Kraft
Kikker så direkte
ind i sollyset
Ser chancen nærme sig
uden at tage afstand
Ser det i øjnene
men viger bort fra sandheden
På trods af
man ser sig blind
i ens eget
billede
Vandrer man i ørkensind
og sulter på fyldige ord
Tvivler man
og betror sig til djævlen
Begræder ens egen
manglende evne
til at tro
på en selv
Ser sandhedens klientel
mænge sig,
blandt før tiltroede venner
men nu opflammende fjender
hvis eneste mål
er gift!
Giftige løgne og bedrag
i nat og mørke
Giftige middagsarrangementer og selskabslege
hvis eneste formål er at hovere
Giftige - åh så giftige
at regnen viger for dets syrebestandige smag
Åh så forbandet giftig
flyder det igennem blod og menneske,
over logik og under forstand
Det snor sig rundt om hvert sagte ord,
og fylder det
op,
helt op
til kanten
med gjort selvbedrag.
Men det står en selv nærmest
at forlade denne verden
Alt andet er tomt for mening
og virker så vandet
Alt er i grunden så ligegyldigt
at man intet opnår
Og rynkerne rykker alligevel nærmere,
grædende deres alder ind
i arrede sind.
Alligevel rynker man på næsen
og bærer tårer i mørket
Smerten syntes så alt opædende,
men det sker
det sker
at man holder fast,
fast i at det er oprigtigt
At det er ens egen chance,
ens egen mulighed,
for at skabe noget,
være noget,
bare være
sig selv.
http://anglicismo.smartlog.dk/kraft-post258376
ind i sollyset
Ser chancen nærme sig
uden at tage afstand
Ser det i øjnene
men viger bort fra sandheden
På trods af
man ser sig blind
i ens eget
billede
Vandrer man i ørkensind
og sulter på fyldige ord
Tvivler man
og betror sig til djævlen
Begræder ens egen
manglende evne
til at tro
på en selv
Ser sandhedens klientel
mænge sig,
blandt før tiltroede venner
men nu opflammende fjender
hvis eneste mål
er gift!
Giftige løgne og bedrag
i nat og mørke
Giftige middagsarrangementer og selskabslege
hvis eneste formål er at hovere
Giftige - åh så giftige
at regnen viger for dets syrebestandige smag
Åh så forbandet giftig
flyder det igennem blod og menneske,
over logik og under forstand
Det snor sig rundt om hvert sagte ord,
og fylder det
op,
helt op
til kanten
med gjort selvbedrag.
Men det står en selv nærmest
at forlade denne verden
Alt andet er tomt for mening
og virker så vandet
Alt er i grunden så ligegyldigt
at man intet opnår
Og rynkerne rykker alligevel nærmere,
grædende deres alder ind
i arrede sind.
Alligevel rynker man på næsen
og bærer tårer i mørket
Smerten syntes så alt opædende,
men det sker
det sker
at man holder fast,
fast i at det er oprigtigt
At det er ens egen chance,
ens egen mulighed,
for at skabe noget,
være noget,
bare være
sig selv.
http://anglicismo.smartlog.dk/kraft-post258376