8tilføjet af

mad til sukkersyge

Min kon har fået konstateret sukkersyge 1 og har fået at vide fra sin læge athun skal holde sig fra kartofler ris og pasta det kan jeg ikke forstå idet alle skriver at det kan man godt spise - hvad skal man gøre
tilføjet af

Må spises i begrænset omfang

Din kone må gerne spise kartofler, ris og pasta - men i begrænset omfang vel at mærke, da der er mange kulhydrater i disse madvarer - (hvis man er lidt overvægtig er det selvfølgelig bedst helt at undgå dem). Hovedvægten af kosten er grøntsager, frugt, kød og brød. I kan i Diabetesforeningen og sikkert også på behandlingsstedet, hvor din kone går til kontrol, få nogle pjecer, hvoraf fremgår, hvordan kosten mest hensigtsmæssigt sammensættes. Det hele er jo en nøje afvejning af kost, motion og insulin. Det kan være svært med kostomlægningen i starten, men det bliver hurtigt en vane. Held og lykke med det hele.
tilføjet af

Enig

Jeg er enig med LLH. Hvis lægen har anbefalet at passe på med kartofler, ris og pasta, kan det let skyldes, at din mor er lidt overvægtig. Se endvidere http://www.diabetes.dk/ for gode kostråd. Også jeg vil ønske held og lykke. Min mor har også diabetes 2 og trives glimrende med fornuftig kost og motion.
tilføjet af

Man skal

Som andre har skrevet er de omtalte fødevarer ok at spise MEN i små mængder.
Hvorfor ikke bestille en tid ved en Diætist, der kan din kone få meget mere info vedr. diabetes og kost m.m.
Hvis jeres læge vil henvise dertil, koster det ikke jer noget, ellers vil det koste et mindre beløb,men de penge er godt givet ud.
Og et medlemsskab af diabetesforeningen er noget din kone også bør overveje, der kan man få råd og vejledning om mange ting, fx. tilskud til kosten, fodbehandlingen m.m.
At leve med diabetes (har det selv) er faktisk ikke spor svært, ja faktisk burde alle leve som sådan.
Vh. 50+
tilføjet af

Mange opskrifter

samt gode råd omkring diabetes kan du finde på http://www.diabetes.dk/.
Som der også bliver skrevet i nogle af de andre indlæg, så er måden man skal lære at spise på når man får diabetes, også gode retningslinjer selvom man ikke er syg.
tilføjet af

konstant blodsukker er kodeordet

Kodeordet er konstant blodsukker. For højt blodsukker medfører langtidsskader på nyrer, nerver, syn.
KOrt: Hurtigt omsættelige (5-10 min) kulhydrater: Rent sukkker, bolcher slik etc. er nærmest gift fordi det får blodsukkeret til at drøne op. (men kan hvis man pludseligt får alt lavt blodsukker p.g.a. for kraftige fysiske præstationer være noget man skal have for at få blodsukkeret op igen lynhurtigt.)
Halvhurtige: Kartofler, pasta, ris, vidt brød (½ time) så virker de næsten som rent sukker. Derfor begrænsede mængder (tre mellemstore kartofler)
Langsommme kulhydrater: Havregryn, brød af groft mel (et perfekt brød er firence som fås i brugser og Kvicklyer med bageri , rugbrød, grøntsager friske eller kogte.
Det det simpelthen drejer sig om er at have et konstant blodsukker. Det som ikke diabetikere har som en Guds gave.
Det er meget svært for ikke diabetikere at sætte sig ind i situationen.
Jeg går ud fra at din kone er tilsluttet et diabetes ambulatorium.
Disse ambulatotorier afholder diabeteskurser med jævne medllemrum.
Det er utroligt vigtigt, at du som nærmeste pårørende deltager i et sådant kursus. Og prøv så at sætte dig på kursus og leg at du selv er diabetiker.
Du ved jo allerede meget om hvordan en diabetiker har det når sygdommen ikke er reguleret. For du har selv set på allernærmeste hold, hvordan det påvirker et menneske.
At I skal til at leve meget sundt skal du ikke være ked af. I skal afsætte lidt mere i kostpenge for at gøre dét, og maden bliver meget lækrere. For nu SKAL
man spise det bedste af det bedste. Sådan som diabetes skal spise, bør alle i virkeligheden spise.
The old baker
tilføjet af

god bog om sukkersyge

Hej
Min mand har sukkersyge og vi har fulgt rådene fra dr. bernstein, en læge som selv har haft sukkersyge i over 20 år.
Vi købte hans bog Diabetes solutions
Bogen er på engelsk, og har virkelig mange gode ting og opskrifter man kan følge
Linket til bogen har du her: http://bookshop.blackwell.com/jsp/welcome.jsp?isbn=9780316167161&source=3256451697
Held og lykke med det
tilføjet af

hvor meget kan man spise

Kan da også lige sige at når du/din kone spiser 1 gram kulhydrater så går blodsukkeret op med 5.
Så lav selv regnestykket med hvor mange gram kulhydrater der er i maden, skal altid ganges med 5.
tilføjet af

råd vedr. diabetes

Jeg håber du efterhånden har fået styr på det med din kone, men vil dog sige at til trods for velmendende råd så er Olds indslag det mest rigtige.
næsten alt vedr diabetes afhænger af kulhydrat tælling og derved tilpasning af insulin, dette kan læge og diabetes kurserne hjælpe med at lærer om og erfaringen kommer stille og roligt.
Det er bestemt at anbefale et medlemsskab af diabetesforeningen, de er omkring mange emner og kæmper for diabetespatienter på mange måder og jeg mener det er omkring 200 kr om året det koster og så får du deres blad 6 gange årligt og kan deltage i forskellige arrangementer i din by/kommune hvor der formentlig findes en lokalkomite som arrangerer alt muligt for diabetespatienter
diafonen.dk er også et godt sted for råd og vejledning
hvis du har spørgsmål eller brug for råd er du velkommen til at kontakte mig på mrsmagic@sol.dk - jeg er selv type 1 diabetiker og min mor er også og har været det i 25 år
mange hilsner Susanne
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.