Kan ikke komme videre i mit liv...

Jeg er 23 år, og føler at mit liv er gået helt i stå... Intet socialt liv, ingen venner, ingen kæreste, intet job, ikke noget som helst... Jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre. Jeg vil gerne ud og møde mennesker - finde et par gode venner og en sød kæreste. Men hvor... Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen, for hvor går man hen alene, uden der bliver set skævt til en.... Og så mangler jeg vel også modet til det... Ja, selvtilliden er godt og grundigt i bund!
Jeg har gået arbejdsløs i over 1 år, også det er håbløst... Jeg vil gerne i gang med en ny uddannelse, men ved ikke hvad jeg vil, og føler ikke at jeg rigtig duer til noget...
Det hele er så svært... Jeg føler jeg har isoleret mig selv, efter min kæreste og jeg gik fra hinanden for snart 1 år siden. Samme år som jeg mistede jobbet. Jeg mistede alt i 2003, føler jeg... Nu har vi snart 2005, og jeg er ikke kommet et hak videre. Selvom jeg så gerne vil. Det virker bare som en endeløs kamp, og jeg føler mig som et udueligt skvat... Prøver at være positiv, men det er godt nok ikke nemt... Men i det mindste er jeg fast besluttet på ikke at give op, det er da altid noget.
Ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det her, har vel bare behov for at få det ud... Måske nogen har et godt råd eller noget...

Hej
Du skriver at du ingen venner har, hvis du har lyst så kan du skrive til mig, så kunne det jo være at vi kunne blive venner, for venner kan man ikke få for mange af, og du skal da ikke gå rundt og være alene.
Håber at høre fra dig.
Venlig hilsen
HEN
P.S. hvor er du fra og er du kvinde eller mand?

Kære K, jeg sad i din situation for nogle år tilbage. Jeg er 29 nu. Få dig en uddannelse. Det kan være ligegyldigt hvilken. Man kan altid skifte job senere. Man bliver ikke bundet til at lave det samme til man dør. Når først man har en uddannelse kan man nemmere hoppe rundt på arbejdsmarkedet.
Så finder du nogle venner på dit studie. Jeg synes selv det har været meget svært. Jeg udskiftede alle mine "venner" da jeg var 20 og havde meget svært ved at finde nogle nye. Det virkede som om alle kendte hinanden tilbage fra barndommen. Men ved at have antennerne ude fik jeg flere og flere venner. Det er HÅRDT ARBEJDE. Man skal hele tiden tage initiativer for at pleje venskaber. Jeg er først lige nået der hvor jeg kan slappe af og sige jeg har en god vennekreds.
Altså: Uddannelse først og så hold øje efter potentielle venner. Det vil tage nogle år men det vil være det værd. (måske en uddannelse hvor det sociale er i højsædet? Pædagog?)

Først så skriver du : www.love.dk på din computer. Derefter skriver du www.jobindex.dk på din computer. Håber på du får et rigtig godt liv , en kæreste og et arbejde , så har man et godt liv. På internettet er der enormt mange muligheder for at få kontakt med andre mennesker. Prøv: www.hotmail.com Der er en masse medlems sider , med en masse kontakt muligheder. Jeg ønsker dig en god weekend.

Det er utrolig surt at være så langt nede i
kulkælderen at man simpelthen går i stå..
jeg prøvede det for ca 4 år siden.
det er svært at give dig rigtig gode råd, da jeg
ikke kender din natur (køn)eller hvad muligheder du
har i nærheden af hvor du bor.
da jeg var nede og gået i stå.
jeg så en annonce for URK ( ungdommens røde kors )
hvor de manglede hjælp til forskellige procekter
med børn. såsom lektiehjlæp, ferielejre, sport, mm.
tænkte lidt at måske hvis ikke mit liv køre på
skinner, kunne jeg aligevel gøre noget for andre.
glæden ved at se hvor meget man kan gøre for de
børn der har sociale eller andre problemer,
samt alle de venner jeg har mødt, hjalp mig meget.
hvis du vil vide mere om URK, ferie lejre, mm.
klik ind på www.ung2.dk

www.idiotenfraaabenrå.dk

Jeg synes at du skulle melde dig ind i en fritidsaktivitet, eller starte til teater, der møder man mange mennesker, og du lærer også lidt om, hvem du egentlig er.. Der ud fra synes jeg så, du skulle tænke lidt på, hvordan du vil komme videre.. Men først og fremmest skal du tænke på dig selv.. Tænker på dig.. - Tanja..

Det er bare ikke fair..!
Vi sidder og prøver på at hjælpe hende, og så sviner du os til bagefter? - Hvorfor? Jeg synes at hans indlæg var godt og nyttigt.. Hvis du ikke kan holde sådan nogle ting for dig selv, så kan du i det mindste holde dig fra sol-debatten.. - Tanja..

Tak til jer der har svaret mig.
Jeg har selv gået og tænkt på en løsning. Jeg kunne godt tænke mig at flytte til en anden by, og starte helt på en frisk, fordi jeg har haft nogle dårlige oplevelser her i min hjemby (mobning i skolen og den slags). Men det er bare meget skræmmende, for hvad nu hvis det ikke lykkes mig at komme i gang med et eller andet, og jeg blot isolerer mig endnu mere på den måde? For det er jo ikke det jeg gerne vil, men ikke desto mindre er risikoen der vel... Men på den anden side, så har jeg jo også isoleret mig her, så det kan vel næppe blive værre at få nogle nye omgivelser...
Derfor vil jeg gerne høre, om der måske er nogen der har gode eller dårlige erfaringer med at flytte til en ny by, hvor man slet ikke kender nogen? Skal jeg kaste mig ud i det, og ignorere min usikkerhed omkring det? For jeg har sådan set allerede "udset" mig en by, tænkt over en uddannelse, og bolig er såmænd heller ikke et problem... Kun angsten for at et eller andet skal gå galt holder mig tilbage....

Hvor bliver jeg lidt trist af at læse dit indlæg... 23 år og føler at livet er noget lort trist trist...
Et godt råd kunne måske være at du fokuserede på een ting ad gangen og når det er en succes så gå videre til den næste ting.
Eksempel start på et aftenkursus her møder du helt sikker nogle mennesker og så er du ude over det første problem... eller tag nogle enkeltfag på HF måske for der må mangle noget i din uddannelse som gør at du ikke kan finde et job måske...
lad være med at tænke på en kæreste, det skal nok komme når du holder op med at focusere på det...
livet er faktisk dejligt tag fat i det igen!

min livsfilosofi har altid været som overskriften siger: hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. enhver erfaring du får i livet gør dig til en bedre og stærkere person, hver ikke bange for at prøve noget nyt... gør det bare.
held og lykke

Hej, og tak for dit svar.
Men vil bare lige sige at jeg ikke har sagt at livet er "noget lort". Men blot at jeg føler at det er ufatteligt svært at komme videre herfra, hvor jeg er lige nu. Og at det gør mig trist og at jeg til tider mister modet.
Men nej, livet er ikke noget lort. Jeg ved godt hvor skønt livet også kan være. Som jeg også skrev, så har jeg ikke givet op. For jeg har da lysten til at leve. Men svært - JA!
Bare det jeg ville sige...

Kender kun alt for godt til din situation. Måske vi kunne skrive lidt sammen? Jeg er en pige på 26 som for nylig er flyttet til København. KH Mette
vendelbomette@jubii.dk

Kender kun alt for godt til din situation. Måske vi kunne skrive lidt sammen? Jeg er en pige på 26 som for nylig er flyttet til København. KH Mette
vendelbomette@jubii.dk