Islam?????

har lige set et meget forstyrrende program på dr1.
om at konvatere til islam, jeg mener hvad sker der?? lige meget hvor meget jeg vender og drejer det! kan jeg stadig ikke forstå hvordan man kan tro på noget, som fra tager en så meget af sin identitet, og astatter der det med en lov religion, og en religion hvor der bliver talt point! kan ikke tro andet end at det er folk der mangler noget i sit liv! jeg er blevet kristen, jeg har fundet min sjælefred, det mest opfyldende i mit liv! det har jeg fundet i en religion som før det føste kom før islam! og som ikke banker mig i hovedet, med rigtigt forkert! jeg gør det ikke for at opnå noget, for at få point til himmeriget!!! for det kan jeg ikke ifølge kristendommen, jeg er allerede synder, men kæmper for det af egen fri vilje, og for at gøre alt det rigtige!! det var faktisk alt hvad jeg ville sige :)

Er ikke religiøs, overhovedet. Er atiest og afskyr derved alle religioner, men afskyr islam allermest pga. dens rascistisk & intolerance såvel som dens totalitære og barbariske holdninger.
Jeg forstår ej heller hvad får Danskere til at vælge en så sindssyg ideologi, men jeg er selv ufattelig afklaret mht. demokrati, frihed, lighed, ligestilling, civilisation og individualitet. Det er de måske ikke.
Under alle omstændigheder er det frygteligt at se den slags totalitære holdninger i Danmark.

Jeg så en bedre udsendelse end alle prognoser og spådomme lovede os. Jeg deltog i en eller to debatter hvor man frygtede at DR ville glorificere muslimerne og Islam.
Den frygt holdt ikke. Jeg synes at DR viste et meget sobert billede af emnet. På en oplysende, men bestemt neutral måde. Problemerne med muslimer og Islam blev ikke bagatelliseret. Tværtimod synes jeg at man kaldte en spade for en spade, og en skovl for en skovl.
Jeg hægtede mig meget ved konvertitterne. Og specielt ved venindeparret Sandre og Amira. Og jeg kan godt forstå at Sandre havde meget svært ved at tackle den ændring det var at hendes allerbedste veninde med ét 24/7 bar tørklæde, og tilpassede sit liv til Koranen.
Forældreparret som "mistede" deres datter til Islam gjorde ligeledes stort indtryk på mig. Det bør ingen forældre skulle gennemgå. Heller ikke hvis det omvendte skulle ske. For den omvæltning vil jo være nøjagtigt ligeså slem hvis en muslim ville konvertere til kristendommen? Et slag i ansigtet på familien.
Mvh Fandango

Jeg er lykkelig i min ikke tro.jeg er opdraget kristen,men sætter stor tvivl om biblen,som jeg betragter som rigtig god løgn historie,som ingen kan bevise sandheden af,og derfor betragter jeg den relgion som en joke.Islam er den helt store sluger af løgne og bedrag.Folk kan tro hvad de vil,men ingen har endnu kunne bevise noget sandt om diverse relgioner.Enhver er lykkelig i sin tro.

Hejsa
Vi har alle, i et frit samfund, retten til at leve på den måde som gør os lykkelige. Og du har valgt din. Det MÅ vi alle respektere/tolerere. Ingen levemåde er mere forkert end en anden. Ellers ville tolerancen gå fløjten ikke?
Mvh Fandango

Tror alle der konverterer/ bliver religiøs ved eget valg mangler noget i deres liv. Hvorfor ellers tilføje et nyt aspekt?
Så desværre ikke udsendelsen; så istedet en udsendelse på DR" om det udbredte sexmisbrug af børn og unge inden for den katolske kirke!
Selvom det er frygteligt at noget sådan finder sted, er man vel godt klar over at katolikker helt generelt ikke er én stor samling af væmmelige pædofile mennesker.
Lige sådan kan man heldigvis sige om muslimer.
Lige så mange muslimer/katolikker der er, omtrændt lige så mange udlægninger er der af islam/katolicismen.

..ved den udsendelse. Det virkede på mig som om disse "konvertitter" (kan ikke li ordet) virker næsten mere muslimske/Islamistiske på min end dem der er født sådan? Har andre også det indtryk?
Fandango

jamen et slag i ansigtet på familien! er det noget der forekommet i deres hjemland anses det for at være vantro og straffes med døden.

Du mener hvis en muslim konverterede til kristendommen eller jødedommen i et Islamisk land? Ja, det er jeg da ret sikker på ville få alvorlige konsekvenser. Ingen bestrider da vel for alvor at Islam ikke lige er den mest tolerante religion, når vi sammenligner?
Fandango

Hej Fandango - det tror jeg godt jeg kan svare på - sådan helt generelt.
Jeg så desværre ikke udsendelsen, men som en slags modvægt til det tidligere liv, ser man ofte mennesker, som bliver religiøse, indledningsvis, blive meget fanatiske. Efter en tid indtræder der så en mere afbalanceret tilstand, men det er sikkert nødvendigt for at "få rigtig greb" om tingene inden den fulde forståelse er på plads.
Det er som ikke meget anderledes den de mekanismer der går igang, når man kaster sig voer en ny hobby med begejstring.

Jeg ville ønske der var flere af den type indlæg i dette forum.
De venligste hilsener
Dulkis

Hejsa Dulkis
Det kan jeg godt se det relevante i. Måske skyldes deres iver jo også at de ønsker at overbevise deres nye trosfæller om HVOR alvorligt de tager deres nye tro?
Men ja, det er sikkert sådan som du siger. Og måske bliver de ikke bare "afbalanceret" efter en tid. Måske overvejer de deres beslutning. Men jeg er bare bange for at det er nemmere at konvertere den ene vej, end at komme ud igen.
Mvh Fandango

Jeg så ganske vist ikke omtalte udsendelse, men jeg kan overføre problemstillingen til min studietid, hvor jeg gik i klasse med ganske mange, som var endog meget stærkt funderede i deres kristne tro.
Disse stærkt kristne mennesker kunne groft sagt deles i to grupper: de, der var vokset op med kristendommen som den bærende del af deres tilværelse - og de, der som følge af en eller anden hændelse eller "åbenbaring", om man vil, havde fundet kristendommen på et forholdsvis sent tidspunkt i deres liv.
Det var helt klart sådan, at de, der var vokset op med troen, var mest afslappet omkring det hele - troen var den ultimative og bærende kraft i alt, hvad de foretog sig; det, der gav livet mening.Og det havde den været altid, så der var overskud til også at forholde sig til andres synspunkter, for intet ville være i stand til at rokke ved den livsideologi.
De "ny-kristne", derimod, havde en tendens til at holde helt krampagtigt fast i alt, hvad de kunne læse i bibelen - både de gode og glade aspekter af kristendommen, men også alt det, der omhandler synd og straf og et gammeltestamenteligt, nidkært og straffende gudsbegreb. Fordi troen ikke havde været en vedvarende del af deres liv, havde de ganske simpelt ikke haft tiden til at sortere og vurdere og integrere troen i hverdagen - og nogle var frygteligt angste for at andre skulle rokke ved deres nyfundne overbevisning og i værste fald "fange" dem i selvmodsigelser eller lignende.
Disse mennesker havde det i mange tilfælde svært med sig selv - og fik det nok ikke nemmere af, at andre -til tider selvhøjtidelige - studerende, så det som deres fornemste opgave at fremprovokere usikkerhed ved at stille borende, religiøse spørgsmål, som man ikke kan svare på, når man er "ny" i troen.
Summa summarum: Fordi man vælger en trostretning, bliver man ikke automatisk ekspert på området; det kræver tid til fordybelse at integrere troen i sit liv. Mit lille hjertesuk går på, at jeg ville ønske, man kunne lære at udvise respekt for de folk, der søger. Hjælpe og støtte og lade det tage sin tid - i stedet for at kaste sig ud i et korstog, der går ud på at sætte lus i skindpelsen!

Hej der pus
Jeps, vi tænker i samme baner her. Og jeg er da enig i at det med at søge bør få den tid der skal til.
Én ting der lige slog mig da du nævnte det om "nykristne". Kunne ham George Bush ikke ha fundet sin nykristenhed lidt tidligere? Så behøvede vi andre ikke at lide under hans trang til at vise HVOR kristen den ged er blevet?
(må gerne tages med et gran salt, det med Georg)
Mvh Fandango

Jeps Dulkis, det kan jeg i høj grad tilslutte mig. Jeg var ved selv at oprette et indlæg i dette emne, og havde sat mig for at holde en sober tone.
Det er lykkedes fint i denne tråd, og jeg håber den får lov til at fortsætte i denne tone. Det er rart at se at det kan lade sig gøre.
Giver dig inderligt ret.
Mvh Fandango

måske med den nævneværdige forskel at man i islam udlægger en pædofile's gerninger som værende perfekte, korrekte og værd at efterligne og følger hans ord som om det var sagt af gud.

Dét var ellers noget af en generalisering!!
Et af problemerne ved pædofili-sagerne inden for den katolske kirke, er at præster og andre højtstående ser gennem fingre med misbruget, og hvis forældrene henvender sig eller lign. flyttes "misbruger-præsten" blot til et nyt sogn. Der var eksempler på, at præster hevde virket i seks forskellige sogne på otte år, pga "problemer".
Kommer der anklager, sker det også ofte at kirkens advokater truer ofrene, så de ikke tør stå frem.
Men igen: vi kan ikke generalisere og sige, at alle muslimer eller alle katolikker billigere pædofili!

Såvel i den katolske kirke, som hos Jehovas Vidner går de ledende direkte at vide at de bør lægge røgslør ud hvis et pædofili tilfælde viser sig - i offentligheden.
Jeg tør ikke tænke på hvor mange tilfælde vi ikke får offentligt at vide.
Jeg gyser ved tanken.
Fandango
PS: det er ikke ensbetydende med at jeg udelukker at der sker pædofile overgreb indenfor Islam. Jeg mener bare ikke vi skal kaste med sten......

islam er den sande vej, i (vantro) kan være imod alt det i vil, i har ikke studeret Islam siden I kan stå og sige det i siger, når man ikke har viden så fryger man og det er lige det i gøre.
søg viden om Islam, læs, spørg og dermed vil I blilve klogere, og jeg er ret sikker på at I ikke længere vil være imod ISLAM SOM I ER NU
SELLAMALYKUM