Kan mænd og kvinder være venner?

Det velkendte spørgsmål! Er der ikke altid en der fortrænger eller ligefrem får følelserne i klemme? Hvad skal der til for at opnå et sådan venskab, hvis de virkelig findes?
Kan de eller ej? Har du en rigtig god ven af det modsatte køn, som du absolut ikke er seksuelt tiltrukket af?

Jeg har en dejlig ven, som jeg faktisk traf via en dating-side.
Da vi mødtes første gang, var vi begge klar over, at kærester - det skulle vi ikke være, for ingen af os, var som den anden ønskede sig, vi tændte absolut ikke seksuelt på hinanden.
Men til gengæld talte vi bare så godt sammen, at vores venskab nu er 3 år gammelt.
Vi er begge stadig alene - vi er midt i 40'erne - og idag er det sådan, at vi altid er der for hinanden med støtte og med råd, og alt hvad man kan tale om, og vi taler ofte i telefon sammen.
Vi har også en aftale om, at når og hvis en af os får en kæreste, så skal vores venskab bevares.
Så jeg kan absolut anbefale en ven, af det modsatte køn.

Jeg har en mandeven, og det godt ved ham er at når jeg snakker med han så, ser han tingenden på en anden måde end mine veninder gør, han ser dem ud fra en mands synspunkt, og det finder jeg kanon,
Jeg vil ikke sige jeg har føleser for ham hvad sex angår jeg har mærnere en inpati for ham....

Mine rigtige venner kan tælles på 1 hånd, men jeg kendt dem alle i mindst 20 år. Bl.a. jeg 3 rigtig gode mandlige venner, og vi har brugt hinanden rigtig meget gennem tiden - til grin, sjov, trøst osv. (That's what friends are for) og fulgt hinanden gennem tykt og tyndt. Vi festede igennem og gik i byen, da vi var i 20'erne og har siden været involveret i hinandens familieliv osv. og ses stadig jævnligt.
Det er dejligt med en fælles fortid, og at kende hinanden så godt!
Jeg elsker dem højt og ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem, og jeg er sikker på, at vi vil være venner resten af vores dage!
Qnuz fra Betty

Jeg har gode veninder og kvinder som jeg taler med.
Dog vil jeg sige at jeg føler jeg godt kan tænke på dem som kønne og tiltrækende uden at jeg vil være kæreste eller i seng med dem.
I lidt mindre grad har jeg det sådan med fyrer også. Jeg kan syntes de er charmerende og tiltrækkende, men jeg har ikke spor lyst til at være kæreste eller have sex med dem.
/t

Klart det er muligt...
Men der er desværrer gange hvor det alligevel går galt... på trods af alt... så jeg vil sige det er med stort forbehold...
Men jow.. mænd og kvinder kan godt være venner Uden der kommer sex mellem dem.

Det er da en skrøne at mænd og kvinder ikke kan være venner - hvilken verden lever du lige i?
Jeg har da mange pigevenner, som jeg ikke ser som seksuelle objekter, der skal nedlægges, men hvor jeg har et reelt venskab med dem, venner som jeg kan tale med om alt.
Men ok, jeg har engang haft en kæreste, der var sygeplejerskestuderende, hun havde kun veninder og ingen fyre i sin omgangskreds, hun mente ej heller at piger og fyre kunne "nøjes med" at være venner. Ligeledes har jeg haft nogle venner fra stærkt mandsdominerede fag - de havde samme indstilling.
Men hvis man derimod, som jeg, er vandt til at omgås begge køn, så har man jo gennem hele livet været opflasket med at have venner af begge køn. Det giver desuden en dejlig dynamik og samtalerne bliver mere nuancerede.

da helt bestemt være.
Min bedste ven og soulmate har jeg kendt siden oktober 2003 og der intet seksuelt mellem os.
Det har der så været i begyndelsen, men ikke mere overhovedet.
Vil sige, at når jeg får en kæreste, vil jeg ikke gi afkald på ham, som ven. Den samme besked får hans evt kæreste.
Han har faktisk stoppet med en kvinde, fordi hun ønskede, at han skulle droppe alle hans venner for hende. Det var både kvindlige og mandlige venner.
Vil så sige, at jeg vil osse acceptere, at min kæreste har kvindlige venner.
Jeg har det selv bedst med mandlige venner. Kan ikke klare kvinder og deres evindelige intriger, ballade og sladder. Har da fået enkelte gode veninder nu..men først nu. Men de har osse samme indstilling som jeg...at en skovl er en skovl.

Mvh Nete :-)

jeg har næstne kun mandevenner og der er intet problem der. Har aldrig oplevet at man ikke skulle kunne være venner med mænd og omvendt

Jeg skrev ikke oplægget, fordi jeg afviser at mænd og kvinder kan være rigtige venner...var bare nysgerrig efter andres historier.
Jeg har selv verdens bedste mandlige ven, som jeg på ingen måde har seksuelle skrupler over - og omvendt. Jeg er endda bedste venner med min x-kæreste, men der har vi ligesom overstået alt det seksuelle, så nu er der kun venskabet tilbage. Ham har jeg været rigtig gode venner med de sidste 8-9 år, så jeg tror da helt sikkert på mand/kvinde-venskaber.
Men har da helt klart også oplevet venskaber, hvor det ikke gik.

Jeg har haft den bedste veninde i årevis. Vi er vokset op i den samme by og har altid haft det godt sammen. Vi kan lave alt sammen. Grine, hygge, feste, have lange filosofiske snakke osv. Hun har altid været der for mig, når jeg har haft brug for hende og omvendt.
Der har aldrig været det mindste seksuelle imellem os. Jeg har aldrig haft lyst til noget og aldrig lagt op til noget.
De sidste par måneder har jeg - som så mange gange før - været lidt småvild med en pige. Jeg har ry for at være lidt useriøs, når det gælder piger. Forelsker mig helst ikke og har flest kortere forhold bag mig. Men må indrømme at denne her pige har revet benene lidt mere væk under mig, end jeg umiddelbart troede. Har kendt hende flygtigt gennem flere år, og har altid været tiltrukket af hende, men ikke gjort noget ved det. For et par måneder siden endte vi sammen til en fest. Der er ikke rigtigt blevet mere ud af det, men jeg har mødt hende et par gange efter, og tror at hun har lige så meget lyst til mig, som jeg til hende. Der er forskellige ting der gør, at hun prøver at holde igen - tror jeg. Bl.a er det lidt kompliceret med den venneflok, vi begge hører til og hun har også lige været i et længerevarende forhold. Og hun kender nok også mit ry mht. til piger og forhold. Og jeg prøver jo at fortrænge det hele, for at slippe for al det der kærlighed;-)
Nå, men for at vende tilbage til sagens kerne: min veninde. Jeg har ikke snakket så forfærdelig meget om hende pigen, men min veninde kender mig jo så godt, at hun har mærket det. Selvom jeg prøver at skjule det - man sku jo nødigt virke for blød - har hun jo klart mærket det på mig. Nytårsaften var jeg så til en fest sammen med min veninde, hvor denne her pige også var. Jeg havde mest lyst til bare at skride fra det hele - og ta pigen med. Men forsøgte istedet at lade som ingenting. Endte dog alligevel med at jeg kyssede hende en smule farvel - ku ikke lade være.
Nå men alt det med hende pigen har åbenbart været for meget for min veninde, for 2 dage efter efter ringer det på døren og ind kommer min veninde stortudende. Hun erklærer mig den store kærlighed. Alt lige fra at hun har været forelsket i mig i årevis til at hun vil føde mine børn. Vi snakkede i flere timer, men der var jo ikke noget at gøre. Jeg har aldrig haft sådanne følelser og får det heller aldrig. Vi har ikke snakket sammen siden.
Er sgu lidt spændt på, hvordan det hele ender. Har ikke snakket med hende siden. Jeg vil virkelig ikke miste hende, men kan man fortsætte som venner efter det? Hvis hun har været forelsket i mig i årevis, kan hun så pludselig komme videre? Holdkæft hvor har hun også skjult det godt. Min forelskelse i denne her pige, må have fået "filmen til at knække".
Nå, det var så min lille roman om at der altså kan være problemer med venskaber mellem mænd og kvinder. Men håber da at det ender godt.

Jamen, tak for de opbakkende ord. Dem vil jeg tage til mig. Jeg er 26.

Hejsa!
Men så kan det jo være i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre. Jeg er nemlig i den situation at jeg er blevet dybt forelsket i min ven gennem et par år. Han aner det ikke, og jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er gengældt eller ej. Jeg er gift, med et lille barn, så det er ikke uden konsekvenser. Mit forhold til min mand er ikke særlig godt længere, f.eks. stort set intet sexliv, på trods af at jeg har sagt at jeg er ked af det.
Skal jeg fortælle det til min ven eller?? (han ved godt det med mit forhold)