Kvinder? så snak dog!

Altså her på det sidste har min kæreste været mærkelig (Et ord vi bruger for når man kan mærke på hinanden at alt ikke er som det skal være)
Og hun vil ikke sige hvad det er de er galt, eller hun ved det ikke selv siger hun, og hun vil bare ikke have jeg tænker på det.

Hun har heller ikke lyst til sex (ikke fordi jeg er sådan en kæreste som kræver det fast hver uge, men der er noget helt galt når hun ikke har lyst)

Jeg tænker bare der er noget som hun ikke fortæller mig, føler hun nærmest har lukket mig ude af hendes følelsesliv, og så er det de dumme tanker og jalousien melder sig.
Er det en anden dreng, er hun kommet i tvivl om det skal være os? ved hun det virkelig ikke? har hun været utro og kæmper med den dårlige samvittighed?

Sådanne nogle ting, selv hvis det ikke var noget slemt vil jeg da gerne vide det, bare fordi det synes jeg man burde kunne snakke om som kærester - og det har vi altid kunnet!

Nu skal det siges at jeg med sikkerhed ved min kæreste aldrig ville kunne være mig utro, det har hun slet ikke samvittigheden til (heller ikke jeg skal det lige siges)
Jeg ved at når jeg slår koldt vand i blodet og lapper den halshuggede høne sammen som febrilsk løber rundt i mit hovede, så ved jeg at hun ikke er mig utro, men den med usikkerheden ved jeg ikke helt.

Men det er ikke det som er hovedspørgsmålet her, skal jeg få hende i tale, og evt hvordan?
Eller skal jeg bare følge hende og lade som ingenting og bare være der for hende?

Hvor længe har i været kærester? Hvor seriøst er det?
Fordi hvis det er et seriøst forhold, så er det eneste gode råd vel altid det samme: Fortæl hende sandheden. Sæt dig ned med hende, forklar stille og roligt, at du har disse følelser, og at hvis du kunne, så respekterede du hendes ønske om at lade være med at reagere på hendes "underlighed", men det er svært at kontrollere, fordi du holder så meget af hende.

Alt i dit lidlæjj tjyder påed!
vh.
Kadofølmaj?

Jeg "lugter" teenage-forhold eller i al fald ungt forhold, hvor i ikke kender hinanden Så godt endnu.
Sidst jeg havde et seriøst forhold, og kunne "fornemme" at "noget" var galt, så behøvede jeg ikke engang spørge for at vide hvad det var.
Jeg kunne endda stille spørgsmål og få svaret uden hun sagde et eneste ord ;)
Men ellers så jo er jeg enig i at kvinder alt for ofte går rundt og er sure over ting, eller vil snakke om et eller andet men så ikke åbner munden selv ;)
Mænd kan som regel mange ting med tankelæsere er vi dog ikke....
Præcist som jeg heller ikke ved om kl 17 er et godt tidspunkt at ringe til dig på😉Nogle dage er i glade kl 17, andre så bider i hovedet af en fordi man er så fræk at ringe mens i står i kø i Netto😉Men det står der altså ikke noget om på min telefon ;)
Hvis jeg er i så dårligt humør at det kan smitte af på andre mennesker igennem en telefon så vælger jeg altså bare helt at lade være med at tage den, men det er nu sjældent.
Så piger SIG noget. I har ordet.
Der er kun 2 slags piger/kvinder som jeg synes er virkeligt træls: Dem som FORVENTER at jeg "leverer underholdningen", altså at jeg har 5 nye jokes hver dag, at jeg styrer samtalen ind på et emne som interesserrer mig, men som hun er ret så ligeglad med, men ikke byder ind med noget selv. Jeg vil gerne høre om hendes opvask, men hun kan kun sige ja eller nej.
Skal lige understreges at jeg ikke tale om nogen bestemt, men en chatter som vildt og blodigt efterlyser folk at chatte med, og når man så siger "hej" så enten blokker de en, eller er 5 min om at svare "ja"... eller "nej"... det er kedeligt chat ;)

De bestiller sgu da ikke andet, hvor vi mennesker taler. 😕

Tror du har ret, det lyder som et ungt forhold. Ellers plejer man gerne have en fornemmelse hvad det drejer sig om eller kender den anden så godt at man selv kan komme og blotte sine egne følelser og på den måde får et svar.
Og ja - vi kvinder er ikke nemt at forstå 😃 Jeg kan også går rund og spekulere over en dum bemærkning i dage, men min kæreste kan slet ikke forstå, at så noget pjat går mig på.
Tror mænd er i det hele bedre at abstrahere fra andres meninger og er bedre til at sortere i dem. Hvor jeg kan være helt knækket over et eller andet der er blevet sagt om mig, selvom jeg ikke burde tage mig af det, når det kommer f.eks fra en person der er kendt for at sladder, skabe splid eller lignende.
Og så er det altså de færreste kvinder der gider snakke om opvasken 😃

Nej ok, opvasken er ikke ret tit et godt samtale emne...
Men hvis man skal holde en samtale igang, så skal kvinder da lige forstå at der er noget som hedder 2-vejskommunikation.
Jeg kan godt samle materiale at snakke om i løbet af dagen, men der kommer et punkt hvor kvinden også gerne må komme med lidt "input"... Jeg kan mange jokes, og sikkert også fortælle om min cykeltur til købmanden hvis nogen synes det er spændende ;)... men hun må altså også gerne komme med noget, uanset hvem det er ;)
Jeg tager alt, såsom "nu skal du høre om min gynækologiske undersøgelse, jeg er gravid!" og lign...
Jeg er faktisk ved at være pænt træt af både dem man har i debatten, på chat og i telefonen og faktisk også IRL.... Hvis man har brugt 1-2 minutter på at forklare en problemstilling eller stille et spørgsmål, og det eneste svar man få er "ja" eller "nej" eller de værste - chattere som vildt gerne vil chatte med nogen - og så bare ikke svarer...

Dog skal det siges at jeg har langt nemmere ved at danne venskaber med piger/kvinder og ikke mænd selvom jeg er mand...
Jeg har nok 3 "mande-venner" og de 2 er i familie, den sidste er min mekaniker...
Resten er piger/kvinder, og grunden til at jeg skriver både piger og kvinder er at de er i alder helt fra 13 år til 57 ;)

har været grundene,når jeg har haft,det sådan,men det kan jo,være altmuligt,men det er jo,svært for dig,som tilskuer,at se på!
ved ikke om extra omsorg kunne hjælpe?
det kan være nogle negative tankespiraler hun går med,der smadrer hendes humør...vil skyde på,det er den slags hun roder med(kan kun gætte)
se hende i øjnene,og få spurgt mere ind...

Hej,
Din situation kommer meget an på hvor gamle i er, hvor seriøst forholdet er, hvor lang tid i har været sammen... og om du er en meget følsom mand.
Mit skud er i er unge, bor ikke sammen, været sammen i under et år, og at du er følsom som en med PMS.
Du skal være der for hende, og give hende positive oplevelser. Du har sikkert ladet hende slappe når i var sammen - gå ud og gør noget nyt sammen. Det behøver ikke være vildt, men bare en pludselig "spontan" museums tur sammen (whatever, bare for at komme ud og lave noget nyt som ikke giver stress) eller en tur op i rundetårn og spotte steder i kender - noget i den stil.
Med venlig hilsen
Ieet

Tak for svarene folkens!
1. Ja vi har været sammen i 9 måneder, går begge på gymnaiet, og vores kommunikation har aldrig væet et problem, vi har altid kunnet snakke sammen hvis der var noget der var galt. Det er først her i sommerferien hvor vi ikke lige har haft tiden til at se hinanden det er gået lidt skævt, jeg arbejder hver dag fra 17- 01 om natten og hun arbejder alle dag fra 9- 16 og der er 1 times transport med offentlig transport imellem os.
Når vi så endelig finder tid til at være sammen (hver 2. eller 3. uge) så har jeg kunnet ,ærke på hende der var noget der plagede hende men da har hun ikke villet sige hvad der var galt. Hun har været meget fraværende.
Her på det sidste tror jeg dog det er blevet bedre, hun har været helt "normal" 2-3 timer inden hun skulle gå, der har vi kunnet grine som vi altid har kunnet og hun har bare været den som jeg kender.
Jeg havde lidt overvejet om det var fordi vi lige skulle mærke hinanden igen altså vænne sig til at man rent faktisk var sammen, de første kys, kram og samtaler virker bare akavede, og det er kun til aller aller sidst inden hun rejser hjem at alt er helt normalt.
2. Den med depressionen har jeg selv lidt overvejet, hvad skal man gøre i sådan et tilfælde?

Jeg har det lige omvendt,- jeg kan ikke med kvinder, selvom jeg er en. Og selvom jeg er kvinde med store K, så synes jeg kvinder er for følelsesladt og urealistisk til tider.
Eksempel: Min sidste veninde flytter ud af en lejlighed, som hun har boet ind i 2 år, hun er ryger, har fået lov at have sin lille hund med (selvom at der står i lejekontrakten ingen husdyr), hun har fået et nyt gulv i køkken og en opvaskemaskine, fordi hun ønsket det og udlejeren var flink. Der var diverse ulykker i lejligheden, som f.eks at der blev brændt hul flere steder i gulvtæppet i stuen... Hun er pissesur på sin udlejer, fordi han har tilladt sig at fået lejligheden malet efter hendes fraflytning af en maler. Desuden har han også tilladt sig at opgøre vand og varme og trække det i hendes depositum. Han har intet beregnet for den ødelagte gulvtæppe og malerarbejdet har han begrænset til væge og lofte. Hendes ord: Hvordan kan han dog tage penge for det, når han ved jeg ikke har så mange penge?
Så noget kan jeg ikke arbejde med. Jeg synes der han har været flink, han ikke har beregnet for tæppet eller fik malet gulv og loftslister.
Da jeg spurgte hende, hvad hun havde troede det betyder, når der står i lejekontrakten "nyindstandsat" ved udflytning, blev hun pissesur.
Så hellere et par øl med "drengene", de forventer ikke, at man automatisk har deres mening fordi man kalder dem venner 😃 Selvom de kan også blive ret så klog at høre på, når det bliver til flere øl 😉

Man skal vælge sine kampe, også når man fraflytter lejligheder.
Jeg har da også nogen penge i klemme i form af indskud her hvor jeg er nu, men jeg forventer bestemt ikke at få nogen retur ved en evt fraflytning.
Det er dog ikke tæt på. De vil have 1,6 mio kroner for et hus fra 1877 så købere er der ikke mange af, så jeg regner med at blive boende længe endnu. Under alle omstændigheder er der 3 mdrs opsigelse...
Men jeg tror ikke engang de kan gøre rent og male for de 5000 jeg smed i depositum ;)