kender ikke manden jeg er gift med mere

hej
Jeg er en kvinde der er gift med en mand, som jeg stort set ikke kender mere. Da vi blev gift var alt godt, og han elskede mig. Han nød at have sex sammen. Vi har så fået et barn sammen, da gik det galt. Han mener at jeg har ændret mig, og nu mener han at han ikke kan lide mig mere.
Før i tiden kunne vi snakke sammen om alt. Nu kan vi ikke kommunikere sammen. Hvis jeg spørger ham om noget bliver han sur. Han mener ikke at der er noget der rager mig mere. Når vi endelig har sex sammen, virker det som om han er i en anden verden. Han vil ikke kysse mig, kigge mig i øjnene, og helst ikke røre mig. Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt. Han sidder for det meste bare at stirre ud i det blå, ligesom jeg ikke er der. Hvad kan skyldes årsagen?

Det lyder desværre som om han har fundet en anden.

Du er hurtig på aftrækkeren i din diagnose.
Der kan være andre årsager

Spørg dog din mand. Her på Sol får du alle mulige og især umulige teser.

har du da ændret dig efter i har fået barn. Det har han da også. Det kan da ikke lade sig gøre at sætte et nyt liv til verden, uden at det efterlader et indtryk. Desværre lyder det som om i har udviklet jer i hver sin retning.
I er da nødt til at tale om det. Om ikke andet må du slæbe ham med til lægen. Så kan i få talt ud med en, der ved hvor i kan få hjælp. For det kan da ikke blive ved sådan.

Selv om det ofte er nemmere at overskue problemerne for udenforstående, er det ikke meget, du giver os at arbejde med.
Men lad os prøve et par muligheder, så kan du selv vurdere, om noget af det kan bruges:-)
1. I har det næsten på samme måde: Når du siger noget, bliver han meget såret, selv om det ikke var din mening. Når han siger noget, rammer det dig meget hårdt, selv om det sikkert ikke var sådan ment fra hans side.
Det kunne betyde, at I er vokset fra hinanden, og ikke har været i stand til at snakke det igennem. Der er måske en chance for jer endnu, men det kræver nok en parterapeut for at lære at snakke (igen).
2. Du har det sådan set godt nok, mens han bare stirrer ud i luften. At du har det godt nok, skal ikke forstås som om du er tilfreds, bare at du "fungerer", har din omgangskreds, og egentlig ville være tilfreds, hvis bare han var lidt mere "normal".
Det kunne betyde, at han har en depression. Måske fordi I har fået barn, og han synes, du ikke rigtig tager dig af ham, han er måske lidt jaloux på barnet.
Men det kunne også være, at han ikke kan finde ud af, at du nu har en rolle mere: du er hustru, elskerinde og mor, mens hans tilværelse egentlig ikke har ændret sig det store.
Og igen, det tror jeg er svært at løse op for uden professionel hjælp.
3. Han vil bare UD, han gider ikke "det derhjemme" mere. Og hvis ikke han allerede har fundet sig en elskerinde, er han absolut i fare for at gøre det - der skal ikke meget opfordring fra anden side til, så springer han til.
Hvis det er sådan, er han ikke den mand, du troede. Han kan ikke finde ud af at blive voksen. Og du kan ikke forandre ham - det kan kun han selv.
Jeg håber, du forstår, at disse tre "tegninger" er overdrevet for at gøre det nemmere at se princippet. Ingen mennesker er helt sorte eller helt hvide (ikke ment racistisk), men måske, hvis du kan genkende noget af typerne i din mand, kan du se en linie.
Jeg håber, du når frem til et svar, der passer til dig :-)

Jeg var kommet til samme resultater som Ræven, men kan det være stress? Det minder meget både om depression og stress, - og hvorlænge har I været sammen? Har I været vant til førhen at snakke meget sammen, eller er der opstået en trummerum, hvor hver især går og venter på at den anden tager initiativer, og af sig selv opfylder alle usagte behov? Gør dig selv klart, hvad du har af ønsker og drømme om fremtiden og kom så i gang med at snakke sammen. Held og lykke.

det lidt for stærkt med at flytte sammen, få barn osv.
tag det stlle og roligt .. før i begynder at binde jer....

Jeg gad hende virkelig ikke.
Da vi startede med at være sammen, var hun altid sjov og spontan og nem at omgås. Med tiden begyndte hun konstant at lave planer, aftaler, rammer for alt. Hun tog mig for givet i de fleste situationer og involverede mig i alt det kedelige i sit liv og snakkede altid om fremtiden eller huskede mig på en familiefest eller en tandlægeaftale. Samtidig havde hun et sjovt liv ved siden af. Jeg var blevet lukket ude af al balladen og var blevet hendes livs-kollega og en byggesten i et stabilt voksenliv snarere end en livs-legekammerat. Det gad jeg sgu ikke stå model til, så nu bor hun hos en veninde.

Min umidddelbar tanker er at din mand er presset ud i en situation som han ikke ved hvordan han skal takle.
Det kan være formeget kontakt
Det kan være at du tager for meget kontrol
Det kan være for meget snak og for lidt handling
Det kan være for meget for ham
Også kan han ikke sige det(fra). Og sånt er livet.
Så på hans måte kan det være at han siger fra (rent kropslig), og trænger til at have luft. OM dette er skidt eller godt vil tiden vise sig.
Nu siger jeg ikke at I ikke skal tale sammen, men du skal måske kigge mere din kæreste som en heldhed, end blot at forvente at han kommunikere på samme måde som dig.
/t