Skal man tro på lægen
LÆGENS ORD Ved Niels Hertz, Søndag 36/2006 (Bladet Søndag)
Spørgsmål fra læser:
Jeg så på tv, at flere tusinde mennesker dør af passiv-rygning. jeg er selv ryger, men min kone ryger ikke. Du har før skrevet om passiv-rygning. Hvad mener du om de nye oplysninger?
underskrevet Anonym
Svar fra Niels Hertz:
Jeg mener, man skal tage dem med et gran salt, jeg gætter på at dine tal stammer fra en ny rapport fra den amerikanske sundhedsstyrelse, men de bygger ikke på nogen ny undersøgelse.
Påstandene om overdødelighed af passiv-rygning har naturligvis konsekvenser. De medfører skyldfølelse. De fremsættes som fakta, men er det nu rygerens skyld, hvis hans/hendes ægtefælle dør af et hjerteslag?
Langt den største undersøgelse af dødsfald på grund af passiv-rygning kom for tre år siden.
Den bedømte risikoen for mere end 35.000 kvinder og mænd, der var ikke-rygere, og hvis ægtefællers rygevaner man kendte. Man fulgte konsekvenserne af passiv-rygning i denne gruppe i mere end 38 år. Det, man fandt, var, at ikke-rygernes sandsynlighed for at dø af lungekræft eller hjertesygdom var ganske upåvirket af, om vedkommende var gift med en ryger eller ikke. Man kunne ikke helt udelukke en svag risiko, men resultaterne pegede faktisk snarere på det modsatte, Det var uden tvivl en statistisk tilfældighed.
Til gengæld er det statistisk sikkert, at en overvægt af de mange små undersøgelser, der er lavet, har fundet risiko ved passiv-rygning, mens det modsatte gælder de store. Hvorfor det? Statistikere mener, det er, fordi en del små undersøgelser med neutralt resultat slet ikke bliver offentliggjort. De er ikke interessante. Men hvis man af samtlige små undersøgelser kun offentliggør de negative, bliver billedet jo skævt, når man lægger alle undersøgelser-store som små- sammen. Alligevel er det det, man har gjort i de tilfælde, hvor man har fundet >>sikker<< forhøjet risiko.
Det giver mening at gå ud fra, at den reelle fare er beskeden.
For over 30 år siden målte amerikanske forskere, at hvis man opholdt sig i tilrøget restauranter ect., indåndede man som ikke-ryger, hvad der svarer til 0,004 cigaretter i timen. I en almindelig stue, hvor der ikke luftes ud, bliver røgen fra en cigaret skønsmæssigt fortyndet 5- 10.000 gange efter at have passeret rygerens lunger. Det får en til at mindes det gamle ord: Giften skyldes dosis.
Men det betyder naturligvis også, at hvis man i en menneskealder arbejder på en bar, hvor man dagligt må skære sig gennem tobakståger, har man en reelt øget risiko.
Selvfølgelig skal man ikke ryge. Røg generer, børn kan få mellemøre- og lungebetændelse af røg, og der er masser af endnu stærkere argumenter mod rygning. Men en del af det, der fremsættes som fakta og oplysning, er faktisk i høj grad til diskussion.
Niels Hertz.
Spørgsmål fra læser:
Jeg så på tv, at flere tusinde mennesker dør af passiv-rygning. jeg er selv ryger, men min kone ryger ikke. Du har før skrevet om passiv-rygning. Hvad mener du om de nye oplysninger?
underskrevet Anonym
Svar fra Niels Hertz:
Jeg mener, man skal tage dem med et gran salt, jeg gætter på at dine tal stammer fra en ny rapport fra den amerikanske sundhedsstyrelse, men de bygger ikke på nogen ny undersøgelse.
Påstandene om overdødelighed af passiv-rygning har naturligvis konsekvenser. De medfører skyldfølelse. De fremsættes som fakta, men er det nu rygerens skyld, hvis hans/hendes ægtefælle dør af et hjerteslag?
Langt den største undersøgelse af dødsfald på grund af passiv-rygning kom for tre år siden.
Den bedømte risikoen for mere end 35.000 kvinder og mænd, der var ikke-rygere, og hvis ægtefællers rygevaner man kendte. Man fulgte konsekvenserne af passiv-rygning i denne gruppe i mere end 38 år. Det, man fandt, var, at ikke-rygernes sandsynlighed for at dø af lungekræft eller hjertesygdom var ganske upåvirket af, om vedkommende var gift med en ryger eller ikke. Man kunne ikke helt udelukke en svag risiko, men resultaterne pegede faktisk snarere på det modsatte, Det var uden tvivl en statistisk tilfældighed.
Til gengæld er det statistisk sikkert, at en overvægt af de mange små undersøgelser, der er lavet, har fundet risiko ved passiv-rygning, mens det modsatte gælder de store. Hvorfor det? Statistikere mener, det er, fordi en del små undersøgelser med neutralt resultat slet ikke bliver offentliggjort. De er ikke interessante. Men hvis man af samtlige små undersøgelser kun offentliggør de negative, bliver billedet jo skævt, når man lægger alle undersøgelser-store som små- sammen. Alligevel er det det, man har gjort i de tilfælde, hvor man har fundet >>sikker<< forhøjet risiko.
Det giver mening at gå ud fra, at den reelle fare er beskeden.
For over 30 år siden målte amerikanske forskere, at hvis man opholdt sig i tilrøget restauranter ect., indåndede man som ikke-ryger, hvad der svarer til 0,004 cigaretter i timen. I en almindelig stue, hvor der ikke luftes ud, bliver røgen fra en cigaret skønsmæssigt fortyndet 5- 10.000 gange efter at have passeret rygerens lunger. Det får en til at mindes det gamle ord: Giften skyldes dosis.
Men det betyder naturligvis også, at hvis man i en menneskealder arbejder på en bar, hvor man dagligt må skære sig gennem tobakståger, har man en reelt øget risiko.
Selvfølgelig skal man ikke ryge. Røg generer, børn kan få mellemøre- og lungebetændelse af røg, og der er masser af endnu stærkere argumenter mod rygning. Men en del af det, der fremsættes som fakta og oplysning, er faktisk i høj grad til diskussion.
Niels Hertz.