manden vil kontrollere mig

min mand vil kontrollere mig. jeg har lavet nogle fejl ( ikke utroskab mv. og ingen fatale), men økonomisk har jeg lavet nogle fejl ( glemt at betale nogle regninger) og han ønsker at sikre sig at jeg ikke gør det igen. - dette er fint, og jeg acceptere fuldt ud at han ikke har tillid til mig lige nu...
men... kontrollen er bare gået ud over de grænser... nu handler det om hvad jeg køber når jeg handler, det handler om hvordan og hvor meget og hvornår jeg vasker tøj, det handler om hvordan hunden opdrages - ja sådan set alt.
jeg har ferie nu ( er studerende ) vi har ingen børn og jeg er derfor derhjemme... jeg søger sommerferie arbejde - men det er svært at få noget indenfor mit fag denne sommer..
men hans klare udmelding er at an gerne ser at når jeg nu går hjemme at jeg har samme arbejdstid + rytme som ham... dvs. konstant arbejde med pause på 2 x 15 min.... hvilket jeg så skal herhjemme på huslige ting...
når jeg forsøger at tale med ham hamre han mig til jorden med argumenter for hvad og hvordan jeg skal..
jeg er meget træt - og græder en del... prøver at gøre mit bedste men er som oftest mest bange for at lave fejl... og for at han opdager en fejl jeg ikke selv har set...
det startede for 3 uger siden - før var han ikke sådan... han har ordret sagt at han vil kontrollere mig... og det er i hele min færden...
nogle gode råd?

så hurtigt du kan.
Du vil aldrig blive lykkelig med ham.
Knus
Martz

Men hvis du har et behov for at blive kontrolleret og frataget dit eget ansvar for dit liv. sÅ SKAL DU ENDELIG FORTSÆTTE. Det er der nogen der godt kan lide. Altså ikke tage ansvar. Og fred med det.
Men ærligt talt. Hvor gamel er det du er? Og er det sådan du vil leve om 3, 5 år? For jeg tror ikke han vil stoppe. Han har det fint, han kan godt lide at det åbentbart går som han vil.
Så mit råd er
Kan du lide det. Så bliv.
Hvis ikke så smut. Og gerne før i får børn. For så sidder du med håret i postkassen og der er kun til at ændre det for dig. Og det er dig.
Du vil aldrig tilfredsstille en mand der hamre dig til jorden med argumeneter. Undtagen du kan tage til genmæle. Men det må jeg sige jeg ikke tror du kan, på den måde du fortæller du reagere.

Du behøver ikke hans accept af at du smutter. Men han vil nok brokke sig og være sur over hans afrettet kærste flytter. For så skal han begynder forfra med den næste.
Smut før han har pillet alt selvstændighed ud af dig og rettet dig til som en hund.

Giv din mand det ultimatum, at enten stopper han sin kvælende kontrol over dig med det samme og viser dig lidt respekt, ellers er du den der er skredet!
Selvfølgelig kan man ligeså godt holde det huslige vedlige når man alligevel går derhjemme, men lige nu har du ikke noget arb. og det kan du lige så godt nyde (mens du evt. leder efter et arbejde)
En ting er sikkert, RESPEKT ejer han ikke overfor dig lige nu, og du vil med tiden kun blive mere og mere ulykkelig, og du vil ende med at sætte dig selv på autopilot fordi dagene bare skal overståes, en efter en...
Held og lykke til dig[f]

Han lyder ikke som én du skulle vælge at få børn med. Aldrig! Han har jo totalt overtaget dig og din selvstændighed. Se på en eller anden måde at komme væk fra ham hurtigst muligt og inden du bliver for svag, for det er lige det han prøver gøre dig.

... har selv prøvet det og ved hvor svært du har det 🙂
Prøv at sige til dig selv, at han kun går så langt som du tillader ham det.
Du skal mærke efter, finde dine grænser og markerer dem. Han behandler dig som du tillader det, og hvis ikke du siger STOP bliver han ved med at træde længere og længere ind over de grænser, og til sidst har du helt glemt hvem du var og hvem du gerne vil være.
Jeg har lært at det jeg får fra ander mennesker, er det jeg ber om. Det er okay at sige fra og ytre at være uenig. Hvis han ikke kan accepterer dette, siger det mere om ham end det gør om dig.
Der er en grund til at han har behov for at kontrollere dig, noget siger mig at han selv har det svært på en eller anden måde. Hvad arbejder han med?
Hvor længe har i kendt hinanden eller boet sammen ?
Jeg synes du skal grave dybt ind i dig selv, og føle efter om det her er okay for dig. Hvis ikke, så tag en snak med ham, og fortæl hvordan du føler. Hvis han ikke forstår det du siger, så er han bare ikke den mand du har brug for.
Du lyder som en fornuftig og selvstændig kvinde, du skal ikke bukke under og gå og være bange for at vaske for lidt gulve og holde for lange pauser... DU HAR SGU FERIE...
Hvis han ikke er vandt til at du siger STOP, så er det på tide....
Held og lykke

tak for dit svar...
vi har været sammen i snart 4 år nu.... og har hus og hund sammen... og det er første gang han prøver på det så det er noget helt nyt - har aldrig set de tegn før...
han arbejder et sted hvor han ikke har lyst til at være....vi taler ofte om det - og jeg forstår ham virkelig godt at han trænger til forandringer....
jeg har flere gange talt med ham om at det ikke er rart fr mig ikke at føle mig tryg ved at komme hjem - og at jeg glæder mig til at det kan lade sig gøre igen.... så siger han bare ja den dag kommer nok... og ikke mere...

... Undskyld, men kan det tænkes at han lader sin frustration på arbejdet gå ud over dig når han kommer hjem? Jeg mener hvis han bliver trynet på arbejdet skal han jo af med noget....
Any way.... skal han respekterer dig, og det er derfor nu du skal op på barikaderne og markerer dig.
Du er rigtig ked af at du har glemt at betale den regning, men det berettiger ham ikke til at vende 360 gr. og bruge det mod dig. Lad evt. ham overtage det ansvaar hvis han selv mener han kan gøre det bedre.
Det vigtigeste er at tage ansvar og MEST vigtigt er at du udtrykker dig i "jeg" form. JEG er ked af at jeg glemte den regning, JEG vil ikke finde mig i at du skal bestemme min dag, JEG bliver ked af det når du siger som du gør.... Det virker, tro mig, for du giver ikke ham skylden for noget, men udtrykker DINE tanker og følelser og det er enhvers ret.
HUSK altid at du er den eneste der kan mærke hvad DU har brug for og hvad DU vil finde dig i.
Set med mine øjne er du hans styrke, og han tapper dig for energi til du ligger ned...
Jeg synes ikke du skal løbe væk eller flygte. Nej det første du bør gøre er at tage en snak med ham, hvor du viser ham at han ikke skal slå dig i gulvet verbalt. Han skal lytte til dine ord, og hvis han ikke kan det må du sige "DINE ORD ER LARM I MINE ØRE, VI KAN TALE SAMMEN IGEN NÅR DU ER KLAR TIL AT LYTTE TIL MIG OGSÅ"
Der er jo altid to sider på en pandekage, og det vil der altid være.
Fat mod ven, tro på dig selv og grib fat om dit hjerte. Du ved bedst hvad du har brug for.
Knus

Han vil kontrolere dig,fordi du gir ham lov! Tænk over det! Og jeg kan love dig,at i fremtiden bliver det værre.Hvorfor har du så lidt selvtillid,at du tillader en person at skulle bestemme og kontrolere dig? Han er ikke din far.Føler du dig som et pattebarn,eller hvad er der galt med dig?

... Det lige er vigtigt at huske på at ikke alle er lige stærke..
Jeg tror bestemt ikke at der er noget galt med hende, så måske tvivlen skal komme hende tilgode.
Du har helt ret i at han kontrollerer hvis han får lov, men nu var det også et stort råb om HJÆLP det her...
Det er gode råd hun har brug for, ikke flere der dunker hende verbalt... Og selv et "pigebarn" kan trygt be om hjælp.
Ja undskyld, men der er en første gang for alt ting, også hvis en mand pludselig skifter retning, og det er det jeg har forståelsen af her....

ganske ret og vi " dunker " hende i ryggen,netop fordi hun skulle tage og vågne op.Forresten vidste du,at kontrollerende mænd altid vælger en såkaldt svag kvinde som sit offer? Og det er der ikke noget mærkeligt i.Det er ganske utænkeligt at en mand som har disse tendenser vil kontrollere en stærk kvinde,da hun meget hurtigt vil sætte ham på plads.Jeg hader mænd som trådstarter beskriver og derfor syntes jeg at pigebarnet meget snart skulle vågne og tage affære.Vi skubber til hende bagi,da vi føler for hende og ingen kvinde skal leve på den måde.Vi skriver 2010 og ikke 1667.

offer.Sikken en masse undskyldninger du finder for hans opførsel og jeg er sikker på at du kan blive ved med at finde undskyldninger.Er du kommet dertil hvor du syntes at det er din skyld at han behandler dig på den måde? Ytryg i sit eget hjem? I guder,kan du ikke selv se det? Eller har du en undskyldning for det også?

... En kontrollerende mand er en svag mand, og han vælger en stærk kvinde for så at suge hendes styrker til sig og så bliver hun den svage.
Og så er trådopretter ikke en svag kvinde, hun har levet sammen med manden i 4 år og har aldig før oplevet at han tiltræder som han gør nu.
At kalde opretter for "pigebarn" synes jeg virker nedladende, og er efter MIN mening ikke det hun beder om.
Helt enig i at hun skal vågne op, og at ingen kvinde skal leve i frygt for at fejle. Synes dog bare at der er flere måder at gribe det an på...
Blot min mening...

Vi må som udgangspunkt anse det som sandsynligt at du har fremlagt, ALLE de ting som har gjort at din mand vil kontrollere dig, hvis dette ikke er tilfældet, kan vi andre ikke komme med et brugbart svar til dig.
Det med de ubetalte regninger, kan jeg forstå at han vil kontrollere, hundens opdragelse kan jeg vel også forstå. Men kontrol af hvad det koster at vaske(vi har en logbog hvor vi skriver det ned, mest fordi der har været problemer i det fælles vaskehus fra tid til anden), og hvor lang tid du bruger på rengøring, ja det er der ingen grund til, altså hvis du har lavet noget husligt når han kommer hjem, jeg anser det som rimeligt at den hjemmegående part får noget husligt fra hånden, så man ikke skal starte med det så snart den arbejdende part har fri. Jeg gik selv ledig i 5 måneder hvor jeg stod for vask, rengøring og andre ting, og det tager mere af ens tid end man først lige anser, det er jo ikke kun det at vaske tøjet, det skal også sorteres, til tørre, tages ned, lægges sammen og puttes i skabene.