Færre storrygere - men fortsat markante sociale forskelle
Tja... så kommer jeg endnu engang med et beskedent lille indlæg, som nok vækker harme blandt den lille gruppe af mindre begavede rygere, som har så ondt af dem selv, fordi afhængigheden har sat sig så fast, at de ikke kan kvitte tobaksrøgen. Men, jeg har nu også stor medlidenhed med dem.
Åhhh, de stakkels rygere!
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/43_2006.aspx
"Der bliver fortsat færre og færre rygere i Danmark. I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005, angiver 29,6 % af den voksne danske befolkning, at de ryger dagligt. Der er tale om et klart og konstant fald fra 1987, hvor 44,1 % angav at ryge dagligt. Faldet er slået igennem for både mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og for forskellige socioøkonomiske grupper.
I 2005 angiver 16,6 % af den voksne befolkning at være storrygere, dvs. at de ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Der er en større andel blandt mænd (18,7 %) end blandt kvinder (14,7 %), der er storrygere.
Der er en klar social gradient i rygemønstret, idet andelen af storrygere falder med stigende uddannelsesniveau. Der er markant færre rygere blandt gifte (13,7 %) end blandt samlevende og enlige (enkestand, separeret/skilte og ugifte). Især er der en meget stor andel blandt separeret/skilte (29,4 %), der er storrygere.
Fra 1987 til 2005 er der kun sket et mindre fald i andelen af storrygere – fra 19,8 % i 1987 til 16,6 % i 2005. Udviklingen er imidlertid forskellig i forskellige befolkningsgrupper. I aldersgruppen 65 år eller derover er der blandt kvinder sket en stigning i forekomsten af storrygere, mens forekomsten blandt mænd er uændret. I alle andre aldersgrupper er andelen af storrygere faldet.
Det ses, at der i perioden 1987 til 2005 kun er sket et fald i andelen af storrygere blandt de bedst uddannede, mens der blandt de dårligst uddannede ses en markant stigning blandt kvinder og en uændret andel blandt mænd. Den forskellige udvikling i uddannelsesgrupperne kan hverken forklares ved underliggende forskelle i køns- og alderssammensætningen eller ved underliggende forskelle i samlivsstatus. En del af forklaringen er derimod, at andelen af lavtuddannede kvinder i befolkningen er blevet mindre og mindre.
De sociale forskelle i befolkningens rygemønster med klart flere rygere blandt de dårligst uddannede end blandt de bedst uddannede er ikke ny. Det har altid været en udfordring for forebyggelsesindsatsen at søge at mindske de sociale forskelle i sundhedsvaner og livsstil. Den udfordring bliver bestemt ikke mindre."
Åhhh, de stakkels rygere!
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/43_2006.aspx
"Der bliver fortsat færre og færre rygere i Danmark. I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005, angiver 29,6 % af den voksne danske befolkning, at de ryger dagligt. Der er tale om et klart og konstant fald fra 1987, hvor 44,1 % angav at ryge dagligt. Faldet er slået igennem for både mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og for forskellige socioøkonomiske grupper.
I 2005 angiver 16,6 % af den voksne befolkning at være storrygere, dvs. at de ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Der er en større andel blandt mænd (18,7 %) end blandt kvinder (14,7 %), der er storrygere.
Der er en klar social gradient i rygemønstret, idet andelen af storrygere falder med stigende uddannelsesniveau. Der er markant færre rygere blandt gifte (13,7 %) end blandt samlevende og enlige (enkestand, separeret/skilte og ugifte). Især er der en meget stor andel blandt separeret/skilte (29,4 %), der er storrygere.
Fra 1987 til 2005 er der kun sket et mindre fald i andelen af storrygere – fra 19,8 % i 1987 til 16,6 % i 2005. Udviklingen er imidlertid forskellig i forskellige befolkningsgrupper. I aldersgruppen 65 år eller derover er der blandt kvinder sket en stigning i forekomsten af storrygere, mens forekomsten blandt mænd er uændret. I alle andre aldersgrupper er andelen af storrygere faldet.
Det ses, at der i perioden 1987 til 2005 kun er sket et fald i andelen af storrygere blandt de bedst uddannede, mens der blandt de dårligst uddannede ses en markant stigning blandt kvinder og en uændret andel blandt mænd. Den forskellige udvikling i uddannelsesgrupperne kan hverken forklares ved underliggende forskelle i køns- og alderssammensætningen eller ved underliggende forskelle i samlivsstatus. En del af forklaringen er derimod, at andelen af lavtuddannede kvinder i befolkningen er blevet mindre og mindre.
De sociale forskelle i befolkningens rygemønster med klart flere rygere blandt de dårligst uddannede end blandt de bedst uddannede er ikke ny. Det har altid været en udfordring for forebyggelsesindsatsen at søge at mindske de sociale forskelle i sundhedsvaner og livsstil. Den udfordring bliver bestemt ikke mindre."