeg at jeg dør med en gammeldags livsholdning!
- Harbo
Jeg er 27 år, og når jeg ser på udviklingen gennem bare de sidste 15 år, så bliver jeg ked af det. Det er så ufedt som noget kan være, at sex er blevet så værdiløst!
Sex er det smukkeste to mennesker der er gifte kan gøre med hinanden.
Sex er samtidig det værste man kan gøre med hele fodboldholdet/pigehåndboldholdet.
Hver gang man elsker med en anden, giver man lidt af sig selv til denne rent mentalt. Den intimitet man har når man elsker bør ikke være en man deler med tilfældige mennesker man møder på gaden! Gør man det, mister den sin værdi. Det er lidt ligesom når man deler en hemmelighed, deler man den med en, styrker det forholdet til denne person, deler man den med 100, er forholdet ikke længere specielt...
Jeg vil på det kraftigste anbefale alle at finde EN person at dele alle hemmelighederne med. Det er tit sådan venskaber opstår, og hvad er bedre end at blive gift med sin bedste ven?
En anden vinkel er at jo flere du går i seng med, jo sværere bliver det at stille sig tilfreds med den man bliver forelsket i. Hvis man har prøvet 100 forskellige, er der stor chance for at den man bliver gift med ikke er lige så fræk som nr. 5 eller har lige så store bryster som nr. 76 eller lige så stramme balder som nr. 91, og hvad gør man så?
Det fede ved at elske er at når man virkelig elsker hinanden, så er selv middelmådig sex helt vildt dejligt.
Men hvor fedt er det, når det er overstået, at tænke: "Hmmm... jeg har fået bedre før...".
Et andet problem er nogle har svært ved at holde prioriteterne klare, når de sexuelle erobringer dominerer opfattelsesevnen. Er man først blevet afhængig af sex, og dyrker det i flæng med mange forskellige, så påvirker det tit dømmekraften. Hende man ellers synes er HELT VILDT sød, har måske ikke lige de sexbombebryster man er vant til eller lignende. Det resulterer så i at man aldrig bliver tilfreds fordi hende den søde ikke har pornokroppen, eller fordi hend med pornokroppen ikke er så sød. Altså leder man efet noget man aldrig finder.
Men hvor vigtige er de bryster? Hvis ikke man har prøvet dem før, og ikke svælger i porno, hvorfor skulle man så ønske sig dem? Er det ikke 1000 gange vigtigere at hun vil være sød ved dig og jeres børn, og så bare har en b-skål?
Jeg ville ønske at moral var noget folk satte lidt stolthed i igen. Jeg ville ønske at flere ville tænke på deres kommende ægtefælle, og tænke at det kunne være en smuk gave at give, at være ren, at være jomfru. Hvor fedt er det at gifte sig med en mand der har "dyppet snablen" i et hav af kvinder? Jeg tænker "suttet blosje", "brugt mere end en gang". Eller en kvinde der har haft besøg af det halve københavn... ord som "sædbank" har jo heller ikke ligefrem en positiv klang vel? Omvendt, hvad er det værste man kan sige om en jomfru? "Ubrugt", "Uerfaren", ja, ad hvor ulækkert... Men det er jo svært, for så skal man jo pludselig til at kigge indad, - hvad er jeg selv? Er jeg ny og ubrugt, eller godt og grundigt kørt i smadder, aften efter aften?
Jeg må heller stoppe her, selvom listen over argumenter for at holde sig ren er væsentlig større end dette.
Eksempelvis har jeg her ikke nævnt noget om børn og sex, utroskab, uønskede børn, AIDS, selvbeherskelse, incest, sexuel ahfængighed, voldtægt, religion, pornografi, abort, det eksempel man er, eller andre af de spændende konsekvenser der er ved at dyrke sex fordi der er moderne og dejligt her og nu.
Har fremtiden ingen betydning? Hvad med dine børn? Når du får børn, skal de så også dyrke sex på diskotekstoiletter som 12-14 årige? Hurra for det frisindede Danmark, hvad skal vi da også bruge moralen til alligevel???
Ja, jeg er nok gammeldags, - jeg er jo også 27, så det er vel på tide. Men jeg er stolt af det. Hvis gammeldags betyder at man ikke sviner moralbegreberne til med sin måde at være på, så håber jeg at jeg dør med en gammeldags livsholdning!
- Harbo