Lad os genindføre bonde samfundet og

afskaffe bureaukratiet og akademikervældet.
De gode gamle dage, hvor der ingen stress og jag var.
hvor kolonihaven blomstrede, folk der havde tid til hinanden og overskud til hinanden.
Tiden hvor folk hjalp hinanden, støttede hinanden og
morede sig sammen.
Ikke som idag, hvor man er sig selv nok.
Man har ikke tid til nogen af ovennævnte dele, for man har travlt med at skrabe ussel mammon sammen til samfundskagen og sig selv. Børnene putter man ind i små usle kasser kaldet institutioner og de ældre puttes i andre kasser som gammelt udueligt skrammel og klager de får de en pille.
Jo tak, velfærdssamfund min bare r.., vi er rige på penge men fattige i sjælen.

Helt enig. I vores land har vi...." VELDSTAND UDEN VELFÆRD." Hvem betaler prisen? Hvem er blevet lykkeliger???

Du må da have det svært - hvad har egentlig gjort dig så negativ?
Jeg kan godt huske dengang, det var før nu!

Jeg mener bare at der er så mange der føler sig ensomme og forladte i dette land og alle søger efter lykken. De gør det bare i gods og i guld, men lykken er jo samværd med andre mennesker, selvfølgelig med fyldte maver.
Med den stigende velfærd er, der kommet en snigende følelse af tomhed ind i vores liv. Denne tomhed skyldes, som jeg ser det, egoismen og grådigheden.
Hvad er velfærd værd, hvis ikke den giver lykke ?
Hvad er lykken, hvis den ikke er gods eller guld ?
Lykken er smilet fra et barn, solen der skinner på en smuk sommer dag, hvor vi ikke skal på arbejde, men bare er sammen.
Lykken er at hjælpe og se glæden fra folk der bliver hjulpet.
Lykken er at slukke tørsten, nar man tørster.
Lykken er at føle, føle glædens brusen i ens indre sjæl.
Lykken er et godt grin o.s.v.
Lykken er forskellig på forskellige tidspunkter, men den er aldrig hverken gods eller guld.

lever og har det godt kan jeg se.
Men hvor finder du eftertænksomheden i dagens samfund ?

Hej Prometheus
Dengang - lige efter krigen - det var tider. Gummi var en mangelvare, så jeg kørte på tjæret halm, men jeg havde en cykel! Hvornår var det nu, at vi holdt op med at stoppe strømper? Eller strikke dem selv? Da jeg var i lære, var jeg så heldig, at jeg havde et værelse for mig selv. Heldet rakte ikke til brændsel, så det var alligevel en kold fornøjelse. Senere var man heldig, hvis man kunne få en et-værelses lejlighed.
I dag kunne jeg godt ønske, at brokkerne fik udskiftet deres biler med en cykel med tjæret halm som ringe. Stik dem fem strikkepinde og en nøgle uldgarn. Du må selv strikke dine strømper, hvis du ikke vil fryse til vinter. Bare en uge uden varme på deres værelser - jeg havde også opgaver, der skulle afleveres på handelsskolen.
Jo, vi havde virkelig noget at brokke os over!

Jeg er faktisk ganske enig med Prometheus. :)

lad os få noget mere fred og fordragelighed.
Lad os alle behandle hinanden ordentligt og tage hinanden seriøst.
Vi er alle på samme jord og lever AF den samme jord, så hvorfor er det så, så svært at enes om at fordele goderne, som moder jord tildeler os ?

Er du tosset mand, har du prøvet at snakke med dem der bor nord for KBH. om det, de skulle nødig gå ned i levestand, fordi at de skulle til at tage hensyn til andre mennesker .Overklassen er skide lige glad med at der findes nogen, der lever på bunden af samfundet.