Lever i en drømmeverden

For en måned siden gik min kæreste og jeg fra hinanden -på min opfordring. Vi havde været sammen i 2½ år og haft et udmærket forhold. Brudet kom ret pludseligt og havde til dels noget at gøre med en anden fyr.
Dvs. jeg var afsted på weekend (uden kæresten) og mødte en masse nye fantastiske mennesker og havde det bare så sjovt -og så sjovt havde jeg helt glemt, jeg kunne ha det, fordi min kæreste rent faktisk var lidt kedelig ...
En af de her fantastiske mennesker var en sød fyr, som jeg havde en god kemi med. Vi småflirtede, virkelig uskyldigt -han havde nemlig også kæreste på.
Efter weekenden slog jeg så op med min kæreste -ikke direkte pga. fyren, men pga. det "wake up call" det var at more mig så godt! Jeg indså ligesom, at jeg ikke er fuldstændig mig selv sammen med min nu x-kæreste. Ja, det er kort fortalt, der var andre grunde.
Denne fantastiske fyr får jeg at se igen om en måneds tid, hvor vi skal en uge på noget ferie sammen (det var intro til det den weekend), og jeg er begyndt at fantasere en masse om ham og om, at vi skal være sammen.
Jeg prøver at lade være, for vil ikke forvente for meget. Og det er bare typisk mig at gå og dagdrømme om guld og grønne skove, når jeg keder mig. Og tja, samtidig "sidder" min x jo stadig i mig, så måske har det noget med det at gøre.
Denne nye fyr repræsenterer ligesom det nye sjove liv, som (forhåbentlig) ligger for mine fødder. Jeg sætter ham bare op på en pidestal -jeg kender ham jo slet ikke -og så bliver jeg skuffet om en måned, når det ikke bliver til noget.
Jeg snakker... -men mit spørgsmål er -er det ikke dumt at gå og tænke på ham? Og hvordan holder jeg op?
Måske ikke et kæmpe problem, bare nogle tanker der var rare at komme ud med, og hvis du nåede helt herned i din læsning, så tak :o)
Andre der går rundt i en drømmeverden?

Kunne du ikke arbejde med forholdet til din ex? Der er jo en grund til at han er kedelig. Måske var I ligesom groet fast i forholdet, og måske skete der ikke nye ting. Et forhold skal bestå af oplevelser og spændende input fra begge sider.
En ny fyr er ikke svaret, tror jeg. Netop også som du selv skriver, fordi du lever i en drømmeverden, hvor han skal leve op til alle de krav du stiller. Du er på jagt efter det nye og spændende, men hvis du stadig vil og har følelser for din ex, synes jeg at du skal finde det sammen med ham.
Prøv at lave nogle ting sammen. Tag nye steder hen og sådan. Hvis du får en ny fyr ind i billedet sidder du måske på samme sted om 2½ år (?).
Jeg er også gået fra en fyr fordi jeg synes at han var kedelig, og jeg fandt en anden ny og spændende. Men det var ikke svaret, og den nye fyr var slet ikke så spændende og sjov at være sammen med. Han var bare ny. Så jeg slog op med ham og fortalte til min ex, at jeg var bange for, at mit liv bliver til en trummerum-gang, og at jeg derfor var løbet væk fra det "kedelige" og ud i det "nye" -som ikke lige var mig. Vi arbejdede med forholdet, og er nu sammen igen. Man er to om at være kedelig i et forhold :-)
Knus

Hej
Tak for dit svar.
Jeg vil blot forsvare mig og sige, at jeg har kæmpet for vores forhold. Du har ret i, at det lyder groft at sige at HAN var kedelig, men det var jo også blot kort fortalt. Vil give dig ret i, at i et forhold er man to om at tingene sker, også problemer. Min ex og mins personlighed passede bare ikke sammen. Han var meget en "jeg-har-nok-i-at-sidde-foran-tvet-og-hygge-type", hvor jeg gerne vil opleve lidt mere. Jeg opfordrede ham tit til at lave en masse ting, både selv og sammen med mig, F.eks. småting som tage på skovtur, dobbeltdate med fælles venner og større ting som at han kunne begynde at gå til noget sport, eller sammen gå til dans. Men han gad sjældent, Oo det blev sgu for kedeligt i længden...
I sin tid faldt jeg jo nok for, at han var så sød og vild med hygge-aftener bare os to med en god film... For det kan piger jo godt li ik... men i længden?
I slutningen af vores forhold begyndte jeg at lave en masse ting selv -hænge mere ud med venner og sådan. Og det har altid været et problem for os, at jeg ville flere ting end ham, og han blev sur, når jeg ikke var nok sammen med ham.....
Så tro mig, jeg har kæmpet og det er det rigtige at være gået fra ham, selv om han ikke var enig. Jeg elsker ham stadig, men er ikke forelsket i ham mere.
Jeg ved godt denne her nye fyr nok hænger sammen med min ex på en eller anden måde, men nu må vi jo se om jeg kan leve drømmene ud ...
Går det så godt med dig og din kæreste nu?
Min erfaring er, at nogle store problemer sgu ikke kan løses, for så er det en del af hinandens personlighed, og den varer ved...
Igen, tak for svar og skriv evt. igen.
Knus

Ja da, jeg læste skam det hele:P
Jeg går også bare rundt og drømmer. Ved at jeg aldrig kan få fyrene alligevel, men kan alligevel ikke lade være.

Ikke det store problem... Men det er alligevel nogle tanker der kan være svære at håntere.
Er i præcis den samme situation, og har brugt uger, måneder, år på at komme til den konklusion, at det aldrig ville komme til at gå.
Det var svært at gi' slip på trygheden - svært at indse, at han aldrig blir som jeg 'ønsker', som jeg håber...
Men han vil aldrig kunne forstå mig, ligemeget hvor gerne han end vil - vil aldrig kunne forstå min verden, og jeg vil aldrig forstå ham helt.
Det kan nogetgange hjælpe at tale om tingene, men ikke for enhver pris!! Nogengange er det også nødvendigt at leve sit eget liv.
Jeg håber du har fået levet drømmene ud. Det fik jeg aldrig gjort, men der kommer nok en dag...
Knus

Heldigt for din kæreste at du har fået dit "wake-up-call"... Hvis han aldrig blir som du ønsker og håber på, så har han det vist også meget bedre uden dig.. Der ville jo altid være en underliggende utilfredshed og kritik fra din side, når han ikke levede op til dine krav.. Personligt synes jeg du lyder meget selvisk. Har du overvejet sætningen, "at kærlighed aldrig søger sit eget"?! Hvis din kærlighed er betinget af, at din fyr skal ændre sig efter dine ønsker, ja så har du helt ret i at du kun søger trygheden.. det har intet med kærlighed at gøre. Måske du finder ud af det, når du en dag bliver vraget fordi en fyr ikke fandt at du kunne blive den han ønskede sig i sine drømme..
Ved ikke hvor gammel du er, men undskyld mig.. du lyder ekstremt umoden og selvcentreret. Hvis du en dag møder ægte kærlighed skal du være heldig... Den kommer nemlig indefra og er ikke noget man kan påtvinge noget ydre.. Men ak ja, alt for at have det godt med sig selv og sit selv-image. Den rigtige kæreste, den rigtige bolig, den rigtige omgangskreds.. Status, status status.. Uha, synd der skal så meget til før man kan holde sig selv ud!
Din ex er en meget heldig mand i dag!!!
Undskyld min bryske tone - men jeg bryder mig ikke om folk der tror kærlighed er så snæver at den kan puttes i bestemte rammer og kasser...
Tea