Kommunikation i parforhold

Hej
Må en "gammel" kone også komme med et indlæg!
Jeg har fundet en sød kæreste, der er sådan set kun et problem og det er til gengæld ret stort. Jeg kan ikke snakke med ham når der dukker problemer op. I ethvert parforhold - især når man er blevet i den modne alder - er der kanter som skal slibes af, men når der er noget bliver han sur og kan slet ikke snakke om det. Så er det mig der er noget i vejen med og mig der har lav selvværd osv osv. Hvad gør man for at få den del til at fungere og kan man overhovedet det når manden ikke er vant til den "slags".
vh den lettere frustrerede

Mange mænd har det meget svært med at snakke følelser, de lukker sig hellere ind med deres problemer, og tit skal man bare lade dem gøre det. Min erfaring siger mig at man skal lade ham komme til en selv i stedet for at spørge, hvad er der galt, er det noget vi skal snakke om osv. For er det et reelt problem han bærer rundt på, så skal han nok åbne sig, når han har lyst. Hvis det er dig selv, der brænder inde med noget, så gør det klart for ham at der er noget, der nager dig og gør dig ked af det. Hvis han så alligevel ikke vil lytte og siger at det bare er dig, så snak med en veninde om det, for det er som bekendt usundt at lukke sig helt væk fra omverdenen.
De fleste mænd vil gerne lytte, hvis man er ked af noget, for de ønsker ikke at se deres elskede lide. Men man skal aldrig angribe en mand, ved at sige at der er noget i vejen med ham eller hans væremåde, så går han i forsvarsposition og der efter til angreb og vender det til at det er dig der noget galt med.
Håber du kan bruge dette til noget, og tak for dit indlæg.
Held og lykke med forholdet.

de fleste mennesker bliver klogere med alderen, - og det vigtigste i et parforhold er simpelthen kommunikation. Det er alfa og omega. Kan du ikke tale åbent og ærligt med din kæreste om ALT, - så tror jeg personligt ikke, at du har fundet din soul mate. Det er så vigtigt, at du ikke går på kompromis med dine egne følelser i et sådant anliggende. Find dig en kæreste som du er helt tryg ved og som anerkender dine meninger og følelser. Du må ikke underkende dit eget værd.

Hej "solsikke"
Tak for dit svar, klogt og godt svar. Problemet er nok ikke så enkelt. Og klart, er man ked af at ens mor er syg eller man har haft en dårlig, eller man selv er syg og har ondt, så er der ikke grænser for deres omsorg -de mænd der - men har det noget med "dig og mig" at gøre, så bliver der lige som trukket en mur ned. Alle mænd er ikke ens - jeg ved hvad jeg taler om, har været gift 3 gange, men mange mænd vil ikke snakke om disse ting. Jeg synes blot at det burde være anderledes at når man såres af sin kæreste/mand, så burde han også være så voksen at han vil snakke om det og der hjælper en veninde ikke altid. Og ja - mænd går i forsvars- og angrebsposition med det samme, måske vi gør det samme, men vi tænker nok mere over det bagefter end mænd gør. Næste dag lader min kæreste bare som om der ikke har været noget - sådan!!!
Nå, men tak for svaret anyway.
Vh hende den "gamle"

Jeg har selv en kærste som har vokset op med at man bare løser problemerne ved at slå og ved at tænde helt af. Man kan slet ikke snakke med ham når der er noget. Han var føleleskold på det område. Han skulle ikek snakke problmer, det ordent sig selv.
Men nu har vi været sammen i 2 år og jeg har fået så meget godt ud af ham, nu kan vi snakke om alt. Men vi har også gået RIGTIG meget igemmen. Det har været rigtigt svært! For mange gange var han den eneste jeg hade brug for at snakke med, men han var så også den eneste der ikke gad. Jeg gik helt ned på det, og hver gnag der var noget galt satte jeg mig til at græde, for at vise at det gjorde mig ked af det. Jeg fandt så også ud af at det ikke hjalp ham, han blev bare sur. Jeg prøvede nye ting. jeg gik ikke til ham med mine problmer - selv om de var med ham! Jeg snakkede med veninderne om det, og det fikmig til at lade være med at tænke så meget over alting og den dag i dag er han SELV begyndt at komme med problmer. for jeg "lod" som ingenting, og til sidst kunne han ikke vente mere...

That's just my story!
Håber du kan bruge det til noget!

Hej Kathrine 22
Tak for dit svar - det var jo en god slutning din "historie" fik. Men sig mig engang - lod du ham vide, at du snakkede med veninderne om jeres problemer? Mange mænd hader simpelthen, at man snakker om privatlivet med andre - på trods af at manden ikke selv vil snakke!!! Min kæreste er total antivoldelig - men du har nok ret i, at tuderi gider de bare heller ikke - og at "ligegyldighed" mange gange er et godt "våben", bare ikke hos mig - for så tror han bare alt er i den skønneste orden. Jeg er bange for, at han er for gammel til at "rette af" - så jeg må nok gå den tunge vej og sige farvel, selvom jeg ved at jeg kunne få et godt og trygt liv med ham, hvis jeg kunne finde en løsning på dette problem. Held og lykke med dit liv.
V.h.
hende den "gamle" -

Takker for svaret og med min alder og erfaring kan jeg sådan set kun give dig ret og han er sgu nok for gammel til at "afrette". Det eneste håb jeg kan have er, at han holder så meget af mig, at han gør noget ved det, og det gør han måske nok, men jeg tror desværre, at han er af sådan en støbning, at han ville føle at han "kravlede" efter mig og DET tror jeg lige godt ikke han vil/kan - dertil er der vist for meget mand i ham. Men bare han dog kunne se at det var galt at vi ikke kan snakke sammen. Han har en gang sagt at han selvfølgelig er ked af at såre mig og når han ikke siger noget er det fordi han ikke ved hvad han skal gribe og gøre i når jeg bliver ked af det, men hvad skal jeg bruge det til!?
Vi får se.
Venlig hilsen
den "gamle" frustrerede kone

Det lyder i dit sidste svar som om du har opgivet håbet om at din kæreste kan åbne sig op og kommunikere med dig.
Jeg ville først sige at jeg ikke troede på at man kan få nogen til at tale som ikke har det i sig, men så kom jeg til at tænke på mig selv. Jeg er godt nok ikke en fyr, men jeg er sikker på at det samme gælder for piger og fyre i dette tilfælde.
Jeg har altid haft det meget svært med at tale om problemer, både med venner og specielt med kæresten. Men det er noget der har ændret sig de seneste år. Jeg har simpelten indset at det er meget værre at gå rundt med ting man ikke tør sige end bare at tage tyren med hornene og få det overstået med det samme. Vendepunktet tror jeg var et stort skænderi jeg havde med min veninde fordi jeg IGEN bare havde undgået et problem vi havde og håbet på at det ville forsvinde. Nu er det blevet meget bedre og jeg vil faktis gå så langt som til at sige at jeg er "kureret".
Nu ved jeg ikke hvor gamle i er(jeg er selv midt i 20'erne), det kan være svært at ændre sig når man er kommet i et fast leje. Man ikke kan lære gamle hunde nye kunster, siger man jo, men prøv at konfrontere ham med det og hvis du allerede har gjort det, så prøv igen.
Held og lykke med det :o)

Hej LaPuce
Tak for dit kloge brev. Nej man kan ikke lære gamle hunde ret meget nyt og dog!! MEN den/de gamle hunde skal selv ønske at lære noget nyt, skal selv ønske at ændre tingene, og alligevel kan det være meget svært. Jeg har forsøgt igen men jeg er bange for at han har lovet noget han ikke kan holde fordi han er bange for at miste mig, så jeg er spændt på hvor længe der går inden det er galt igen. Vi er i 50`erne så det bliver nok ikke meget bedre. Han er det man kalder en god, stabil og helt ok mand, men mangler så, efter min mening, lige det sidste som gør, at jeg kan trives. Men han har bedt mig prøve at have lidt mere tålmodighed, så han må jo så ønske at tænke over tingene og få lidt tid til at vise mig, at han ikke er så slem som jeg går og tror. Vi får se hvad det ender med, men du har ret, jeg tror ikke på så meget mere, dertil har jeg prøvet for meget her i livet.
Venligst
hende den "gamle"

Hej igen
Jeg synes det var godt du gav ham en chance til, hvem ved måske det lykkes denne gang. Det lyder i hvert fald som han virkelig holder meget af dig og vil have det til at fungere mellem jer. Men som du har sagt, uden en god kommunikation går det ikke og det kan jeg godt forstå at du vil have i forholdet.
Håber det ender godt for jer. Held og lykke..