kan en deprimeret elske

jeg er lige blevet forladt af min deprisive kæreste. han har haft en deprission i 2 år, og har været på lykkepiller i tre måneder. han gik fra mig med den begrundelse at han ikke følte kærligheden. men jeg tror ikke på det, for vi havde det fantastisk når vi var sammen. vi grinede og fjollede, kiggede hinanden dybt i øjnene, løste verdenssituationen og de dybe spørgsmål i livet. det var så godt. jovist havde vi problemer, og mange af dem. jeg var så jaloux og bange for at miste ham, at jeg var en halt anden end mig. følte nogle gange jeg gik ved siden af mig selv og kiggede på en der ringede til sin kæreste 5 gange om dagen, og brokkede sig over han ikke ringede tilbage. jeps, godt irriterende kæreste jeg var...
men er det ikke helt noamalt i et forhold at være lidt irriterende...
mit spørgsmål går altså på om man kan være i stand til at elske en anden når man er så deprimeret. for jeg tror ikke på ham, jeg tror han selv tror han ikke elsker mig. vi havde det så dejligt, at jeg må finde et svar på denne redelighed.

Depressive folk har tit en større lyst til at være dem selv, og hvis du har ringet til ham 5 gange om dagen, og brokkede dig over han ikke ringede tilbage, så har du jo stort set frataget ham den mulighed for at være sig selv, og det tror jeg SAGTENS kan være grund nok i hans verden til at han ikke kan klare det.
Hvis han siger han ikke kan føle kærligheden, så er det måske nok rigtigt, og jeg tror en del kan være det med du hang lidt på ham.. Det kan eddermame være RIGTIG irriterende!
Du siger : Jeg tror han selv tror han ikke elsker dig.... I havde det så dejligt osv... Har du overvejet at ham måske ikke havde præcis den samme følelse omkring jer som du har ??
Mit bud er han SAGTENS kan elske en anden, som kan give ham pladsen til at være ham selv, som jeg tror han har stort behov for..

kan man elske selvom man er deprimeret. Min fars kone havde en meget alvorlig deprission på et tidspunkt, og det elskede hun ikke nogen mindre af.

Hvad får dig til at tro og forlange accept på at du skal være "lidt irriterende"? Jeg har da sjældent hørt noget så psykotisk.
Når man er på lykkepiller FØLES følelser ikke. Det er det de forårsager og derfor de hjælper. Alt er lige godt og lige skidt - altså ret ligegyldigt.
Du skulle måske lære at tage andre menneskers udsagn til pari.

nej en der er deprimeret kan slet ikke tænke klart. så hvis jeg var dig ville jeg ikke være så ked af det han kommer tilbage når han har fundet ud af han mangler dig. 🙂

Hejsa.
De fleste lykkepiller der er på market får nogle mennesker der tager dem en følelse af at de ikke er "her" ligesom er i en bobel og nogle mennesker mister lidt af sine følelser til mange ting de før synes om, når de er på lykkepiller. Føler sig lidt tom, hvis man kan sige det på den måde. Så ja der er nogle der mister den sexsuelle følelse når de tager lykkepiller. desværre. :-(

jeg har lidt af depresive tanker i mange åår, ikke på grund af noget udefrakommende, men noget angst jeg havde i mig.
jeg kunne ikke gå i byen, og jeg handlede kun i den samme butik, og meget andet.
jeg kom til konsulation hos en psykiater, hvor jeg fik nogle piller for angst, social fobi, men de hjalp overhovedet ingen ting.
du har ret i at hun skal lade ham være i fred, hvis han ønsker kontakt, skal han nok selv henvende sig.
desuden ligner det ikke noget at ringe til en dybt depresiv mand 5 gange om dagen, det er helt umuligt at overse, når han nu at føler han har det bedst, når han går i sine egne tanker.
der er heller ikke nogen der ringer til mig, det har jeg frabedt mig, men jeg har så fortalt dem, at hvis jeg ønsker at tale med dem, så skal jeg nok selv ringe op.

at du undrer dig over at han siger at han ikke føler kærligheden. Men jeg tror ikke at det har noget med hans depression at gøre. Jeg har selv en bror som har haft en svær depression. Det var selvfølgelig rigtig svært for hans kæreste i den tid hvor det stod på men jeg er helt sikker på at han elskede hende lige så højt og måske endda mere da han var syg. De er forøvrigt stadig sammen og har det rigtig godt sammen. Så jeg tror at din kæreste bruger sin sygdom som en undskyldning, og at der noget helt andet i vejen i jeres forhold.

Du havde da godt nok lige nogle ret kontante svar hva'?! Men ved åbenlyst ikke hvad du taler om. Du skal absolut ikke sidde og påstå at en depremeret person på lykkepiller intet føler og alt er ligegyldigt. Læst på lektien har du ikke, og erfaring har du dælme heller ikke!!!
Jeg er selv "en depremeret" person der har været på lykkepiller i 3 år. Og jeg føler ABSOLUT. Både glæde, sorg, vrede, frustration, kærlighed og deprimeret til tider. Jeg havde ALDRIG klaret den uden mine lykkepiller. Jeg er overbevist om jeg ikke havde levet idag. Man starter ud med én dosis (i mit tilfælde 20mg). Bare selve tanken om at nu skete der noget løftede mig allerede en del. Efter noget tid begyndte mit humør at blive mere stabilt i stedet for op og ned, meget svingende. Senere fandt man ud af at højere dosis var nødvendig. Dit humør bliver stabiliseret af lykkepiller, og man skal så selv lære at kende forskellen på at være almindelig ked af det (som er okat, og normalt) og så dét at være deprimeret.
Synes virkelig ikke du skal udtale dig således om ting du ikke kender til. Og slet ikke begynde at dømme en person du ikke kender, ud fra et indlæg, og begynde at kalde hende psykotisk. Tror vidst ikke dét var det hun ledte efter. Var det ikke bare et svar på, om deprimerede mennesker kunne elske??
Og mit svar er, JO det kan de SAGTENS!!!

tak for alle svarene. kan godt se han ikke gik pga sin deprission. prøvede nok bare at finde lidt håb. føler bare virkelig den har slået klik for ham, men gider ikke gå mere og være ked af det over en der er ligeglad:)

Lad være med at udelukke at det faktisk er lykkepillen der er grunden. Lykkepiller er antidepressiv medicin( ofte ssri), der påvirker genoptagelsen af serotonin. Meget mere ved man ikke, og resten er hypoteser. Effekten er tvivlsom ved depression og angst, når placeboeffekten medregnes. Det viser hemmeligholdte undersøgelser publiseret i marts 2008( søg på pubmed). I virkeligheden har man slet ikke noget rigtig effektivt endnu, men mirtazapin(ikke ssri) er nok det bedste lige pt. Det betyder ikke at det er umuligt at finde en medicinsk løsning og at man derfor bare skal forfalde til snakketerapi, men bare at så længe de kan slippe af sted med at tjene penge på de gamle ssri-kalk-piller, så gider de ikke investere i andet. Når patentet udløber, udvikler de bare nye varianter af de samme piller med lidt færrer bivirkninger, eller også forsøger de at få dem godkendt til andre sygdomme. Der er virkninger og en bivirkninger, men de er individuelle og meget forskellige. Derfor kan man ikke udelukke at en af delene er årsagen til at han ændrer adfærd. Det kan være hans tilstand er blevet stabil, men det kan også være han er blevet lidt manisk og småskør. Det er individuelle forsøg med alle mennesker på ssri, og de fleste forveksler virkninger og bivikninger, der kombineret med den sociale støtte der ofte følger behandlingen, giver en antidepressiv effekt. Tiden de fleste depressive mennesker venter før de søger læge + de 4-6 uger de skal vente på effekten, kan alene være grunden til de føler det virker. Så prøver de at seponere medicinen, og så kommer der nogle seponeringssymptomer. Dem forveksler mange også med at medicinen virker.
Så selv om de måske ikke virker antidepressivt på de fleste mennesker, så har de bestemt både virkninger og bivirkninger.
Uanset om de virker er de første 4-6 uger hæslige for de fleste, og i den periode kan han være en helt anden. Hvis du holder af ham, synes jeg du skal vente og se tiden an.
Når han skal seponeres( trappes ud) igen, må du forvente at han måske igen bliver småskør, fordi hans hjerne har kompenseret for lykkepillens blokering af serotonintransporteren, ved at opregulere den. Når medicinen seponeres har han for mange af dem, og serotoninen transporteres hurtigere væk, og det kan give depressive symptomer.
Tro ikke på at man er nået langt inden for denne forskning, for det er man ikke. Det eneste man gør er at scanne en masse mennesker, og kortlægge genetiske og sociale årsager. Det har man gjort i mange mange år, men der sker ikke noget nyt medicinsk. I praksis har man bare udviklet medicin der har en effekt der erstatter de miskrediterede benzodiazepiner. Det er den sløvende bivirkning der tolkes som effektiv, da den løser maniske og psykotiske symptomer effektiv, og hæmmer tankehastigheden.
Det samme gør sig gældende med snakketerapien. Så var det freud og det underbevidste, så var det gestalterapi, så var det kognitiv terapi, så var det positiv psykologi, og nu er man vist ved en blanding. Positiv kognitiv adfærdsterapi. Men det er et lotterispil hvad de forskellige psykologer mener der virker. Samme patient kan sagtens få 3 forskellige diagnoser og behandlinger hos 3 forkellige psykologer. Det er en pengemaskine, men den har sikkert også en god effekt på nogle mennesker, når placeboeffekten er fjernet. Placeboeffekten gælder på mange måder også for snakketerapien.
Mit håb er at medicinalindustrien snart vågner og får godkendt noget medicin der virker bedre, og at lægerne stopper med at fodre dem med penge, når de alt for ofte udskriver de placebo-piller, så de på den måde bliver tvunget til at få patent på noget nyt.
Jeg håber du finder en løsning du har det godt med.
Kh

og jeg har virkelig skulle acceptere, at jeg ikke FØLER så meget som jeg plejer. Prøv at møde en ny kæreste på de præmisser. Der er meget der skal overkommes og vendes og drejes, fordi følelserne kan være en død fisk. 11 september - nå det var da forfærdeligt - stik mig en kage....
Jeg bliver ikke rigtigt glad oppe i det røde felt/forelsket/berørt. Samtidig tager jeg ikke tingene så tungt. Og det er jo derfor jeg tager dem! Så ja jeg tror, lykkepiller kan hindre forelskelse og kærlighed.[f]

mig hver dag i tre måneder mens jeg havde været ude og rejse. vi havde set lidt til hinanden inden, men var ikke kærester og han var ikke på lykkepiller dengang. da jeg kom hjem havde han fundet ud af han savnede mig så meget at han syntes vi skulle være kærester, og det blev vi så. han startede lykkepillerne, og han havde en ide om at alt ville blive godt nu.
men jeg opdagede hurtigt, som du også skriver, at han aldrig kørte hverken op eller ned over noget som helst. hverken når det gjalt hans venner, familie, mig eller samfundet.
jeg føler bare helt nede i det dybeste af mit hjerte at der er noget galt. man kan ikke gå fra at være så forelsket til på under 3 måneder ikke at føle noget som helst.
for som han selv siger savner han mig ikke og han har det helt perfekt.

Hej jeg kan godt forstå dig, er selv gift på 12 år og har de sidste 6 år boet med en maniodepressiv mand. Det er ikke nemt for hverken dig eller ham. Det kan godt være at du mener/tror han stadig holder af dig men problemet er bare sådan i deres verden at de kan kun overskue sig selv og sit, de magter simpelthen ikke at tage hensyn til andre. Mit bedste råd til mig fra andre har været at jeg skulle tænke på mig selv og vores fælles barn og ikke hele tiden tænke på hvad han føler og tænker. Ved godt at det lyder hårdt men sådan er det nu engang. Vi kan som pårørende ikke hjælpe den syge fordi de ser ikke sig selv som syge men føler at de har styr på det de nu engagn kan overkomme. Mit råd til dig er, kom videre lad ham være det hjælper ikke at presse ham eller udspørge for de kan ikke give noget svar. Så til dit svar, nej han er ikke i stand til at føle noget for nogen ej heller for sig selv, desværre og det siger jeg for jeg har også haft et forrygende forhold/ægteskab med min mand men nu er det nok jeg kan ikke gå på sidelinjen mere og tænke på ham, bliver simpelthen nød til at tænke på os selv og husk, du har kun et liv så værn om det.
Pøj pøj i din nye fremtid ;0)