Kærligheds historien!.

Jeg var 14 han var 16 da vi første gang skrev til hinanden,. Det skete på en web side ved navn Nationx. Alt begyndte som man nu plejer at gøre det, med noget: "hej kiggede! ;)" det ændrede sig lige så stille til: "hvad laver du?" og "Hvad skal du i weekenden?" som ændrede sig til "hvordan har du det?" osv. (alle der bare har prøver lidt arto/chat forum kender det.) Nogle måneder var gået, og vi skrev sammen som aldrig før, da fik jeg hans msn, (hvilket var et enormt skridt for mig) hvilket gjordet mig virkelig glad. Vi blev ved med at skrive rigtig meget sammen,. Men efter en sommerferie, døde det lige så stille ud, det var bare ikke det samme mere.
En aften havde jeg så skrevet en sjovere kommentar som navn på min msn, og han skrev til mig igen. på det tidspunkt var jeg blevet 18 år og han 20, og vi startede næsten samtalen der hvor vi havde sluppet. Alt faldt naturligt og jeg huskede ting han have fortalt mig tilbage da for flere år siden. Jeg er nu blevet 19 og han er 21,. Vi bor kun ca. 30 km fra hinanden men har aldrig set hinanden, (eller jeg tror måske jeg så ham en dag men jeg tuer ikke sige hej da jeg ikke var sikker på det var ham og jeg havde ret travlt.) og nu overvejer jeg, om jeg skulle tage at mødes med denne dreng som jeg føler jeg kender så godt men i virkeligheden ikke ved hvem er?,. Og hvordan spørger man, man kan jo ikke bare skrive: "HEY skal vi ikke mødes?",. Og kan det ikke bade ødelægge alt vi har at mødes? for hvis vi mødes bliver der pludselig forpligtelser,.
(bare rolig jeg er sikker på han ikke er en 50 år gammel mand, for vi har faktisk nogle fælles bekendte, dog ingen vi snakker sådan rigtigt med).
Kærlig hilsen Pigen der legede med chatforumet og måske fandt en fyr for livet. 🙂

hej.
du kunne jo spørger ham om han kunne tænke sig at mødes en dag. jeg har mange gange, bare spurgte en fyr om vi ikke skal mødes, fordi jeg gerne vil se hvordan han ser ud i virkeligheden, så han nu bare havde et billede eller så jeg ikke havde set ham på web-cam. men jeg kan kun sige: prøv og spørger ham om i skal mødes en dag. det skulle meget gerne ikke ødelægge noget.

Hvor det en dejlig beretning, og jeg har en der næsten ligner, men måske mere en ulykkelig kærlighed.
Jeg er idag en ældre dame, og min historie begyndte da jeg var 15-16 år jeg var på efterskole i en lille landsby, og i den landsby boede der en dreng som jeg bare blev så forelsket i jeg tror han var lige så forelsket som jeg, men hans forældre mente han skulle noget andet, så vores veje måtte skildes.
Så gik der der ca 24 år hvor vi ikke havde kontakt med hinanden, men helt tilfældigt kørte jeg om min daværende mand igennem byen og der skulle lige købes lidt ind i den lokale kiosk, hvem står der, det gjorde min store kærlighed og mit hjerte hamerede helt vild, vi snakkede lidt, og kun lidt min mand sad jo i bilen, vi udvekslede telefon nr, der gik ikke mange dage før han ringede og hvor var det svært, vi vidste begge at det vi havde gang i var forbudt, han var nemlig også blevet gift, men jeg var så forelsket at jeg besluttede at jeg ikke ville leve på en løgn over for min daværende mand, så jeg flyttede, så nu kunne min kærlighed besøge mig, men der var jo stadigt et problem hans kone, som han var ikke klar til at gå fra, der var jo børn.
Så det sluttede igen, så gik der 20 år mere så finder jeg ham på facebook, jeg skriver bare lige en lille hilsen til ham og regner ikke med at høre fra ham, men det gør jeg, og vi skriver stadig kun sammen, jeg kan mærke at han er lige så forelsket som dengang for mange år siden, men han er desværre i et nyt forhold, og jeg synes ikke jeg er klar til et forhold, og der bliver den nok.
Så jeg vil ønske at du har bedre held med din kærlighed.[l]

Kærligheden skal dyrkes som roser.[l] og det var jeg ikke god til.