Kærlighed med grænser

Er det ikke absurd, at vi har en 24 års-regel der forhindrer danske unge under 24 år i at bo sammen med deres udenlandske kæreste. Reglen er lavet for at forhindre danske indvandrere i at hjemtage ægtefæller fra deres hjemland, men det går ud over tusindvis af alle andre, der må flytte til f.eks. Sverige for at være sammen med deres elskede.
Vi er vant til, at vi har vor myndighed, når vi fylder 18 år - også myndighed til at gifte os med hvem vi vil. Men har vi lyst til at gifte os med en udlænding er der lige pludselig grænser - her er der indskrænkninger i den personlige frihed. der er altså grænser for kærligheden - også selvom unge mere end nogensinde er på uddannelse og arbejde i udlandet...

venligst
Kim Sejr

Reglen er jo lavet fordi nogle mennesker har udnyttet systemet ..... desværre er der så nogen som betaler prisen for det idag !
Men er det ikke sådan med så mange andre ting her i samfundet ?
At fordi nogle mennesker ikke kan finde ud af at bruge lovene på den rigtige måde,- så skal andre betale prisen, straffes m.m. ..... fordi man er nødt til at ændre på reglerne/lovene.

Enig i, at misbrug af love skal straffes - men her er der ikke tale om at man skærper straffen for misbruget - her er der tale om at man indskrænker den personlige frihed for alle andre, herunder den hidtidige ret til at stifte familie som vil. Efter min mening er en generel indskrænkning af de personlige rettigheder for at ramme en mindre gruppe ikke den rigtige vej at gå..
venligst
Kim Sejr

.... rigtige måde at gøre tingene på ?
Eller skal vi til stadighed blive ved med at affinde os med, at der desværre er NOGLE som gifter sig af "de forkerte" grunde ??

Hvorfor så ikke bo i den udkårnes land, hvorfor lige Danmark.
Specielt kan det undre at mennesker fra mellemøsten vælger Danmark, når de nu er så utilfredse med alt her i Danmark, specielt os gamle danskere.
Jo reglen er absurd, men en nødbeskyttelse af vores sociale system.
Desværre går det ud over nogle med ordnede forhold.
En undtagelse ville være racisme og alt muligt andet pladder.

Hvem siger, at danske unge ikke også bosætter sig hos deres udkårne i et andet land? Det sker da ofte, og det væsentligste er jo også, at det burde man selv bestemme:
Hvis du opholder dig i udlandet. f.eks. i Japan og forelsker dig i en person, som du gerne vil bo sammen med, så bør du naturligvis have lov til det, hvis du er personlig myndig, altså over 18 år.
venligst

Kim Sejr

Hvem skal blande sig i, hvilke motiver der er for at man gifter sig? Svaret er i princippet: ingen. Det er et valg og en beslutning der i sidste ende skal foretages mellem to personer - selvom man naturligvis kan modtage råd, vejledning mv.fra venner og familie.
Det væsentligste er, at et forhold indgåes på frivillig basis - men idag har danske unge ikke mulighed for frit at vælge hvem de vil gifte sig med - vil de gifte sig med en udlændig må de vente indtil de er 24 år. Gifter de sig med en dansker, kan det ske fra de er 18 år.
Tvangsægteskaber skal bekæmpes - men det skal ikke ske med midler der tilsidesætter andres ret til at stifte familie.

venligst

Kim Sejr

Men når den udkårne er med en kultur der umuliggør en accept af almindelige danske samfundsforhold og vilje/evne til at forsørge egen familie, så er det vel ikke rimeligt at vi andre skal forsørge dem forever.
Jeg tror virkeligheden beviser at det er tilfældet i mange gettoer her i landet at "arbejdsløsheden" er stor men acceptabel når bare pengene kommer. Ellers ville man jo nok søge andre græsgange.
Og igen, jo det er urimeligt når velfungerende ikke kan få lov til at være her, nogle gange efter flere års ophold her til lands.
Nu er jeg altså 54 og må høre om den nært forestående "Ældrebyrde".
Er der nogen der tør bruge udtrykket "Indvanderbyrde" eller "Muslimbyrde".
Hvad synes du vi skulle gøre - lade alle der har lyst flytte ind?

Helt enig i, at det er utilfredsstillende, at indvandrere søger tilbage til deres oprindelige landsbyer for at finde en ægtefælle og derefter ikke er villige til at lade ægtefællen blive integreret.
Det tog f.eks. Farum Kommune fra starten af et opgør med - alle skulle deltage i fællesskabet med at yde en indsats, hvis man ønskede at benytte sig af overførselsindkomst. Det fik en del indvandrere til at flytte fra kommunen, men det fik faktisk også en del til at flytte TIL kommunen, fordi de blev sikret aktivering.
I vid udstrækning er det efter min menig net spørgsmål om, at man fåre fingeren ud og stiller krav til hinanden. Det er de fleste indvandrere faktisk også enige i..Hvis alle kommuner var ligeså konsekvente med at stille krav som Farum Kommune, herunder til danskundervisning og til at få indvandrerbørn i daginstituton mv., så ville vi ikke have så mange problemer.
Mange kommuner er for sløve, bange og passive når det gælder om at løse sociale problemef - herunder indvandrerproblemer...

venligst

Kim sejr