Kærlighed... Men hvorfor?

Kære allesammen.
Så lykkes det..! Jeres allesammens lille Baiz har fundet en skøn fyr. Et par af jer nyder måske mine indlæg, andre hader dem og andre igen har absolut intet forhold til dem.
Folk har kaldt mig mange ting herinde. Pladderhumanist, uviden, kælling, perkerluder... Ja... mange ting!
Men ved i hvad... Kære allesammen. Det er lykkes mig! Jeg har fundet fyren. Den fyr som mine forældre synes rigtig godt om. Som kan diskuterer mad med min mor, som kan diskutere musik med min far, som elsker 007, som elsker GD-film... Fyren som får mig til at smile, fyren der trøster mig, fyren som tænker på mig. Det er lykkes mig at finde den fyr, som alle mener er den perfekte, den eneste ene, og som ikke presser på.
Han siger han elsker mig, men jeg er bange for de tre ord. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan klare et nederlag mere på det område. Jeg tror virkeligt, at jeg er forelsket i denne fantastiske fyr, og alt var perfekt, ja, han har sågar hørt mig synge... Og jeg stoler på ham.
Han rendte ikke væk, da jeg fortalte om nytårsaften eller min fortid. Han holdt bare om mig, kiggede mig dybt i øjnene, og sagde "Vi kommer sammen gennem det her skat!" og kyssede mig.
Alt var godt, indtil i går aftes.
Jeg er blevet rådet til at slappe af, og bare følger lysterne. Det gik også fint, indtil der faldt en lille kommentar, nemlig "Det er længe siden at du sidst har lavet det hermed nogen, nyder du det skat? Jeg elsker dig!" Jeg hørte knapt nok det sidste... For jeg var bare væk.. til sidste gang.. nytårsaften.. Det eneste jeg kan huske han gjorde.. og det eneste han indrømmer...¨
Til dem der er i tvivl... Det er ikke den samme fyr!
Men nu... jeg har det skidt med alt det vi lavede.. Det var skønt mens! Men... not anymore...
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, sige, tro eller håbe...
Hvor mange fyre har lyst til mindre end de allerede har prøvet? Ingen vel?

hej baiz
først et STORT tillykke med din nye kærlighed!

Jeg har fulgt med lidt her fra sidelinien på dine indlæg og kender godt lidt til din baggrund...
Det er et bredt og følelsesintenst indlæg du kommer med, det åbner op for flere ubesvarede spørgsmål.
jeg vil starte lidt bagfra
"Hvor mange fyre har lyst til mindre end de allerede har prøvet? Ingen vel?"
tager dine tanker udgangspunkt i det intime? I så fald så er der nogle fyre, der har prøvet mere end andre, og selv hvis man har prøvet meget, så er helt almindelig blid intim vanillie-samværd helt fint for en fyr der er forelsket..nej det er nærmere guld værd! Når der er ægte kærlighed involveret, så er der ikke meget "mere", der kan hamle op med det, bare lige for at få det på plads!

Noget andet; jeg tror det ville være en god ting, hvis din dejlige fyr også ved noget om din baggrund..måske...men det ved han måske allerede? Men ..og jeg ved det kan være svært..lad for guds skyld være med at gøre det til et "issue", for så er det selvforstærkende og du vil selv dykke ned i den onde spiral og trække din kæreste med. Jeg _ved_ det kan være barskt at leve med hvad der er sket, men du er nødt til det. Men det ville alligevel hjælpe hvis din kæreste også vidste noget om det.
Jeg er selv meget følsom af natur og har også meget svært ved svigt, så jeg kender lidt til følelsen ikke at turde blotte sine følelser og give sig selv 100% og kaste sig hovedkulds ind i et forhold med alle sine følelser...fordi man føler man kan miste det hele med et fingerknips..det er så OGSÅ noget man(du/jeg/andre som os) skal arbejde med: at lade være med at gøre det til det primære i forholdet...så vil du altid leve i evig frygt i dit forhold ..frygt for at miste den du holder af..en frygt der kan udvikle sig at blive direkte terroriserende for jeres forhold!
Men alligevel vil jeg sige: kast dig ud i livet! og lev i nuet! tænk ikke på alle fælderne og hullerne i livet, men fokuser på den landevej, der alligevel er der.
Selv når et korthus ramler sammen, så kan man bygge et nyt og stærkere. Hvis man ikke tør bygge det første korthus, så lærer man måske aldrig at bygge det. Man lærer måske aldrig at give sig selv lov til at LEVE sit eget liv. Tag den tanke med dig i dine overvejelser!

søde - nyd det.. du og I fortjener det, og hånden på hjertet sagt er sagt, men ingen af jer forventer vel en uerfaren grønskolling - vel? Fakta er: vi har fået de erfaringer vi har, dem ahr fået et sted fra - og der er en grund til at vi har fået dem.. nemlig den at gøre os HELT rigtige til den vi nu skal have.
I skal nok klare den, søde - og endnu engang TILLYKKE.

Det lyder lidt som om, alle her på sol burde kende dig og dine problemer. Men så vidt jeg ved, er du ingen superstar.
Dit indlæg giver absolut ingen mening, med mindre man kender din forhistorie, og det gør jeg altså ikke.

helt enig... prøv at forklardig bedre hvis du vil ha respons

og jo.. han kender til min fortid.. både det ene og det andet... og han vil hjælpe mig igennem det..
Men jeg tror det er skræmmende når jeg får et flash back... og så det, at han skal passe på, at jeg ikke bare lukker af.. altså switcher...
Mange tak for dine råd, og jeg prøver virkelig.. vil bare ikke belaste ham..
han drømte den ene nat, at vi hyggede os.. og noget med at binde og den slags.. og pludselig trak jeg en kniv, og dolkede ham i hjertet... det var efter han fik noget at vide om nytårsnat.. den drøm gør godt nok ondt.. for måske er det mig.. men som jeg tolker den, drømmer han, at jeg sårer ham virkelig dybt...
Jeg er bare forvirret, ked af det.. og jeg ville ønske at livet bare for en gangs skyld ville være være lidt sødt og rart

Tak kære Kontormus!
Jeg håber også det går... jeg holder virkeligt af ham!

For dem der ikke kender mig, som jer, var spørgsmålet egentlig, kan man (fyren) leve med, at man laver mindre intimt, end man gjorde før? Med den samme person.
Jeg regner ikke med at alle kender mig, manger gør nok ikke. Men min mening med ikke at skrive alt om min fortid var, at jeg så måske kunne få forskellige perspektivere. Dem der kender mere til mig (folk der hader mig og folk der synes lidt om mig) og så folk der bare kun har indlægget.
ellers er det jo bare at søge på mit navn.. hvis man vil sætte sig længere ind i det.

Hej Baiz
Ja, jeg er så en af dem som synes om dig og her er vel mit response ;-)
Først og fremmest vil jeg sige kæmpe tillykke med at have fundet en dejlig fyr.
"Han rendte ikke væk, da jeg fortalte om nytårsaften eller min fortid. Han holdt bare om mig, kiggede mig dybt i øjnene, og sagde "Vi kommer sammen gennem det her skat!" og kyssede mig."
Det er super lækkert han er sød og flink, men Baiz de færeste nogen lunde moralske mennesker ville have gjort det samme. Siger det kun fordi det lyder som om det er "normalt" at "rende væk" efter du fortæller om din fortid. Det vil jeg blot pointere at det IKKE er :-)
Men for lige at svare på dit spørgsmål:
"Hvor mange fyre har lyst til mindre end de allerede har prøvet? Ingen vel?"
Jeg er selv en fyr på 24. Har selv prøvet en hel del forskelligt men mange forskellige. Hvis du idag spørg mig hvad som er "bedst" eller hvad jeg bedst kan li, så er svare: Det kommer an på hvem jeg er sammen med. Altså selvf kan man have lyst til mindre som du selv skriver, hvis blot man er vild nok med den person man er med.
Det er ihvertfald min personlige holdning. Dog vil jeg vove at påstå at mange (måske de fleste) mænd ikke kan... eller ihvertfald vil de have svært ved at styre deres fristelser...

------------------------------------------
Baiz, nu jeg jo godt kan li dig vil jeg benytte lejligheden til også at prøve på at beskytte dig. Jeg ved godt du er meget romantisk og tror på den eneste ene osv... Jeg vil bare ønske du ikke totalt overgiver dig. Håber på du altid husker dig selv så du også kan se dig selv uden din nuværende kæreste. Du er trods alt ret ung :-)
Ved godt det måske ikke er noget du ligefrem elsker at høre, men hvis du giver ALT til én person nu, hvad vil der så ikke ske når du måske mister vedkommende? Det lyder måske pessimistisk og jeg prøver ikke på at sige du ikke skal være forelsket og fuld af kærlighed. Tror bare jeg siger du skal huske dig selv, hvis du forstår hvad jeg mener. Du er en engel...
SSS

Sidder lidt og smiler over den.
En ældre lærer sagde engang, at hvis en fyr kalder dig for engel, så pas på! Engle er nemlig åndelig væsner, som ikke ønsker den fysiske del.
meget klogt sagt.
men kære SSS... der er jo ikke rigtigt noget, som i den forstand er helligt... Jeg blev jo brugt på alle mulige måder... Det sidste jeg prøvede.. var at kysse...
Men jeg ved det.. og han ved det...
Og det er derfor, at det går lang tid, før jeg kan sige de tre magiske ord...
Men mange tak

Ja det er faktisk ret klogt sagt af din gamle lære. Engle kan godt være fremmed blandt de fysiske mennesker. Men de er bestående af pure godhed og oftest er de ikke selv klar over hvor godt et "menneske" de egentlig selv er.

Men jeg er langt fra en engel

smiler... du bekræfter netop lige det jeg skrev... de er nemlig ik selv klar over det ;-)

Engle findes alle steder, men... man kan ikke se dem!