kommunikationens alkymi

En væsentlig del af vores kommunikation indeholder, det vi kalder : eder og forbandelser, kraftudtryk, bandeord osv.
Hvordan har i det med forskellige kraftudtryk –
Hører de til i en samtale, eller provokerer det dig❓
Nogle mener det ”krydre” sproget med mange eder og mener det giver samtalen ekstra effekt, når noget skal understreges –
Ja nogle kan have svært ved, at undgå at bruge eder, fordi det ikke er nemt for dem, at finde de rette nuancer at formulerer sig med, eller ?
Andre mener at det forringer samtalen og kan så ikke tage den anden seriøs, når eder lægges i sætningerne –
Er der forskel på at sige : sgu, fandme, lort, kraftedderpetervælteme, eller fuck
Er der nogle eder, der provokerer, hvor andre ikke gør – for dig
Hvordan har du det med, at en person afslutter en sætning med : Fuck dig !!
Sårer det dig, gør det dig vred eller er du ligeglad ?
Eller er det ”bare” et spørgsmål om at dem, der føler sig såret er nærtagne, klynkende ?
Sjovt nok taler de fleste af os samme sprog, nemlig dansk, men TALER vi samme sprog, når det kommer til stykket ?
Lægger vi ikke forskellige betydninger og værdiladninger i forskellige ord –
Hvori ligger forskellen : er det okay at sige fuck dem, om en udefineret gruppe mennesker, der ikke er tilstede ?
Men ikke okay at hører/læse : fuck dig,
fra den person man taler/kommunikerer med –
Bud modtages –
For god ordens skyld vil jeg tilføje :
At det er IKKE en invitation til, at skrive personrettede eder og forbandelser til hinanden her ;0
guller

...ikke gives et entydigt svar på. Kraftudtryk kan have en afvæbnende forsonende virkning, ligesom de kan virke stærkt nedladende og fordømmende. Det kommer helt an på i hvilken forbindelse disse ord bliver brugt.
Det fremhæves ofte at ironi på skrift er let at misforstå, fordi man ikke kan se det glimt i øjet og smil på læben, som ledsager budskabet. Her kan bandeord medvirke til at understrege letheden i "anklagen". Og vil af de fleste blive modtaget med det smil, der var tænkt.
Ligeså indlysende er det, at hvis en alvorlig bandbulle afsluttes med et Fuck jer/dig - så er der tale om en urimelig effekt-forstækning, som antyder manglende sproglig evne til at udtrykke hvad man oprindeligt havde på hjerte.

Ordene som skrives direkte, har nogen gange slet ingen betydning i sig selv!
Nogle vil ikke læse det der står, men hellere det der ikke står. Når de så heller ikke længere kan læse det der ikke står, så forsøger de at læse det de tror afsenderen har tænkt, da hans skrev det han ikke skrev - samtidigt med at han skrev det han rent faktisk skrev! ;o)
Sproget kan skam være ganske - finurligt!

At du ikke har forstået, hvad der blev spurgt om her -
prøv igen -
Måske du kunne kigge på det indsigtsfulde svar som en meddabattør allerede har svaret, han har forstået indlægget -
Dit svar her er ganske enkelt uforståeligt -
mvh. guller

Tak for dit seriøse og lærerige svar -
;0
guller

At du har forstået, hvad du spurgte om her - da du hævdede ikke at spørge om det.
Måske du også kunne kigge på det indsigtsfulde svar som en meddabattør allerede har svaret, han har forstået indlægget - måske bedre end forfatteren af det.
Dit svar her er ganske enkelt - forståeligt ;o)

...ikke hvad der er værst. Eder/bandeord der bliver kastet lige i hovedet på én, eller fornærmelser der er pakket ind i små "finurligheder". Somme tider læser man dem mellem linierne, og somme tider springer de lige i øjnene. Nogle mener at kunne rumme det, andre kan ikke.
Finurlige høsthilsner fra Kajsa :o)

Men ang. hvad der er værst, eller nærmest ynkværdigt syntes jeg, det er :
Når nogen bruger et sprog og vendinger, som de ikke selv vil accepterer andre bruger overfor dem -
Jeg tror det handler om selvindsigt og nogle har det bare ikke -
Tak for svar
;0
guller

i vrøvlesætninger, er hermed konstanteret.
Eller forsøgte du at udtrykke noget?

Jeg forstår IKKE, hvad du mener -
Din kommunikationsform er for utydelig eller man kan sige alt for tvetydig -
Vil du forståes korrekt, må du gøre det bedre -
Sorry
guller

og hvilken person man skal udtrykke sig overfor.
Man taler ofte et "sprog" til børn et andet til kollegaer og et helt tredie til venner, samt som tidligere nævnt situationen.
Ordene kender vi alle, men der er forskel på at slå sin tå og sige av.....eller sige forhelvede lorte osv. Det skal jo udtrykke en grad af smerte!

Som jo også har med eder og forbandelser at gøre :
Når jeg slår mig, så hjælper det at bande mens det gør mest ondt, interessandt for en psykolog ik ;0

Strøtanke :
Men kan man heraf udlede, at når vi er meget engageret, om det er egen smerte eller desperation over at vores budskab ikke bliver modtaget eller man har besvær med at formulerer sig på den (for en) rigtige måde, så kommer kraftudtrykkene, som måske kan kaldes "hjælpe" ordene på banen i kommunikationen ?
Smiler
guller

De svar der er givet her - dækker så rigeligt dine behov... ;o)

Latterlige og intetsigende svar vil fremover blive ignoreret -
Dit nick passer fint til dig, men hvorfor nyt, var det gamle for rustent -
guller

Jeg bryder mig bestemt IKKE om eder og forbandelser. Hvis folk bander og svovler, når jeg taler med dem stopper jeg og går væk. Jeg vil simpelt hen ikke høre på det. Det er jo slet ikke nødvendigt, da der i det danske (og engelske) sprog findes så mange variationer, at det er muligt at udtrykke en hvilken som helst holdning og formulere en hvilken som helst sætning uden brug af gadesprog.
Jeg opfatter folk, der bander meget som åndeligt mindrebemidlede.

Hvordan skal vi lære vores børn, at det er forkert at bande, hvis ikke vi går foran med et godt eksempel?
Ingen eder hjemme hos os

------

Av for pokker!

...forklarer jo slet ikke hvad du mener om sprogbrug. Du kommer jo bare med ligegyldige kommentarer. Eller skal vi læse mellem linierne?
Kajsa

Som smagsdommer ved jeg jo selv bedst, men jeg troede da ellers, at det var en udpræget dyd for en lille udvalgt skare på SOL - at gå efter bolden og ikke manden?
;o)

...anskueligs-undervisning i, hvordan kommunikation kan misbruges. Det er åbenlyst, at der i dette ping-pong-spil mellem Guller og Smagsdommeren er en underliggende dagsorden, et uafgjort opgør, som vi andre kun måbende at gætte om indholdet i.
Her var det måske mere nyttigt med et par fyndige kraftudtryk, som kunne markere fronterne, så vi andre også kan være med. Som det forløber her, er der tale om ubrugeligt nonsens - og en kommunikativ falliterklæring.

Du har ret -
Jeg tager min del på mig -
;0
guller

Det støder mig altid når der bandes. Jeg mener det er totalt overflødigt, jeg er ikke dummere, end jeg udmærket kan forstå meningen aligevel. Jeg tror ikke der er nogen, som bliver stødt over, at der ikke bliver bandet, men jeg ved der er mange, som stødes over, at der bliver det. I en samtale kan jeg bede den, jeg taler med, prøve på at undlade at bande, men alle de eder vi overdænges med i radio og TV kan jeg kun slippe for ved at slukke.