Kærlighedsliv

Jeg er en 21-årig universitetsstuderende, der aldrig har haft noget med kvinder at gøre. Aldrig haft en kæreste, aldrig kysset en pige, og slet slet ikke haft sex. Det er ikke normalt, det ved jeg godt. Hvis jeg havde været kristen kunne jeg have undskyldt mig med min religion, men sådan forholder det sig ikke. Det er ikke et valg fra min side - det er noget der er sket på trods af mine udtrykte og dybtfølte ønsker. Jeg er havnet i denne beklagelige situation på grund af dårlige oplevelser i de tidlige teenage-år, og problemer med lav selvtillid. Den lave selvtillid har bedret sig, på nær hvad angår forholdet til det modsatte køn - her har problemet vokset sig større og større efterhånden som tiden er gået.
Jeg har ikke noget optimistisk syn på min situation - der er ingen udsigt til bedring, og jeg føler mig låst fuldstændigt fast.
Problemet kan inddeles i tre underpunkter:
1. Hvordan møder jeg en pige? Der er ingen i vennekredsen, og hvis jeg bevæger mig længere ud i bekendtskabskredsen, så er der ingen, der både er min "type", viser det mindste spor af interesse og er "ledige".
2. Hvordan skal jeg så score hende, når jeg endelig møder hende? Jeg har tidligere været ude for, at jeg har været ude af stand til at tale til piger jeg var interesseret i. Ikke bare at snuble over ordene - nej, jeg bliver lam og stum, og kunne lige så godt have været udstoppet. Det er manden, der skal tage initiativ, så jeg vil ikke komme ud af stedet.
3. Hvad så når jeg har scoret hende? Jeg har ikke den fjerneste idé om hvordan man "har en kæreste", kun meget dunkle og utydelige anelser, der ikke vil være mig til megen hjælp ude i det virkelige liv. Jeg er bange for at begå fejl, som almindelige mænd aldrig ville begå - fordi de allerede har begået dem på et tidspunkt i livet, hvor det var acceptabelt at begå fejl.
Der er så mange ting jeg gerne ville give, så mange tnig jeg gerne ville have, så meget jeg gerne ville prøve - men det bliver ikke til noget. Dette fører uhjælpeligt til frustration. Jeg bliver vred, deprimeret og misundelig, og er sjældent det glade og venlige menneske, som jeg gerne ville være.
Jeg ved at jeg ikke er den eneste, der ikke har noget der bare kommer i nærheden af et kærlighedsliv. Denne viden hjælper mig ikke stort, og det eneste den medfører er medfølelse med de mennesker der har samme problem.
Jeg kan tit blive gal over hvordan folk brokker sig hver gang deres kærlighedsliv ikke ligner noget fra en ugebladsroman. Påskøn det I har, hvor usselt det end måtte være! Der er mange derude, der med glæde ville bytte plads med jer.

Del dit problem op i mindre enheder som kan klares hver for sig.
1.Øv dig i at kommunikere. Gå på talerkursus? Er dilettantkomedie noget for dig? Eller find nogle passende tekster at indlære, som du kan åbne med!
2.Kommuniker med kvinder i dagligdagen ved enhver lejlighed. Hold dig fra scoresituationer i begyndelsen. Snak fx. med ekspeditricer om neutrale emner.
3.Lær at danse.
4.Gå til sagen.

Hej med dig....først skal du lige vide at der formentlig vil være en hel del kvinder som vil finde dig særdeles attrasktiv dels på grund af dine manglende erfaring dels på grund af dine holdninger til det at have et kærlighedesliv. For uden at du har prøvet det selv, så har du allererede fat i flere af de lange ender...blandt andet at det at være i et forhold jo langt fra altid er lykken. Og at det faktisk kræver en indsats af begge parter for at det kan udvikle sig i en god retning. Faktisk kan det jo lige så let gå hen og blive en stor ulykke i stedet. Sådan er det jo nok for de fleste af os. Vi har nogle gode erfaringer og vi hare nogle mindre gode. Men jeg forstår sandelig godt at du bare gerne vil have nogle erfaringer. Jeg syntes du skulle tage dit indlæg herfra og med enkelte omskrivninger og rettelser lægge det ind som annonce på en af de forskellige dating sites, som dating.dk, lovefinder eller ofir for nu lige at nævne dem jeg har hørt om/kender. Så er jeg temmelig sikker på at din første date er lige om hjørnet. Og hvordan du så gør det...ja..det vil kome helt af sig selv. Når først isen er brudt og du har fortalt lidt om dig selv og dine problemer på en stille og rolig måde så skal du bare se, hvordan snakken vil gå. Dem du vil møde kender sikkert til de samme problemer som du har og sikkert endda fra deres eget liv. Og hvad ville være en bedre løsning end at prøve at løse dem i fællesskab.

Og der er bestemt ikke noget galt med dig, du er på rette vej idet du skriver her og godt er klar over at noget må ske.
Du må frem i skoene, når du har gruppe arbejde så gå til pigere for hjælp eller hvis hvis en pige ønsker hjælp så afsted med dig, på den måde falder det mere naturligt for dig med kontakten.
Nå du først er kommet i gang så bliver du ikke til at stoppe... vær ikke bange for at lave fejl (det gør vi alle) og hvis du hakker lidt i det så tænker folk bare "han er lidt nervøs" og det er vi da alle sammen ind i mellem. så slap bare af vi er alle mennesker :-)
Når kæresten så kommer (og det gør hun) finder du hurtigt ud af hvad man gør, for når man bliver lun på en person kommer det helt af sig selv.
Men husk lige, at der kommer flere hen af vejen, og kærlighed kan også gøre ondt... så pas på dig selv derude ....

Hej... jeg kender følelsen. Jeg havde mit første forhold til en pige som 21 årig, og gik indtil da også rundt og var ked af, at det ikke lykkedes.
Men så en dag - så skete det alligevel, og siden skal jeg love for, at jeg er kommet efter det ;o)
Den første gang kan være svær, fordi der er så meget på spil, men gør hvad du kan for at leve et godt liv på alle andre fronter, så tror jeg, at det med pigerne nok skal komme.

Jeg er glad for dit optimistiske syn på tingenes tilstand, men desværre tror jeg ikke selv meget på det. Jeg er uenig i at det vil blive betragtet som en fordel, at jeg er så forbandet uerfaren. Jeg frygter, at kvinder, når de hører at jeg aldrig har haft en kæreste, vil nå til den konklusion, at der må være et eller andet i vejen med mig.
En del af mit problem består i min store modvilje mod at overtræde andres "personlige rum". Jeg gør alt jeg kan for ikke at blive for nærgående. Dette er sikkert en meget god egenskab at have, når blot man har den i rimelige mængder. Desværre er jeg alt for tilbageholdende overfor andre. Så meget at jeg - for ikke at bringe nogen i forlegenhed - ikke vil kunne forestille mig selv udtrykke nogen kærlige følelser til en kvinde.

Tak for dit positive syn på situationen. Det er sikkert også lettere at se tilbage på den som et overstået kapitel, end at se frem fra den.
Jeg tror ikke at drømmekvinden kommer "helt af sig selv". De eneste ting som man kan være sikker på kommer af sig selv er døden og indkomstskatten. Det er ikke en naturlov, at man skal have en kæreste.
Kvinder kommer ikke af sig selv, da det er mændene, der i vores kultur, har til opgave at være den opsøgende, jægeren. Når mine "jagtinstinkter" er så elendige som tilfældet er, så bliver alle de søde piger taget af andre, langt mere udfarende, mænd, før jeg nogen sinde når i gang.
Men jo, jeg håber da bestemt på, at det hele bare "sker" en dag. Jeg kan desværre bare ikke tro på det.

Hvis du møder en køn og sød pige, så kunne du
starte med at blive gode venner med hende.
Invitér hende på en café, eller hjem til kaffe, te og
hjemmebagt eller "hjemmebragt" kage. ;o)
Husk kun at bruge small talk, og glem din fagterminologi
fra universitetet. Så skal det nok lykkedes for dig.
Det hele handler nemlig om at være på bølgelængde
med kvinden, så skal resten nok komme af sig selv.
For det er ikke mere kompliceret end man gør det til.
Jeg kan skam godt forstå din situation, for jeg havde
det på den samme måde som dig. Desuden har jeg
stadigvæk svært ved at forstå hunkønnet, men det
har de fleste mænd. ;o)

1. Gå på nettet - gå ind på ofir.dk i rum 18-20 eller 20-30 og øv dig i at snakke med kvinder. Lav en indledningsreplik f.eks.: Hej, studerende M på 21 søger SingleQ til chitchat"... Pløj derud af... I starten kvajer du dig, men du bliver bedre og bedre med tiden. Jeg havde snakket med måske 100 piger før jeg blev 'normal' i en samtalesituation med en pige..
Du kan også prøve med dating.dk, men jeg synes godt nok konkurrencen er for hård derinde, der er et meget stort udbud og hvis man ikke har et foto på der viser en fra sin allerbedste side, når man er fyr, såå skal der eddermame arbejdes for føden...
Jeg gik selv i sort, da jeg var omkring 24 og kom først på banen igen da jeg var 28. På det tidspunkt kunne jeg intet pænt eller godt sige til en pige, men siden da har jeg vel datet omkring 30 stykker og fået mig et par kærester på den konto.. Der er ingen anden udvej end at prøve og desværre kan jeg love dig nogle skuffelser undervejs, men hvis du opsøger heldet, så har du altså bedre chancer, siger sig selv...

2. Jeg er ikke specielt god til at score og de første par kærester jeg havde omkring din alder scorede faktisk mig...
MEN et par basistricks... Hvis hun rører ved dig, så er hun interesseret og hvis du er rigtig heldig så er hun en af de piger som får sovekammerøjne..
Du tager ikke fejl af et par (momentant) forelskede/fordrukne øjne... HUSK altid at starte en date med at drikke jer småberusede, det gør det altså nemmere... Hvis du er ude i byen så kig pigerne ind i øjnene et øjeblik, kig ned i bordet og tæl til tre, og kig op og se dem i øjnene igen, hvis de kigger og smiler, så er de interessede...
OG det er ikke så vigtigt hvad I snakker om, scoring er 90% tiltrækning af kropssprog, udseende, udstråling etc. MEN husk at snakke om hende, lad være med at løs hendes problemer, bare spørg interesseret..
Den bedste scorereplik er forresten: Hej gerne. fulgt op af en lille kompliment til hendes hår, kjole whatever - ikke hendes barm *G*..
Sørg for at I sidder relativt tæt på hinanden så der er mulighed for intim kontakt.. Er sgu ikke en mester... På et tidspunkt kan du så lige lægge din hånd på hendes knæ og hvis hun ikke fjerner den, tjaeee hvad så med et lille kys... Du kan også gøre noget andet jeg prøvede engang til en fest...
Jeg kunne mærke hun var interesseret og pegede så på en plakat på væggen så hun kiggede derhen og så kyssede jeg hende på kinden... Hvis hun ikke fjerner sig, jamen såååå.. ;)
3. Det der med at være kærester, det finder man ud af, hvis man kan lide hinanden, så don't worry... Bare behandl hende pænt uden at være en lille hund der springer for hendes mindste vink..
4. Vær realistisk i valget af piger. Find dig nogle piger at bage på, som nogenlunde minder om dig selv i udseende og føl dig så frem om I er noget for hinanden. I dag trækker jeg mig øjeblikkeligt, hvis jeg ikke føler der er god kemi, men jeg fik da bestemt mere sex ud af bare at hoppe på hvem som helst bare de så ok ud, uden at skele til kemien... Bare ikke den fede holdning, hvis man vil have en kæreste...

Good luck...

Hej Du
Ja jeg har samme problem, men er bare 28, snart 29år!
Jeg tror heller aldrig at jeg får nogen kæreste, for når endelig man finder en der sød og dejlig, er hun optaget...
Og nettet er et SKOD sted at finde kæreste på, jeg har fandme skrevert til mange,- men ingen svare...
Jeg tænker tit på at stoppe en pige jeg ser på gaden, virker som eneste mulighed, for der er ingen piger i min "vennekreds", og jeg har aldrig kørt det der weekend ræs med druk og tilfældig (usikker) sex!
Men sådan er det jo for os to, N.N...som fyr sal man være spisse morsom, kontaktsøgende og helst også LÆKKER muskuløs og solbrun...
Jeg kan ikke se på en pige om hun kan nøjes med en som mig, der kun er 175cm/62kg!, for de fleste piger foretrækker jo sådan nogle muskuløse typer og over trendige typer....
"2112"

haii..
hvis du er så usikker, så hvorfor ikk prøve byen. der skulle være god mulighed for at fange en tøz og hun behøver ikke at vide det er første gang du fanger en pige. vælg en du måske ikke føler dig direkte tiltrukket af, men en du skal tale dig frem til at finde ud af hun er sød. start ikke med at tænke " hende skal jeg have" , men "tror hun kunne blive en god veninde" .. derefter kommer det nemt..
jeg ved godt folk siger det med at kysse og alt det der kræver øvelse, men efter 1 kys, så har man det altså... og hvis man skulle gå hen og være en dårlig kysser, så gør det nok ikke noget.
jeg tror du er en dejlig person, din måde at udtrykke dig på er helt fantastisk:) lad pigen føre frem hvis det du ikke ved hvornår du skal slå til.. ingen siger det første du skal er at kysse hende, se hendes tegn og strøf hende på låret(der taler man hvert fald ikke;))
Held og lykke:)
p.s
når du kommer længere frem i skoen efter den første scoret pige er det for det meste nemt nok.. men lad være med at være genert, virk somom du virkelig vil det

for rigtigt nok siger man jo at manden skal være den udfarende o.s.v. og det er nok også meget naturligt...men i sidste ende er det kvinden der vælger...lige som prinsesserne i eventyrene..men for at blive valgt er man nødt til at komme ud blandt andre...så bare på med danseskoene, klatrestøvlerne eller hvilket fodtøj du nu foretrækker i den givne situation...:-))

Tak for de gode råd. Jeg må bestemt afprøve dem. Hvis ellers ikke min fuldstændigt irationelle, men ikke desto mindre meget virkelige, frygt for kvinder der viser interesse standser mig.
En ting der foruroliger mig ved dit svar er, at du opfordrer mig til at være realistisk i valget af piger. Jeg forstår sagtens den gode mening bag, men jeg må samtidig forklare, at realisme ikke er noget jeg har tid til.
Jeg er ikke den personlighedstype, som man møder hver dag, og mine interesser er heller ikke normale. Der er således ikke ret mange "som mig" derude, heller ikke hvad angår kvinder. Hvis jeg skulle være realistisk, og finde en pige, der svarede til mig i personlighed og interesser, så ville jeg desværre komme til at lede længe. Og jeg tror ikke jeg har tid til at vente så længe.
Derfor er jeg nødt til at være urealistisk i valget af kvinder.

Hvis du har lyst til at udveksle "erfaringer", er du meget velkommen til at skrive til mig, for jeg kan heller ikke finde ud af det med de der kvinder.

hemispheres@ofir.dk

Jeg har et foreslag ... det er måske ikke lige det letteste at kaste sig ud i men det virker. Jeg kender de situationer I nævner fra mit tidligere liv. Følelsen af magtesløshed og at kvinderne havde magten. Hvis I har mod på det så gå til en prostituerede ... ved det lyder lidt vildt. Det er ret dyrt ... men pengene er det værd. Der er mange virkelige lækre kvinder der tilbyder sig .. at gå til en prostituerede betyder at alt presset bliver tegat fra jer da hun jo ikke "skal have noget ud af det andet end penge". Man er ret nervøs i starten (jeg var i hvert fald) og man skal måske gentage besøget nogle gange.
På længere sigt giver det en anden opfattelse af det der med magtsløsheden og i sær af kvinder. Når man finder ud af at man kan betale sig fra det så slapper man af bliver mere imødekommende, glad og udadvendt. Nå dette sker møder I som jeg en kvinde en dag og alle bekymringerne om det med at være en rigtig mand og score freak forsvinder.
Kast jer ud i det ... er mit forslag.