Min hund sørger

HJÆLP HJÆLP.....
Vores hund sørger, vi har desværre måtte aflive vores dejlig Schæfer på 2 år, for 2 uger siden, men vores anden hund på 7 år, vil ikke rigtig spise noget, han hyler meget og har det ikke godt :-(.. han har prøvet at miste 2 gange før.. først vores Rotte og nu vores Schæfer, og jeg ved ikke om vi skal finde en ny ven til ham eller hvad?? Er han for gammel eller? Den hund vi har nu er en Grand Danois.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre :-(..
Mvh.
Karina og Hooch

Har I husket at hunden skal opleve,
snuse og tage afsked til den døde?
Hunde kan godt forstå døden. Men den
kan ikke forstå, hvis vennen ikke
kommer hjem igen.

dyr har også følelser, selvom mange mennesker benægter det.
hvis du har fået hunden aflivet hos dyrlægen, så burde du have taget din nuværende hund med, så den kunne nå at sige farvel.
hunde ved godt at der findes døde dyr, og det acepterer de ved at køre deres hoved over hovedet på det døde dyr, så på den måde får de sagt farvel.
jeg havde selv en meget klog bastard med hjem fra godthåb, og han var vandt til at være hjemme når jeg var på arbejde, eller måske lå han og sov i bilen, om vinteren ville han altid sove i en kasse i baggangen, selvom de godt kunne være koldt, eller fyge med sne.
vi kom her til landet sent aften, og naturligvis gik vi en tur så han kunne finde nogle nye lyde og nogle nye dufte.
en meget mørk aften gik vi på en slags markvej hvor jeg aldrig havde været før, og han gik bare med uden snor, men pludselig stoppede han, han nægtede at fortsætte, så vi gik tilbage igen.
næste dag gik vi der da det var lyst, og pludselig kunne jeg se nogle heste, og den lugt kendte han ikke, så derfor ville han ikke gå den vej, i første omgang.
vi gik normalt 15 km. 2 gange om dagen, og på et tidspunkt kom vi forbi en død fugl, hvor han lige skulle hen og røre ved den, ved, som nævnt at køre hovedet henover fuglen.
din nuværende hund vil aldrig kunne forstå hvorfor I ikke leder efter den anden hund, medmindre at I har en grav hvor hunden ligger.

- det er da næsten ikke til at bære.
- Hvis du ikke har gjort, som de to andre indlæg forklarer, så er der ikke meget at gøre ved det nu, men hvorfor skulle du ikke kunne finde en ny ven til ham?
- Jeg har også haft en sørgende hund, da gammelhund blev aflivet og gjort som der blev sagt - ladet ham sige farvel (hun blev aflivet hjemme) men han sørgede nu alligevel en måneds tid. Han ledte ikke, men ked det var han.
- Giv ham en trøsteknuser fra mig [f]

Min nuværende hund havde en god ven, vores venners hund, de var samme alder og vi var vel sammen et par gange om måneden, desværre løb deres hund væk, vi og vores hund ledte efter den i området vor den var forsvundet det gjorde vi et par dage, vores hun fandt et sted ved vandet hvor den løb frem og tilbage, ville ikke længere. og den blev fundet 8 dage senere druknet, den blev begravet i deres have, så vi tog hjem til dem og straks løb vores hund hen til det sted den var begravet, snusede rundt et minut, kikkede op på mig, og løb så væk fra stedet, vi kommer stadig hjem til dem og vores hund kikker ikke længere på graven.
Den fik sagt farvel !

Lade være med at pylre om den i form af ændret stemme og trøstesnak, du skal tage dig af den som du plejer og helst ikke gøre " et nummer" ud af situationen sådan den bliver utryg fordi du reagerer anderledes.
En hund sørger ja, på sin egen måde, men en hund glemmer hurtigt med mindre den fastholdes i situationen af mennesket.
Jeg har haft hunde hele mit liv og hver gang en af mine hunde er ca 5-6 år får jeg en ny sådan de overlapper hinanden, så jeg har prøvet det her rigtig mange gange og tro mig når jeg siger, at det er dig og din påvirkning der gør din hund ked af det og usikker, mere end det er sorgen over den anden hund der er væk.
Følger du det råd vil din hund i løbet af få dage være "sig selv" igen.