Kan man stole på folkekirkens bibler

Der er ofte kritik af Jehovas vidners bibel kaldet "Ny verden oversættelsen" eller (NWT)
Det er blot et led i den automatiske fordømmelse der finder sted, andre udenfor Jehovas vidner har dog et noget andet syn på NWT. Synspunkter der straks angribes og tales nedladende om.
Ihvertfald er det sådan, at den der begynder at undersøge hvilken rigdom af informationer SAMT HENVISNINGER til andre bibler, der er i vor (studie) bibel, vil se at kriteriet for Jehovas vidner bibel rummes i et ord "forståelse"
Vor bibel er i al u-beskedenhed den bedste bibeloversættelse der findes, for de der vil have en forholdsvis let tilgængelig bibel.
Alle bibler er oversættelse og vor er det naturligvis også. Derfor kan det være vanskeligt at vælge præcise ord, og her er Jehovas vidner indstillet på at opnå den størst mulige sandhed. Et eksempel er det bebraiske ord "Olam" der betyder nærmest uendelig lang tid af uvis længde. Det oversættes ved "i al fremtid" i folkekirkens bibel, men da ordet ikke entydigt giver denne forståelse oversætter vi det til det mere præcise "fjerne tider"
Det kan synes som bagateller, men det er det bestemt ikke, når man ser det i sammenhæng.
En ting der i Israel, selv den dag idag, betyder meget er "vand" da det som bekendt er et tørt område. Det giver forståelsesmæssige problemer, hvis ikke man er meget nøje med det korrekte valg af ord. i oversættelsen. Også bestemte udtryk og vendinger, kræver særlig omtanke.
Et ord som Oase ville være ret uforståligt for tidligere tiders beboere på den nordlige halvkugle, hvorimod et sted med godt vand er mere sigende. Sådan er der meget at tage hensyn til. Jeg er ikke i tvivl om mit eksempel vil blive kritiseret, ligesom hele indlægget vil blive det. For nu at tage det i opløbet
Folkekirkens bibel er baseret på "tro" og her er det en helt bestemt tro.
Nemlig den oldkatolske med tanken om En treenig gud, en udødelig sjæl, og et brændende helvede, hvor sjælen skal opholde sig til dom (også kaldet skærsilden), som man sjovt nok kunne købe sig fri af, ved de såkaldte "afladsbreve" kirken solgte til godtroende.
Helt galt går det når man indblander de mystiske apokryfe skrifter der findes en del af.
Nu kommer det.
salme 22,29-30 I Jehovas vidners bibel (NWT) lyder sådan:
Alle de fede på jorden skal spise og derpå bøje sig;
for hans ansigt vil alle der stiger ned i støvet bøje knæ,
og sin sjæl* skal ingen bevare i live.
Et afkom skal tjene ham; man vil forkynde om Jehova for den kommende generation.
*sjæl betyder helt enkelt livet.
Folkekirken bibel fra 1931 (Da31)
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live. 31. Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
Vi ser der er den samme betydning for NWT og Da31. Men se så hvad der sker i 1992 (Da92)
Her forfalsker man oversættelsen for at understøtte den stærkt hedenske tanke om en udødelig sjæl. Det er helt bevidst, og enhver snak om det er for at forny sig, er ærlig talt en ringe undskyldning og bortforklaring.
Her er betydningen den stik modsatte.
Folkekirkens bibel fra 1992 (da92)
salme 22,30-31
Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.
v31 Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham.
Sammenligner vi med grundskrifterne er der ingen tvivl.
Psalm 22:29 Hebrew Study Bible:
All they that be fat upon earth shall eat and worship all they that go down to the dust shall bow before him and none can keep alive his own soul
Det betyder man bør være skeptisk overfor den oversættelse folkekirken har præsteret med deres 1992 udgave. Dette var bare et´ eksempel.

"To him, indeed, shall all who sleep in the earth bow down; before him shall bow all who go down to the dust, and I shall live for him." NRSV 22:29
Den autoriserede oversættelse (som du fejlagtigt kalder Folkekirkens oversættelse, formentligt på grund af din demagogiske dagsorden) er altså ikke alene om at oversætte stedet således!
Bostavelig talt står der i den hebraiske grundtekst at "og sit liv genopliver Han ikke". Det tillader begge betydningsnuancer.
Dermed skifter dit indlæg jo karakter. Du vil gerne gøre det til at jeres oversættelse er bedre end de andre (hvilket er objektivt forkert: Jeres oversættelse er seriøst dårlig). Men dit indlæg falder jo til jorden når begge oversættelser af det pågældende sted er rimelige. For så viser dit indlæg jo bare, at du ikke interesserer dig for, hvilken betydning der ligger i teksten, men i stedet har forvandlet bibeloversættelse til en sportsdisciplin, hvor I er de gode og Den autoriserede oversættelse (som stadig ikke er folkekirkens oversættelse) er de onde.

Der er 2 ting man kan være sikker på.
Det er amen i kirken og kritik af simpelthen alt Jehovas vidner fremfører.
Om vi så skrev 2+2=4 ville det nok blive kritiseret.
Da man ydermere ikke ønsker at give Jehovas vinder ret, vil man sikkert modsige vi bliver kritiseret for alt, ved at sige det ikke er rigtigt og der er emner man er enige med Jehovas vidner om.
Så kan man tolke det som man vil.
En præcisering vedrørende folkekirkens autoriserede bibel skrives hos Wikipedia:
I dag anvendes i den danske Folkekirke Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. I mange hjem findes også Bibelselskabets tidligere autoriserede udgave fra 1931/1948, som indtil 1992 blev anvendt i Folkekirken. Derudover findes der flere oversættelser af hele Bibelen eller dele af den som også bruges i dag i forskellige sammenhænge, bl.a. Bibelen på hverdagsdansk (International Bible Society 1992), Ny Verden-Oversættelsen (Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab 1985/1993) og Den Nye Aftale (Bibelselskabet 2007).
Strid om oversættelsen af Guds navn Gennem årene har oversættelsen af Guds egennavn (hebræisk: יהוה, JHWH) i danske bibeloversættelser været et stridspunkt. Fx skriver sognepræst Chr. H. Kalkar i forordet til sin oversættelse fra 1847 "At Udtrykket Jehova er brugt istedetfor 'Herren' behøver vel intet Forsvar",
Hvorimod J. Chr. Lindberg vedr. sin oversættelse omkring det samme årstal argumenterer indgående for det modsatte.[1] Da "Ny-Verden Oversættelsen" udkom i 1985 og konsekvent oversatte navnet med "Jehova" de ca. 7000 gange navnet forekommer,
omtalte præsten Paul Vedel oversættelsen som "Kvaksalveri, fastelavnsløjer og humbug."[2] I forbindelse med den autoriserede oversættelse der udkom i 1992 siges der:
"Det videnskabelige syn må selvfølgelig være, at Jahve-navnet må med i oversættelsen, fordi det faktisk står som navn i teksten."[3], og "at oversætterne ved projektets start var indstillet på at anvende 'Jahve' i oversættelsen; et ønske der imidlertid blev underkendt af kirkelige hensyn".[
4] Oversættelsen erstatter navnet med titlen "Herren", på nær 13 steder.[5] "Ny bibeloversættelse: Annoteret prøveoversættelse" fra 2001 oversætter navnet med "Jahwæ".
Guds navn er således på dansk gennem tiden blevet oversat med Jehova, senere Jahve, og senere i stort omfang erstattet med titlen "Herren". Dette er i kontrast til oversættelsen af andre vigtige bibelske navne, som fx Jesus og David, der aldrig været genstand for strid, idet alle oversættelser her har beholdt den traditionelle danske skrivemåde.

Jeg er blevet så træt af diverse amatørteologers forsøg på, helt enøjet at fordreje virkeligheden om biblen.
Hvis vi ser på de to autoriserede folkekirkebibler fra 1931 og 1992, ses et tydeligt misforhold.
Da92
2.Titus 2,13
mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed.
Da31.
2.Titus 2,13
I forventning om de salige håb, og den store Guds og vor frelsers Jesus Kristi herlige tilsynekomst.
Vi ser 1992 udgaven er ændret radikalt i forhold til folkekirkens 1931 udgave.
I da31 står det klart der er en adskillelse mellem Gud og Jesus som to personer.
I da92 er Gud og Jesus blevet til en person, for at understøtte treenighedslæren.
Treenighedslæren er hedensk og stammer fra tro på hedenske guder. De såkaldte "beviser" man fremlægger om den sande bibel, skulle indeholde direkte henvisning til Gud som treenig, bygger på grammatiske afvigelser, og tillempede opfattelser. Ikke et eneste sted omtales fænomenet utvetydigt. Endvidere ved vi hvordan apostlene klart skelnede mellem Gud og Jesus, og kun fri fantasi beskriver de skulle have troet Jesus var Gud selv.
Måske skulle vi lige fremhæve 2.Peter 1,2 der ofte anvendes som "bevis"
Fra da92.
Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi.
v2 Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!
Påfaldende nok skelner Peter i vers to mellem to adskilte personer, Gud OG Jesus.
Om grammatik.
Granville Sharp reglen udformet af Granville Sharp for langt over 100år siden, er stærkt kritiseret fra flere sider. og flere lærde tager direkte afstand fra den måde Granville Sharp er kommet frem til sin regel på.
http://onlytruegod.org/defense/trinity_titus2.13.htm

Der er ingen seriøse eksperter der tager afstand fra Granville Sharps regel, og der findes ingen undtagelser til den i Det Nye Testamente.
Du aner tydeligvis ikke noget om oversættelse (udover det vrøvl du kan læse i jeres bøger og blade). Lær dog at oversætte før du udtaler dig!

Sikke et fusker-link du har fundet der (men I har jo også selv klippe-klistret i teksterne) - Læst i sammenhæng mener samtlige kilder Jesus er Gud ifølge Titus 2:13. I er simpelthen eksperter i at klippe i kilderne for at få dem til at sige det modsatte af, hvad de i virkeligheden siger.
For det første taler de fleste af citaterne slet ikke om den pågældende tekst - men I lyver dem ind i sammenhængen, fordi I har løgnen til Herre. Selv når de faktisk taler om Titus 2:13 mener de det modsatte af, hvad I prøver at få dem til at lyde som om de mener.
Eksempel Dit link skriver:

A Grammar of NewTestament Greek(Moulton-Turner, 1963) states about Titus 2:13: "The repetition of the art[icle] was not strictly necessary to ensure that the items be considered separately." What, though, about "Sharp's rule"? Dr. Nigel Turner admits: "Unfortunately, at this period of Greek we cannot be sure that such a rule is really decisive." (Grammatical Insights into the New Testament,1965)

Men hvad står der i virkeligheden i bogen? I virkeligheden fortæller han, at der ikke kan være tvivl om, at de grammatiske regler skal benyttes i tvivlstilfælde (her Granville-Sharps regel). Desuden supplerer han med, at talemåden "frelser og Gud" blev benyttet om de romerske kejsere, så det kun var naturligt at de kristne også benyttede talemåden om "deres" kejser, nemlig Jesus Kristus. Men andre ord er der ifølge forfatteren ikke så meget at diskutere: Jesus kaldes både frelser og Gud i Titus 2:13.
Hvornår lærer du at Vagttårnsselskabet er en samling løgnere? De lyver for jer nat og dag og I sluger det råt fordi I [strike]elsker løgnen[/strike] er blevet narret af [strike]Satan[/strike] Vagttårnsselskabet.
Der er ingen, gentager ingen kompetente forskere der betvivler Granville Sharps reglens validitet i Det Nye Testamente. Folk har forsøgt at finde modeksempler imod reglen gennem de sidste 200 år og ingen er blevet fundet. Så må det være på sin plads at konkludere, at Granville Sharps regel holder: Også når den medfører at Jesus er Gud!
Find et modeksempel til Granville Sharps regel (det andre har ledt efter i 200 år), så kan vi begynde at tale om det. Indtil da holder Granville Sharps regel!

Vi bliver fortalt der i folkekirkens bibel (da92) i det gamle testamente, mange steder står "Gud Herren"
Det gør der skam rigtigt nok, Men tager man grundskrifterne ser det helt anderledes ud.
Der foregår en kamp om hvem der har ret. Jeg siger så bare, se efter hvad der står i de ældre skrifter, og hvorfor oversætter man så (da92) med brug af udtryk man selv finder på.
Vi får også at vide.
Citat:
Der er naturligvis mange andre steder, hvor jehovas vidners lyver i deres såkaldte oversættelse. Eksempelvis har de indsat navnet Jehova 233 gange i Det Nye Testamente. Men der står ikke Jehova (eller noget der med rimelighed kunne oversættes som Jehova) i nogen manuskripter i Det Nye Testamente.
Citat slut.
Men i det nye testamente citeres ofte fra det gamle testamente.
Et eksempel.
Romerne 9,27 Da92
Som Esajas også forud har sagt:
Havde ikke Hærskarers Herre
levnet os efterkommere,
var vi blevet som Sodoma
og havde lignet Gomorra.

Esajas 1,9 da92
Havde ikke Hærskarers Herre
levnet os nogle få overlevende,
var vi blevet som Sodoma
og havde lignet Gomorra.

NWT
(Esajas 1:9) Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma, havde vi lignet Gomorra.
Her har vi navnet Jehova oversat fra det oprindelige hebraiske navn, som det fremgår af de hebraiske skrifter
יְהוָה
se: http://www.scripture4all.org/OnlineInterlinear/OTpdf/isa1.pdf
Esajas 1,9
Man må stille sig spørgsmålet. Hvilken bibel er så mest korrekt. Den der oversætter forkert ud fra grundskriftet eller den der tager hensyn til det oprindelige skrift?
Bliver en bibel korrekt af at blive forfalsket som Da92 er blevet.
Jehovas vidner holder sig til den bedst opnåelige forståelse og respekt for Guds navn.
2. Mosebog 3,15
Sådan skal du sige til Israels sønner: ’Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.’ Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation. 16 Gå hen og saml Israels ældste og sig til dem: ’Jehova, jeres forfædres Gud, har vist sig for mig,
Jeg mener det er vigtigt for forståelsen, der oversættes så nøjagtigt som muligt.
At erstatte et navn med en titel er ikke redelighed og ærlighed.

I ikke ved hvem Gud er :

Her siger Israels konge Jesus Kristus, at han er Gud
Johs.12
Indtoget i Jerusalem
v12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. v13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:
Hosianna!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,
Israels konge!
Esajas.44
v6 Dette siger Herren, Israels konge,
han som løskøber det, Hærskarers Herre
Jeg er den første, og jeg er den sidste,
der er ingen anden [sun] [l] Gud [l] [sun] end mig.
_____________