Kommer onde mennesker i et brændende helvede?
Gertrude, en kvindelig prædikant i pinsekirken, holdt fast på at der findes et brændende helvede. Alene antydningen af at der ikke skulle findes et sådant sted, krænkede hendes retfærdighedssans. Hun resonerede som så at uden helvedes flammer ville enhver slags frygtelig forbrydelse forblive ustraffet. Gertrude var ikke til at rokke. Som hun selv udtrykte det: "Jeg ville nok ikke have noget med Gud at gøre hvis de onde ikke kom i helvede."
Bliver onde mennesker brændt i helvede sådan som mange trossamfund lærer? Hvis de gør, hvilken straf får de så?
Bibelen fortæller at Gud skabte de første mennesker fuldkomne. (1 Mosebog 1:27; 5 Mosebog 32:4) Han satte dem i en paradisisk have og gav dem mulighed for at leve evigt. Der var dog én ting de første mennesker, Adam og Eva, ikke måtte gøre. Gud havde givet dem følgende advarsel: "Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø." (1 Mosebog 2:16-17)
Desværre bestod de første mennesker ikke denne enkle prøve på deres loyalitet og lydighed. Skaberen måtte nødvendigvis dømme dem til døden. Hans dom lød: "I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19)
Hvis Adam og Eva havde risikeret at komme i et brændende helvede, mon Gud så ikke ville have advaret dem om en sådan straf? Faktisk nævnte han ikke et ord om pinsler efter døden. Hvordan skulle de iøvrigt kunne føle smerte? De havde jo ikke en udødelig sjæl der levede videre efter døden. Det viser Bibelen klart med ordene: "Den sjæl der synder, den skal dø." (Ezekiel 18:4)
Som livets giver kender Skaberen til alt hvad der har med livet og døden at gøre. I hans ord får vi oplyst at 'de døde slet ingenting ved.'. (Prædikeren 9:5) Derfor kunne Adam og Eva ikke blive pint i et brændende helvede efter døden. De vendte blot tilbage til støvet og ophørte med at eksistere. De 'vidste slet ingenting'. De var ikke bevidst om noget.
Bibelen siger i Romerbrevet 5:12: "Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden...trængte således igennem til alle mennesker." Er det logisk at tro at mennesker pines i et helvede fordi de har syndet, når Adam, der bragte død over hele menneskeheden, blot blev til støv efter sin død? (1 Korinther 15:22)
Den lov der gjaldt for Adam, gælder også for os: "Den løn synden betaler er døden." Når et menneske dør, bliver det desuden "frikendt fra sin synd". (Romerne 6:7 og 23) Men hvis både gode og onde mennesker dør, og ingen bliver pint efter døden, hvor er Guds retfærdighed så henne?
Da Gud havde skabt de første mennesker, gav han udtryk for hvad der var hans hensigt da han sagde at de skulle få børn og tage sig af jorden, og denne hensigt er stadig den samme. (1 Mosebog 1:28) At det forholder sig sådan, fremgår klart af det han senere udtalte: "De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den." (Salme 37:29)
Læg mærke til at de retfærdige skal leve på denne jord. De vil få et fuldkomment helbred og lykkeligt liv. Guds oprindelige hensigt, at jorden skulle fyldes med en retfærdig menneskeslægt, vil blive gennemført. Det vil ske når han erstatter denne onde verdensordning med en ny verden. (Esajas 55:11; Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:4)
Milliarder af mennesker som er døde uden at have lært Guds krav at kende, vil blive oprejst og modtage oplæring til liv i Guds nye verden. (Esajas 11:9; Johannes 5:28-29) De der nægter at følge Guds love, vil blive straffet med "den anden død", en død de aldrig vil vågne fra. (Åbenbaringen 21:8; Jeremias 51:57)
Det er tydeligt at Jehova, der er en kærlig Gud, ikke vil pine mennesker i et brændende helvede. (1 Johannes 4:8) Han vil heller ikke for evigt tolerere ondskaben. I Salme 145:20 forsikres vi da også om at "Jehova vogter alle der elsker ham, men alle de ugudelige vil han tilintetgøre". Er det ikke både kærligt og retfærdigt?
Med venlig hilsen, ftg.
Bliver onde mennesker brændt i helvede sådan som mange trossamfund lærer? Hvis de gør, hvilken straf får de så?
Bibelen fortæller at Gud skabte de første mennesker fuldkomne. (1 Mosebog 1:27; 5 Mosebog 32:4) Han satte dem i en paradisisk have og gav dem mulighed for at leve evigt. Der var dog én ting de første mennesker, Adam og Eva, ikke måtte gøre. Gud havde givet dem følgende advarsel: "Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø." (1 Mosebog 2:16-17)
Desværre bestod de første mennesker ikke denne enkle prøve på deres loyalitet og lydighed. Skaberen måtte nødvendigvis dømme dem til døden. Hans dom lød: "I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19)
Hvis Adam og Eva havde risikeret at komme i et brændende helvede, mon Gud så ikke ville have advaret dem om en sådan straf? Faktisk nævnte han ikke et ord om pinsler efter døden. Hvordan skulle de iøvrigt kunne føle smerte? De havde jo ikke en udødelig sjæl der levede videre efter døden. Det viser Bibelen klart med ordene: "Den sjæl der synder, den skal dø." (Ezekiel 18:4)
Som livets giver kender Skaberen til alt hvad der har med livet og døden at gøre. I hans ord får vi oplyst at 'de døde slet ingenting ved.'. (Prædikeren 9:5) Derfor kunne Adam og Eva ikke blive pint i et brændende helvede efter døden. De vendte blot tilbage til støvet og ophørte med at eksistere. De 'vidste slet ingenting'. De var ikke bevidst om noget.
Bibelen siger i Romerbrevet 5:12: "Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden...trængte således igennem til alle mennesker." Er det logisk at tro at mennesker pines i et helvede fordi de har syndet, når Adam, der bragte død over hele menneskeheden, blot blev til støv efter sin død? (1 Korinther 15:22)
Den lov der gjaldt for Adam, gælder også for os: "Den løn synden betaler er døden." Når et menneske dør, bliver det desuden "frikendt fra sin synd". (Romerne 6:7 og 23) Men hvis både gode og onde mennesker dør, og ingen bliver pint efter døden, hvor er Guds retfærdighed så henne?
Da Gud havde skabt de første mennesker, gav han udtryk for hvad der var hans hensigt da han sagde at de skulle få børn og tage sig af jorden, og denne hensigt er stadig den samme. (1 Mosebog 1:28) At det forholder sig sådan, fremgår klart af det han senere udtalte: "De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den." (Salme 37:29)
Læg mærke til at de retfærdige skal leve på denne jord. De vil få et fuldkomment helbred og lykkeligt liv. Guds oprindelige hensigt, at jorden skulle fyldes med en retfærdig menneskeslægt, vil blive gennemført. Det vil ske når han erstatter denne onde verdensordning med en ny verden. (Esajas 55:11; Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:4)
Milliarder af mennesker som er døde uden at have lært Guds krav at kende, vil blive oprejst og modtage oplæring til liv i Guds nye verden. (Esajas 11:9; Johannes 5:28-29) De der nægter at følge Guds love, vil blive straffet med "den anden død", en død de aldrig vil vågne fra. (Åbenbaringen 21:8; Jeremias 51:57)
Det er tydeligt at Jehova, der er en kærlig Gud, ikke vil pine mennesker i et brændende helvede. (1 Johannes 4:8) Han vil heller ikke for evigt tolerere ondskaben. I Salme 145:20 forsikres vi da også om at "Jehova vogter alle der elsker ham, men alle de ugudelige vil han tilintetgøre". Er det ikke både kærligt og retfærdigt?
Med venlig hilsen, ftg.