3tilføjet af

Sandjord og myg

Jeg har absolut ikke grønne hænder og min forstand omkring planter er til at overskue.
Jeg har fået fingre i en vens sommerhushave som jeg stort set må gøre med hvad jeg har lyst til.
Det er oppe omkring vig, hvor jorden er meget sandet.
Han bryder sig ikke om at slå græs, og han synes det er det eneste der gror godt...også lidt for godt efter hans mening.
Grunden er relativ stor, så min ide om at plante lidt hindbær i hjørnet er ligesom ikke nok. Kan hindbær overhovedet gro sådan et sted? Og er det en dyr plante? (Ingen af os har penge)
Ideer er meget velkomne.
Gerne farverigt, billigt og let at holde...og noget der dur på en sandjord.

Jeg har et spørgsmål til. Jeg synes at jeg engang læste noget om at lavendel eller sådan noget holdt myg væk?
Jeg så i et blad at man kunne lave sådan nogle små poser med ris som duge-holde-på-plads'ere...og så tænkte jeg at hvis man lige puttede en eller anden naturlig lugt i som insekter ikke kan lide...så kunne man måske halvere sine stik...
Nogen der ved noget?
tilføjet af

"Ny i haven"

Jeg har da lidt at bidrage med…
Sandjord sætter bestemt sine begrænsninger på udfoldelsesmulighederne på sommerhusgrunden.- Der skal f.eks. vandes meget om sommeren, da jorden ellers hurtigt vil udtørre.
–Hvis du ikke allerede har en regnvandsbeholder, så køb én , som kan rumme 1000 liter – Det er en virkelig god investering. – Både for planterne, naturen og din egen pengepung.
Men det er ikke kun skidt at have en sandet jord. Der er også fordele ved denne jordtype. Dem synes jeg, at du skal udnytte.
Flere ting stortrives i sandjord. - f.eks. forårsblomstrende løg som tulipaner, narcisser, hyacinter og perlehyacinter.
For at du kan dyrke hindbær med godt resultet, skal du jordforbedre. Hindbærplanter koster typisk 30 kr., hvis man køber dem stykvis. Der er ofte rabat hvis man køber f.eks. 10 på en gang.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du på lokale genbrugsstationer kan afhente gratis muld.
Ellers vil jeg i første omgang foreslå, at du går en tur på biblioteket. – Der er masser af bøger at blive inspireret af – f.eks. ”Hvilke planter hvor” af Jane Schul , som har fine lister med forslag til beplantning til sandede -, fugtige -, lerjorde osv. – Du kan dermed finde frem til planter, der er realistiske at have på sommerhusgrunden.
”Den nye haveejer” af Anthony Athony, Jane Courtier, Margaret Crowther, Sue Hook & David Squire vil du sikkert også finde ganske nyttig. – ”Politikkens havebog”, er bestemt også anbefalelsesværdig.
Tag desuden på inspirationsture – f.eks. til Rosenhaven i Valby, Den Unge Gartners inspirationshave Hesselbækgård i Birkerød, Birkegårdens Haven i Tågerup (nær Kongsted) Kongsted). – Her er virkelig meget at se på. – Der er flere at finde , hvis du søger under ”inspirationshaver” på Google.
Hvis du selv høster og dyrker frø, frem for at købe udplantningslanter, vil der på den konto være meget at spare.
Vend gerne tilbage – og lad mig høre hvordan det spænende projekt skrider frem.
Mht. til lavendel, som har virkelig mange anvendelsesmuligheder, så er det rigtig, at dens duft også kan bruges til at holde fluer og myg væk.
Rigtig god fornøjelse.
Ridderlykke
tilføjet af

Naturgenopretning

Bare rolig: Naturen tager altid over, hvor mennesket svigter!.
Det skete før, under - og efter menneskets skabelse på moder jord!.
Selv har jeg en ret stor sommerhusgrund - og tro mig - ikke altid når jeg ud i alle krogene hvert år.
Fuglene spiser mine hyldebær, skider - wupti - endnu en hyldebusk - med gødning unplugget!.
Jeg har Hassel-træer, og en hel del egern - og alt for mange mange Hasselbuske/træer til følge.
Egetræer er næsten som ukrudt. Jeg er ret forfængelig med min blærerøvs-havetraktor, så uden at ane det, vokser disse gevækster sig så store, at jeg må ty til koporlig magtanvendelse.
---
Det der med græsplænen, der vokser for hurtigt.
Ja, det er jo fordi vi ikke gider rive op efter os.
Resultatet er naturlig formuldning.
Således er min grund efter et halvt hundrede år skabt sådan, at min teresse ligger 8 centimeter lavere, end plænen.
Så overanstreng dig endelig ikke, naturen har prøvet det før - på godt og ondt!
Profeten.
tilføjet af

Fremgang...men langsomt

Hej Ridderlykke.
Lige kommet hjem fra en dejlig forlænget weekend er mine negle sorte trods et langt langt bad.
Projektet skrider langsomt frem, lidt for langsomt efter min mening. Men vi kan jo desværre ikke være deroppe mere end vi kan pga delebørn og arbejde.
Mit såkaldte hjørne er et større projekt end først beregnet. Træer er blevet fældet og der mangler et til. Størrelsesorden noget vi selv kan give os i kast med...men det tager tid. Rødder er der endnu flere af. Jeg tror der på 50 kvadratmeter mangler 6 rødder endnu.
Men jeg har fået den første kvadrat "ren jord"...uden gamle grene, ukrudt træer og rødder. Og at se ud på den rene jord...det er en fryd *GGG*
I resten af haven sker der også noget. Der er blevet fældet et gigant træ...der mangler min. 2 store træer endnu. Men det var ikke noget venner og bekendte havde lyst til at give sig i kast med, da de skal fældes meget præcist for ikke at ødelægge huset og nabohuset :o/
Og vi er også gået i gang med at så lidt. Der er kommet et pæretræ, kiwi, squash lidt prydblomster og en enkelt timian *ggg* Og så er de gamle jordbær og hindbær nøjsomt gravet frem fra græs og mos...
Hjemme i lejligheden kan jeg slet ikke få nok. Jeg er sgu også begyndt herhjemme. Jeg har sået nogle chilikerner...og juhuuu...de er begyndt at spire. Jeg er helt overrasket over mig selv. Et enkelt spørgsmål kan jeg dog godt have. Jeg har sået dem i en flamingo-potte...sådan en fra Skee-is. Lavede et hul forneden og så ellers i gang. Skal en potte være en "rigtig" potte?? Eller kan man plante i stort set hvad som helst??
Vi havde også en uoverensstemmelse vedrørende såning af pæretræ. Vi havde købt det på planteskole og der stod at det bare skulle i jorden med net og pose. Så det gik jeg i gang med. Men min ven har hørt alt muligt andet og haft dårlige erfaringer med det tidligere. Er det virkelig bedst at tage pose og net af, når det står på planten at det skal såes direkte?? Jeg undrer mig over "servicen"...eller manglen på samme.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.