3tilføjet af

Argh..

Min kæreste og jeg har snart været sammen i et år, jeg elsker ham, men. Jeg har en søn fra et tidligere forhold, jeg har ham i julen i år, men næste år er det barnets far der har ham. Jeg ønsker at fejre julen sammen med kæresten og sønnen i år, men han vil være sammen med sine forældre og brødre fordi det er det han har gjort i snart 22 år. Jeg forstår ham godt, men hans forældre og jeg kan ikke sammen, så igen i år, skal sønnen og jeg ikke være sammen med ham. Alt hvad der hedder højtider, vil han have skal fejres med forældre og søskende, bortset fra nytårs aften, den er til vennerne, og jeg kan ikke komme med. Min familie og mine venner er også vigtig, men kan da godt undvære at skulle være hos dem ved hver højtid. I mit tidligere forhold, var vi ved hans forældre julen det ene år, tog nytårsaften hos mine, vennerne senere på aften, næste år var det så mine forældre jule aften osv. Jeg ved godt at jeg ikke kan komme hjem til hans forældre, men hvad skal jeg gøre...?
Jeg mener ikke at et rigtigt forhold er et hvor alle højtiderne bliver fejret hver for sig, og vi bor endda sammen.
Jeg er helt knust over det, og kunne tude i en uendelighed, hvad skal jeg dog gøre...? hjælp mig..
tilføjet af

Forstår dig godt

Jeg forstår dig godt, disse højtider har også en helt særlig betydning for mig.
Har du foreslået din kæreste, at I skiftevis kunne holde jul sammen disse steder? (Så må I begge bide lidt i det sure æble)
Eller måske endda starte jeres egne juletraditioner, og måske holde julen hos jer, med begge jeres familier?
Ann
tilføjet af

Forstår dit...

synspunkt... Højtiden er jo en tid, der er dejlig, at være sammen med dem man elsker i...Meenn du skriver også, at i kun har været sammen i godt et år, og hvis der er noget der kræver øvelse, ja så er det godt nok et nyt forhold.. Der er mange kanter der skal slibes til, og mange "vaner" tager tid, at få styr på, og specielt med sammenbragte børn... ;0) Forholdet til dine nye svigerforældre, tror du ikke det også er noget der kommer hen ad vejen...?? Og specielt hvis de fornemmer, at i er glade for hinanden, hvad jeg går ud fra , at i er...
tilføjet af

Ja.

Men jeg kan ikke tage den første jul hjemme hos hans forældre, da der har været for meget rod med deres og mit forhold i år, og han vil holde jul sammen med dem. Så foreslog jeg at vi kunne holde julen, men han sagde at jeg ikke skulle regne med at hans forældre ville det, da de nok ville tænke på deres yngste søn (13 år), og at de ikke ville forlade deres bondegård. Det synes jeg ellers var pænt af mig at tilbyde, da hans forældre har været meget stride overfor mig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.