Mere følelsom, end jeg troede!

Hej!
Jeg er en pige på 14 år.
Jeg har et lille problem, og det er, at jeg nogle gange mister mit selvværd fuldstændig, og jeg begynder at græde!
Det hele begyndte, da jeg var vild med en fyr, og vi var meget tæt på at begynde at kommme sammen! Jeg var så lykkelig, og nu vidste jeg, at alt gik perfekt, indtil engang jeg får en besked fra ham, hvor der står, at han ikke tror, at det er så godt, at det bliver til mere mellem os end bare venner.
Jeg prøvede at virke lidt ligeglad, men da jeg kommer hjem brød jeg sammen, og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle skrive til ham. Min bedste veninde var med mig hjemme, og hun trøstede mig så.
Efter jeg har grædt, siger jeg bare til mig selv "Kom over ham! Han er alligevel ikke noget værd!" - og nej, det føler jeg heller ikke lige nu, men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. - og når jeg så tænker på ham, begynder jeg at græde! Det er sket 3 gange, eller sådan noget?
Jeg har ikke lyst til at bryde sammen hver anden dag!
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!? Jeg vil gerne have et råd.. :o)
Mange Knus
~Mig~

Måske kunne du prøve at snakke med ham om det.. Der findes godt nok andre i verden! Og prinsen på den hvide hest, skal nok komme!!!!
Håber du får det bedre..

Jeg kan da udmærket selv huske, da jeg var 15 og vildt forelsket i skolens lækreste fyr. Han ville gerne holde i hånd, men for ham var det kun for at han kunne prale over for sine kammarater over hvor mange han kunne score. Idag er det snart 30 år siden, og jeg har da set ham for ca 10 år siden, hvor jeg tænkte.. det ku' da ha' været lige fedt, om det var blevet os. men... jeg var da forelsket i over et år i fyren... og det gik over... Så held og lykke. Du græder måske over ham, eller måske over skuffelsen over at det ikke lige blev drømmen..

Hej Søde!
Jeg blev faktisk lidt trist da jeg læste dit indlæg. Jeg har nemlig selv været der og fik knust mit hjerte da jeg midst forventede det. Jeg ved hvor ondt det kan gøre. Jeg var ligesom dig, kunne bryde ud og græde nærmest hver gang jeg var alene med migselv..for jeg kunne slet ikke forestille mit liv uden ham. Det var en jeg var vildt forelsket i, men han sagde til mig, dengang han slåed op, at han var sikker på jeg nok skulle klare det, og at han en dag bare vil blive til et gammelt minde. Jeg troede aldrig det ville ske - at jeg kunne glemme ham, og det har jeg heller aldrig gjort, men smerten - den forsvandt efter et stykke tid! Jeg tænker da stadigvæk på ham i ny og næ, og tænker på hvordan det ville have været hvis vi ikke havde slået op. Og hver gang så indser jeg, at det var godt han gik sin vej, for så havde jeg aldrig haft muligheden for at møde og forelske mig i ham som jeg er sammen med nu. Du skal tænke på, at der er en grund til at det måske ikke bliver jer to, jeg plejer altid at tænke, "det gik ikke som jeg ville, men det er jo nok fordi at skæbnen har bedre planer med mig!".🙂Og jeg ved det lyder sådan lidt overtroisk, men det er det egentlig ikke helt - for bare vent og se - der ER altid en grund til at ting sker på en bestemt måde! =) Bare gi' det en lille smule tid, så skal du se hvad jeg mener, for jeg er sIKKER på at noget bedre nok skal komme forbi! Og jeg LOVER dig, du har ingen grund til at få dårlig selvværd over ham. Enten åbner han snart øjne for hvor skøn du i virkeligheden er og fortryder hvad han gjorde, eller så kommer der helt sikker en anden, som virkelig kan se alt dt gode ved dig!🙂Tænk positivt! Jeg lover dig det nok skal gå!!!! =-)
Knus:
mig.

Sådan har jeg også oplevet livet. Er nu 45 år og har netop nu den værste kærestesorg nogensinde. Men jeg tror som du også ,at det jeg har været igennem, ikke er tilfældigt, og jeg kan bruge det senere. Uanset om jeg får ham tilbage, eller om der om nogen tid dukker en ny kærlighed op. Jeg har da oplevet at jeg virkelig kan blive alvorligt forelsket, og det er vel i sig selv en dejlig ting. Det er så den positive side af at miste.
Så mod på, jeg lover dig at tiden lindrer. Husk at gøre noget for dig selv hver dag, der kan gøre dig glad...

Kære du
Jeg ved det gør vanvittig ondt, men prøv at se på det som de andre siger, der er en mening med livet og en af dem kan være at du skulle prøve dette her, det lærer man
meget af. Men det gør ondt og det skal gøre ondt før det bliver rigtig godt.
Held og lykke og alle os der har svaret dig her, ville give dig et stort kram og knus.
Du skal nok finde den helt rigtige engang. Tag det som en oplevelse og græd ud.
m.k.h. Erfaren