livet uden børn osv?

jeg ser bekendte venner mm få børn, købe hus osv.Det er egentlig ikke fordi jeg har lyst til den store tur med alt dette, men er alligevel en smule trist hver gang jeg ser andre nå dertil, hvad handler det mon om?
Jeg ved ikke om jeg er bange for at gå glip af noget, føler mig mindre værd osv, men kan mærke jeg ik føler jeg passer ind...

- Der er mange mennesker, der godt nok ikke har lyst til hjemmelivets glæder, børn, fælles konto og hvad ved jeg, men de færreste af dem har en alternativ plan, og mange lever på den måde, så man får det indtryk, de egentlig bare venter. Er det den følelse du har?

og hvis det IKKE er dig, så hold dig fra det.. specielt hvis du føler du skal gøre det bare "fordi de andre gør det"..

kan du uddybe hvad du mener?

Ja selvfølgelig, men det er bare ikke lige det indlægget kredser om.Silja

Det sidste 2-3 år har jeg haft den følelse at vente mens alle andre omkring mig/os gik videre i livet. Jeg skulle liiiiige vente til jeg blev færdig med universitetet for at jeg/vi kunne flytte fra en lejlighed. Jeg skulle vente på tid til at få børn - venter stadig...vente på job - venter stadig...vente på bedre tider og et bedre liv.
Møder modstand i mit liv hele tiden som om mit liv er på standby!!
Mine venner køber fast ejendom, biler, får børn, nyt arbejde, nye møbler osv. mens jeg står bare på sidelinien og kigger på = VENTER 🙁[:*(]

Venter... den følelse havde jeg i tankerne i går.
Føler selv at jeg har skullet vente en del på mange ting gennem livet, men jeg forstår dig sådan at du gerne vil etablere dig?
Det er det jeg ikke kan mærke jeg har lyst til, og som måske forvirrer mig.

Ved ikke om du på nogen måde kan bruge dette indlæg, men inden min kone og jeg fik børn, havde jeg altid sagt, at jeg ikke skulle have børn, men så "pludselig" kom der to (en søn i 98 on en datter i 03), og jeg vil garantere dig, at jeg ikke vil undvære dem for alle penge i hele verden.
Da jeg blev far i 98, kom jeg til at fundere over det at få børn, og blev klar over at det er et uhyggeligt ansvar man skal tage. Og det bliver man først klar til når ungerne kommer, og tro mig, man laver tonsvis af fejl, men hvis man kan lære af fejlene, og blive en smule klogere hver gang, så skal det såmænd nok gå. Ungerne skal såmænd nok klare sig.
Der er nogle mennesker, der af den ene eller den anden grund, bevidst vælger børn fra, og det har jeg den største respekt for, men jeg har også ondt af de par, der i mange år, kæmper for at få deres største ønske om børn opfyldt.
Jeg har somme tider hørt par, der lige har fået børn, snakke om at de undrer sig over hvad de fik tiden til at gå med,inden de fik børn. Det er lidt trist, for de har vel forhåbenlig haft et godt liv inden, og nu har de "bare" fået fået en størrelse i deres liv, som tager al deres tid. Det skal bare koordineres en smule, så både mor og far får tid til sig selv. En tur i biffen med en kan være guld værd, hvis den lille er ved at blive en for stor byrde, og så handler det om at tage i biffen med god samvittighed.
Glæd dig over at dine venner får deres ønskebørn, og så skal du foretage dine egne valg. Så kan du sikkert låne dem en gang i mellem, når forældrene skal i biffen, eller bare have ro til at falde i søvn foran fjerneren.
Henrik.

Nåååå okayyyy, så fik du sat ordet på min forvirring - ETABLERER !! Jaaaa jeg vil meget gerne etablere mig på en eller anden måde. Ikke nødvendigvis at få børn bare fordi de andre har fået dem, selvom jeg føler mig udenfor ret tit. Nu er jeg blevet færdig med min lange videregående uddannelse, flyttet, nu kunne jeg tænke mig et job - har været arbejdsløs i 4 mdr indtil videre...jobbet er et skridt videre i mit liv.
Jeg venter stadig pænt i køen [:|]

- at nogle mennesker måske ikke ønsker sig den der familie, men hvad ønsker de sig så, som de selv anser for at være en stabil tilstand/endestation tilsvarende? Det kan de måske ikke altid svare på, kan du det? Hvor føler du, du passer bedre ind?

Jeg fravalgte selv børn for mange år siden, og har ikke fortrudt.
Samfundet er slet ikke gearet til børn.
Om du går glip af noget, kommer vist an på hvad du vil med dit liv.
Du passe måske ikke med din venner og bekendte nu, forældre har det med at ikke rigtig kunne tale om andet end deres afkom.
Men så kan du jo søge nye græsgange, hvor samtalerne drejer sig om andet end amning, manglende nattesøvn og priserne på bleer.
Måske ændre det sig hen af vejen, og ellers kan du sagtens have et meningfyldt liv alligevel.

lige mine ord om igen. sådan som verden er i dag😕 er jeg glad for at jeg ikke har børn.

Jeg tror din tvivl kommer af du ikke er helt sikker på om du vil det eller ej. Måske tager jeg fejl, men når jeg læser dit indlæg lyser det af tvuvl om hvad DU vil.
Jeg gider ikke børn og ligegyldigt hvor mange børn mine veninder har/får, så er jeg bare glad for jeg ikke sidder i deres situation.
MEN... jeg føler da jeg går glip af lidt, mht jeg ikke har fundet manden der ikke vil børn endnu, men det er jo fordi jeg gerne vil en mand og bo sammen ect.
Jeg tror du skal finde ud af om du vil børn og det "almindelige" danske familie liv, eller om det bare er fordi du ikke har fundet manden endnu, du siger til dig selv at du ikke vil.