Om 100 eller 200 år er dette emne ikke længere følsomt. Så til den tid vil der kunne føres en rationel debat, baseret på en sammenligning af det der kan
iagttages og det der påstås. Der vil også være mulighed for, at dokumenter der nu er hemmelige, vil kunne afklassificeres.
Hvis der skal ske en ændring af den officielle forklaring i vores levetid, vil det kræve, at vælgerne i USA indsætter en præsident der sætter en ny officiel undersøgelse i værk. Hvad er sandsynligheden for at det sker?
Men indtil det sker, kan man jo godt diskutere hvad der skete, men helst på en civiliceret måde, tak. Jeg vil gerne slå fast, at jeg
ikke er tilhænger af vilde teorier om "hvem der i virkeligheden stod bag". Jeg vil hellere bare sammenligne det man kan iagttage, med det som er den officielle forklaring.
Tirsdag d. 11 september om eftermiddagen, lokal tid, styrtede bygning 7 i World Trade Center (forkortet: WTC7) til jorden. Jeg erindrer ikke, at det blev nævnt i medierne dengang. Indtil ca. 2009 gik jeg faktisk rundt og troede, at to bygninger var blevet jævnet med jorden, ikke tre bygninger. Tilbage til emnet: WTC7 styrtede til jorden med en
acceleration der svarer til frit fald.
De der har kendskab til fysik og matematik på gymnasieniveau, ved at når et objekt falder frit, gælder: S = ½at2, hvor S er strækningen der tilbagelægges (bygningens højde), a er accelerationen og t er tiden der anvendes (i ligningen kvadreres tiden).
Og hvad er så forklaringen på det? Den officielle forklaring var til at begynde med, at faldende bygningsdele fra WTC1 havde beskadiget WTC7 så alvorligt, at det medførte en sammenstyrtning. Senere blev den denne forklaring udbygget med, at et diesellager i WTC7 var brændt. Der var faktisk en nødgenerator med tilhørende diesellager i bygningen. Omkring ca. 2005 kom den endelige version af den officielle forklaring: WTC7 styrtede sammen som følge af kontorbrande flere steder i bygningen.
Jeg gentager: den officielle forklaring siger, at kontorbrande medførte, at bygningen, inklusive alle lodrette stålbjælker, accelerede mod jorden i frit fald.
Den forklaring stinker af rådden fisk.
Men på den anden side, så medførte terrorangrebet (uanset hvad den fulde sandhed er), at talibanerne og Al-Qaeda fik nogle solide klaps i Afghanistan, hvilket jeg den dag i dag er godt tilfreds med. Det hygger jeg mig faktisk over. Men jeg kunne nu godt have tænkt mig, at krigen var foregået på et ærligt grundlag.
For at undgå misforståelser, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke benægter, at Al-Qaeda har været indvolveret i angrebet. Men har terroristerne haft logistik, ekspertise og resurser til at gøre det alene? Det ved vi først om 200 år.
Vintersne, jeg var
uenig med dig i tråden om månelandingen
http://sol.dk/debat/315-fri-debat-videnskab/2836106
men når det drejer sig om 11. sep 2001, så køber jeg ikke den officielle forklaring.
Rollo.
PS: jeg har ikke fremsat påstande om "hvem der i virkeligheden stod bag". Så jeg er ikke konspirationsteoretiker.