Kan Gud tage fejl?

Dette er fortsættelsen af en lidt gammel tråd, men den interesserer mig stadig, og den nåede aldrig at blive diskuteret færdig.
I første mosebog kap 6 vers 6 står, at
Gud fortrød, at Han havde skabt mennesket, og selv om jeg ikke lige kan huske det, er jeg sikker på, at der er andre episoder, hvor Gud enten fortryder noget eller får en idé eller lader sig påvirke af et enkelt menneskes bøn.
Det er utrolig interessant, at der står, at Gud fortryder noget, og det afføder følgende spørgsmål:
Har Gud på en eller anden forunderlig måde lukket os for ham, så Han ikke kan/vil skue vores fremtid i detaljer? For hvorfor skulle Gud overhovedet have skabt os, såfremt Han vidste, at Han senere ville komme til at fortryde det? Eller er det bare en menneskelig vending for noget, Gud vidste ville komme, og som Han blot betragtede som et nødvendigt onde, der skulle overstås efter at syndefaldet nu en gang var indtruffet.
Eller er der en anden forklaring? Alle er velkomne til at komme med seriøse bud!
Hvis Gud kan tage fejl, er det så et godt eller et skidt tegn? Umiddelbart ville man vel sige, at det var et mindre godt tegn, for det betyder, at der faktisk er noget, som gud ikke har helt kontrol over.
Umiddelbart lyder det vel usandsynligt, at der er noget, Gud ikke har kontrol over, når man betragter de mange steder, som priser gud for at vide alt, hvad der foregår. Også stedet, hvor Gud går i rette med Job lugter af en Gud der knageme har orden i sagerne.
En strøtanke: De tre, Gud Jahve, Sønnen Jesus og Helligånden, frem står som en enhed, der dog alligevel har visse funktionelle forskelle. Fx er Jesus Frelseren, Gud er Faderen/Skaberen, og Helligånden er Guds Ånd, den ånd, som ikke må spottes, og som troende får tildelt en lille flamme af. Jesus ved, så vidt jeg ved, mindst én ting mindre end Gud, nemlig hvornår det præcise tidspunkt for Hans genkomst er. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, men kunne det, at de er tre-og-dog-én, én-og-dog-tre og at der åbenbart ikke er 100% overensstemmelse mellem Faderens og Sønnens viden, have noget at gøre med, at der forekommer situationer, hvor "Gud fortryder"?
Øs af jeres visdom.
mvh.
Brainman

Jeg synes det er et rigtig godt spørgsmål du kommer med, noget jeg også selv har tænkt over mange gange. Jeg mener (og det er bare mig, ikke kristne genrelt eller bibelen) at Gud kan ændre mening, det ville jo også bidrage til betydningen om at vi er skabt i hans billede. Da Gud vil ødelægge Sodoma og Gomorra beder Abraham Gud om at skåne byen hvis der er x-antal retfærdige i byen, og Gud dår med på denne ide, men ender alligevel med at destruere byen da der ikke er nogen retfærdige (ud over Lot og hans familie som jo forlader byen). Altså enten ændrede Gud mening, eller også vidste han bare at Abraham ville forsøge at få ham til det, og at der ikke var nogen retfærdige.
Mht. om Gud har lukket øjnene for at vide fremtiden, så ser jeg det sådan her:
Gud har fastlagt nogle punkter hen ad vejen som VIL og SKAL komme. Derudover har han givet os en fri vilje, han kender udfaldet af hvert enkelt valg vi tager og dette valgs forgreninger, men han vælger ikke at påvirke valget og/eller vide hvilket valg vi tager. Ikke desto mindre er Gud jo uden for tid og rum, så han ved allerede hvilke valg vi tager før vi har taget dem.
med andre ord, jeg kan ikke give et præcist svar, men jeg tror vi vil få det forklaret når vi dør. Det vigtigste får mig er at jeg oplever Gud Jesus og Helligånden som levende. Jeg har oplevelser med bønnesvar og jeg føler at Gud tager sig af mig. Derfor tror jeg, og derfor har behøver jeg ikke vide alt.

jeg syntes da ikke det er så fedt hvis Gud kan tage fejl og eller fortryde noget han har gjordt.. for man regner da med, at det er ham der har overblikket..
Det er da uhyggeligt hvis ikke engang han kan gøre det rigtige mere, for hvem skal man så regne med?????

Gud laver fejl, ellers er der ingen udvikling i verden. Dvs. ingen kreative tanker, ingen sygdom, ingen død, ingen nye væsner, ingen ......... og jeg kunne blive ved.

hvordan er det ensbetydende med at Gud laver fejl???

Ca. de samme tanker som mine, men med noget ekstra godt kød på :O)
Netop, at vi jo ikke ville have den frie vilje, hvis Gud kunne bestemme, hvad vi skulle gøre. Således må Gud også lade alle alternativer ligge åbne for os - SAMTIDIG med at Han så ved, hvilke alternativer, vi vil vælge.
Og netop det med de fastlagte punkter kan jeg godt lide: God pointe! For der er jo profetier, som må og skal gå i opfyldelse, ellers ville Bibelen ikke være en pind værd. Derfor må der være tider, som SKAL komme.
Der kommer alligevel nogle sjove paradoks-lignende situationer indimellem. Nu Abraham, fx, Han beder Gud om at skåne byen, hvis osv. Så siger Gud "All-right da", og så fremdeles. Abraham står og laver studehandler med selveste Gud - eller også er det Gud, der bare "spiller med" og i forvejen har vidst, at det ville ske.
Man bliver helt ør i hovedet, synes jeg. Men ja, vi er jo Guds yndlinge, og vi kan tilsyneladende få Gud til at skifte mening. Pointen er måske, at Gud faktisk ikke skifter mening, når vi beder Ham om det, men allerede forlængst har set, at vi ville spørge, og allerede den gang har skiftet mening - hvis man altså overhovedet kan tale om at skifte mening så.
mvh.
Brainman

Hvis vi ikke har en modsætning har vi ikke noget at relatere til. Vi ville ikke vide hvad rask er, vi ville ikke vide hvad liv var, vi ville ikke vide hvad glæde var... jeg kunne blive ved.

Ja, det er skægt med den studehandel.
Jeg kom til at tænke på, at bibelen jo er skrevet af mennesker, men inspireret af Gud, når der så står at Gud fortrød at han havde skabt mennesket, er det så noget Gud har fortalt/inspireret folk til at skrive, eller er det sådan som det så ud fra menneskernes side af?
Lad os sige at Gud sidder og er ked af at menneskerne er så onde, men han var godt klar over at de ville være det, så han fortryder sådan set ikke. Men set fra menneskers side, så fortryder man, når noget ikke går som man ønskede...
blot en strøtanke

Og Gud skabte Adam og Eva i hans eget billede.
Men de var ikke perfekte, og derfor spiste de
af visdommens træ. Det kan du kun være glad for,
ellers havde vi ikke været her i dag.

Hvis Gud har givet os den frie vilje, ville brud nr. 1 på loven om fri vilje være at blande sig for meget i begivenhedernes gang hernede på Jorden. I det liv, et menneske lever, kan det træffe præcis de valg, det vil - også om det vil gå ind i en skole og pløkke eleverne ned. Gud blander sig ikke (altid) i den slags, hvor uretfærdigt, det end kan virke.
Der er ondskab og katastrofer, for det kom med syndefaldet - i hvert fald ondskaben. Katastroferne havde måske været der alligevel.
Man må huske, at såfremt man skal tro Bibelen, så er der et liv mere efter dette, hvor regnskabet for dette jordiske liv er blevet gjort op. Og selv om det er svært at forholde sig til, er det trods alt bedre at have været forfulgt for sin tro og næstekærlighed, og levet i krig og elendighed i 40 år, frem for at have været et rigt svin, der har levet 40 år i sus og dus og egoisme.
Vi - du og jeg og alle - er sat her som Guds forvaltere, som skal sørge for glæde og trivsel, så hvis der er nød og elendighed, så skæld ikke Gud ud, men dig selv.
mvh.
brainman

Dit indlæg forudsætter at biblen er Guds ord og ikke en menneskelig fortolkning.
Jeg tror at Guds forhold til mennesket er som en lidt overbelastet enlig forsøger til en teenager. Gud har besluttet at ungen for lov til at passe sig selv, når det nu er det ungen vil -og som en hver forældre er han kommet med et par velmenende råd som skulle hjælpe poden på vej. Der er nok mange forældre der må erkende at ungerne ikke altid tager imod de god råd og vi gør det jo heller ikke selv, vi handler ofte mod bedre viden.
Helene

men det betyder da ikke at Gud lavede en fejl.
Først og fremmest, så nej, det kan jeg ikke være glad for. Paradisets have havde helt sikkert været et bedre sted. Men Gud vidste jo at Adam og Eva ville fejle, og han havde skabt djævelen (i første omgang som en engel, som dog gjorde oprør mod Gud og derfor blev kastet ud af himmelen) til at friste dem, for at de af egen fri vilje skulle vælge ham. Gud laver ikke fejl, men det er muligt at få Gud til at ændre mening, hvis det er hans forudbestemte mening at gøre det alligevel.

Paradisets har skam eksisteret i det daværende
Irak, men ligner i dag en gold ørken.
Gud lavede bevidst en hel del fejl, så på
en måde er han fejlfri. Undskyld for min
bevidste filosofiske indgangsvinkel til emnet.

Det er netop det der er min pointe. Man kan ikke lave fejl med vilje, så er de per definition ikke fejl! Altså er Gud fejlfri. Og selvom Irak er en gold ørken, så vælger jeg at tro at paradisets have så anderledes ud. Og hvis Gud er fejlfri, så er det altså ikke pga Guds fejl at vi nu har død og lignende, men pga menneskers fejl.

Hvorfor skulle Gud blande sig i uretfærdigheder, når
de der begår uretfærdighederne i sidste ende selv
kommer til at leve med smerten?
Hvad er ondskab? Er vi ikke allesammen onde på
den ene eller anden måde.
Hvad angår katastrofer og naturkatastrofer, så er
mennesket og Gud med til at fremkalde dem. For
verden er ikke perfekt.
Der er mange liv efter dette, for livet er en læreproces. Og
der er ikke noget regnskab i form af straf. Der er ikke noget
fængsel i himlen, og du får ikke fjernet din sjæl. For vi er
allesammen forbundet som en fælles bevisthed. Hvis bare
lidt af den bevisthed går til grunde, så ryger de andre med
i faldet.
Vi - du og jeg og alle - er sat her på jorden for at blive klogere
gennem vores fejl. Hvis vi ikke tager ved lærer, så bliver
vores næste liv mere ubehageligt.
Nød og elendighed er ikke altid skab af folk selv, men af
andre menneskers egoisme. Og den smerte skal egoisterne
opleve i himlen, før de bliver sendt ned igen.
Husk, dine mange liv er en læreproces.

Dvs. at vi er udødelige, hvis vi blot følger
Guds ord, og lever i fredelig sameksistens.
Det skal du ikke regne med.

Netop det med, at Bibelen er skrevet af mennesker men inspireret af Gud... Bør man mon så betragte Bibelen som "Bibelen, Bogen Guds Ord" eller "Bibelen, Bogen OM Guds Ord"?
Mit spørgsmål kunne for nogle måske se ud som en fælde, men det er oprigtigt ment, og jeg mener, det er relevant, når man ser, hvor meget folk diskuterer, hvad der skal tages bogstaveligt, og hvad der bør forstås i sammenhæng med den tid, hvor det blev skrevet.
mvh.
Brainman

...og det går jeg ikke ind for.
"Gud lader det regne over onde og gode", og jeg vil påstå, at rigtig mange onde kommer til at slippe af sted med deres ondskab i dette liv. Nogle får, hvad man i sin menneskelighed kunne kalde deres retfærdige straf allerede her på Jorden, men ikke alle.
At de onde igennem en lang række liv kommer til at undgælde og må gøre det godt igen, er ikke en lære, jeg kan tilslutte mig, ikke hvis jeg vil holde mig til min kristne tro, og det vil jeg.
mvh.
brainman

Jeg synes da der er en del interessante steder i bibelen at tage fat på her. Eksempelvis:
"Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?«" 1 Mos 3:8-9
Det er jo en lidt sjov historie, hvor Gud render rundt som en mand i haven og ikke kan finde Adam- og så giver det jo et friskt perspektiv til påstanden om at Gud (eller guderne, som der egentligt står) skabte mennesket i sit eget billede:
"Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem". 1 Mos 1:26-27
Det er altså den Gud om hvem der står:
"Skyerne skjuler ham, han ser ingenting;
han vandrer på himmelbuen". Job 22:14
Hvadbehar- Gud ved ikke alt? Han kan ikke se pga. skyerne? Han kan ikke finde Adam?
Det man skal forstå er, at treenighedslærens almægtige, alvidende og allestedsnærværende Gud ikke dukker op på side 1 i Bibelen. Der er snarere tale om, at Gudsbilledet gradvist udvikler sig igennem Bibelen- I starten var Gud Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, blot endnu en Gud blandt mange andre:
"Han svarede: »Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig.«" 1 Mos 27:20
Først senere bliver Jahve den eneste VIRKELIGE Gud i verden- men nu er vi ved at være tæt på kristendommens tid, hvor monoteismen er gennemført i Israel. Sideløbende hermed forandrer Gud sig fra at være nogles (Abrahams) Gud til at være alles Gud (også ikke-israelitterne):
"Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus" 1 Tim 2:3-5
Nu kan man jo med en vis ret spørge sig selv, om det er mennesket eller Gud der udvikler sig, efterhånden som det kristne Gudsbillede udvikles. De fleste vil jo nok mene, at det må være mennesket der udvikler sig.
Hvis vi antager, at Gud i virkeligheden er uforanderlig (svarende til det kristne gudsbillede), så må vi være parate til at acceptere, at Gud "åbenbarer sig i historien" og dermed at Gudsbilledet ikke er uforanderligt. Fordi vi mennesker udvikler os.
Så kan Gud forandre mening? Næppe i egne øjne- men sådan kan det jo godt se ud for os mennesker. Det kan godt være, at det for mig gør en stor forskel om jeg er syg i morgen eller ej- men i Guds øjne gør det måske ikke nogen forskel i det lange løb. Hvis Gud har et andet perspektiv end os, tillader Gud måske noget vi synes er store ændringer- fordi det ikke for Gud betyder nogen forskel.
Bibelen omtaler ikke kun hændelser, hvor det tyder på, at Gud skifter mening- den omtaler også hændelser, hvor det specifikt siges, at Gud absolut ikke har tænkt sig at skifte mening:
"Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.«" Matt 26:39, 42
Så jeg tror ikke på at Gud sådan skifter mening:
"Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå" (Matt 24,35).
Bibelen fortæller at Gud ikke sådan fortryder:
"Gud er ikke et menneske, så han lyver,
et menneskebarn, så han angrer.
Når han har sagt noget, gør han det;
når han har lovet noget, lader han det ske" 4 Mos 23:19
Så når eksempelvis 1. Mos 6:6 siger: "Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden", så står vi altså med en logisk selvmodsigelse i Bibelen. Stillet overfor en sådan logisk selvmodsigelse har vi følgende muligheder:
1) Forkaste Bibelen som noget vrøvl
2) Acceptere, at Bibelen ikke er stringent logisk
3) Acceptere at nogle dele af Bibelen må være mere sande end andre
4) Acceptere, at menneskets syn på Gud ikke er uforanderligt, og at Bibelen afspejler denne udvikling blandt de troende.
Jeg er klart tilhænger af model 4- at vi ser Bibelen som en Bog der blandt andet fortæller om en kulturs udvikling. Jeg mener Gudssynets udvikling i Bibelen er ret evident, hvis man leder efter det- man kan eksempelvis nærlæse Josias reform- det har jeg hygget mig lidt med her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=321819
Samlet tror jeg ikke Gud skifter mening- men jeg tror godt det kan se sådan ud for os mennesker. Når Gud besvarer bønner ændrer det noget for os- men jeg tror ikke det ændrer noget for Gud. Men det er så bare sådan jeg ser på det:-)

Dén tygger jeg så drøv på i Weekenden :O) Sikke en spændende debat, der er kommet i gang her. Tak for et særdeles interessant svar! Det vil jeg hygge mig med! Har ikke noget at tilføje ud over det. Håber, at der kommer flere spændende bidrag.
mvh.
Brainman

Fis at bilde folk ind,at GUD er til.
Jesus kunne gå på vandet,latterligt.
Alt det løgn i biblen,er total til grin.

Det bestemmer du ikke selv, og jeg
har skam været født mange gange.
Hvorfor tror du at præsten siger
følgende når jorden kastes på kisten;
Af jord er du kommet, til jord
skal du blive, af jord skal du
igen opstå.
Det betyder oversat til dansk;
At din sjæl bliver genfødt i en
ny krop, for du skal aldrig regne
med, at få din gamle krop igen.
Den har kun et biologisk liv.

Gudsbegrebet i det gamle og det nye testamente er blevet dannet over mange tusind år og er af de forskellige folkeslag og kulturelle samfund blevet ændret fra flere menneskelige guder til én almægtig Gud.
I de tidligste tider var det almindeligt, at guderne for naturtildragelser og naturens principper tillagdes menneskelige egenskaber på godt og ondt, som vi ser det i det græsk/romerske pantheon (gudesamling) og helt op til den nordiske asetro.
Men i Mellemøsten, muligvis med inspiration fra den ægyptiske Aton-religion, opstod tanken om den alvidende og almægtige Gud.
Hebræerne opløftede på foranledning af Moses den lokale JAHVE-guddom til den almægtige Gud og bød at alle andre gudstilbedelser (gudebilleder) skulle forbydes.
Senere nedskrivninger af de oldgamle myter, som indeholdt elementer af flere guder og lidt for menneskelige træk ved guderne (eller nu: Guden) blev forsøgt fjernet.
Men helt er det ikke lykkedes. Der er stadig reminicenser tilbage, og du er netop faldet over én af dem:
Gud straffer menneskene. Hvorfor gør han det? Fordi han fortrød resultatet af menneskenes værk og handlinger.
Han sætter derefter folket eller menneskeheden tilbage, så de lære det!!
Men hvorfor sørgede han ikke bare for at menneskene gjorde det rigtigt første gang? Eller han selv gjorde det rigtigt første gang?
Folkeviddet påpeger skismaet med vittigheden om, hvorfor Gud skabte EVA. Jo, for ADAM var bare en prøve!
Hvis man forsøger at finde "det eneste rigtige" gudsbegreb, vil man uvægerligt løbe ind i selvmodsigelser, fordi gudsbegrebet ganske enkelt ikke er fastlåst og defineret entydigt fra start (skabelsen) til slut (nu).
Mvh
Gråskæg

Det regner jeg da helt bestemt med.
Jeg tror endda også at alle andre er udødelige, men nogle kommer den ene vej, mens andre kommer den anden. Sådan siger bibelen.

Se bare lige"Gud skabte kvinden?? Hun har skabt sig siden :o) Bare en lille spøj!!!

men Gud tager ikke fejl.

Han er så perfekt, at han har skabt mange perfekte væsner.
Problemet er bare at en stor del af dem er forsvundet for
altid. Det ville ikke ske, hvis de var perfekte og levede i
harmoni.
Jorden er bare et forsøgsområde, hvor alt er i forandring.
Kald det bare for Guds eksperimentarium...

Af jord er du kommet osv henviser mig bekendt ikke til reinkarnation, som du forstår den med igen og igen og igen og..., men at også vore legemer ifl. den bibelske lære vil genopstå. Der er altså tale om en engangsforeteelse. På en måde kunne det jo godt kaldes reinkarnation, men det ville skabe en begrebsforvirring, når reinkarnation, som folk kender det, er en cyklus, der kan fortsætte i det uendelige, eller til Nirvana opnås.
mvh.
brainman

...som jeg dårligt vil kalde et svar, men mere et wannabe-dybsindig-mystisk udsagn, som selvfølgelig kan sætte tanker i gang, men som jeg ikke mener har en snus med nævnte skriftsted at gøre.
Jeg ønsker ikke at lægge dig ord i munden, men jeg tolker dit udsagn således, at du altså mener, at Bibelen er skrevet af mennesker, der kan tage fejl af, hvad Gud tænker/føler/ønsker?
Hvis Gud fortryder noget, må Han tidligere have taget fejl. Ellers er "fortryde" ikke det rigtige ord at bruge, og så må oversættelsen ELLER originalskriftet være forkerte... eller hvad?
mvh.
brainman

tænk over det der skulle alting jo være perfect

1. Gud skabte os i hans billede.
2. Jesus genopstod med det samme.
3. Vi genopstår også med det samme, så du skal
ikke regne med at vi ligger flere mio. år i jorden.
4. Sjælen har ikke godt af så mange års inaktivitet.
Bibelen er ligesom Koranen skrevet af mennesker og
til mennesker, og en meget lille del kommer fra Gud.
Derfor skal du ikke tage Bibelen bogstaveligt. Hvis du
gør det, så har du kun fattet meget lidt af denne verden.

For det er noget som mennesket har skrevet ind
i den med tiden.

Jeg ønsker ikke at indlade mig på en påstand mod påstand-diskussion, hvad denne meget vel kan ende med, hvis ikke vi passe på.
Du siger nogle sandheder hentet fra Bibelen, dernæst postulerer du uden yderligere belæg (i hvert fald mig bekendt), at mennesket genopstår med det samme, ligesom Jesus gjorde. Det kan der vist næppe føres bevis for - lige så vel som jeg må vente et solidt stykke tid med at få ført bevis for min påstand (dog hentet i Bibelen, skulle jeg mene) om de dødes opstandelse.
Hvad der er blevet skrevet ind i Bibelen og evt taget ud af den, vil jeg være meget forsigtig med at fælde dom over.
mvh.
Brainman

...for en opbyggelig og konstruktiv debat. Nu ser jeg straks alting i et klarere lys. Mine ærbødigste hilsener, fordi du gad give dig tid til at øse nogle dråber af din visdom til min tørstende sjæl.
Hvis nu, det, du kaldte noget fis, var sandt, ville det så ikke være værd at gå efter? Bare en tanke, som jeg ikke kan lade være med at tænke.
mvh
Brainman

Jeg er spændt på dit svar, da emnet interesserer mig meget, og jeg er lidt i tvivl på området. Beklager, hvis jeg blev lidt for negativ over dit korte svar, men jeg HAR jo før givet udtryk for, at jeg ikke bryder mig om alt for få ord i et svar, hvis jeg mener, det burde fylde mere for at være fyldestgørende - især når det nu er skrevet af dig, som jeg dog ved, er særdeles velbevandret udi Bibelen.
mvh.
Brainman

så spørgsmålet om gud kan tage fejl er irellevant.
NOGEN har skrevet det der pjat med at gud fortrød han havde skabt mennesket. Men alle skabelsesberetninger er konstrueret af mennesker for at gøre det muligt for menneskelig hjerner at fatte.
Hjernen kan ikke acceptere, at der findes noget, der ikke har en forklaring. Hjernen vil ALTID prøve at skabe en mening...tag den der Rorshack (puhhh...nok meget forkert stavet) Blækklatprøven. Man får en blækklat der ikke forestiller noget...men det du sige det forestiller, fortælle noget om dig...og det at du siger det forestiller noget, beviser at din hjerne fungerer som den bør...altså den prøver at finde en mening i tingene. At strukturere kaos. Resultatet af processen er god for dig...Resultatet kan DU bruge. Men jeg kan nok ikke bruge din fortolkning, jeg er nødt til at kigge på blækklatten selv og danne mig min egen fortolkning. Skabe min egen mening....der er ikke givet en mening på forhånd.
Gu der IHVERTFALD ikke et menneske. Mennesker kan fortryde noget. Det er ren projection at tillægge gud sådanne tilbøjeligheder. Gud er kærlighed...en universal kraft.
En universal kraft, der består alene af kærlighed, hvordan er det muligt at "den" kan tage fejl? Der findes ikke forkert kærlighed.
Og alt det der bibelfis....Jeg mener det forplumrer sagerne. Det var ikke meningen med det. Meningen var at man skulle give kloge tanker videre...Nogen opfatter det der står som evig sandhed...det er deres fortolkning af den "blækklat" vi kalder biblen. Andre ser den som noget andet...finder en evig sandhed andre steder. Det er vel altsammen lige sandt....men individuelt forskelligt.
Det var så min fortolkning mening og syn på sagen.

En klog mand har engang sagt det således:
Jesus er sandheden.
Bibelen er sandheden om sandheden.
Fanatisme er sandheden om sandheden om sandheden
... Vi skal tilbage til sandheden.
Jeg tror i mange tilfælde det er vigtigt at se bibelen i forhold til sin samtid, det er også derfor at vi som kristne ikke længere er under 'loven' (altså moseloven). Hvis manden der sagde ovenstående har ret, så kan der kun være en konklusion, og det er at følge Jesu eksempel. I den engelske bibel er det Jesus sagde markeret med rødt, netop af denne grund.
Man kalder bibelen for Guds ord, men også Jesus er ordet (se joh. 1.1). Bibelen er blot det eneste middel vi har til at forstå Gud, og vi er derfor nødt til at have fuld tillid til det der står i bibelen. Og eftersom dem der skrev bibelen var inspireret af Gud, er det så godt som Guds egne ord. Gud ville vel ikke tillade at der blev sagt noget forkert om ham.
Så min konklusion er:
Bibelen ER Guds ord og bibelen er bogen OM Guds ord.

"Gud ville vel ikke tillade at der blev sagt noget forkert om ham".
Hvorfor ikke- det sker da hele tiden. Hvorfor skulle Gud ikke også tillade det i Bibelen?

Fordi han inspirerede dem der skrev det. Du tror på bibelen again, er du uenig i min påstand?

Hej Bibelkyndig
Ja, jeg tror på Bibelen, men nej jeg tror ikke på verbalinspiration. Dertil er modbeviserne for mange.
Jeg tror meget på, at Gud via Bibelen overbeviser os om, at acceptere Ham og acceptere Jesus. Men for at gøre det behøver Bibelen ikke være sand fra ende til anden- den behøver blot være skrevet på en måde, så vi åbner op for Helligåndens stille hvisken.
Se eventuelt mere her om, hvad jeg mener der er væsentligt/uvæsentligt når talen er om tro på kristendommen. Beviser giver jeg ikke så meget for i den forbindelse- jeg tror mere på personlig overbevisning! http://debat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=09122004b&Number=44023&page=0&view=expanded&sb=5&o=&fpart=1

Du har muligvis ret i at bibelen ikke behøver være sand hele vejen igennem for at vi kan tro på Gud, men ligesom du, mener jeg også, at det er troen og ikke videnskaben der afgør Guds eksistens. Jeg vælger at tro på at hele bibelen er sand, og jeg ser ikke nogen problemer i det. Jesus citerede ofte fra det gamle testamente, altså må han også have troet på det. Og hvad Jesus gør er ALTID det rigtige.

Godt at du har det fint med din tro. Personligt finder jeg det en tanke værd, at formålet med Jesu liv på jorden ikke var at bevise/modbevise det Gamle Testamente, men at bringe folk til Gud!
"Jesus sagde til dem: »Tro på Gud!" Mark 11:22
Jesus havde næppe fået mange disciple, hvis han havde proklameret, at Det Gamle Testamente indeholder fejl!!!

Vil lige give mit besyv med i det her. Skal siges at jeg ikke er kristen...eller tja....jeg er ikke kirkegænger og jeg har en anden religion/filosofi som jeg foretrækker at holde mig til....nemlig Tibetansk buddhisme.
Det her er helt ud fra mine personlige tanker og ideer...og ikke noget jeg har fundet i en buddhistisk bog eller deslige.
Gud er i os alle.....det er den ultimative kærlighed og medfølelse.
Gud er ikke på nogen måde en skabning der sidder et og andet sted og kigger ned på os...
Gud er altings essens.
Gud er alle steder....på en gang.

.....den halv-onde-lyne-mig ret, Halfevil!!
;-))
Hilsen
Gråskæg

Hej halfevil333
Jeg har først nu opdaget dit indlæg, som jeg synes er rigtigt spændende. Nu har jeg personligt fået lavet en Rorchack- og jeg var egentligt forbløffet over, hvor mange tanker den satte i gang, samt dens evne til at fortælle om mennesket der "tolker" blækklatterne (altså mig).
Så for os mennesker giver en Rorschack test vel mening- ellers ville den næppe heller være så brugt. Menneskeskæbner afgøres bl.a. på baggrund af en Rorschack test (eksempelvis i kriminalsager).
Hvis du har ret i, at Bibelen et langt stykke hen af vejen er "blækklatter", altså at vi tolker vores egen psykologi ind i Bibelen, så kunne det måske forklare, hvorfor Bibelen er så populær- det er jo lige en sådan bog vi har brug for til at forstå os selv.
Bibelen beskæftiger sig forøvrigt med mange spændende emner fra psykologien. Eksempelvis projektion:
"Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje". Luk 6:41-42
Den splint og den bjælke svarer vist til det psykologer kalder projektion- altså, at vi projicerer vores egne svagheder over på andre. Bibelen siger vi skal være opmærksomme på denne problematik- så hvis jeg er sur over, at min kone bruger alle pengene, skyldes det måske, at jeg selv er ret vild med at bruge penge....
Generelt siger både psykologer og Bibelen, at vi skal være opmærksomme på den slags voldsomme projektioner- ting der ophidser os meget, skyldes sikkert noget i os selv vi kan lære noget af....
Men måske tager jeg fejl- måske projicerer jeg bare mine tanker om projektion ind i Bibelen? Min pointe er, at det er vist underordnet- i det mindste kommer de frem i lyset på den måde. Og ting er lettest at få øje på ude i lyset!

med utgangspunktet at Gud er en tanke...en illusjon i menneskets hode, så tar gud feil...hele tiden. Mennesker tar feil husker du?

mange interessante dybder og tanker i dit indlæg. Jeg har læst det 3 gange nu, for det skal lige falde på plads. Jeg er meget enig med dig.
Jeg er med på, at dine tanker omkring dette, læst i en sammenhæng giver en forklaring. Men jeg vil alligevel pille ved et afsnit:
Så kan Gud forandre mening? Næppe i egne øjne- men sådan kan det jo godt se ud for os mennesker. Det kan godt være, at det for mig gør en stor forskel om jeg er syg i morgen eller ej- men i Guds øjne gør det måske ikke nogen forskel i det lange løb. Hvis Gud har et andet perspektiv end os, tillader Gud måske noget vi synes er store ændringer- fordi det ikke for Gud betyder nogen forskel.
Taget ud af sammenhængen, og hvor det kun handler om dine tanker i dette afsnit, tænker jeg at det betyder en forskel for Gud, hvorvidt disse ændringer for os gør en forskel.
Du skriver endvidere til slut:
Samlet tror jeg ikke Gud skifter mening- men jeg tror godt det kan se sådan ud for os mennesker. Når Gud besvarer bønner ændrer det noget for os- men jeg tror ikke det ændrer noget for Gud. Men det er så bare sådan jeg ser på det:-)
Gud glæder sig med os, jubler med os, når hans bønnesvar har en indvirkning/påvirkning i vores liv, en ændring der virkelig gør en forskel for os, glæder han sig sammen med os.
Jeg er mor som du nok ved, 🙂og når jeg gør noget for mine børn, der virkelig gør en forskel i deres liv, og ser deres glæde, glædes jeg virkelig sammen med dem. Jeg jubler på deres vegne.
Og det er det jeg mener, at Gud føler med os, hvad enten vi græder eller glædes.
Men taget dit indlæg som hele i tragtning, giver det mening.
Mange hilsner
Manjana