Lost

Jeg er en pige på 26 år, siden jeg var 12 år har jeg misbrugt alkohol og stoffer...ja..jeg var narkoman og alkoholiker.
For 3 et halvt år siden, erkendte jeg endelig mit problem og tog kampen op for et bedre liv og en større ansvarlighed over for mig selv og andre..ja på det tidspunkt havde jeg ikke så mange valg, det var enten vil du leve eller dø..og jeg ville have et liv, et liv med mening, et liv med nærvær, et liv med kærlighed og ikke mindst ægthed og ærlighed.
Jeg gik i døgnbehandling og har været ædru/clean lige siden...en sej kamp
Hele mit liv har jeg druknet nervøsiteten...et elle randet sted har jeg jo mistet en krykke...og jeg kan ikke gå uden.
Har gået til psykolog, aa og na møder i alle årene.
Ved godt at livet har sine op og nedture og de ting kan jo ikke være foruden hinanden.Men det liv jeg håbede at få og ønsker er jeg bange for ikke at få opfyldt.
Jeg er bange for alt,,,,bange for andre mennesker, isolerer mig...føler mig så svag, utilstrækkelig og fortabt og tror ikke længere på at det lykkedes for mig.
Jeg kan ikke leve med eller uden stofferne/alkoholen...kan ikke se lyset længere..tror ikke på noget mere.
Sikkert et forvirrende ndlæg..ved ikke om det giver mening for nogen..Håber at en eller anden kunne give mig et indput..et spark bagi eller andet.
Noget som kan give mig motivationen og lysten tilbage til at kæmpe..tage fat i mig selv igen.
Julia.

- hvor længe du har være ædru/clean, men jeg har set mønsteret før. Din socialfobi, tror jeg, hænger sammen med dit tidligere misbrug. Ligesom en vis melankolsk tendens bliver tydelig, når man er helt ude af misbruget - for nogen.
- Hvis du var en af mine nærmeste og kom og sagde, som du skriver her, så ville jeg foreslå dem at flytte ud til Vita Storborg i en periode.
- Du kan kigge lidt på hendes side her og se om det er noget, du kan bruge.
http://www.vaeksthojskolen.dk/foredrag.php
Jeg vil ønske dig held med at få dit liv op skinner.
//Dulkis

Det kan være at det hænger sådan sammen:
Du har misbrugt stoffer gennem en årrække og det har været en del af din identitet. Du tog en beslutning om at stoppe og har de seneste år kæmpet en sej og intensiv kamp og dette er blevet en del af din identitet. Problemet er at du har vundet.
Du er en kriger der har nedkæmpet alle modstandere og ikke længere kan se meningen med noget.

Du skal finde et ny udfordring der er en kriger værdig.
Ikke at tage stoffer giver ikke i sig selv mening til livet og der er masser af mennesker der har de samme problemer med nervøsitet, utilstrækkelighedsfølelse osv. som aldrig har taget stoffer. Dette skal ikke forstås som at jeg ikke anerkender disse problemer som betydningsfulde, men jeg tror de vil løse sig selv når du har fundet din nye udfordring/identitet.
Kærligheden vil du falde over ved et tilfælde.

For det er vel de samme symtomer. Et socialfobikursus!! og muligvis skal du en tur til læge og have noget antidepessiva, så du ikke bliver mere deprimeret, og dykker ned i et hul.
Jeg mener at stofferne, desværre kan gå hen og havde taget noget af din serotonin i hjernen. Faktisk for bestandigt, det er noget jeg har hørt i radioen!!!
Desuden er der noget i de beroliggende midler der tager abstinenser.
Jeg tror på dig, og husk at opturen altid er god efter nedturen

Du vil da for hulen ikke give en tidligere narkoman antidepressiver?????? Prøv lige at tænke dig lidt om!!!
Hun har nok heller ikke brug for abstinensbehandling i den her fase, tror du??
Det var alt i alt et katestrofeindlæg, du fik leveret her. Skidt du ikke kan slette det.

...mindre værd. suk. Hvis noget respekt og læs ddet skreven igen hvis ikke du kunne læse det første gang. Fo 3 år siden tog hun beslutningen om at blive stoffri.

at dele dine indre følelser med din AA eller NA fællesskab? Jeg erikke i tvivl om du nok sidder en håndfuld som vil kunne genkende de følelser du sidder med og selvom det kan være utrolig svært at dele, ikke mindst pga din følelse at indlukkedehed og angst, menjeg synes virkelig du skulle pøve at dele det til et møde og se hvad der sker.
Kærlige tanker

jeg spørg bare

Det er altså vrovl det han skriver.

svarede ham før dig men mit kom under dit det forstå jeg ik.

For jeres svar. De varmer..tænker meget over at min kamp har fyldt meget..nu er det på tide at fylde livet med noget andet..nu skal jeg til at finde mig selv....men hvem er jeg?????????
Gider ikke kæmpe mere..jeg er træt...måske er det netop det jeg skal...holde op med at kæmpe..og blive bedre til at være til stede.

- nu antog jeg ikke at beslutningen og stoffriheden nødvendigvis hængte sammen, dog var mit ærinde ikke at være respektløs, men at give hende et forslag til et værktøj til at komme videre.
- for det er da på ingen måde - efter din mening - respektløs udelukkende at henvende sig til en anden debattør, og tale OM hende istedet for med hende i hendes egen tråd, vel?