Aktiveringscentrene kontra vores personlige grænse

Hvor går grænsen, når vi som arbejdsløse i et aktiveringscentre, bliver udsat for de ansvarliges eksperimenteren med coachingens virkningsmidler?
Som opgave der skal laves til næste gang, samt skal vejes og forstås, af personen, som er en af "underviserne".
Hvis jeg som enkelt individ synes, at det er grænseoverskridende, at skulle levere dette, kan jeg så overhovedet sige fra: "nej"?
Jeg mener, jeg er arbejdsløs og skal være arbejdssøgende. Jeg skal fortælle hvad jeg har planer om - men her ud over, "ejer" de mig, blot fordi jeg er arbejdsløs? Kan jeg ikke sige nej?

Hej du.
Naturligvis kan du sige nej. Nu ved jeg ikke helt hvad du mener med "eksperimenteren med coachingens virkemidler, det må du forklare nærmere ;)
Jeg har heller aldrig oplevet at få "lektier" eller "opgaver" for i forbindelse med aktivering udover jobsøgning altså.
Der er ingen som "ejer" dig og du kan sagtens sige nej - men din jobcenter-arbejder vil så typisk finde et andet "tilbud" til dig som du så skal deltage i stedet for.
Det var fx temmeligt uheldig at mig og min ex (og der var "ondt blod" imellem os) blev sat på samme aktiveringshold. Vi skulle altså sidde i samme "klasse" og stirre ondt på hinanden hele dagen... jeg sagde nej og blev flyttet.
Min oplevelse er generelt at hvis du taler med dem som er på aktiveringsstedet, så kan de sagtens forstå tingene. De er vant til at håndtere folk som måske har fysiske eller psykiske handicap, eller som i min situation blev sat sammen med min ex, som helt uden grund er bange for at være i samme lokale som mig, og omvendt (det var hende som udøvede vold)... på den måde er det ret uheldigt at vi begge var tvunget til at møde samme sted samme tidspunkt, men det mødte jeg/vi da forståelse for.
Endelig kan du gøre det at du ringe hver dag til aktiveringsstedet og melder dig syg. Du skal bare være forberedt på at de kan bede om en lægeerklæring, men det er jo heller ikke et problem hvis man fejler noget.
Jeg har sågar undgået fængsel ved hjælp af en lægeerklæring ;)
Hvis du har svært ved at finde relevante jobs at søge, så husk at det også "tæller" hvis du hr søgt uopfordret, og det behøver ikke være pr brev, det kan også være pr telefon eller du har spurgt på den lokale tankstation om de mangler nogen😉- og du behøver ikke engang rent faktisk at have spurgt, du kan bare påstå at have spurgt... for at opfylde de der "mindst 2 jobs pr uge" - ting...

Fuerzzz - det du opfordrer til er jo direkte snyd. Snyd for vores skattekroner.
Da du nu er i køen af dovne ledige, som hellere vil fede den af hjemme på sofaen istedet for at bidrage til det fælles samfund af knoklende skatteplagede danskere, så må du finde dig i de regler og love der er i jobcentrene.
I modsat fald bør du få dig et job, så du selv kan administrere din tid.
Men vi skatteborgere skal jo have vished for at vore skattekroner ikke bare går til at belønne dovenskab.
Synes du jeg taler hårdt?
Men jeg siger bare sandheden.

Det er aldrig rart, at være på taber holdet.
Og du er på det hold, når du ikke kan tåle at se sandheden i øjnene.
Jeg taler på denne måde til alle,
der ikke vil se virkeligheden i øjnene,
og hvis du kalder det at tale nedladende,
så er det det.
Jeg gentager: Det er aldrig rart, at være på taber holdet.
Og på taberholdet må man finde sig i at blive hundset med og hånet
og nedgjort.
Det hører med til at være på taber holdet.
Imodsætning til mig der er folkepensionist,
og nyder mit otium i sydens sol.
Det er der mange der åbenbart har ondt i røven over.
Jeg har siesta resten af livet,
og så kan jeg vel lige så godt opholde mig der,
hvor solen skinner og livet er mere behageligt.
Det danske vinterklima egner sig kun til hårdt arbejdende mennesker,
ikke til folkepensionister,
Hvorfor tror du,
at de ældre rige amerikanere søger til Florida?
Der er da for at holde siesta resten af livet,
i et sundt og varmt klima!
Det giver så osse mere plads til alle Jer,
der skal blive hjemme og arbejde.
Vi fyldet ikke op på motorvejene eller i butikkerne.
Det skal I da være taknemmelige for!

Hej du.
Naturligvis kan du sige nej. Nu ved jeg ikke helt hvad du mener med "eksperimenteren med coachingens virkemidler, det må du forklare nærmere ;)
Jeg har heller aldrig oplevet at få "lektier" eller "opgaver" for i forbindelse med aktivering udover jobsøgning altså.
Der er ingen som "ejer" dig og du kan sagtens sige nej - men din jobcenter-arbejder vil så typisk finde et andet "tilbud" til dig som du så skal deltage i stedet for.
Det var fx temmeligt uheldig at mig og min ex (og der var "ondt blod" imellem os) blev sat på samme aktiveringshold. Vi skulle altså sidde i samme "klasse" og stirre ondt på hinanden hele dagen... jeg sagde nej og blev flyttet.
Min oplevelse er generelt at hvis du taler med dem som er på aktiveringsstedet, så kan de sagtens forstå tingene. De er vant til at håndtere folk som måske har fysiske eller psykiske handicap, eller som i min situation blev sat sammen med min ex, som helt uden grund er bange for at være i samme lokale som mig, og omvendt (det var hende som udøvede vold)... på den måde er det ret uheldigt at vi begge var tvunget til at møde samme sted samme tidspunkt, men det mødte jeg/vi da forståelse for.
Endelig kan du gøre det at du ringe hver dag til aktiveringsstedet og melder dig syg. Du skal bare være forberedt på at de kan bede om en lægeerklæring, men det er jo heller ikke et problem hvis man fejler noget.
Jeg har sågar undgået fængsel ved hjælp af en lægeerklæring ;)
Hvis du har svært ved at finde relevante jobs at søge, så husk at det også "tæller" hvis du hr søgt uopfordret, og det behøver ikke være pr brev, det kan også være pr telefon eller du har spurgt på den lokale tankstation om de mangler nogen😉- og du behøver ikke engang rent faktisk at have spurgt, du kan bare påstå at have spurgt... for at opfylde de der "mindst 2 jobs pr uge" - ting...

Nahhh det er nu for store ord at bruge. Nu ved jeg ikke lige hvorfor du blander ældredebatten ind i ungdomsarbejdsløshedsdebatten...
Om det er "snyd for skattekroner" kan diskuteres. Alle som er flade og ikke ejer noget af værdi og ikke er gift med en som har forsørgerpligt overfor en kan i princippet få kontanthjælp.
Og så vil jeg gerne pointere... selvom jeg ofte bliver opfattet som "doven" som du beskriver det, så har den lange ledighed og krisen gjort at jeg har fået helbredsmæssige problemer som gør at man umiddelbart vil anse mig for værende doven bla fordi jeg går langsomt.
Men det er kun et resultat af lang tids fattigdom og deraf følgende sygdom.
Og jo jeg finder mig da også i de regler og love som nu engang gælder, det betyder bare ikke at jeg er enige i dem, eller at jeg vil tage et hvilket som helst job som en tilfældig jobcenter-arbejder mener jeg kan varetage.
Skal jeg trække den frem igen: Jeg blev fx pålagt af min jobcenter-arbejder at søge job i en undertøjs-butik for kvinder. Ikke store chancer for at få det alene af den grund at jeg er mand vel?
Jeg synes ikke du taler hårdt, men sandhed, og det samme gør jeg.
Sandheden er at hvis jeg skal gå 1000-1500 ned i indkomst og samtidig være i fuldtidsjob, så er jeg ikke så interesseret mere ;)
Jeg kan godt se at det kan være moralsk forkert. Men jeg er altså mere interesseret i at betale min husleje til tiden, end moralske forpligtelser.
Nøjagtig som jeg fravælger pizza og koger pasta i stedet for, ikke vælge Lambi toiletpapir, vælger discount, ikke har en bil men en knallert, har fravalgt indboforsikring, køber konventionel mælk ikke økologisk.
Det er jeg ganske enkelt nødt til!
Snyd synes jeg såmænd ikke det er. Det er ikke fordi jeg ikke har set efter jobs. Efter 1000 ansøgninger så er man bare nødt til at finde andre løsninger - herunder søge kontanthjælp.
Jeg fik et 10-tal fra CBS og det skulle vise sig at være en ulempe frem for en forholdsvis karakter. Butikker søger nemlig nærmest kun ufaglærte og piger på 16-18 år. Jeg var "fræk" at søge som souchef i en Fakta - det fik jeg heller ikke.
Jeg ville have lettere ved at få job hvis jeg ingen uddannelse have (det er forskellen i lønnen som afgør det selvom den ikke er ret stor)...
Det er da fint at du er pensionist og nyder solen, det har jeg intet imod, du har sikkert fortjent den ;)
Jeg har til gengæld noget imod at så mange unge i Danmark måske ganske vidst gennemfører en uddannelse - men at der intet job er til dem efterfølgende medmindre de er villige til at forlade deres familie. Og uanset hvad man siger - så er jeg altså typen som sætter familien højere end et job 300 km væk. Især fordi jeg har småbørn...
Snyd er det ikke, det er en prioritering. Jeg nægter at have et job hvor jeg skal have penge med på arbejde, det er ganske enkelt dumt...!