Klimaforandringer...
http://nyhederne.tv2.dk/politik/2014-03-31-advarsel-klimaforandringer-er-en-tikkende-bombe
Hvorfor tror mennesker, de er herre over naturen ?
Før var der istid.. var det mennesker der fik isen til at smelte.. 😕
Den sidste istid
http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/I_begyndelsen/J%C3%A6gerstenalderen/I_begyndelsen/Den_sidste_istid
Klimaændringen, som indledte den sidste istid, begyndte for mellem 80.000 og 70.000 år siden. Enorme isbræer opstod mange steder på den nordlige halvkugle, men Danmark var dog langtfra dækket af is i hele perioden, klimaet skiftede nemlig i årtusindernes løb.
I de første ca. 20.000 år af Weichsel-istiden lå bræen kun i de sydøstlige dele af Danmark, mens hovedparten af Jylland var isfrit. Her herskede et fugtigt, koldt klima.
Så fulgte for ca. 45.000 år siden en noget mildere periode.
Næsten hele det nuværende Danmark udgjorde nu et åbent, isfrit steppeområde, hvor bl.a. vældige planteædende mammutter søgte føden. Et iskoldt Kattegat dækkede dog Jyllands og Sjællands nordligste dele.
Men endnu en knugende kuldeperiode havde landet til gode: For omkring 22.000 år siden begyndte store isbræer at skyde sig frem fra nord og noget senere fra øst. Sammen dannede de til sidst et ubrudt isdække, hvis form blev så afgørende for det danske landskabs udseende.
Bræen stod nu langs en linie, der gik fra Bovbjerg ved Vesterhavet ind i landet til Viborg. Her bøjede isranden mod syd og gik ned gennem hele halvøen.
Foran ismasserne, dvs. i det sydvestlige Jylland lå et øde og forblæst landskab, hvor livet havde ringe vilkår.
Noget senere ændredes billedet dog igen. En mildning af klimaet satte ind for omkring 15.000 år siden og tvang isen tilbage.
Et par årtusinder senere var de sydlige dele af Østjylland og øerne endnu dækket af den vældige bræ, som kælvede isbjerge ud i det kolde Kattegat. Men resten af Jylland var isfrit bortset fra Vendsyssel, som var oversvømmet af havet. Den tid var nu ikke fjern, hvor Danmark helt skulle befries for isens knugende vægt.
Sådan forløb indlandsisens bevægelser ind over landet gennem Weichselistiden frem til dens sidste par årtusinder. Et fremmedartet og koldt Nordeuropa var det, men dog var det ikke overalt så fattigt og livsfjendsk som de landskaber, man kender fra de arktiske dele af verden i dag. De åbne landskaber, der lå syd for de vældige bræer, prægedes nemlig af, at solens stilling i forhold til breddegraderne var anderledes end i nutidens arktiske områder.
Det gav mere direkte solenergi og derfor opviste landskaberne længere mod syd på kontinentet også en sammensat mosaik af vegetation betinget af bl.a. de lokale overfladeforhold.
I virkeligheden var det et ganske produktivt landskab, som det ses af dyrebestanden. Man kunne møde store græsædere som uldhåret næsehorn, mammut, bison og vildhest såvel som rensdyr og rådyr. Og her levede også store kødædere som bjørn, løve, hyæne og ulv.
Citat slut
Læs selv hele artiklen.
Folkekirkens Nødhjælp oplever allerede nu, at naturkatastrofer og klimaforandringer rammer hårdt. Og Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i organisationen, siger, at regeringer særligt i Vesten må gøre en større indsats for at reducere CO2-udslippet.
Hvorfor tror mennesker, de er herre over naturen ?
Før var der istid.. var det mennesker der fik isen til at smelte.. 😕
Den sidste istid
http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/I_begyndelsen/J%C3%A6gerstenalderen/I_begyndelsen/Den_sidste_istid
Klimaændringen, som indledte den sidste istid, begyndte for mellem 80.000 og 70.000 år siden. Enorme isbræer opstod mange steder på den nordlige halvkugle, men Danmark var dog langtfra dækket af is i hele perioden, klimaet skiftede nemlig i årtusindernes løb.
I de første ca. 20.000 år af Weichsel-istiden lå bræen kun i de sydøstlige dele af Danmark, mens hovedparten af Jylland var isfrit. Her herskede et fugtigt, koldt klima.
Så fulgte for ca. 45.000 år siden en noget mildere periode.
Næsten hele det nuværende Danmark udgjorde nu et åbent, isfrit steppeområde, hvor bl.a. vældige planteædende mammutter søgte føden. Et iskoldt Kattegat dækkede dog Jyllands og Sjællands nordligste dele.
Men endnu en knugende kuldeperiode havde landet til gode: For omkring 22.000 år siden begyndte store isbræer at skyde sig frem fra nord og noget senere fra øst. Sammen dannede de til sidst et ubrudt isdække, hvis form blev så afgørende for det danske landskabs udseende.
Bræen stod nu langs en linie, der gik fra Bovbjerg ved Vesterhavet ind i landet til Viborg. Her bøjede isranden mod syd og gik ned gennem hele halvøen.
Foran ismasserne, dvs. i det sydvestlige Jylland lå et øde og forblæst landskab, hvor livet havde ringe vilkår.
Noget senere ændredes billedet dog igen. En mildning af klimaet satte ind for omkring 15.000 år siden og tvang isen tilbage.
Et par årtusinder senere var de sydlige dele af Østjylland og øerne endnu dækket af den vældige bræ, som kælvede isbjerge ud i det kolde Kattegat. Men resten af Jylland var isfrit bortset fra Vendsyssel, som var oversvømmet af havet. Den tid var nu ikke fjern, hvor Danmark helt skulle befries for isens knugende vægt.
Sådan forløb indlandsisens bevægelser ind over landet gennem Weichselistiden frem til dens sidste par årtusinder. Et fremmedartet og koldt Nordeuropa var det, men dog var det ikke overalt så fattigt og livsfjendsk som de landskaber, man kender fra de arktiske dele af verden i dag. De åbne landskaber, der lå syd for de vældige bræer, prægedes nemlig af, at solens stilling i forhold til breddegraderne var anderledes end i nutidens arktiske områder.
Det gav mere direkte solenergi og derfor opviste landskaberne længere mod syd på kontinentet også en sammensat mosaik af vegetation betinget af bl.a. de lokale overfladeforhold.
I virkeligheden var det et ganske produktivt landskab, som det ses af dyrebestanden. Man kunne møde store græsædere som uldhåret næsehorn, mammut, bison og vildhest såvel som rensdyr og rådyr. Og her levede også store kødædere som bjørn, løve, hyæne og ulv.
Citat slut
Læs selv hele artiklen.