Kristendom: Hvem er Gud?
"Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:
Halleluja!
Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten" Åb 19:6
Her står at Gud er almægtig, men også at han på et tidspunkt "tager magten": Gud holder altså sin "almægtighed" tilbage, så folk kan tro magten hører til andre steder. Men en kristen grundtanke er altså, at Gud er almægtig, at det i virkeligheden er Gud der regerer, og at det en dag vil gå op for os, at Gud virkeligt er almægtig.
Tæt forbundet med ideen om at Gud er almægtig er ideen om at der kun findes en Gud:
"Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen." 1 Tim 1:17
Her bemærker vi også, at Gud er uforgængelig: ingen kan "dræbe" eller "fjerne" Gud, for Gud er jo almægtig. Derfor er Gud den "eneste Gud". Hvilket jo sådan set er logisk nok: Man kan ikke have to almægtige guder, for hvem af dem skulle "tabe", hvis de eksempelvis blev uenige om, hvem der skal styre universet?
En grundtanke om den kristne Gud er altså, at fordi Gud er almægtig er der kun en Gud: Men denne "eneste Gud" kan vi til gengæld have fuld tillid til, fordi ingen magt i universet kan omstøde hans planer - det kan godt se sådan ud, fordi Gud endnu ikke har "taget magten", men vi tror på Gud gør det en dag. Der er i virkeligheden kun en magt i universet og det er Guds magt.
____________________________________________________
Men hvis der kun er en Gud, hvorfor taler kristne da om den treenige Gud? Er det ikke selvmodsigende? Nej, for som engelske ortodokse biskop, Kallistos Ware skrev i sin bog "The Orthodox Way" (på dansk VEJEN, Ortodoks Kristendom):
"Den Hellige Treenighed er tre personer, én vilje, én energi." http://www.religion.dk/artikel/143833:Synspunkt--Den-hellige-treenighed----filioque---gudsbespottelse
De tre personer i treenigheden er samme vilje, så de er også samme magt. Da de er samme vilje bliver de jo aldrig uenige, og dermed kan det godt lade sig gøre at flere personer er almægtig Gud, selvom der logisk set kun kan være en almægtig Gud. Vi skal da lige se nogle vigtige citater om, at de tre personer er enige om alt:
" Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig." Joh 5:30
Her siger Jesus altså, at alt han gør er den samme vilje som Faderens vilje - det er Guds vilje. Endnu tydeligere siger Jesus det måske her:
"Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk" Joh 4:34
Uden mad kan man eksistere, så det Jesus i virkeligheden siger her er, at hvis der ikke var overensstemmelse mellem Jesu vilje og Faderens vilje kunne Jesus slet ikke eksistere. Sønnen er nemlig også almægtig (og der kan kun være en almægtig vilje):
"Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden" Matt 24:18
Bemærk, at Jesus siger det er en almægtighed han er "givet": igen er der altså fuld enighed omkring Faderens og Sønnens "vilje", i en grad så Sønnen kunne give "afkald" på almægtigheden for at blive menneske (Fil 2:5-11 og Joh 1:1-18), og få almægtigheden "igen" efter sin opstandelse - ingen af dem har behov for at "holde på" almægtigheden, for de har jo samme vilje.
Også om den tredie person i den treenige guddom, Helligånden (Talsmanden), understreges det at hans vilje er den samme som Faderens/Jesu vilje:
"Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. v14 Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. v15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer." Joh 16:13-15
________________________________________________
Udfra sprogbrugen kunne man jo tro, at der er sådan en rangorden i "almægtigheden": Jesus gør som Faderen vil og Helligånden gør som Jesus siger. Men det forbyder almindelig logik at tro (man kan ikke gradbøje almægtighed) - når de tre er den samme "vilje" kan det ikke være den enes vilje mere end det er den andens - det der sker er fuldt og helt alle tre's vilje. De må altså nødvendigvis være lige "almægtige", idet de alle er enige i den almægtige Guds vilje. Som Jesus afsluttede med i det sidste citat jeg gengav: "Alt, hvad Faderen har, er mit". Når man er samme vilje nytter det ikke at skelne mellem "dit" og "mit", så er alt fælles.
Ideen med den almægtige treenige Gud er altså, at tre personer er enige om alt, personerne er Faderen, Sønnen og Helligånden. De er alle den samme "vilje" og derfor lige almægtige. Det betyder ikke at de gør det samme (det var jo eksempelvis kun Sønnen der aflagde det guddommelige og blev mennesket Jesus der døde på korset for derefter at opstå og blive guddommelig igen). Men det betyder, at de er enige om alt der sker - også deres forskellige roller. Sådan må det være, ellers kunne de ikke være en og den samme almægtige Gud, for der kan kun være en almægtig vilje.
I den klassiske treenighedslære udtrykkes denne fuldstændige enighed med, at de tre forskellige personer er det samme "væsen" eller den samme guddom. Det var bare datidens måde at formulere Bibelens ord om, at de tre er samme vilje (som citeret af Kallistos Ware, længere oppe). Tre personer der kun er en vilje kaldes altså i treenighedslæren et og det samme "væsen" (lidt som når vi siger om en pige der minder om sin mor, at "hun har sin mors væsen").
_______________________________________________
Længere oppe citerede jeg et sted fra Paulus første Brev til Timoteus som fortalte om "den eneste Gud". For at finde ud af, hvem Paulus henviste til som "den eneste Gud" må vi have det foregående vers med:
"Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. v17 Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen." 1 Tim 1:16-17
I dette tilfælde var det altså Kristus Jesus der blev kaldt den eneste Gud. Det kunne også have været Faderen eller Helligånden, men her var det Jesus. Sådan veksler det lidt i Det Nye Testamente, hvem der kaldes Gud, fordi de alle tre er den almægtige Gud. Det sammenfattes i dåbsbefalingen, som jo citeres når små børn døbes i folkekirken:
"»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" Matt 28:18-19
Trykket i den oprindelige græske tekst ligger på "derfor": fordi Jesus er almægtig skal man også døbe i hans navn. Det er ikke en oversættelsesfejl, at der nævnes tre personers navn, men at navn står i ental: Ved i dåbsbefalingen at sige, at Faderen, Sønnen og Helligånden har et og det samme navn understreger forfatteren, at de tre er den samme magt og vilje: de er den almægtige Gud. Dengang fortalte et navn nemlig, hvem man er og hvad man står for.
___________________________________________________
Så enkel er den "mystiske" treenighedslære faktisk at forstå: det handler om tre personer som alle er almægtige (og som derfor nødvendigvis må have den samme vilje). Som det udtrykkes i trosbekendelsen er de det samme væsen eller den samme guddom - for der er naturligvis kun en almægtig Gud.
Mange personer misforstår treenighedslæren og tror den siger 3 og 1 er det samme. Men det er ikke rigtigt. Der er to mystiske ting i treenighedslæren, nemlig:
1) Hvordan kan 3 personer være fuldstændig enige?
2) Og hvordan kan der findes en almægtig Gud?
Men treenighedslæren tror ikke på flere guder: almindelig logik fortæller jo også, at der kun kan være en almægtig Gud/vilje. Treenighedslæren siger heller ikke, at tre personer er den samme person - det ville jo være meningsløst at tro Jesus talte med sig selv når Han bad til Faderen. Naturligvis er de to mysterier "mærkelige", men det er ikke mysterier treenighedslæren introducerer: det er Bibelen der introducerer dem. Treenighedslæren er nemlig slet ikke en selvstændig lære som sådan: det er sådan set bare en opsumering af, hvad Bibelen siger om Gud, nemlig at der kun er en Gud, men der er tre personer der kaldes Gud.
Halleluja!
Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten" Åb 19:6
Her står at Gud er almægtig, men også at han på et tidspunkt "tager magten": Gud holder altså sin "almægtighed" tilbage, så folk kan tro magten hører til andre steder. Men en kristen grundtanke er altså, at Gud er almægtig, at det i virkeligheden er Gud der regerer, og at det en dag vil gå op for os, at Gud virkeligt er almægtig.
Tæt forbundet med ideen om at Gud er almægtig er ideen om at der kun findes en Gud:
"Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen." 1 Tim 1:17
Her bemærker vi også, at Gud er uforgængelig: ingen kan "dræbe" eller "fjerne" Gud, for Gud er jo almægtig. Derfor er Gud den "eneste Gud". Hvilket jo sådan set er logisk nok: Man kan ikke have to almægtige guder, for hvem af dem skulle "tabe", hvis de eksempelvis blev uenige om, hvem der skal styre universet?
En grundtanke om den kristne Gud er altså, at fordi Gud er almægtig er der kun en Gud: Men denne "eneste Gud" kan vi til gengæld have fuld tillid til, fordi ingen magt i universet kan omstøde hans planer - det kan godt se sådan ud, fordi Gud endnu ikke har "taget magten", men vi tror på Gud gør det en dag. Der er i virkeligheden kun en magt i universet og det er Guds magt.
____________________________________________________
Men hvis der kun er en Gud, hvorfor taler kristne da om den treenige Gud? Er det ikke selvmodsigende? Nej, for som engelske ortodokse biskop, Kallistos Ware skrev i sin bog "The Orthodox Way" (på dansk VEJEN, Ortodoks Kristendom):
"Den Hellige Treenighed er tre personer, én vilje, én energi." http://www.religion.dk/artikel/143833:Synspunkt--Den-hellige-treenighed----filioque---gudsbespottelse
De tre personer i treenigheden er samme vilje, så de er også samme magt. Da de er samme vilje bliver de jo aldrig uenige, og dermed kan det godt lade sig gøre at flere personer er almægtig Gud, selvom der logisk set kun kan være en almægtig Gud. Vi skal da lige se nogle vigtige citater om, at de tre personer er enige om alt:
" Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig." Joh 5:30
Her siger Jesus altså, at alt han gør er den samme vilje som Faderens vilje - det er Guds vilje. Endnu tydeligere siger Jesus det måske her:
"Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk" Joh 4:34
Uden mad kan man eksistere, så det Jesus i virkeligheden siger her er, at hvis der ikke var overensstemmelse mellem Jesu vilje og Faderens vilje kunne Jesus slet ikke eksistere. Sønnen er nemlig også almægtig (og der kan kun være en almægtig vilje):
"Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden" Matt 24:18
Bemærk, at Jesus siger det er en almægtighed han er "givet": igen er der altså fuld enighed omkring Faderens og Sønnens "vilje", i en grad så Sønnen kunne give "afkald" på almægtigheden for at blive menneske (Fil 2:5-11 og Joh 1:1-18), og få almægtigheden "igen" efter sin opstandelse - ingen af dem har behov for at "holde på" almægtigheden, for de har jo samme vilje.
Også om den tredie person i den treenige guddom, Helligånden (Talsmanden), understreges det at hans vilje er den samme som Faderens/Jesu vilje:
"Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. v14 Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. v15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer." Joh 16:13-15
________________________________________________
Udfra sprogbrugen kunne man jo tro, at der er sådan en rangorden i "almægtigheden": Jesus gør som Faderen vil og Helligånden gør som Jesus siger. Men det forbyder almindelig logik at tro (man kan ikke gradbøje almægtighed) - når de tre er den samme "vilje" kan det ikke være den enes vilje mere end det er den andens - det der sker er fuldt og helt alle tre's vilje. De må altså nødvendigvis være lige "almægtige", idet de alle er enige i den almægtige Guds vilje. Som Jesus afsluttede med i det sidste citat jeg gengav: "Alt, hvad Faderen har, er mit". Når man er samme vilje nytter det ikke at skelne mellem "dit" og "mit", så er alt fælles.
Ideen med den almægtige treenige Gud er altså, at tre personer er enige om alt, personerne er Faderen, Sønnen og Helligånden. De er alle den samme "vilje" og derfor lige almægtige. Det betyder ikke at de gør det samme (det var jo eksempelvis kun Sønnen der aflagde det guddommelige og blev mennesket Jesus der døde på korset for derefter at opstå og blive guddommelig igen). Men det betyder, at de er enige om alt der sker - også deres forskellige roller. Sådan må det være, ellers kunne de ikke være en og den samme almægtige Gud, for der kan kun være en almægtig vilje.
I den klassiske treenighedslære udtrykkes denne fuldstændige enighed med, at de tre forskellige personer er det samme "væsen" eller den samme guddom. Det var bare datidens måde at formulere Bibelens ord om, at de tre er samme vilje (som citeret af Kallistos Ware, længere oppe). Tre personer der kun er en vilje kaldes altså i treenighedslæren et og det samme "væsen" (lidt som når vi siger om en pige der minder om sin mor, at "hun har sin mors væsen").
_______________________________________________
Længere oppe citerede jeg et sted fra Paulus første Brev til Timoteus som fortalte om "den eneste Gud". For at finde ud af, hvem Paulus henviste til som "den eneste Gud" må vi have det foregående vers med:
"Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. v17 Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen." 1 Tim 1:16-17
I dette tilfælde var det altså Kristus Jesus der blev kaldt den eneste Gud. Det kunne også have været Faderen eller Helligånden, men her var det Jesus. Sådan veksler det lidt i Det Nye Testamente, hvem der kaldes Gud, fordi de alle tre er den almægtige Gud. Det sammenfattes i dåbsbefalingen, som jo citeres når små børn døbes i folkekirken:
"»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" Matt 28:18-19
Trykket i den oprindelige græske tekst ligger på "derfor": fordi Jesus er almægtig skal man også døbe i hans navn. Det er ikke en oversættelsesfejl, at der nævnes tre personers navn, men at navn står i ental: Ved i dåbsbefalingen at sige, at Faderen, Sønnen og Helligånden har et og det samme navn understreger forfatteren, at de tre er den samme magt og vilje: de er den almægtige Gud. Dengang fortalte et navn nemlig, hvem man er og hvad man står for.
___________________________________________________
Så enkel er den "mystiske" treenighedslære faktisk at forstå: det handler om tre personer som alle er almægtige (og som derfor nødvendigvis må have den samme vilje). Som det udtrykkes i trosbekendelsen er de det samme væsen eller den samme guddom - for der er naturligvis kun en almægtig Gud.
Mange personer misforstår treenighedslæren og tror den siger 3 og 1 er det samme. Men det er ikke rigtigt. Der er to mystiske ting i treenighedslæren, nemlig:
1) Hvordan kan 3 personer være fuldstændig enige?
2) Og hvordan kan der findes en almægtig Gud?
Men treenighedslæren tror ikke på flere guder: almindelig logik fortæller jo også, at der kun kan være en almægtig Gud/vilje. Treenighedslæren siger heller ikke, at tre personer er den samme person - det ville jo være meningsløst at tro Jesus talte med sig selv når Han bad til Faderen. Naturligvis er de to mysterier "mærkelige", men det er ikke mysterier treenighedslæren introducerer: det er Bibelen der introducerer dem. Treenighedslæren er nemlig slet ikke en selvstændig lære som sådan: det er sådan set bare en opsumering af, hvad Bibelen siger om Gud, nemlig at der kun er en Gud, men der er tre personer der kaldes Gud.