Profetens lidelser!
Den jyske profet Mikkel Olaf Hammed, som ofte forkortes til M.O.Hammed, havde engang besøg af repræsentanter for en anden sekt, som søgte visdom ved hans fødder.
De besøgende gav ham en stor bog at læse. Heri stod deres hele grundlag i livet.
For en sikkerheds skyld ville de høre, om han kunne anvise forbedringer til bogen.
Da profeten var en hjertelig mand, gav han sig tid til at føje dem i deres ønsker.
Han trakterede dem med kaffe og småkager, for at de ikke skulle kede sig, medens han læste.
Måske fordi han selv fik et par kopper, følte han efterhånden trang til at gå afsides.
Som en mand med en vis praktisk sans, tog han bogen med, før han undskyldte sig hos gæsterne.
Det var nær ved, at han hyggede sig under læsningen, medens han sad på tønden i det lille udhus.
Da han havde fulgt kaffens bud, opdagede han til sin forfærdelse, at der ikke var mere avispapir på sømmet.
I sin nød mente han at kunne huske besøgernes bog som en foræring, som han kunne studere.
Renlig, som han var, handlede han resolut.
Men da han kom tilbage til gæsterne, var den gode bog påfaldende slunken.
Kaffe kan jo godt bevirke rigeligt lind afføring.
De besøgende gættede derfor forløbet af begivenheder.
Til M.O.Hammeds overraskelse blev de meget vrede.
De trak ham ubarmhjertigt i skægget, til tårerne stod ham i øjnene.
Han blev truet med, at ingen af deres sekts medlemmer i fremtiden ville købe æg af ham.
Skønt han tiggede og bad om nåde, måtte han love i fremtiden at købe rigtigt toiletpapir i dyre domme ved købmanden.
Man kan ikke udelukke, at denne oplevelse var medvirkende til, at profeten senere var tilbageholdnde overfor folk, der ikke kunne tale ordentligt jydsk!
De besøgende gav ham en stor bog at læse. Heri stod deres hele grundlag i livet.
For en sikkerheds skyld ville de høre, om han kunne anvise forbedringer til bogen.
Da profeten var en hjertelig mand, gav han sig tid til at føje dem i deres ønsker.
Han trakterede dem med kaffe og småkager, for at de ikke skulle kede sig, medens han læste.
Måske fordi han selv fik et par kopper, følte han efterhånden trang til at gå afsides.
Som en mand med en vis praktisk sans, tog han bogen med, før han undskyldte sig hos gæsterne.
Det var nær ved, at han hyggede sig under læsningen, medens han sad på tønden i det lille udhus.
Da han havde fulgt kaffens bud, opdagede han til sin forfærdelse, at der ikke var mere avispapir på sømmet.
I sin nød mente han at kunne huske besøgernes bog som en foræring, som han kunne studere.
Renlig, som han var, handlede han resolut.
Men da han kom tilbage til gæsterne, var den gode bog påfaldende slunken.
Kaffe kan jo godt bevirke rigeligt lind afføring.
De besøgende gættede derfor forløbet af begivenheder.
Til M.O.Hammeds overraskelse blev de meget vrede.
De trak ham ubarmhjertigt i skægget, til tårerne stod ham i øjnene.
Han blev truet med, at ingen af deres sekts medlemmer i fremtiden ville købe æg af ham.
Skønt han tiggede og bad om nåde, måtte han love i fremtiden at købe rigtigt toiletpapir i dyre domme ved købmanden.
Man kan ikke udelukke, at denne oplevelse var medvirkende til, at profeten senere var tilbageholdnde overfor folk, der ikke kunne tale ordentligt jydsk!