Kostskoler - hvor ung kan man være?

Hej
Jeg har en datter på 10 år hun går i 4. klasse. Er der nogen der kender nogle kostskoler der optager børn allerede fra f.eks 5. klasse, det skal være i Jylland.

ligger i Jylland, er så vidt jeg ved den eneste mulighed i Danmark, for elever fra 5. klasse.

Ved ikke hvor de er, men jeg ved med garanti at de er der. Men de er nu specielt for børn som man af en eller anden grund ikke kan placerer i en plejefamilie på lige præcis det tidspunkt i barnets liv. Dog er jeg ikke ganske sikker på om børn mere eller mindre frivilligt fra forældrenes side kan sendes sådan et sted hen =).
Til debat starter, hvorfor i al verden vil du også have dit barn på kostskole?

Vi har det så dårligt sammen. Vi er en familie på 4 og hun hader os, siger hun. Slår sparker spytter ødelægger råber og skriger ydmyger os og sparker døre i stykker. Det har været så opslidende at det er meget svært at beskrive her. Vi bor i en opgang og det går alle her i opgangen på. Turerne er lange og opslidende, og vi kan ikke sætte os i respekt. Har haft kontakt til skolepsykologer på 2 skoler, da hun har haft et skoleskift hun selv ønskede. Vi bad dem om at hjælpe hende men efter flere måneders ventetid, det har faktisk strakt sig over 1,5 år og det endte med at hun fik taget en intelligenstest. Det havde vi nu ikke bedt om, kun om hjælp til at hun kunne snakke med en anden voksen. Efter intelligenstesten bad vi igen om at hun fik mulighed for at snakke med en voksen. Skolepsykologen tilbød nu en ny test, som vi tog imod, den viste intet. Hun udviser ikke mange problemer i skolen eller på SFO. Har dog svært ved at få venner, og er meget opsøgende men bliver detsværre tit afvist. Og det giver anfald. Vi har fortalt og fortalt til Skole, Fridtidshjem og SFO gennem årerne om vores problemer herhjemme. Vi slapper af når hun er på småture med f.eks gymnastik. Hun vil så gerne bo et andet sted og savner os aldrig når hun er nogen steder, så derfor tror vi at et kostskoleophold ville blive en god oplevelse for hende og for os alle som familie.

- Herlufsholm tager dem først fra 6. klasse, men med den adfærd, kunne jeg dårligt forestille mig hun vil være velkommen dér.
- Har I overvejet, om det ikke var både nemmere og hurtigere at få et kursus i at sætte sig i respekt overfor en 10 årig - end få den 10-årige til samtaler med en skolepsykolog? Det er nok også billigere end at hælde 100.000 beskattede kroner i hende om året, resten af hendes skoletid. Det har jo ikke noget med efterskolepriser at gøre at være på kostskole.

Jeg tror ikke det lader sig gøre!
Har I overvejet åben rådgivning, familieværksted? Det er gratis og det har været en god hjælp for mange familier, der trives dårligt sammen.

http://www.kostskoler.dk/skoler?headMenuID=4EC700AC-20FF-44FC-AD44-976DA993919A&menuID=4EC700AC-20FF-44FC-AD44-976DA993919A
Jeg har fundet denne side, hvis du insisterer på at gennemføre projektet, så er det nok en god side at starte på.

Det lyder som noget vi kune håbe der kunne hjælpe os.

Anbefale.
Jeg gik der selv som dagskoleelev i gymnasiet. Som alt andet i mit liv, en oplevelse!
Længere er den egentlig ikke.
Løvemor

Forhør dig på familieafsnittet i kommunen. De kan hjælpe dig.

Jeg tror ikke på, I løser noget ved at sende hende på kostskole, tværtimod. Selv om hun siger, hun hader jer og gerne vil bo et andet sted, tror jeg kun, det vil give hende følelsen af at blive afvist og kasseret, hvis hun allerede i 4. klasse sendes hjemmefra.
Jeg begriber ikke, at I ikke er blevet tilbudt bedre hjælp af "systemet", for der er da noget fuldstændigt galt, og nej - jeg tror heller ikke, det handler om, at I ikke kan sætte jer i respekt. Hun lader jo til at have det frygteligt, og det, du beskriver, lyder stærkt alarmerende.
Desværre er det også min erfaring, at skolepsykologerne tager tests og fokuserer på målbare ting som færdigheder og intelligens - men i dette tilfælde er det da åbenlyst, at det handler om noget helt andet. Efter min opfattelse skal børnepsykiatisk på banen, og det kan kun gå for langsomt - desværre er ventetiderne lange, men så meget desto mere grund til at få sat skub i processen. Gå til jeres egen læge og forklar situationen hudløst ærligt. Lad være med at være for autoritetstro - kræv, at der bliver gjort noget hurtigst muligt. Tag også fat i klasselæreren, hvis I ikke for længst har gjort det, og bed om at få endnu en henvisning til PPR - denne gang skriver I tydeligt og uden at lægge fingrene imellem, hvor slemt, det står til, og at det ikke handler om færdigheder og intelligenstests, men "ambulancehjælp" til en familie i krise.
Skolens AKT-lærer må også på banen - og endelig har jeg som lærer ofte tyet til sundhedsplejersken, når en elev har haft massiv brug for nogen at tale med, indtil børnepsykiatrisk kommer på banen.
Selvfølgelig er der også den mulighed, at I selv tager kontakt til en praktiserende psykolog, som kan rådgive jer og tale med pigen.
Men for guds skyld - giv hende ikke grund til senere at føle, I svigtede ved at sende hende væk, og lad være med at spekulere på de andre i jeres opgang - her og nu handler det om at hjælpe et barn i krise. Det er ikke normalt at hade sine forældre 24 timer i døgnet hver eneste dag.

det er bedre hvis I kontakter jeres læge og få en henvisning til børnepsyk, for i mine ører lyder syptomerne lidt i retning af ADHD (det der før blev kaldt DAMP) eller en anden form for psykisk ustabilitet i jere datters liv, især det at der ikke er problemer på skolen, udover at hun har svært ved at få venner, samt det at intelligenstesten ikke viste noget usædvanligt, kan være et udtryk for at balladen er lidt mere alvorlig end som så.

Det kunne jo også være at de tilbud som kommunen fremkommer med ikke passer til pigen...
Det er efter mine erfaringer ikke altid kommunen kommer med de bedste tilbud, men tit er tilbudene de billigste!
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med oplysninger om en sådan skole men finder du en vil jeg MEGET gerne have navnet på skolen da jeg står i et lignede problem
Soc. Pæd.

nej det fra 6 klasse :)

Jeg har en datter på 11 år, som hvis adfærd minder lidt om det du beskriver her, det er så afsindigt hårdt. Jeg er alene med hende og hun har ingen kontakt til sin far. Hun er velfungerende i skolen, men er også alene efter skole, dog er jeg for det meste hjemme, især pt. hvor jeg har været sygemeldt i godt et år.
Jeg har ikke overskuddet til at stå imod. Hun sparker, skubber, og slår. Smækker døre og er bedøvende ligeglad med andre i opgangen, det er yderst pinligt. Jeg aner ikke mine levende råd, det er en meget meget ubehagelig periode. Jeg er normalt modstander af at man sender sine børn væk, man bør selv tage hånd om dem, og ikke afvise dem ved at flytte dem et andet sted hen, men jeg tror godt man kan nå punktet hvor det er så hårdt at der skal andre boller på suppen. Retningslinier som holder, respekt for omgivelserne og disciplin. Jeg kan ikke holde fast i de grænser, nok mest af frygt for at hun går så meget agurk at det volder problemer som hverken jeg eller hun kan overskue. Det er på en måde naturligvis synd for barnet når det står på, for klart er der noget galt, trods det at der bliver sagt fra de fleste at det er pre-pubertet, at det er ganske normalt. Jeg har med hende pige nummer to, den anden er voksen nu, og vel var det hårdt, men det her er langt hårdere.
Jeg kan se at det er to år siden du har skrevet, og der er sikkert sket et og andet siden, jeg håber I har fået løst problemerne...