Landsbytosserne er de klogeste her?
Når DF og DF'ere afvises som ikke stuerene mennesker med et forfærdeligt menneskesyn skyldes det, at de afgrænser deres solidaritet nationalt.
Majoritetsgruppen på lærerværelset, der afviser den sære DF-sløjdlærer, må så være internationalt solidariske.
De er lige så solidariske med kulien i Calcutta som med pedellen i Danmark?
Nej, det er de faktisk ikke.
Men kommer kulien til Danmark, har han samme krav på solidaritet som den danske pedel.
Derimod falder pedellens krav på solidaritet ikke, hvis han rejser på ferie til Calcutta.
DF-sløjdlæreren og majoritetsgruppen på lærerværelset er så uenige om solidariteten overfor ikke-danskere, der befinder sig på dansk territorium eller har anden tilknytning til Danmark.
Men begge parter afgrænser deres solidaritet nationalt.
Det er ikke nødvendigt at være internationalt solidarisk for at være et godt menneske.
Kulien i Calcutta kan rådne op i fattigdom og sygdom.
Lærergruppen er allerede gode mennesker på grund af deres erklærede solidaritet med ikke-danskere her i landet, så kulien og hans skæbne er uden betydning for deres status.
Solidaritet, der kun er begrundet ved fælles menneskelighed, er irrelevant.
Man opnår altså status som stueren med et humant menneskesyn ved at udvide sin solidaritet med andre mennesker fra at være forbeholdt danskere til også at omfatte ikke-danskere på dansk territorium.
Solidaritet, der er begrundet ved fælles race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, er ikke-stueren.
Men solidaritet, der er begrundet ved fælles opholdssted, er stueren.
Fælles kultur og normer, der er grundlag for sammenhold og solidaritet, er mistænkelige størrelser, da de oftest er sammenfaldende med race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse og tro.
Majoriteten af gode lærere på lærerværelset og deres mange meningsfæller kan egentlig kun acceptere solidaritet, der er svagt begrundet og dermed bliver svag.
Da gensidighed er en forudsætning for sammenhold og solidaritet, bliver reaktionen på dette udbredte synspunkt naturligvis mindre solidaritet i samfundet.
Det stuerene menneskesyn viser sig at være liberalt i stedet for socialt, som det ellers begrundes.
Føles det ikke pinligt, når landsbytosserne viser sig at være de klogeste?
Majoritetsgruppen på lærerværelset, der afviser den sære DF-sløjdlærer, må så være internationalt solidariske.
De er lige så solidariske med kulien i Calcutta som med pedellen i Danmark?
Nej, det er de faktisk ikke.
Men kommer kulien til Danmark, har han samme krav på solidaritet som den danske pedel.
Derimod falder pedellens krav på solidaritet ikke, hvis han rejser på ferie til Calcutta.
DF-sløjdlæreren og majoritetsgruppen på lærerværelset er så uenige om solidariteten overfor ikke-danskere, der befinder sig på dansk territorium eller har anden tilknytning til Danmark.
Men begge parter afgrænser deres solidaritet nationalt.
Det er ikke nødvendigt at være internationalt solidarisk for at være et godt menneske.
Kulien i Calcutta kan rådne op i fattigdom og sygdom.
Lærergruppen er allerede gode mennesker på grund af deres erklærede solidaritet med ikke-danskere her i landet, så kulien og hans skæbne er uden betydning for deres status.
Solidaritet, der kun er begrundet ved fælles menneskelighed, er irrelevant.
Man opnår altså status som stueren med et humant menneskesyn ved at udvide sin solidaritet med andre mennesker fra at være forbeholdt danskere til også at omfatte ikke-danskere på dansk territorium.
Solidaritet, der er begrundet ved fælles race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, er ikke-stueren.
Men solidaritet, der er begrundet ved fælles opholdssted, er stueren.
Fælles kultur og normer, der er grundlag for sammenhold og solidaritet, er mistænkelige størrelser, da de oftest er sammenfaldende med race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse og tro.
Majoriteten af gode lærere på lærerværelset og deres mange meningsfæller kan egentlig kun acceptere solidaritet, der er svagt begrundet og dermed bliver svag.
Da gensidighed er en forudsætning for sammenhold og solidaritet, bliver reaktionen på dette udbredte synspunkt naturligvis mindre solidaritet i samfundet.
Det stuerene menneskesyn viser sig at være liberalt i stedet for socialt, som det ellers begrundes.
Føles det ikke pinligt, når landsbytosserne viser sig at være de klogeste?