Langdistanceforhold...HJÆLP!!

Min kæreste og jeg har nu været sammen i ca. 4 år (Vi er 22 og 28 år). Vi har lige boet sammen i ca. 1 år på Sjælland (den kalder vi X), men da jeg ikke kunne falde til har vi valgt at flytte. Jeg ville gerne over til mine venner som bor i den ene ende af Jylland (det kalder vi Y), og min kæreste er så flyttet hjem til sine forældre i den anden ende af Jylland for at arbejde, hvor han skal arbejde til Februar. Vi har så aftalt at min kæreste skal flytte til Y når han er færdig til Februar, men de gange min kæreste har været på besøg her i Y så har han kedet sig, fordi han ikke kender nogen her (Y). Nu er jeg så i et virkelig stort dilemma. Min kæreste vil gerne bo i X og jeg vil gerne bo i Y. Jeg kan virkelig ikke holde til mere langdistanceforhold, så jeg kan ikke klare hvis vi til februar flytter til hvert sit sted. Vi vil ikke miste hinanden og elsker hinanden utroligt højt, og ønsker begge det bedste for hinanden. HJÆLP.. Håber der er nogen, der har et godt råd, for jeg er virkelig i et KÆMPE dilemma.
- Den forvirrede

- tager du ham ikke med så han kan lærer dine venner at kende? Hvorfor keder han sig sammen med dig? Er der ingen af Jer, der kan finde ud af det med nye mennesker? Eller nye steder? I kan selvfølgelig vælge at bosætte Jer midt i mellem hvor I gerne vil være sammen med respektive venner, så er i da i hvert fald sikre på at I er lige - måske også lige utilfredse.
- Den slags er der en løsning på, men kun hvis der også er en vilje til at løse det.

Hvad med så at flytte til Z og beslut jer for at komme lidt ud af starthullerne og lær nogle at kende. Min kæreste mødtes i Albertslund men mit job trak os til Holbæk. I det lange løb bliver man lidt træt af at drøne til og fra københavn i tide og utide så vores venner i københavn er sådan nogle man mest besøger i weekenderne. Til hverdag arbejder vi på at lære nogle at kende her i Holbæk og finde os nogle fælles fritidsinteresser.
For 3 år siden var vi helt ukendte med byen og hvad man dog skulle lave her, men i dag er vi aktive i kajakforening og går til motion sammen. I kan også godt flytte sammen i X eller Y men det kræver at personen der er på hjemmebane er meget opmærksom på at den anden er lidt ny i byen.
Vh Jacob

og flyt derhen. Så kan i "mødes på midten"

jeg har prøvet det før med at flytte til en ny by over til den højstelskende kæreste - jeg var ikke studerende, og så er det ikke nær så nemt at skabe kontakter...og så gør det hverdagen kedelig for ikke at sige uudholdelig - det ende med at jeg droppede hende for at komme videre med mit liv (hvilket var en hård men fornuftig beslutning) . Over et år efter finder jeg en ny som to år senere faktisk gør det samme nummer bare mod mig - hun vælger at flytte fra mig og ca 100 km nordpå for at studere - og selvom hun også mener at vi elsker hinanden - kan jeg måske godt give hende ret i - at vi vil køre træt i at skal bruge længere rejsetid på at se hinanden. Vi ses dog stadig, da vi savner hinanden - men efterhånden kan jeg også mærke at det trækker ud...Det eneste håb ligger i en aftale om at ses igen om et par år (men den er hørt før - og jeg tror ikke på den)
Hvis I skal have fremtid - så vær lidt egoistisk og tænk på jer selv først - Det lyder måske lidt hårdt...men med 22 år har den ene part ikke set verden endnu - og vil muligvis hungre efter videre færd ! Men held og lykke med det I finder ud af...

Hej
Jeg er selv lige flyttet 300 km for og være sammen med min kæreste, det var så en nemmere situation for inden vi for 15 mdr siden aftalte noget mellem os, så blev det også til at det var mig som skulle flytte fra det hele eftersom han ikke ville væk fra hans barndoms by venner familie osv.
Jeg tror i sådan en situation må den ene gå på kompromi, eller også må man bide i det sure æble og stoppe forhold, selvom det er svært for jer begge eftersom i begge er forelskede i hinanden, men ja dicideret råd har jeg ikke til dette. Følg jeres hjerte!
På den anden siden jeg hadede også og være i min kærestes by og sports klub osv da jeg var på weekend, og var spændt på hvordan det ville være og flytte herned, men jeg tog chancen og det går allerede fint, og det siger jeg efter og have boet sammen med ham i 14 dage!
Det er jo ikke værre at hvis det for den som vælger og flytte slet slet ikke går og bo i dennes by, at personen så flytter tilbage igen, det er jo ikke udlandet en af jer skal flytte til ;-)
Håber i finder ud af, og at det ender positivt;-)

Et godt råd vil også være til den der ender med og flytte, sørg for at denne har et job så den ligesom har noget og se frem til hverdag, og ikke bare skal sidde derhjemme og
"kede" sig mens den anden er på arbejde eller lign.. for så går det slet ikke! og det er måske også derfor han siger han keder sig! hvem ved