kan man miste evnen til at være forelsket?

jeg har en kæreste, men elsker ham ikke.
overvejer hver dag at smutte og det burde egentlig være nemt nok. jeg har min egen lejlighed og han er ikke faderen til mit barn. vi har intet fælleseje eller noget.
og da vi aldrig dyrker sex eller har den vilde kontakt men nærmest bare sover sammen, kan jeg ikke forstå jeg ikke kan finde ud af at sige jeg ikke vil mere.
har stået på længe men kan ikke finde rede i det. er ret sikker på mit barn kan mærke det, da det også er begyndt at være mere ked...og jeg føler også jeg græder konstant.
hvorfor vælger man at blive ved en man ikke er forelsket i? kan jeg komme videre? og hvorfor faen tar jeg ikke bare det skridt...der er jo fyre nok, hvorfor blive ved en man ikke dur med.

Gør det. Skrot ham.
Det går ud over dit barn, som ikke fortjener at have en ked mor...
Grunden til at du tøver er nok at du ikke vil gøre hem ked af det, men sæt dig selv og dit barn i første række, og spring ud i det ukendte...
Eller også er det trygheden, eller venskabet som du ikke vil af med, men som du selv siger så er der masser af andre mænd, sikkert også en som du kan elske... Gør dig fri så du er klar til at møde ham.
Hvem ved måske har han det på samme måde, og der er bare ingen af jer som vil sige det...
Mis

...det er en mærkelig dynamik, den du beskriver.
Hvad knytter dig til ham? (udover at du tidligere var forelsket i ham)
Er du måske lidt tryghedssøgende? - Kan det være den der med det velkendte...som gør at du ikke får afsluttet forholdet?
Og det er svært at leve i et forhold som kører på så lavt og stagnerende et blus...kan godt forstå du er ked af det.
Hvis du nu var din egen bedste ven...- hvad ville du så råde dig til at gøre?
Kærlig hilsen
Annie:)))

jeg tror egentlig det der holder os sammen lige nu er at hans forældre er så gode til at tage barnet når det brænder på for mig at nå og hente.
samt alle vores fælles venner, er bange for jeg ikke har nogle tilbage når jeg smutter, for dem jeg snakker med nu er faktisk hans venner.

synes det er vildt svært når man selv står her. min nærmeste veninde samt noget af min familie har også rådet mig til at komme videre. men er så glad for min svigerfamilie og vores fælles venner.

nok også bange for ikke at finde noget der er bedre... jeg er aldrig heldig med fyre.

- ved gud grød. - Altså i den man lever sammen med, hvis dette samliv ikke kører på nogen positiv måde.
Det at du skriver du kan mærke på dit barn at han/hun virker mere ked af det, burde virkeligt få dig til at stoppe op, og gøre dig nogle overvejelser.
Der er ingen som børn til at mærke/fornemme forældres sindsstemning og der ud fra forandre deres personlighed. Dette er meget synd for barnet og kan meget tidligt sætte nogle grimme spor i barnet, hvis det vel og mærker fortsætter for længe. Det er min klare overbevisning, da jeg selv har prøvet lidt noget der ligner med min yngste datter.
Hun begyndte ligesom at være meget mut, tæt og indesluttet i slutningen af mit eget ægteskab, som kørte helt af sporet. Hun som yngste i flokken af mine piger blev meget mærket af den "dystre" stemning der nu engang bliver når de voksne ikke mere er på bølgelænge mere. Idag ca. 2 år efter er hun en glad... -meget glad pige der elsker livet, men den ro vi har fået i vores liv.
Nu ved jeg jo ikke lige ud fra det du skriver hvor længe i har været sammen, og om du før du mødte ham du bor sammen med nu, overhovedet har haft chancen for at være DIG. Og om det er det der må kunne holde dig tilbage.
Ensomheds følelsen - Er du måske bange for den ?
Nogle mennesker er jo engang indrettet sådan at de ikke kan være alene. Da de ikke kan med ensomheds følelser, de måske fejlagtigt, tror vil komme.
Jeg kan jo udelukkende svare ud fra egen erfaring og må sige at jeg, nyder det at jeg er blevet mig og den frihed der følger med i det at være blevet sig selv. Men det har jo også at gøre med vore forskelligheder og ikke mindst personlighed. Siden tror jeg, at alle mennesker på ét tidspunkt i livet har godt af, at være sig selv. Altså prøve det at være sig og prøve livet på den måde også. Men mest af alt, nyder jeg godt af den glæde mit barn har fået tilbage.
Du er den voksne og jeg vil da mene at, alene ud fra dit barns synspunkt, så er det tid at komme videre i dit/jeres liv. Dit barn fornemme mere end du aner at du er ked og hvis du ligefrem græder meget. Det skal intet barn leve med , en mor der er ked.
Er der ingen følelser ”what so ever” - dig og kæresten imellem og ikke noget økonomisk der binder, så virker det jo umiddelbart som om, at det ikke skulle være, der skoene trykker.
Og ja da du har ret. Der er jo så mange derude. Men mit klare råd til dig vil være. Find ud af din nuværende situation her og nu. Og siden er det tid til en pause, trække vejret lidt. så du og dit barn lige kan finde melodien igen .
Mange positive tanker til dig og et venligt lille skub i ryggen .

Kærligst /Eva

der er jo fyre nok!
så er det jo bare lige du skal tænke .
det er ikke alle der gider ha dem der har unger somom det altid gir en masse bøvl.
somom jeg gad spilde tiden med en tøs der havde unge nææ nej du der er jeg klogere....
mvh jake

...så du er egentlig mere knyttet til hans familie end du er til ham??? (forstod jeg mon det rigtigt?)
Hvad har du brug for for at kunne give slip på ham.
Jeg afsluttede et forhold til en mand hvor familien stod mig meget nær...i dag - 9 år efter, taler vi stadig sammen, går ud og spiser sammen og mødes ved højtider + fødselsdage osv.
- og har det utroligt hyggeligt...x´en og jeg kommer også godt ud af det med hinanden...men det er hans familie jeg har et forhold til...og bemærkelsesværdig (som han nu en gang er) er det ok med ham.
Jeg håber at du får gjort dig fri...så længe du bliver hvor du er nu....vil du bare blive mere og mere ked...og du har jo også smølfen som har brug for dig og din glæde;)!
Igen, kærlige hilsner
Annie

...der er glade for.
Ih, jackdinmuss - hvor får du dog din svar fra??
Sort og negativ som altid. Ved du slet ikke at solen skinner og at det snart er jul:-)
...mee:-)

jul nåh ja der skal vi jo alle kunne lide hinanden ikke *LOL*
nej jeg er heldigvis ikke SORT *S*
mvh Jake

...hmm, det lyder lidt som reklamesloganet for et bind:-/
Hvis du ikke elsker fyren og du altid er i dårligt humør, så må det jo veje højere end at han har en sød famillie.
Hvis du afslutter forholdet på en stille og empatisk måde, er der vel heller ikke noget til hinder for at du stadig ser hans familie??
Jeg har da stadig et kanonforhold til en tidligere "svigermor"...går i byen sammen, passer ungerne, er med til familiefester osv...så det kan sagtens lade sigi gøre.
Jeg tror ikke i sig selv, at det er forholdet der påvirker barnet, nærmere dit dårlige humør. Når du er trist, så smitter det af på måden du er sammen med dit barn på (og tit bliver mors lunte lidt kortere også?)
Jeg håber at du får smalet dig mod til at træffe det valg der skal til...
Ps. Hvis det kun er hans venner, så se at få få dine egen venner. Lånte venner er kun bekendte, når det kommer til stykket:-)

og forstod mig korekt. kommer bedre ud af det med hans familie end med ham. men tror desværre det vil ophøre hvis jeg smutter.
men du har ret, der er intet at komme efter i det forhopld, alle parter har bedst af det stopper

...dine svar:-))
Selvom jeg ikke er så vild med dine svar, så må jeg tilstå, at jeg ikke kan lade være med at grine af dem alligevel *ss*
Er du altid negativ? Eller er det bare over for kvinder?...mee:-)

vi har kun været sammen et år, og barnet er 1½. vi bor ikke sammen, men han kommer her og sover stort set hver nat...spiser og ser tv/sidder v.computren her...men ikke mange timer han er her mens barnet er vågen.
og føler tit han skælder os ud.

der er fyre nok...men er man mere heldig med den næste? eller vil det blive det samme...eller måske værre>?
men skal jeg vælge at blive bare fordi jeg er bange for at finde en ny?
tror jeg ikke...

i 4 år... (m.barn og vovse)

nej du har ret de er nok bare bekendte, ved ikke om de ville blive ved med at være der for mig eller om de ville tage hans parti og sige at de kendte ham først eller om de også ville være der for mig.
og tja...tror måske godt svigermor kunne være med på stadig at ses. men ville nok føles akavet, især hvis jeg fandt mig en ny fyr.
joh min lunte er betydeligt kortere...især over for barnet...og alt andet, men sjovt nok er jeg bare "ligeglad" over for ham. hidser mig ikke op over det vilde men siger som regel bare ok, hvis han tar over til venner i stedet for at komme her, eller hjælpe eller hvad vi nu skal.
sjovt nok skal jeg altid med til familietamtam v.ham og ser hans forældre næsten dagligt...men når der er noget i min familie er han ik den mest deltagende :(

hjemme hos sig selv. Har du brug for, der lige kommer én forbi og brokker sig?

det er en naturlov, der skal en ny ind. Hvis det er sådan, så ville jeg da nok arbejde på at få forelskelsen tilbage med ham brokkehovedet, der hænger der i forvejen.
Forskellen er nok ikke så stor på dem, skal du se.

Nu er du jo nok ikke i så høj kurs, at hvad du vil er relevant.

har prøvet...og synes sku egentlig det er vildt tidligt vores forhold er gået i stå...må jo være tegn på det ik er det rette.

hva jeg skriver rundt om på nettet og dan dig 1 billede af om jeg altid er negativ ;-)
fortsat go Søndag Mee...
mvh Jake