Skilsmisse og overnatning

Hej.
Jeg har brug for noget hjælp. jeg sidder i min lejlighed og er ved at stortude over samværet mellem min datter på 2½ og hendes far. Siden den 14/4 til i dag har mit livs kærlighed set sin far en gang i 4 timer. Han virker ikke til at ville se hende, men forlanger at få hende med på en familie tur med ham og hans nye kæreste, så han kan prale med hende. Da tøsen så ham sidst virkede hun ikke glad og nu er jeg bange. Han får hende ikke med, det har jeg bestemt mig for. Hvis han ikke kan se sit barn andet end når han vil forsøge at score flere point hos sin familie og sin nye kæreste, så kan han krafteddeme mig godt glemme det.
Men hvordan er reglerne for det her? Jeg aner ikke noget om det, men ved at han ikke kan få hende, når han ikke gider se hende. Jeg har bedt om at få et møde med ham, (som igen kommer til at foregå på hans præmisser, så tøsen og jeg kommer ikke på ferie, Tak for l*rt) Og jeg vil bede ham om at afgive forældremyndigheden og skrive under på at han vil se hende hver anden lørdag til hun fylder 3 år, derefter skal vi begynde at arbejde op til at han kan have hende fra fredag til lørdag. Men han vil allerede have hende her når hun er 2 år og 9 måneder, men når pigen ikke er glad for ham, hvorfor så tvinge hende med?
En tredje ting: Jeg lod ham passe tøsen her den 28/6, den dag hvor hun så ham i 4 timer, men i mit fravær på bopælen har han gennemrodet min lejlighed og været steder henne, hvor jeg ikke føler han har ret til at være, og nu vil jeg ikke have ham inden for mine døre, hvis jeg ikke er her. Desværre har jeg lavet en aftale med ham om at han skal have tøsen mandag morgen (foregår i mit hjem uden mig) og tirsdag eftermiddag pga nogle arbejdstider, som ikke passer med tøsens dagplejer. Dette vil jeg ikke mere, da jeg er bange for at han går i mine ting igen, og nu er jeg ved at finde en barnepige. Er det noget jeg kan gøre og så bare sige det til ham at jeg har skiftet mening? Bare det at han skal komme i mit hus igen, gør at jeg ryster og er ved at tude hver gang jeg skal sove, eller bare har 2 minutter til at tænke (det har man ikke rigtig så tit med en tumling i huset, så det er dejligt). Hvordan skal jeg forholde mig til disse ting?
Jeg er begyndt at få stress og går med kronisk hovedpine og kvalme, samt har fået røde knopper på albuer og nu kan jeg ikke mere. Jeg sover ikke og jeg kaster op hele tiden. Jeg er så tæt på afgrundens rand lige nu og den eneste ting som holder mig oppe er min datter og et par af mine bedste venner, som støtter mig og ringer og snakker med mig, hver gang jeg er ved at bryde helt sammen. Jeg vil så gerne have en reservebedste til tøsen, da hun ikke rigtig har nogen som kan hjælpe hende. Men er det overhovedet muligt i vores land og hvor skal jeg søge henne?
Mange gange undskyld for det lange brev og jeg håber virkelig at der er nogen som kan hjælpe mig!!!!

Hej Wiwi,
Puha, der er tryk på i det lille hjem....
Jeg kan faktisk ikke svare på så mange af dine spørgsmål, jeg har været så heldig at jeg aldrig har haft brug for at sætte mig ind de ting.
Før i tiden hed det vistnok overpræsidiet, den myndighed du skal have fat i, men jeg vil foreslå at du ringer og snakker med din sagsbehandler/socialrådgiver.
Sådan een har vi alle sammen, også selv om vi ikke ved det, du skal kontakte bistandskontoret, og forklare dem hvem du er, og at du har brug for hjælp. Så vil din sagsbehsandler kunne hjælpe dig med at kontakte de relevante myndigheder.
Da I blev skilt, må der have været indgået nogle aftaler vedrørende guldklumpen, så hvis du prøver at kigge alt det papir igennem som du har fra selve skilsmissen, kan sdet være at du finder nogle svar der også.
Mht det at eksen er i dit hjem uden at du selv er der, så er det en rigtig dårlig ide!
Der er mange fraskilte, både mænd og kvinder, som helt bestemt mener at det er i orden at rode eksens private ting igennem for at finde ud af om der er en ny kæreste, hvordan det går rent økonomisk osv osv.
DET ER DET IKKE!
Du skal omgående få sat en stopper for at han er i dit hjem uden opsigt, for han har allerede vist at den tillid er han ikke værdig.
Det er en svær tid du skal igennem her og nu, og du vil få brug for din bedste ven. Der må være en eller anden som du kan snakke med, en skulder du kan læne dig op ad. Det er guld værd at have en rigtig god ven som bare er der fordi det netop er en god ven.
Det er meget vigtigt at du forstår at det her ikke er "The end of the road," det er et kraftigt sving på livets landevej, men det er ikke enden, og du skal nok komme igennem til sidst.
Lige nu skal du forkæle dig selv så meget du kan, det kan faktisk bare være noget med at lave en kop te, sæt dig i sofaen med benene godt oppe under dig, og se en god film så du kan tænke på noget andet en times tid eller så.
Det fandens ved skilsmisser er, at der altid er en stensikker taber, nemlig barnet. Derfor skal du hurtigst muligt have fat på de relevante myndigheder, så I kan få sat det med forældremyndigheden på plads een gang for alle. Selv om det hele er så uoverskueligt lige nu, så må du altså i aktion og få sat tingene på plads.
Sørg for at alt er skriftlige aftaler, ikke noget med midlertidige mundtlige aftaler, og "lad os se hvordan det går," selvom I begge to mener at I lever op til aftalen, så skal det nok passe at den ene part på et tidspunkt mener at den anden bryder aftalerne, og så er det nemlig godt at have det på skrift.
Det blev en længere smøre det her, jeg håber at der er noget imellem som du kan bruge.
Jeg håber at du får det bedre meget hurtigt, og at både du og guldklumpen kommer igennem det her på en god måde.
Held og lykke fremover, og giv den lille et kram fra een der ikke kender Jer, men som synes at hun fortjener det. 🙂

Sikke en narhat af en ex du har dig der. Han skal da ikke være i DIT hjem uden du er der.
Lad ham aldrig være alene i dit hjem igen. Det er noget som du har ret til at bestemme.
Det lyder også som om han forventer du skal ofre alt og smide alt hvad du har i hænderne når han vil have kontakt med jeres datter. Det er jo ligesom meningen at i skal mødes på halvvejen.
Hvis i ikke kan tale og mødes om tingene, må i have fat i en familierådgiver. Hvis han ikke vil gå med til dette, må du søge om fuld forældremyndighed over jeres datter, for denne situation slider dig op. Dog vil det blive en kamp med dine sidste kræfter hvis i går rettens vej. Alligevel står du med den stærkeste hånd i forhold til fuld forældremyndigheden.
I skal have en fast rytme der fungere for alle parter. Kan han ikke møde dig i dette, skal han ikke have lov til at være med overhovedet.

Hej - du har muligheder, det kommer helt an på hvad du vil og hvilke midler du vil tage i brug...og
så er der også det at vi i Danmark støtter op om barnets ret til at have begge forældre i sit liv.
Den milde vej - hvor du vil skulle sluge kameler,
men hvor hensynet til dit barn vejer mest, er klart gennem statsforvaltningen.
Du kan få en samtale hvor du vil blive oplyst om dine retslige muligheder,
hvad og hvordan du skal gøre/forholde dig hvis du vælger at gå rettens vej
- du vil blive opfordret, på det kraftigste, for dit barns skyld, til at modtage en samtale med en børnesagkyndig, hvor begge forældre er tilstede samtidig og den børnesagkyndige leder samtale forløbet, nedskriver jeres indgåede aftaler etc, du kan bede om overvåget samvær idet far ikke virker som om han har prioriteret sit barn. HUSK; det gælder om at opfører sig ordentligt og være 100% ærlig omkring dine forbehold....der er mange bidder i den situation du står i....start her...tænk først og fremmest på din skønne unge - og hold dig ellers mange mil fra faderen (luk ham ikke ind i dit hjem,
vær konsekvent!!).
Pas godt på dig,
Kh

Hvis du ikke vil have ham i dit hjem, kan du jo lade ham passe guldklumpen hjemme ved ham selv. Så er det problem løst.
At du brokker dig over han ikke vil se barnet i mere end 4 timer men gerne vil have hende med til sin familie hænger ikke sammen.
Herudover er det da dejligt at se en far der gerne vil have sit barn til overnatning før tid.
At du så skriver du ikke kan komme på ferie fordi han vil tale om det. Der kan du jo bare have sagt at det kunne i tale om når du kom hjem.
Jeg tror du skal til at tænke på din datter og så lade hende se faderen så meget som muligt. At hun er ked af det når far går er sgu da godt. Det viser jo hun savner ham.
At du savner faderen og nu er sur over han er kommet videre skal jo ikke gå ud over din datter.

hvis han kan passe hende 2 gange om ugen, når det passer ind i dit arbejde, så kan han jo ikke være helt slem, nu er det jo sådan, at man skal gøre alt får at få samværet til, at virke både for barn og voksen.
Jeg syntes det han vil have hende med på ferie lyder som en god ide, også fordi hans familie er der og kan give en hjælpende hånd, hvis du går til statsamtet vil de give ham mulighed for overnatning med det samme, for de kender jo hinanden og hun er ikke noget spædbarn.
Men stop pasningen i ejet hjem, lad ham tage hende med hjem, så får de også et nærmer forhold til hinanden, hvilket vil være bedst for din datter i længden.

Han har ret til og se sæson pige, det er ikke dit barn men jeres.
Han må passe hende hos sig selv og hvis han ikke gider se hende løser problemet af sig selv da jeres barn bliver træt af det.

Sorry men du har ingen rettigheder.. eller det vil sige at du har lidt flere rettigheder end ham som er far til jeres barn..
Fra nu af er du per definition en snylter som det er samfundets pligt at overvåge, for det er jo næsten helt sikkert at du er ude på at svindle for så og så mange penge.
Det kan du så ene og alene takke vores socialdemokratiske regering for.. Husk det næste gang du stemmer.

Der kan jo være mange årsager til en person (mand som kvinde) ikke ønsker at se sit barn.
Endvidere kommer der jo aldrig noget godt ud af at tvinge nogen til noget.
Hvorfor er kvinder for øvrigt de mest hævngerrige ved en skilsmisse?
PS: Du får da børnepenge og Schlüter check... husk det næste gang du sætter dit kryds ved folketingsvalget

sikke en gang pis, hun beder om svar på hvad hun skal gøre, fordi hendes eks. ikke har set barnet ret meget og nu vil have hende med på ferie og får en masse lort om penge og politik, nogen her må virkelig kede sig.

Syntes stadig det er bedst for jeres barn, hvis i finder en fredelig løsning, for jeres barns skyld, at tage med far på ferie er ikke værre end, at tage med børnehaven på lejertur, måske er det lige det der skal til, så de kan få et forhold til hinanden.
Hvis i vælger en lang kamp, skal i huske på der er kun en taber, jeres barn.

Ak, bare rolig.
Mænd kan også være nogen hævngerrige svin.
Når jeg nogen gange ligger øre til hvad der foregår i de kære skilsmisser.
Så er jeg kisteglad for jeg ikke skal det pis igennem. Jeg er sluppet gennem som barnfri. For det ejg høre, giver et entydigt svar på at det ene køn har ikke over-ret til at være et dumt svin end det andet.
BÅDE MÆND OG KVINDER KAN VÆRE PSYKOPATISK AGTIGE SVIN SÅ DET BASKER.
At du tror og påstår andet er bare den ene side af mønten.
Hvor er jeg heldig ikke at skulle bøvles med en megasur paykopatisk eks.

Hvis det ender med at han aflyser i sidste øjeblik, flere gange i træk.
Så din datter står tilbage med knust hjerte over far ikke gider hente hende.
Så må du gøre som en bekendt.
Hun sagde slet ikke til ungerne når far kom. Når han så fik lyst til at have dem sådan ca hver 2. måned. Så blev de mega glade når han kom. Og børnene slap for at blive såret når han ikke kom.
Når de bliver ældre og gennemskuer den. Så må man jo bare sige sandheden som den er.
Så må du lade være med at lade ham overnatte i dit hjem, når han ikke kan vise sig værdig til din tillid.

Kaere Kiwi.
Det er saa svaert at blive skilt, isaer naar der er boern indvolveret. Har selv vaeret der.
Der er saa mange ting i dit brev, som jeg godt kender.
For det forste er barnet glad hos faren og kan det undvaere mig. Mit svar, ja det kan barnet og I skal bare vende jer til det. Maaske er det at faren vil se hende nu en god ting og starten paa en ny tid, hvor han ser hende mere.
Du skal passe paa, at du ikke blander din helt naturlige jalouxi ind i om han maa faa barnet med. Hun er jo ligeglad med om han har en ny kaereste.
For det andet saa lyder han ikke som om, han onsker at tage saerlig meget ansvar for barnet. Saa gaa i retten og faa foraeldremyndigheden. Sog advokatbistand og faa hjaelp.
Du kan ikke tvinge ham til at se sit barn, men maa proeve at se det positive i, hvad end han vaelger at se hende mere eller ej.
Mange hilsener og pas paa dig.
Lenemaria

Nej hvor er jeg glad for alle de svar, som går på at jeg er en sylter og hvad jeg nu ellers bliver kaldt. Jeg vil så lige sige at faren har ikke betalt til vores fælles barn i 1½ år inden jeg fortalte ham at nu skal han sq, for jeg gider ikke have alle udgifter.
Ja det lyder underligt at han vil have hende med til familiefest, men at han ikke gider hende. Han vil bare gerne vise hende frem, men det bliver da ikke ham, da skal tage vare på hende, det bliver da resten af familien, for han drikker da sig selv under inden der er gået lang tid.
Jeg havde så manden til samtale og det gik som det gik. Vi skal i statsamtet. Jeg forsøgte at få ham til at forstå at barnet ikke er tryg ved ham mere og han ikke er stabil nok til at få hende. Vi har set ham 8 timer i 4 MÅNEDER. Ja selvfølgelig vil han se sit barn. Hold da helt op. Hvis ikke JEG havde ringet til HAM og bedt om denne samtale, havde vi sq ikke set ham de næste mange måneder, men selvfølgelig er det MIG der er lorten i det her. Hvor er det dejligt at se at alle herinde kender til min sag og at jeg er en egoist. Mange tak for det.
Jeg vil gerne at de ser hinanden, Jeg har selv mistet kontakten til min egen far og står nu og skal forsøge at få en forhold op med ham. Men hvis han regner med at jeg bare skal hoppe efter hans ønske, kan han godt glemme det. Jeg bad om hjælp til hvad jeg skulle gøre, og jeg fandt selv ud af det. jeg ringede til statsamtet og bad om hjælp. Jeg fik af vide hvordan jeg skulle gøre, men det ville faren ikke være med til, så nu må vi se, hvornår han gider se hende igen.
Jeg vil IKKE have manden inden for mine døre mere og det har jeg mulighed for at sige. Jeg stoler ikke på at manden kan tage vare på hende, da han selv flere gange har sagt at han drikker næsten hver weekenden. Måske ville det ændrer sig og det håber jeg da.
Og alle jer som blander de der politiker ind, hvorfor i alverden gør i det? jeg spørger om hjælp, og bliver svinet til, fordi alle mener at det er moderens pligt at barn og far ser hinanden, nej, det er det ikke, hvis han vil se hende, kan han jo bare ringe, men det gør han ikke. Desværre. Hvorfor er det så mig der skal tvinge mand og barn sammen? Han har fået en ny familie, og den er han skide glad for og nu gider han ikke min datter mere. Ergo er det MIN DATTER og ikke vores. Det er sq mig der sidder og har hende 365 dage om året.

de 4 timer er det noget du har sagt at sådan skal det være for efter hvad du skriver.så ser det ud som om at det med samvære skal gå efter hvad du vil have og ikke have.
du mener ikke han kan passe den lille men sjovt nok har du valdt at få en lille sammen med ham.og nu nå i ikke er sammen mere så er han bare en stor skid.
så hvad helvet tenker du på.tag dig sammen og giver ham den lille hvad anden uge.og hvis det så går godt så er det helt fin

Nej, jeg har ikke sagt noget om at det skal være 4 timer. Jeg ringede til ham og spurgte om han ville passe hende og ja, det ville han godt. Jeg hørte derefter ikke fra ham i lang tid og har bedt om en samtale med ham, hvor han så sin datter i 4 timer igen. det er 8 timer på 4 måneder. Så er man ikke villig til at se sit eget barn. Jeg vil gerne have at han tog hende. men sådan som han siger det skal være, synes jeg ikke er nogen god ide. Jeg har lige været væk fra hende en enkelt nat og hun har reageret ved at jeg ikke må gå fra hende, ikke en gang på toilet.

sådan er det med små børn men hvis jeg skal kommer med et godt råd så er det ham der skal kontakt statamtet for nå de føst tager over går det både ud over dig og den lille men også din xfyr.hvad med hanes far og mor snakker du med dem for så er det best du går igemmen dem

Hej Wiwi
På sigt ville det være bedst hvis den lille kan få et eller andet forhold til sin far, også selvom han ikke vil tage ansvar for hende eller hendes opdragelse, og drikker sig fuld og alt det l*rt mænd nu gør. Det vil også være i din interesse, da den lille ellers vil blive ved med at spørge til sin far, og muligvis bebjerde dig at hun ikke har et forhold til ham, også sevlom det ikke er tilfældet! Børn er jo ikke altid rationelle. Når det er sagt, kan han selvfølgelig heller ikke med det samme få et normalt forhold til hende, eller få hende en hel weekend. Det vigtige her er regelmæssighed, han skal være parat til at se hende nogle/ et par timer om ugen eller hver anden uge, og går det godt, kan I udvide aftalen. Men for at det kan fungere, må I to på en eller anden måde være på talefod, og det lyder det efterhånden ikke til at I er, forstår jeg også. Når det går over myndighederne, vil de stå på at han har en ret til at se hende, men også på at han er regelmæssig. Jeg håber det får en bare nogenlunde tålelig løsning for jer begge.
Hvordan går det med den lille?

det der med hun ikke vil have du er uden af syne, er meget normalt, de små pus opdager mor ikke er der hele tiden og bliver urolige og holder øje med mor, noget alle børn skal igennem det er ikke noget du skal tage så alvorligt.
Når hun bliver 5-6 år er det døden der kommer som nr 1. og lidt efter tyve i nærhenden,
som de vokser op oplever de nye ting, som gør de oplever verden på en anden måde, vi har selv lige nu en pige på 10 som ved, der ikke er tyve i vores lilleby, fordi det må der stå skrevet i deres pande.
Man må tage det med et smil, selv og det kan give nogle hårde perioder.

Det går vel som det går. Jeg vil jo gerne have at han får hende hver anden weekend, især fordi jeg læser og fordi jeg selv har de ide med at de skal lære hinanden at kende, da jeg ikke har kendt min far rigtigt og det skal min datter ikke ud for, men hvor jeg mener at vi skal starte med reglmæssighed, mener han at vi skal starte med at hun skal over til ham med det samme med mig som vedhæng, men han har flere gang sagt at jeg ikke skal "komme og godkende" hans lejlighed. Jo giver igen helt vildt meget mening...... NOT.
Jeg vil jo gerne have at vi lige fandt ud af om han kan overholde en aftale, men det vil han ikke være med til, for tøsen kender ham jo, og så er det nok. Problemet er bare at for tøsen er far et navn, ikke en titel, som han ellers mener. Jeg hedder også "min mor", og min søster hedder "moster", igen ikke en titel et navn.
Jeg gider ikke slås med ham mere og overvejer bare at give efter og give ham hende en weekend og så lade tøsen få de "slag", som kommer. Men det er ikke det rigtige i mine øjne, og jeg kæmper meget mod mine dumme tanker.
Jeg snakker med hans bedsteforældre, men nu må vi jo se hvad der sker. Han har stadigvæk ikke kontaktet mig om statsforvaltningen, så nu må vi se, hvornår han vil se hende igen.