kærestens opførsel overfor min datter

Jeg har brug for jeres bud på, om nedenstående er ok opførsel fra min kærestes side...
Min kæreste passer en yderst sjældent gang min datter - og det er ok. Men for nogle dage siden, da jeg kom hjem til mig selv, efter et møde, så jeg min datter ligge i hendes lille sækkestol - sovende inde i stuen, imens min kæreste så fjernsyn.
Det skal lige siges, at min kæreste ikke er far til min datter og vi bor heller ikke sammen.
Jeg spurgte min kæreste hvor længe hun havde sovet.... han mente omkring 1/2 times tid....jammen hvorfor bærer du hende ikke ind i seng sagde jeg. Men han var bange for at hun ville vågne og hun var også så tung at bære (min datter er 8 år - og hendes værelse ligger på 1 salen, ca 12-15 trappetrin)
Jeg har de gange min kæreste har passet min datter, fundet hende sovende i sin sækkestol, nogle gange er hun først faldet i søvne ved 22 tiden eller sover hun ikke endnu, når jeg kommer fra møde, selvom hun skal op og i skole dagen efter.
jeg har haft en snakmed kæresten om dette her og han siger, at han ikke kan få min datter i seng og han vil ikke være uvenner med hende og han orker ikke magtkampende...
Det er sket et par gange, at min kæreste er blevet så rasende på min datter, at han ikke har nøjes med at tage fat i armen på hende, men simpelthen rusket hende i armen og reven hende frem og tilbage, så meget at hun falder af det og skriger højt...
Jeg vil lige tilføje, at min datte ikke hysterisk, men har nogle neurologiske problemer, så hun kan virkelig være svær at tackle..
Jeg kan også blive rasende på min datter nogle gange, men når jeg er tilskuer til min kærestes opførsel overfor min datter - det har jeg så svært ved at se, for det går heftigt for sig...
Vi har været kærester i 2 år.
Jeg mener bare, at jeg synes det er tyndt og vattet af min kæreste, når han ikke gider engagere sig i min datter og bare lader hende gøre, lige hvad hun har lyst til..
Hvad siger I andre til dette her????

eller på anden måde være fysisk ubehagelig overfor noget barn. Er du selv med til at drive ham derud?
Mht til at passe hende og lade hende sove i sækkestol etc. Jeg ville gøre præcis det samme som ham. Han ved jo han kommer galt afsted under konflikter. Hvorfor vil du han skal i konfrontationssituationer med din datter? Jeg synes ikke, du tænker dig om og jeg opfatter ham ikke som vattet af de her grunde.

At din kæreste ikke gider magtkampe forstår jeg godt, det er aldrig sjovt og det vil sikkert føre til at din datter tager afstand fra din kæreste.
At kæresten rusker din datter er ikke ok, det tilkommer ikke kæresten at revse hende, men omvendt må du selv træde i karakter hvis datteren opfører sig forkert.
Det med at lade datteren sove i sækkestolen kan jeg faktisk ikke se skader nogen, måske din opfattelse af det tager skade, men jeg tvivler på at din datter tager skade af det.
Noget andet er, at hvis du holder så strengt på sovetider og regler, bør du blive hjemme og tage dig af din datter, især hvis hun har problemer, som du selv skriver, det kan aldrig blive din kærestes opgave at "opdrage" eller på anden måde tage hånd om hende.
At din kæreste ikke interesserer sig nok for din datter er vist meget almindelig, det er ikke din kærestes barn og en del mennesker undgår at knytte sig til andres børn, jeg ved ikke af hvilken grund, men sådan er det bare og da i ikke bor sammen har din kæreste jo ikke noget ansvar for din datter.
Tag det op til eftertanke og overvej om ikke du selv skal passe din datter og så undvære dine møder, ved det er barskt, men sådan er livet som forælder, man har påtaget sig et ansvar for et barn og det bør man ikke skubbe over på andre.
Med hilsen
Ernst

Hvis hun nu har haft nogle neurologiske problemer, som du kalder det, og hun endelig er faldet i søvn, så kan jeg godt forstå at han lader hende ligge i sækkestolen.. Man kan så diskuterer hvor længe der er i orden, men ½ time er efter min mening ikke noget at hidse sig op over.
Nu har jeg selv en knægt på 2½ måned, og han kan eddermame også gøre mig arrig, frusteret og hele pivtøjet allerede nu.. Så jeg har også haft lyst til at sælge ham for en fadøl, eller smide ham ud af vinduet, men jeg hverken rusker ham, eller noget der ligner.. Jeg graver DYBT ned og finder min tålmodighed frem, og det var måske hvad din kæreste skal lære ?? Nu ved jeg godt man ikke kan sammeligne min knægt og din datter, men tålmodighed er tålmodighed :)
Du siger han yderst sjældent passer hende ?? Det kan måske være en forklaring på hvorfor han reagerer som han gør, og bliver frustreret.. Det er nok fordi han ikke har den erfaring som du har.. Man udvikler jo sin tålmodighed med tiden, og lærer hvad de forskellige signaler betyder, og jeg ved ikke hvor godt han kender din datter´s signaler, og hvor meget tid de tilbringer sammen ?
Jeg synes måske du skal prøve at sætte dig i din kærestes sted.. Det er nemt at kalde ham vattet osv, men der er jo nok en forklaring på det.. og jeg tror sgu GODT på den med sækkestolen🙂
Men SELVFØLGELIG er det ikke ok at ruske et barn.. Så det er jeg enig med dig i er for meget !

finder du ikke bare en anden, der kan passe din datter de dage, du ikke selv kan være der? Hvis du ved, din kæreste kan finde på at ruske hende ..... jeg mener, hvis min kæreste var sådan overfor mit barn ville han ikke få lov at være alene med ham. Udover det ville jeg nok overveje situationen nøje - hvad kan det forhold føre til? Du må selv tage ansvar for dit barn - og det er også dit ansvar at sørge for, at dit barn ikke lider overlast i forbindelse med dit valg af partner...

hvad mener du med, om jeg selv "er med til at drive ham derud"? jeg opfordrer da ikke min kæreste til at tage fat i min datter.
Det sker, at vi diskuterer min datters uhensigtsmæssige opførsel, men ofte siger jeg stop, nu gider jeg ikke diskuterer det mere, for min kærestes stopklods er meget dårlig og han kan blive ved og ved med at snakke om det samme i en uendelighed...
De fleste gange gør min kæresteingenting, når min datter slår ham, men han har selv drillet hende i sjov, spm så hurtigt udvikler sig til, at min datter slår ham og så bliver min kæreste sur og synes jeg skal stoppe deres dårlige opførsel overfor hinanden, hvor jeg siger, at såmå min kæreste da lade være med at drille hende og jeg gider da ikke lege pædsgog overfor en voksen mand - det er fuldstændigt uhørt synes jeg, men det sker jo, at jeg alligevel blander mig, da jeg ikke kan holde ud at sepå deres opførsel..
På sin vis, kan jeg godt se, at min kæreste hellere vil lade min datter sove i sækkestolen, end at han kan risikere, at de "kommer op at sloges" men jeg mener alligevel, at det er vattet af ham, at han ikke kan finde ud af, at håndtere et barns opførsel, han er altså ikke 20 længere, han er 49 år og har selv en datter på 22 år.

Mon ikke du skulle vågne op.Din kæreste egner sig ikke til børn,og det er for mig at se helt uansvarligt at du for ham til at passe din datter.Din kæreste er ikke bundet til at angasere sig i barnet,ej heller forpligtet til noget i den retning.
Vågn op inden det er for sent.

når han er så gammel, ved han nok hvor hans plads er, måske skal han også til at opdrage på dig, undskyld mig, men du virker meget umoden, du virker som en hysterisk hejre der vil bestemme hvad andre må, se at få dig et liv og lad være med at fokusere på andres fejl.
Og tag så ansvar for dit barn, det er på høje tid

Han egner sig ikke til børn ?? Det var da noget af en konstatering at komme med... Er der lige personlige oplevelser inde i den betragtning ??
Kan være han har nogle ting at arbejde med JA.. Men at han ikke egner sig til børn ?? Nu må du lige klappe hesten..

nej, magtkampe er ikke sjove- det synes jeg heller ikke,men jeg kunne godt ønske, at min kæreste ville være en mere tydelig voksen overfor min datter, nu hvor vi har kendt hinanden så længe.
Ja, normalt er det også mig, der træder i karakter, når min datter opfører sig forkert, men det sker lige pludseligt, at min kæreste blander sig og tog hårdt fat i min datter og ruskede hende så hun faldt, så jeg blev helt lamslået.
Selvfølgelig tager min datter ikke skade af, at sove i sin sækkestol, mit budskab er jo netop bare, at jeg godt kunne savne en mand, der er mere mand i, hvis du forstår.Jeg er dog udemærket klar over, at ansvaret ligger hos mig...det er selvfølgeligt sødt afmin kæreste, at han vil passe min datter på hans betingelser og jeg er ikke ude i den med, at kæresten skal gøre alt påsamme vis som jeg - det er ikke en erstatningsfar jeg er ude efter, men en tydelig voksen, så det er nu op til mig, hvad jeg vil i fremtiden...

at Frustreret mor er pædagog 😃

ikke passet min datterefter han ruskede i hende, det er faktisk første gang, at det er gået så vidt...
Jeg må så finde mig en barnepige istedet for og så må jeg hellere lige forklare min datters neurologiske problemer, så barnepigen er på forkandt.
Tænker på at sætte en seddel op på pædagogseminariet, for jeg ønsker ikke en alt for ung pige, hun skulle jo gerne "overleve"

er nok bare en lille ting mere oveni alt det andet.

Hej. har du prøvet at se på hvorfor du tillader at dette sker. Hvor ligger din egen grund for ikke at tage det ansvar at sætte nogle krav til din kæreste??
Din datter på 8 kan endnu ikke selv forstå vigtigheden af at skulle gå i seng kl. ???
hvis hun ikke har en fast sengetid.
Dette er ment som en mulighed for at Du og din kæreste kan finde en vej sammen så I alle tre kan få det til at fungere.
At ruske og diskutere med et barn duer ikke , find ud af hvorfor din datter gør tingene anderledes, hun er jo også på vej til at lære og forstå hvad verden har at byde på.
Prøv at være den der er ansvarlig for hende så hun føler at det er trygtat være på tværs, det er jo en måde at lære på.
Jeg håber at du kan bruge dette fra en erfaren mormor.

Jer alle sammen, så skyldes det, at jeg i mine svar til de andre debattører har skrevet svarende, så hvis i gider læse det hele, så ligger svaret der jo...😉

Tror mere det handler om dit syn på ham i det hele taget... Tror det handler om du synes han er vattet.. Du har garanteret heller ikke den største respekt for ham vel ?🙂Og i det hele taget, så ved du ikke om du egentlig vil have ham❓
Du vil have en MAND med stort M.. og lige nu er han mand med stort V...
I dine øjne..
Jeg tror han kan blive VED med at diskuterer, fordi du ikke lytter.. eller også kan du være så pisse stædig, at du ALDRIG kunne indrømme hvis han har ret i noget.. :)
Der er MANGE flere ting i din datter i det her...... Ik ?

vi bliver jo så forbandet "kloge" og ved bedst besked os pædagoger, så det nogle gange er til at brække sig over ik...
Men stadigvæk, den med at kæresten rusker min datter,så meget at hun falder, den er sgu ikke iorden... At man er meget tydelig og atmin kæreste snakker med store bogstaver overfor min datter er helt ok.

nej, jeg må desværre sige, at jeg ikke har den store respekt for ham, men jeg prøver virkelig at behandle ham med respekt - han klager i hvert fald ikke..
Når folk er vattet, på enten den ene eller den anden måde, så mister man respekten for dem og bliver endnu mere tydelig med sin opførsel,end normal godt er....
Forholdet er temlig slidt, men jeg holder stadig rigtig meget af ham...
Den sidste gisning fra dig holder så ikke - jeg kan let indrømme, når min kæreste har ret i noget, det er ikke noget problem og jeg synes da selv, at jeg er mig selv meget bevidst om mine stærke og svage sifder og jeg indrømmer det gerne.
At jeg ikke lytter til min kæreste er ikke korrekt,jeg lytter meget, men min kæreste har altid været en, der kan "koge suppe" på tingende, han kan ikke nøjes med at fortælle tingene 10 gange, der skal mindst ske 1000 gange - jeg må sige, at jeg ikke er den eneste, der siger sådan, mange andre har sagt, at de undrer sig over, at han kan blive ved og ved med at diskutere den mindste ting, helt ned i detaljer igen og igen..........
Ja,derer mange flere tingi dette her, end min datter, men dråben kom nok, da min kæreste for første gang blev så voldsom overfor min datter og det har jeg det svært med...

Det andet er da meget godt luret så.. haha... Og du kan jo ikke helt fortænke mig i at tro du er en MEGET stædig satan !🙂Og kvinder ER som regel ikke skide gode til at indrømme hvis mænd har ret, eller de selv tager fejl :D
Men så må du jo i tænkeboksen..🙂
Du kan jo starte mig med at svare på hvorfor du skal blive ved med at være sammen med ham så ?🙂Det lyder som om det er svære end det modsatte ! :D

Ja hvorfor er det lige jeg gætter på du er pædagog ??
Jeg har ikke skrevet noget ondt om pædagoger (men jeg ville gerne) men det lyser ud af dine indlæg at du enten er pædagog eller pædagogmedhjælper, du synes din kæreste er vattet, prøv at se dig i et spejl og du vil opdage, at du på det nærmeste er en hel bomuldsmark 😃
Min mistanke til dig angående dit erhverv kom netop af din vattede holdning til dit barn og din kæreste, du vil diskutere og snakke om tingene, du tager ikke fat om nældens rod og skærer igennem, det gør pædagogiske forældre nemlig ikke, de vil hellere sætte sig hen for at føre ørkesløse diskusioner med spædbørn, i den tro at alle kan snakkes til rette 😃

Nå ikke høvl til dig, men se sådan på det, at det alene er dit ansvar og at andre ikke skal blandes ind i dit barns liv, mod deres vilje, det kommer der aldrig noget godt ud af.
Hvis du ønsker dig en "rigtig mand" hvad gør du så sammen med den kæreste som du kalder vattet ??
Nåe jo, "udbuddet" til pædagoger er jo meget begrænset, da jeg ikke er ene om at være skeptisk overfor den type 😃
Tænk det godt igennem frustreret mor, du må ikke tillade andre at lægge hånd på dit barn, men omvendt, hvis din kæreste og din datter slås for sjov, kan det give knubs og det tager hun ikke skade af.
Med pædagogisk ukorrekt hilsen
Ernst
Som har allergi overfor pædagoger 😃

min datter slår sjældent mig, så den med, at jeg er tydelig afspejler sig jo i min datters opførsel, for når hun ikke slår mig, så må det jo være fordi hun kender mine grænser...
Jeg arbejder virkeligt hårdt på sagen, der er både psykiatere, psykologer, støttepædagoger og hele molevitten på banen. Jeg er også godt klar over, at det ikke er let for min kæreste, men påmig virker det altid som om, at han ikke orker eller gider noget, der bare en lille smule kan minde om det, der ikke lige er så let....så melder han pas....
Min holdning er, at når han har valgt mig, så må man tage det sure med det søde et stykke hen ad vejenog ikke altid stikke af, når bare detlugter en smule af besværligheder..
Det med at han også skal tage ansvar - den har været oppe at vende flere gange imellem ham og jeg, men han siger selv, at han ikke vil blande sig, at han ikke kan finde ud af at tackle min datter, at han ikke orker det..
Men han orker da godt at drille min datter, selvom hanved, at det typiak ender i skrigeri, så jeg har sagt, at han skal lade være med at drille hende - jeg forstår bare ikke, hvorfor han så bliver ved og en dag sagde jeg, at hvis han driller hende, så må han tage de spark der giver....

er jeg ikke, men jeg er stædig, når jeg finder ting uacceptable.
Jeg kender godt grunden til hvorfor jeg ikke bare sådan kan slippe min kæreste, men det er en længere historie.....

Tjaa.. Så er der kompromiser tilbage, og en selverkendelse af hvad du må finde dig i, eller arbejde med.. :)
Vattet synes jeg ikke er er på baggrund af ovenstående, men det kan jo være der er andre ting som gør du synes han er det :)
Her på sol er der i øvrigt plads til længere historier, så du må jo bare ud med det.. Kan jo være det hjælper lidt på sagerne🙂
Og når du ikke bare kan slippe ham, så må du jo blive bedre til at tolerere i stedet for :)

i det du skriver ernst... ting som du TROR om mig... jeg vil ikke side her og forsvare mig selv eller komme med begrundelser, når jeg skal kaldes for en bomuldsmark, så går det saglige væk....og når du på forhånd har så meget imod alle pædagoger, så kan det ikke komme noget konstruktivt ud af denne snak...

...beder du ham om at passe hende i det hele taget, når du er utilfreds med den måde han gør det på?
Det er denne sætning jeg går ud fra:
"Jeg har de gange min kæreste har passet min datter, fundet hende sovende i sin sækkestol, nogle gange er hun først faldet i søvne ved 22 tiden eller sover hun ikke endnu, når jeg kommer fra møde, selvom hun skal op og i skole dagen efter."

Jeg har selv været kæreste med en der har et barn på den alder, (hun er pædagog uff)
Jeg lagde fakta på bordet fra dag 1, jeg vil under ingen omstændigheder deltage i drengens opdragelse eller andet der minder om ansvar.
Jeg er ikke vattet, men jeg bryder mig ikke om at være en der retter på andres børn, de er ikke mit ansvar, men jeg vil gerne underholde andres børn og ja jeg vil også gerne have gode oplevelser mad andres børn, men jeg stikker halen mellem benene når en mor prøver at få mig ind i rollen som far til hendes barn, det er ikke mit gebet.
Selvfølgelig driller din kæreste din datter, det ville jeg da også gøre, hun har såmænd ingen skade af lidt drilleri og bliver hun hys af det burde du tænke på, om det er din skyld hun er som hun er 😃
Der er et ordsprog der siger: En hund bliver som dens herre.
Det kan også overføres på mennesker 😃

se tingende fra alle verdens hjørner Elway....
Min kæreste vil ikke gå på kompromi, han vil kun det, han synes passer ham bedst og så er den ikke længere vel, så kommer nemlig spørgsmålet, om hvad jeg vil finde mig i.
Desværre er der ikke noget at arbejde med, når tingene ikke er til forandring fra begge sider af...
Der er flere ting, som gør min kæreste vattet, jeg kom blot med nogle få eksempler, skulle jeg remse alt op, så bliver I andre nok trætte af det....
Selvfølgelig harmin kæreste gode sider, men det er jo ikke det jeg har problemer med, men mest af alt, at han ikke kan magte min datter, så snart det lugter lidt at gas, men at han godt selv kan være med til at fyrre op under bålet og når det så brænder helt på, så skal jeg komme og rede ham - ikke min datter, men min kæreste som ikke kan se sig ud af en situation han selv har skabt( jeg ser jo ikke altid lige optændingen til bålet, jeg kan jo være i et andet rum lave aftensmad eksempelvis)
Tja, den er jo rigtig, så længe jeg ikke kan slippe ham, så må jeg jo tolerere ham, det er jo mit problem og ikke min kærestes...

Jeg er selv mand og jeg mener at han skal UD og det kan kun gå for langsomt, han skal IKKE være ond mod hende men følge hende på vej istedet for, og det mener jeg ikke at han gør med det du skriver, han skulle selv have en ordenlig rusketur , for hvad er det for en måde at opføre sig på over for en lille pige, Ud med ham for det virker som om han kun vil have dig og ikke hele pakken og det dur ikke, find en som vil gå ind og tage et voksen ansvar for din datter og som vil bruge den tid det nu vil tage at få hende vasket og børstet tænder og læse en godnat historie for hende , find en som vil tackle hende med følse og ømhed det har hun brug for, hun skal også kunne mærke at manden vil både hende og hendes mor. og det virker som om han kun vil dig og ikke andet så ud med sådan en mand som lækker hånd på din datter. hvis mine børns papfar lagde hånd på mine børn så ville jeg komme efter ham lige med samme, hvornår begynder han måske at slå hende ??????? hvem ved, UD med ham.
held og lykke.

at jeg har ladet min kæreste passe min datter har jeg gjort fordi, jeg ikke har nogle familiemedlemmer længere. Jeg har skullet til nogle vigtige møder den seneste tid og der har været en del regninger som skulle betales....men nu kan jeg godt se, at en barnepige kan blive nødvendig, men jeg har jo ikke kunne forudse denne situation vel,men af skade bliver man klog...

Jeg tror ikke noget om dig, jeg prøver at svare ud fra det du skriver.
Og ja, jeg bruger en humoristisk tone i denne tråd, fordi jeg igen og igen bliver beskyldt for at være en rå satan når jeg skriver i en tråd.
Der kommer aldrig noget konstruktivt ud af en debat på denne måde, vi kender ikke hinanden, vi har ingen relationer til hinanden, dette medie er og bliver kun et surrogat for den virkelige verden, så du har ret hvad angår din mening om det konstruktive.
En af fordelene ved denne debat er, at vi alle er dejligt anonyme og dermed kan skrive lige hvad der lyster os, og det gør at debatten bliver mindre lødig.
At jeg har noget imod pædagoger er ikke ensbetydende med at jeg foragter dem, blot at jeg IKKE passer sammen med pædagoger (det er nok mest mig der tager afstand)
Lad være med at tage alt jeg skriver alvorlig, ironi og humor er en rigtig god måde at få mennesker til at åbne sig på, men måske jeg tager fejl når det gælder pædagoger 😃

har dit barn en papfar?? så lever du i forhold med en mand, dit nick siger du er en mand
Håber du ikke får frustreret mor til at smide kæresten ud, men på den anden side, hun lyder rimelig fornuftig så mon ikke hun selv kan tænke.
Det er en OMMER, enten skriver du i et falsk nick eller også hmm

jeg synes jeg har læst, at de fleste herinde synes jeg er så forkert på den... Mit problem er jo hovedsalig, at min kæreste var ond overfor min datter og det er jeg så frustreret over...
Du lyder som en rigtig god far, der tager sig kærligt af sine børn... og en rigtig god kæreste....der ikke kun vil moderen, men som du skriver, så tager man hele pakken og ikke kun moderen....
Jeg mener stadigvæk, at min kæreste er vattet, at han ikke engang kan finde ud af, at børste tænder på min datter og læse godnathistorier, bare 1 gang hver 5 måned... har har jo aldrig nævnt for ham, om han vil gøre det i tide og utide, men bare den yderst sjældent gang, men det vil han ikke. Men når han ikke kan styr sig selv og ikkke kan finde ud af at tackle min datter, så kan jeg godt forstå, at han ikke vil risikerer noget... Men hvad skal jeg så med med vat...
Ja, lige netop, hvornår begynder han så at slå hende, jeg blev noget chokeret over, at min kæreste kunne blive så gal..

Der er altid 100 vinkler på samme sag.. Så den skal jo drejes og fortolkes på flere måder, hvis man skal finde en nogenlunde sandhed og sammenhæng :)
Altså, det er jo rigtig nok at hvis han selv kører hende OP, så må han også få hende NED igen.. Det er jo logik.. og det er åndsvagt, hvis han kun kan finde ud af at få hende helt op og køre, og så ikke magter balladen ved det.. Ikke vattet med åndsvagt!
Hvis jeg havde en kæreste som havde et barn fra et andet forhold, så ville jeg nok også sige at opdragelse osv ikke var mit bord, men legeonkel ville jeg nok være god som.. Så er det med at finde balancen for hvornår det bliver for meget for den lille tøs.. Det er sikkert ikke nemt.
Du sidder så i en situation hvor du føler du har 2 børn når det sker ?? Altså de kommer op og skændes og peger fingrer af hinanden, også som skal KONFLIKTMOR ind og skal mægle❓hehe.. Det lyder sjovere end det sikkert er :)
Det ENESTE du kan gøre når du ikke vil forlade ham, det er at koncentrerer dig om de positive gode sider, og prøve at skubbe den negative i baggrunden... Det er jo hvad du må slås med når du vælger at blive :)
MERE ACCEEPT og mindre PIV :)

ikke se om du mener det alvorligt/negativt eller om der er ironi, og slet ikke, hvis du ikke sætter " rindt om ordet....jeg holder selv meget af ironi, det gør tingene lidt sjovere....
Selvom jeg er pædagog, så ved jeg af erfaring, at der findes rigtige mange pædagoger, der er så fandes gode til at snakke, snakke og atter snakke, som du skriver, uden at komme ud af starthullerne, men handling vil jeg se og ikke en gang snakkeri - her mener jeg drøftelser vedr. min datter til møder... Endelig kan jeg fortælle dig, at jeg har fået en sagsbehandler til min datter, der ikke bare snakker, men sætter handling i værk.
Lige for en ordens skyld, så ved jeg godt, at min datter ikke tager skade af, når min kæreste og hende driller hinanden, men filmer knækker for mig, når det er min kæreste, der selv har sat drilleriet igang og det ender med, at han beder mig om hjælp til at løse konflikterne imellem ham og datteren.. At bådemin datter og jeg kan være skrappe, ja, æblet falder ikke langt fra stammen, men derfor gider jeg sgi ikke lege pædagog overfor min kæreste, når han ikke selv kan rede sig ud at trådende, som han selv har skabt..han er lige netop vattet i den situation og at han så tager fat i min datter, når hun slår ham og ok, men ikke, at han griber til yderlighederne...

for jeg har lige nogle telefonopkald

ja, jan er et drengenavn... han har børn og hans eks er jo nok en kvinde, som har fundet sig en mand, så dermed er det jo papfar hans børn har ik.

Må sige noget her, så er grunden til at din kæreste bliver ved med at snakke
om det samme 1000 gange nok den, at han føler han IKKE bliver hørt og IKKE bliver forstået
Så kan det godt være at du syndes du lytter og tilmed tror du forstår hvad han siger men, du kommunikerer det ikke
tilbage til ham...
Hvis først du får forklaret ham på den rigtige (hans) måde, så holder han op med at koge suppe på historien skal du se.
Izzi

- han ikke gider engagere sig i din datter. Det kan du blive nødt til at accepterer og så holde op med at forsøge at "stoppe hende ned i halsen på ham" - det er det, jeg mener,når jeg spørger om du driver ham derud, hvor han ikke ønsker at være.
- Du vil fuldstændig styre, hvordan de skal være sammen og tillader dig at lægge låg på diskussioner. Du er i det hele taget - efter min mening alt for langt fremme i skoene. Det er din datter. Hvis han i virkeligheden ikke bryder sig synderligt meget om hende, hvorfor skal hun så involvere sig med ham. Han er din kæreste, længere behøver den ikke være.
- Hvis det gør ham "vattet" og du ikke vil have en vattet kæreste, så er det vel det.

- det var ellers et af mine ungers yndlingsudtryk om ikke tilfredsstillende
barnepiger😃😃😃 og bestemt også et par kæresteemner. 😃
- det er han ikke nødvendigvis, men vi elsker altså vores egne unger på en anden måde og tålmodigheden kommer derfra, Elway.
- Der er også forskel på hvor god vores kemi er. Det gælder bestemt også børn, men da det er totalt politisk ukorrekt ikke at være fuldstændig forblændet af partnerens særbørn, så kommer vi ofte så grulig galt afsted, fordi vi ikke bruger de rigtige værktøjer. Det er synd og skam, men fik forholdet til børnene lov til at udvikle sig langsomt og naturligt (de fleste er der dog formildende omstændigheder ved, når vi lærer dem at kende) så var det ikke så problematisk med disse sammenbragte monster.

som kun du tror..
Har du læst alle mine svar... hvis ikke, så gør det lige, inden du bombarderer mig ik.

om at synes min kæreste snakker alt for meget, der er rigtig mange mennesker omkring ham, som siger tilmig, at han gentager sig selv igen og igen og igen - siger de samme ting.....

Skal se dit ansvar i øjnene..det er dit barn,det er et relativt vanskeligt barn i hvert fald ikke normalt barn og det stiller større krav til et forhold..en meget vigtig ting er at din kæreste ikke er far til dit barn så du står med en opskrift der er temmelig vanskelig at få til at gå op i en større enhed..nej han må ikke ruske dit barn så han er tydelig frustreret og det hjælper ikke du stiller urimelige krav til ham..du skriver der er støtte pædagoger og hele molevittewn på banen og det siger alt..jeg tror du på et tidspunkt kan komme til at overveje en plejefamilie til dit barn for at få et normalt parforhold...jeg kan skrive under påat der er himmelhøj forskel på et forhold hvor der er normale børn og børn der har vanskeligheder..i de forhold hvor børn har vanskeligheder kan et parforhold der ellers normalt ville være ok blive sat på en alvorlig prøve..husk at det hedder mor ogfar og ikke mor barn/børn og så far..hvis ikke mor og far har et godtforhold til hinanden vil forholdet dø før eller senere så børn kommer delvis i 2.række

kan et barn på 8 år ikke selv børste tænder?
Eller er hun så skadet rent neurologisk, at hun ikke formår at holde en tandbørste?

selv børste tænder, selvfølgelig ikke så godt som en voksen😉 men skidt pyt med det, bare for denne ene gangs skyld..
Jeg kan fortælle, at min kæreste sagde her i dag, at hvis det skulle ske, at min datter gik amok hjemme hos ham og kom til at smadre hans nye pc, så ville han ærligt ment banke hende.... men han mente samtidig, at det nok aldrig kom så vidt......men han mente det i fulde alvor....øhhh, hvad tænker jeg, jeg han også i ren frustration tænke, at jeg virkelig har lyst til at slå hende, når hun opfører sig utåleligt, men jeg har aldrig i fulde alvor tænkt, at jeg ville banke hende, hvis hun gjorde noget dumt....

at sådan et vanskeligt barn kræver sit i et perforhold og jeg kan også godt forstå, at han ikke vil bo sammen med os og selvfølgelig skal han ikke have faderrollen, det har jeg heller aldrig sagt eller ment han skulle...
At han vil en sjældent gang skyld passe hende, er jo sødt af ham, men ikke bare denne ene gang formår han at børste tænder på hende, læse godnathistorie og lægge hende i seng, selvom han faktisk har børn fra et tidligere forhold.
Der er nu tale om, at hun skal have medicin, så håber da på, at tingene kan ændre sig...

Mene at din fyr ikke ved hvad han står overfor og jeg tvivler lidt på at du også gør hvis du tror at du kan få et normalt forhold med et barn som dit for det er utroligt energi krævende at et barn fylder så meget i en tilværelse og det hjælpe ikke at banke børnene og det må man jo heller ikke og skal heller ikke..selvfølgelig skal der sættes grænser men...ved godt det vil være en anelse grænseoverskridende for en kvinde at skulle erkende at ens barn har beohv for hjælp fra andre mennesker evt. i form af en anbringelse hvor der er forståelse,energi,overskud tilbud der kan hjælpe hende til en nogenlunde normal tilværelse for jeg tror du kommer til at få "problemer" uanset hvilken mand du løber ind i for det fylder for meget og en forelskelse kan kvæles når der skal brændes så meget krudt af på et barn som kræver så meget som det du skriver om...jeg tror du delvis kan ødelægge mange år af dit liv hvis du ikke overvejer andre muligheder end at barnet skal bo hjemme såfremt du ønsker en tilværelse med en mand og få en lykkelig familie..her er et kontroversielt forslag: få dit barn anbragt og se hende i det omfang dine følelser kan klare og find en mand og få en ny familie stablet på benene.

så kæresten kan komme ind... nej så stopper den, der er ingen mand, der kan vre vigtigere end et barn...Jeg er samtidig også klar over, at et normalt forhold til en mand med min datter i huset, bliver bestemt ikke nemt....
Jeg kan også godt se, at mit barn dræner mig for energi - ofte flere gange dagligt, så alternativet lige pt er, at hun skalpå medicin og udvige aflastningen med 1 - 2 dage mere. Lige nu er det 2 dage hver 14 dag...

hvad man i frustration og afmagt tænker og hvad man gør i virkeligheden.
Jeg forstår at din datter er meget belastende, aggressiv og svær at rette ved uhensigtsmæssig adfærd.
Selv med børn uden denne adfærd kan der tit melde sig tanker som hos mig "jeg sælger hende for 2 kroner, hvis der kommer nogen forbi og vil have hende". Andre mennesker tænker på at slå, men det er mest i tankerne, at denne virksomhed foregår.
Du skrev i et af dine indlæg at din kæreste har taget hårdt på hende, hvilket du bebrejder ham. Har du spurgt ham om hvorfor? Kunne det tænkes, at han prøvede at svare med samme mønt? Du skriver bl.a. at din datter sparker og slår - hvis det er den adfærd hun finder hensigtsmæssig, tror du at muligheden foreligger for at din kæreste "svarer på det sprog", som din datter forstår?
P.S. Min datter nåede ikke at blive solgt ......😉

Af en eller anden grund mener man at ethvert menneske er i stand til at tage sig af, og opdrage børn. men det sørgelige er bare at vi lære det ikke hjemme mere. Det eneste sted man faktisk lære at opdrage børn, er i ens egen familie.
Det ligger ikke genetisk i ens gener.
At opdrage et barn kommer ikke bare fordi kvinde får veer eller står med et barn.
Og en mand får det heller ikke fordi hans kæreste føder et barn, eller finder en kæreste med et barn.
Måske skulle du overveje det. 😉Man kan ikke forlange mere af et menneske end det evner.😖 Og et eller andet sted har han jo vist hvad han evner, med hans nuværende viden. At han gentager og gentager det samme, i jeres diskussioner, så er det måske der i skulle tage fat? For den dag han synes nok er nok, så smutter han. Kærlighed overvinder ikke alt. Held og lykke med det, jeg håber i finder en god løsning.

forskel fra tanke til virkelighed, men det vides jo aldrig helt, før man står i situationen. Det skræmmede mig, da han sagde i fulde alvor, at hvis min datter ødelægger hans ting, så banker han hende og han var oprørt....
Jeg kan også tænke, at jeg har fandme lyst til at slå hende, men det er aldrig noget jeg overvejer at gøre, eller som kæresten siger, at jeg GØR det...
Min kæreste undskyldte mig, at han havde taget hårdt fat i hende, men det var også i den samme samtale vi havde, han fortalte mig, at han ville banke hende.....så forstår jeg ikke længere hans tankevirksomhed...!
Min kæreste er i forvejen ikke god til at løse konflikter, han stikker altid af. Min kæreste har i de 2 år vi har været sammen nogle enkle gange taget fat i armen på min datter og snakket med store bogstaver, hvilket jeg accepterer til fulde.Men hvorfor så denne ændrende adfærd hos kæresten... måske er bægeret fuldt hos ham, nu kan han ikke klare mere, hvilket jeg udemærket forstår, men jeg bliver jo også bange for, hvad han nu kan finde på at gøre i afmagt næste gang....

ja, jeg må nok sande, at min kæreste ikke evner at overskue min datter og det skal han så ikke klantres for, så må jeg jo erkende det og spørge mig selv om jeg kan acceptere det... nej, det kan jeg ikke....
Jegkommer til at tænke på, hvad gjorde han selv, da hans egne børn var små...andet end at sætte dem ind på værelset, har han fortalt mig... men hovedsaligt, var det hans eks, der tog sig mest af børnene. Måske er vi inde på, at han bare ikke evner sig til at tage sig af børn...ret firkantet sagt..

- du aldrig har mødt sådan en "tysmofyt" før? Det er ellers stor klub, skulle jeg hilse og sige.
- Det skal så også lige siges at det ikke altid er en forfærdelig skade at den ene af forældrene har det primære ansvar for ungerne, mens den anden tager sig af andre ting. Forsørgelse f.eks.

en "tysmofyt" for noget..???
Arbejdsfordelingen i hjemmet omkring børn og andet, ved jeg godt ligger meget forskelligt....jeg har igennem tiden oplevet, at han gerne "vil hoppe over, hvor gæret er lavest"

at være Jer alle 3.
Det forekommer mig at du og din kæreste har forskellige forventninger til hinandens adfærd og at disse forventninger ikke just harmonerer med hinanden.
Jeg ville umiddelbart mene at du bør gøre op med dig selv om din kæreste er værd at holde på, da din reaktion "hvad han nu kan finde på at gøre i afmagt næste gang" fortæller mere end samtlige dine indlæg.
Jeg ved godt at det er smadder nemt at sidde her på "sidelinien" og have færdig strikkede meninger om dette og hint, men jeg opfatter dine udtalelser om din kæreste som et alvorligt tillidsbrud; og det er det, der får mig til at skrive som jeg gør.

om, hvad han nu kan finde på at gøre i afmagt næste gang, er ikke gødning til et forhold, så er man derhenne, hvor det er meget alvorligt.
Ja, vi har sikkert forskellige forventninger til hinanden, jeg nok mere end ham, af forskellige årsager...men et tillidsbrud, er svært at rette op på igen, jeg orker det ikke mere, for der har været så uhyre mange andre ting imellem os, som har sat sine spor, fra begge sider af, så tolerancetærsklen er nok blevet mindre og mindre med tiden...
Ja, folk kan side ude på sidelinjen og have færdig strikkede meninger, det er fint nok, for der kommer med mange bud, nogle er rigtige gættede, andre er skudt helt ved siden af, og så er der dem, ligesom dine indput, der får en til at tænke sig en ekstra gang om, tak for det...

- så om han kan holde hende ud eller ej, kommer ikke den sag ved. Jeg tror du skal indse at det forhold er udsigtsløst. Du vil aldrig komme til at leve sammen med den mand. Det er dit barn for vigtigt for dig til - heldigvis. Forslaget om en anbringelse, kan få min nakkehår til at rejse sig. Som om noget i den her verden kunne være så vigtigt at et barns skulle stuves af vejen. En anden er også inde på at børn kommer i 2. række... hmmm ja så tror da fanden, der er problemer i parforholdene rundt omkring.
- Forvent ikke nogen i denne verden vil elske dig barn så højt som du gør - sådan er vi indrettet, men mange mænd kunne gøre det meget bedre end ham her. Jeg synes det er hans "anbringelse" du skal lade være lig med hans folkeregisteradresse.

for pigens skyld og overhovedet ikke for, at kæresten kan holde hende ud..
Den med anbringelsen har jeg ikke tænkt mig, en lille udvigelse af aflastningen og medicin, skulle gerne være tilstrækkeligt.
En anbringelse ville skade barnet for resten af livet, og når jeg så samtidig ikke er ved at gå helt i stykker, så må mine forslag være tilstrækkeligt...men jeg ved godt, at der i nogle tilfælde skader barnet og moderen mere, at have barnet boende hjemme..
Der er ingen i denne verden der kan elske mit barn højere end jeg - det ville være umuligt. Min kæreste viser dog, at han er glad for min datter, men han kan tydeligvis ikke tolerese hende og så er den ikke længere...

i al fald mod til at fatte den for dig og din datter rigtige beslutning - selv om den ikke kan være nem.
Du har mange odds imod dig, men glæd dig over det overskud du fortsat har og tænk på hvad og hvor meget du kan være for din datter ......... Det må trods alt være det vigtigste.
Good luck,
Nightnurse

med mindre du selv kan se at barnet og du selv har godt af at få hjælp udefra så man kan få en normal tilværelse..børnene er vigtige og man har påtaget sig et ansvar for at sørge for de har det godt men hvis børn går hen og bliver en "plage" så ingen kan holde ud at være sammen med jer og her tænker jeg på hvis barnet fejler noget i hovedet som gør at det er vildt energi krævende at få tng til at fungere ja så vil jeg også mene en anbringelse er på sin plads i et vist omfang og årsagen til jeg skriver det er at du aldrig vil finde en fyr der kan og vil komme med det energi der kræves som der er beskrvet..det er noget der skal få hjælp til udefra..så ja børn kommer i 2.række for de er selvtændige små mennesker der ikke skal bene rundt om mors skørter..jeg vil gå så langt til at sige at dem der mener at børn er vigtigere end deres mand ikke selv er blevet voksne endnu og ikke har forstået hvad et rigtigt ægteskab og forhold indebærer.

- i var jo ikke kommet længere end hertil. Jeg forstår så ikke hvorfor du føler dig bombarderet - af hvad dog? Jeg synes ikke jeg har tillagt dig noget du ikke selv har nævnt.

din kæreste og datter er brudt - set fra min vinkel. Hvis han flere gange har taget fat og oven i købet rusket, så er det et signal om afmagt, og det mærker et barn med et fingerknips. Det lyder som en svær konstellation - en konstellation jeg ikke ville kunne leve med - med andre ord: Mon ikke du og din datter skulle komme videre?

Dulkis.
Jeg kunne ikke være mere enig 😉
Løvemor

"ja børn kommer i 2.række for de er selvtændige små mennesker der ikke skal bene rundt om mors skørter.." - og mænd er ikke selvstændige mennesker??
"dem der mener at børn er vigtigere end deres mand ikke selv er blevet voksne endnu og ikke har forstået hvad et rigtigt ægteskab og forhold indebærer "
Det er vist dig, der mangler den voksnes forståelse af, hvad et rigtigt forældreskab indebærer. Når vi vælger at få børn, forpligter vi os til at sætte deres trivsel over alt andet. Vi har ikke samme ansvar for vores ægtefæller - de er jo voksne, selvstændige individer, som kan handle frit og stå på egne ben om nødvendigt - som vi har over for vores børn, der er afhængige af vores omsorg og kærlighed, og som kun er til, fordi VI har truffet den store beslutning at få dem.
Håber faktisk, dit indlæg er en provokation.

Hej Nona..
Ja, Man skulle jo tro, at du har "været der selv", for du rammer virkelig den ømme plet for os "papfædre"..
Jeg vil ikke bidrage med egne erfaringer (det har jeg ganske enkelt ikke lyst til), men hele samspillet om papbørn og papfædre sker (eller KAN ske)i et absolut minefelt, hvor det der er rigtigt den ene dag, ikke nødvendigvis også er rigtigt den næste.
En ufattelig vigtig ting, som vores "Frustrerede mor" tilsynelandende ikke vil forholde sig til er, at "blodets bånd" gør en verden til forskel - en verden siger jeg bare...
Kærligheden til en "andens barn" kan kun (næsten) etableres gennem parforholdets gensidige kærlighed og respekt. For, hvorfor skulle man dog bruge tid og ressourcer på at elske end andens barn, hvis man ikke selv bliver elsket og nyder en vis respekt af barnets moder - eller af barnet selv for den sags skyld ??????? Lidt karrikeret, men fakta...
Så, jeg har den dybeste medfølelse for vores 49 årige ven, og HANS udfordringer.
Specielt med en kvinde, der tilsyneladende kun forventer at "FÅ" her i livet,
og tilsynelandende ikke er indstillet på, at der skal "Sås" inden der kan "høstes"..
Mit håb skal være, at papfar og papdatter finder ud af dette sammen,
for vores frustrerede mor, der kun tænker på sig selv, kan ikke bidrage positivt til en løsning......
Venlig hilsen fra aMan - der har oplevet et tilsvarende forhold...

at læse, at folk herinde forholder sig subjektivt til frustreret mors debat, for når de selv har oplevet noget lign. i sit liv, så tager de parti til den partner, som lige de netop selv kan forbinde sig med og så hopper kæden af og debatten fører så til navlepilleri...

Jeg mener klart at det er dit ansvar som mor til barnet at passe hende. Selvfølgelig skal din kæreste ikke tage magtkampene med din datter. Du skal opdrage hende, du skal forsørge hende, hun er dit ansvar helt alene.
Jeg (mand) ville aldrig bede en kæreste om at engagere sig i mit barn. Hun skulle i mine øjne overhovedet ikke opdrage på mine børn, det klarer jeg fint selv. Og hvis en kæreste begyndte at opdrage og på mine børn ville hun ryge hurtigt ud af vagten. For mig vil det altid være mine børn der kommer først og de er Mit ansvar som deres far, ingen andres. Så når du vælger at lade din kæreste passe Dit barn skal du betraget det som enhver anden "babysitter", som skal holde øje med dit barn, ikke opdrage på det.
Hvis han giver op når hun skal i seng og lader hende sove i sækkestolen er det i mine øjne ok.
Selvfølgelig er det ikke ok at han rusker i din datter. Det er vigtigt at han prøver at forstå din datter eller lade dig tage konflikterne.

godt fanget..men det ændrer ikke ved at nogen opfører sig på en barnlig måde hvor deres tilværelse ikke drejer sig om andet end deres barn da nogen søger forgudelse i form af at få børn da man ved at de formentlig altid vil elske en under normale omstændigheder..denne betingelsløse kærlighed får man ikke ved en voksen da vi på den ene eller anden måde gør os fortjente til hinanden indtil en af os jokker i spinaten..meningen med indlægget var at ramme dem som ikke føler et ansvar overfor det voksne forhold og dem som ikke føler et ansvar overfor det at være en familie hvor mor og far er fundamentet i det voksne liv..

.....til det!

OG DU ER STADIG SAMMEN MED HAM???!!!!
Stakkelses Barn... Og dårlig MOR...

...til din kærestes opførsel overfor din datter, som du beskriver det - kan du så se at flytte dig fra tilskuerrollen og over i den hovedrolle som du retteligt bør spille i den situation - nemlig at beskytte din datter!!
Samtidig beklager du dig over, at din kæreste ikke gider engagere sig i din datter - det lyder umiddelbart for mig som om både du & din datter ville være meget bedre tjent uden hans "engagement"...
Og at han lader hende falde i søvn i en sækkestol - ja, det er da vist Jeres mindste problem...forekommer mig helt ude at proportioner, de to "problematikker", du her liner op ved siden af hinanden - med andre ord, hvis han i øvrigt kunne finde ud af at behandle hende ordentligt, så kunne hun nu nok godt holde til at falde i søvn i en sækkestol en gang i mellem!

Har dette barn ikke en biologisk far, som kan tage over og træde i karakter?-Eller var han også for vattet? Een ting er sikkert-det er MEGET svært at få en "bonusfar" til at tage ansvar for en andens barn--men at tage ansvar for en andens handicappede barn--det havde du vel ikke forestillet dig at nogen kan/vil. Det er dit ansvar og barnets fars i samarbejde med professionelle folk. Hvis du vil ha en kæreste så tænk dig godt om-der er jo nok også en grund til at I ikke bor sammen?-Hvis din datter "tyraniserer/sparker/slår" så er der ingen/meget få udover en tålmodig og kærlig moder, som orker at være under samme tag dag ud og dag ind-- og det har intet med "vattethed" at gøre.

Det er jo åbenbart gentagende gange, at i har været udsat for ovennævnte forløb, så både dig og kæresten burde ha` reageret på hændelsesforløbet, kort sagt dårlig behandling, fra begge sider.

I skal tage snakken om, om I skal være en familie, eller om i bare skal være hinandens kærester.
Det gør ham ikke berettiget til at udøve vold, men det kan da for pokker ligegyldigt hvor barnet sover, hvis det kan undgå konflikter mellem barnet og din kæreste. hvis dit barn har neurologiske problemer, må det også være en selvfølge at han sættes ind i hvordan han takler disse, dette af profesionelle personer.
Vi her i huset har selv delebørn. og her fungerer det glimrende.
Vi sidder her begge to, mens vi skriver dette, og fik lyst til at kommentere dit indlæg.
At have børn er en fælles opgave, uanset om det er ens egne, hvis er man er i samme hustand.🙂

en madkæreste.
det er meget typisk, at negre gentager sig selv i det uendelige, fordi de ikke selv forstår hvad de siger.
manglende intiativ vedrørende fælles rengøring, jeg må formode, at din madkæreste gør rent hjemme hos sig selv, så det er vel begrænset, hvor meget han kan svine hos dig.
jeg har selv i tidernes morgen været kæreste, med en kaleche, som havde en datter, vi var samboende, men jeg havde ikke forsørgerpligten.
i ca. en uge var jeg arbejdsløs, så hun henvendte sig hos kæmneren, for at få noget tilskud.
resultatet blev, at jeg skulle stå og slå sten til skærver i fuld offentlighed, indtil en dag hvor hammerskaftet brækkede, og jeg måtte suse byen rundt for finde vejformanden.
hun havde arbejde da jeg mødte hende, og hendes forældre passede pigen, men da vi flyttede sammen, ville hun ikke arbejde mere.
nogle gange var vi så fattige, at jeg måtte stjæle en mørbrad på slagteret, hvor jeg arbejdede, bare for at få lidt mad, eller også måtte jeg snige mig rundt om morgenen, og stjæle de poser med rundstykker, som bageren havde stillet ud.
dateren var hamrende hysterisk, og som regel gik moderen i seng med hende hver aften, så jeg kunne sidde alene, og fodre kakkelovenen.
datteren var 1½ år, da jeg mødte moderen, og jeg fik lov til at betale hendes konfirmation, huset og bilen, inden moderen flyttede sammen med en tarmrenser, en af mine tidliger kollegaer, jeg rejste heldigvis til grønland, og var kun hjemme i ferierne.
vi fik en søn, og han var 1½ år, da jeg rejste hjemmefra, og jeg har ikke set ham siden, mmen da vi arbejdede ca. 98 timer om ugen, havde jeg en rimelig god løn, så jeg kom til at betale 200 % til ham i bidrag, selvom det var urimeligt, grundet mine mange timer.
senere skulle hun i retten, vedrørende faderskabet til hendes datter, men der var ingen far, hun fortalte retten, at en bestemt fyr, havde bollet hende op af et træ, og ham var hun meget bange for, så hun turde ikke anmelde ham.
mødrehjælpen---den gamle udgave---var med hende i retten, men overlægen på fødegangen påstod, at hun var jomfru da hun fødte, så fyren kunne dømmes for fuldbyrdet voldtægt, så måske er hun den eneste kvinde siden jomfru Maria, der har haft en jomfrufødsel.
jeg har ihvertfald aldrig hørt om andre, men måske nogle af I Søde kvinder her har oplevet det.
mange hilsener icefarmer2001@yahoo.dk

så fyren kunne IKKE dømmes for fuldbyrdet voltægt, sorry.

Du kan blive moren og han kan kun være noget lignende den gode onkel eller den gode kæreste(giver barnet åbenbart for frie tøjler), og efter hvad jeg har læst kender manden til sinne grænser sin lunte og vil ikke aktiver sinne dårlige sider og derfor virker passiv, istedet for at miste jordforbindelsen og ruske barnet over det mindste.
Lyder lidt som min egen barndom, dog med begge forældre.
Faren for ikke at aktiver sin agressive side, overlod moren alt der har med Disciplin at gøre, hvor han spillede forkælleren.