Min kæreste er en sladdertaske,

har jeg fundet ud af. Og det er alt lige fra himmel til jord, at hun fortæller til sine veninder om mig til trods for, at jeg har gjort det klart for hende, at det vil jeg ikke have.
Der er hemmeligheder, som jeg kun har fortalt til hende, men som så er sivet ud til hendes omgangskreds. Hun benægter, at det er hende også selv om, at hun er den eneste, som jeg har fortalt hemmeligheder til.
Jeg synes det er ondt og bedragerisk, det som hun har gjort mod mig. Hvad mener I?

"Hun fortæller til sine veninder om mig til trods for, at jeg har gjort det klart for hende, at det vil jeg ikke have".. dvs. du betragter hende ikke selv som kæreste, nærmere b-veninde, i så fald vil jeg mene du har et problem.

Det vigtigste er hvad du selv mener !
Men jeg ville sige til hende: Indrøm og sig undskyld eller skrid !

Hvis du vil have noget spredt over hele byen, så fortæl det til en kvinde, og sig til hende at det er en hemmelighed 🙂
Fortæl aldrig noget som helst til andre uden du kan tåle at høre det ude i byen, som regel i stærkt forvansket form.
Jeg ved godt at det er et ubrugeligt råd i et forhold; jeg har såmænd selv prøvet det en del gange gennem årene med forskellige kærester

Måske snyder du også❓
du ka jo gå i cølibat, i social eksklusion, så slipper du vel for det meste
måske kan du prøve at fortælle hende noget som ikke passer

Tag nu min ex-kæreste f.eks.:
havde fortalt hende om min tarmsygdom og at jeg er nødt til at tage stikpiller mod sygdommen hver aften. Hvad skete der så? Jo til en større frokost med 30 mennesker skulle hun sidde og fortælle højlydt om det, så dem nede bagerst i lokalet da også kunne høre det.
jeg forstår ikke, hvorfor nogle kvinder får et kick af at udstille deres kærester på den måde?
jeg havde egentlig også andre hemmeligheder jeg ville have fortalt min ex - ting som man normalt ville betro en kæreste, idet man regner med, at hun kan holde tæt med det. Bare nogle uskyldige ting, men ting som JEG ihvertfald ikke vil have kommer tilfældigt ud i en kærestes venindeflok, jeg ved jo ikke hvor løseligt der bliver talt om det. Heldigvis nåede vores forhold ikke så langt, for jeg fandt hurtigt ud af hvor stor en snagetante hun var og talte FØR hun tænkte.
man hører aldrig om mænd med sådan et sladregen?

Det passer i hvert fald IKKE, at mænd ikke også sladrer! Forskellen er at mange kvinder ofte sladrer om emner de SELV mener at kunne få opmærksomhed ved - mænd sladrer om ting, for at fjerne fokus fra dem selv (er min erfaring).
Jeg har haft en kæreste, da til hans mors 60 års fødselsdag fortalte vidt og bredt om en voldtægt og efterfølgende abort, da jeg var yngre. Flink fyr!
I forhold til trådstarter, så oplever jeg også indimellem at min kæreste fortæller (i hans drengeflok) om ting som jeg egentlig ikke synes kommer andre ved. Det har været træls efterfølgende at få kommentarer, men jeg har taget en god snak med ham om hvad jeg synes er ok og hvor jeg synes han krydser grænsen - og siden synes jeg det er blevet bedre. I forhold til din kærestes sladder om din sygdom: det er SÅ langt over grænsen!! Enten må hun forstå at behandle dig med respekt (også når du ikke er der!) eller også må hun ud, hvis hun ikke forstår det. Selvfølgelig siger man altid noget om sin kæreste når man er sammen med veninder, men der er altså grænser for hvad man skal finde sig i. Og mere personlige sygdomsforløb holder man fan**** mellem sig selv og sin partner.
Tag en snak med hende og hør hvad hun har at sige - så vil jeg mene, at du hurtigt finder ud af hvad hun er værd. Sig fx (til hende), om hun ville bryde sig om at du fortalte om at hun ulækre vaner/oplevet noget grimt og personligt eller lignende. Det burde sætte det lidt i perspektiv for din lille sladrehank.
Held og lykke! Hvis hun elsker dig vil hun også respektere, at du har grænser.

Nu er jeg en meget konsvens kvinde, så sådan en ville jeg få sat på plads med øjeblikkelig virkning. Sladder er roden til meget ondt der sker i denne verden.
F.eks. i mit eget tilfælde, hvor jeg lige er blevet skilt. Min veninde kommer og fortæller mig at et af vores gamle vennerpar, en kvinde, spurgte hende om hun ikke skulle sørge for jeg kom til psykolog eller prøve at hjælpe mig. Hvad er formålet med det og hvorfor kommer hun ikke til mig, hvis hun vitterlig gerne vil hjælpe. Udfordringen er her efter min mening, at hun vil ikke hjælpe, men hun vil gerne lade som om hun vil hjælpe. Har jeg hørt eller set kvinden selv, nej, men sladder hun rundt omkring med dem hun nu måtte finde på sin vej der gider at høre om denne kvinde, altså mig, som er blevet skilt. Rygter er noget møj, og denne kvinder skaber rygter og som om en skilsmisse ikke er svær nok i forevejen, så hvorfor står en ude for skilsmissen og ikke hjælper de skilsmisseramte, men det er sjovere at sladre med alle mulige andre om det. Du kender salven det samme ondsindet sladder som kun gør situationen være end den er i forevejen. Jeg hører noget, min eks-amdn hører noget andet og så er vi endnu mere ikke i takt med hinanden end vi var i forevejen.
Rædselsfuldt med sådanne mennesker, jeg gjorde det som jeg gør i sådanne situationen, hvis de ikke kan komme til mig og tale med mig om hvad der angør mig, sletter dem af min liste og min vennekreds, fordi det har intet med venner at gøre. Hård og kontant jeg ved det, men sladder er hvis man ikke kan tale med personen selv, men går til andre med det. Længere er den ikke for mig.
Du kender mit svar på mit spørgsmål, konfronter hende med det og sig du ikke finde dig i det ellers får det en konsvens. Det er at gå bag om ryggen på dig det hun gør, så enten accepterer du at sådan er hun eller så gør du noget ved situationen.
Håber det kan hjælpe lidt til hvad du selv vil, som slet ikke behøver at være på mit niveau, fordi jeg ved godt jeg ikke finder mig i ret meget fra nogen overhovedet.

Så det er ikke aktuelt nu, heldigvis.
Det lyder altså helt absurd, at din kæreste har fortalt om en voldtægt i din ungdom foran et 60års fødselsdagsselskab, så foretrækker jeg alligevel min ex, der fortalte vidt og bredt om min tarmsygdom.
Når jeg har skullet samles med vennerne til bold, øl eller bare en mandeaften, så har jeg aldrig - og jeg gentager aldrig - hørt noget sladder om deres partnere. Vi samles måske netop også for at få ro fra det hele og gå op i alle mulige andre ting og holder "frikvarter" fra parforholdet. Det er i det hele taget sundt for et parforhold.
Derimod, når mine veninder samles - og jeg ikke er ude af huset - så går snakken i høj grad på hver deres forhold og deres kærester.
Muligt, du har ret i at nogle mænd - incl. din kæreste - også har et sladregen, men jeg tror altså ærlig talt, der er længere mellem dem...

Hvad er det med mænd der gør de vil "bytte" hemmeligheder? Hvis du ikke selv kan holde mund, så skal du da heller ikke forvente hun kan.
Jeg forstår det ikke. Mange gange fortæller I ting man overhovdet ikke ønsker at høre. Hold dog selv fast i jeres pritvatsfære.

Er ked af at det ikke gik! Men så ved du da hvad du skal gøre, hvis du finder den type igen :)
Jeg er enig med dig i, at mange kvinder sladrer. Jeg synes bare der er stor forskel på ondsindet sladder og .. ja hvad skal man kalde det, ligegyldig sladder? I dit tilfælde (og mit) var det ondsindet. Det var disrespektfuldt og kunne komme til at føre utrolig meget dårligt med sig. Endda gøre ondt! Jeg kunne ALDRIG drømme om at fortælle mine veninder om kropslige problemer hos min fyr eller ting min kæreste har fortalt mig i al fortrolighed - aldrig! Men jeg ved at han og hans venner ofte snakker om deres kærester - og det synes jeg er helt ok! Der er bare ting man kan grine af med gutterne (og veninderne for den sags skyld) og så ting, der er direkte lede.
Jeg tror at mange mænd også sladrer - men fordi det ikke er i stil med "tøse-sladder", så bliver det gjort til noget andet. En snak om lidt af hvert bliver det nok bare kaldt🙂Jeg synes det er helt fint uanset hvad man kalder det, så længe det ikke overskrider grænser hos den pågældende eller er deciderede hemmeligheder, der er sagt i fortrolighed.

så vil man da gerne vide noget om hinanden - og ved somregel også en del mere end vennerne/veninderne/familien ved. Hvis man bare går og holder tæt til sig selv med alskens hemmeligheder i et forhold, så vil jeg nærmere kalde det for et proforma-forhold end et kærlighedsforhold....

en ordentlig røvfuld, så hun forstår det.

Der er vel grænser for antallet af hemmeligheder, hvis man ellers opfører sig, så man kan og vil være sig selv bekendt?
En ven er vel én som kender én, ellers er det bare overfladiske bekendtskaber.
De fleste har nok en hemmelighed eller to, men det forhindre vel ikke at man "kender" hinanden - eller handler det i sidste ende om at man skal vide noget, de andre ikke ved, for at det er "godt nok"?

Har vi ikke alle en eller flere hemmeligheder, som vi ikke gerne fortæller enten venner eller familie? Det behøver jo ikke være noget kriminelt?
Eller er du bare så heldig at have vandret gennem livet uden at have haft behov for at have noget hemmeligt?

Hvorfor så fortælle det til en kæreste, men ikke kender særlig godt?

samtaler mere om "stort og småt", end mænd, har vidst aldrig været en nyhed, men nøjagtig som dig ville jeg miste lysten, tilliden og kærligheden til en kæreste, hvis han luftede mine inderste hemmeligheder med "gud og hver mand"...faktisk ville det nok være noget af det som kunne gøre mig iskold - og simpelthen droppe personen,,,det er sikkert ikke retfærdigt....men den slags er langt, langt over min grænse...hvad der siges i fortrolighed skal ikke videre...
sikke en øv situation for dig....
Kh
A

Her fejler du Martin. Fordi man er i et forhold skal man ikke gå bag om ryggen på sine venner. Hvad berettiger din sladder, fordi det er din kæreste, fremfor din kærestes sladder? Er det dine regler om hvad der er sladder som gælder, fordi var jeg din ven eller jeg troede du var min ven, og jeg betroede mig til dig ville jeg forvente du ikke sagde det videre til din kæreste. Det er vel ikke en rettighed du har fordi du har en kæreste.
Jeg tror du skal lære dine egne grænser at kende, og stå inde for dem før du begynder med din kærestes sladren rundt i byen. Fordi I er kærester berettiger dig ikke til at sladre om andre til hende. Hvad gør dig bedre end din kæreste?
I må gerne være nysgerrige på hinanden, det har jeg fuld forståelse for og er en del af det at have et forhold, heldigvis da😉 Vær nysgerrige på hinanden og lær hinanden at kende er en del af det at ville hinanden, men har intet berettigelse til at gå bag om ryggen på sine venner. Adskil tingene er min anbefaling ellers mister du dine venner på sigt.
Pas på dine venner det er dem man ofte bruger i krisetider, så dem skal du kunne stole på og de på dig. Pas godt på dine kæreste og find noget at være sammen om ud over sladder der er andet i livet i trods alt kan bruge jeres dyrbare tid på 😉

med et parforhold, ægteskab etc. er vel at man en gang i mellem fortæller hinanden ting, som IKKE vedkommer andre.
Jeg ville gå så langt som til at sige, at det er bedrageri, du bliver udsat for.
Ligesom du også selv nævner.
Hvis jeg ikke kunne være sikker på om min kæreste fortalte ting videre, jeg ikke ville have videre, ville jeg ikke være tryg og sikker i forholdet. Tryghed og pålidelighed er ALT i et forhold. Hvis der ikke er det, er der heller ingen grobund for så meget andet.
Når vi er i et parforhold, fortæller vi hinanden ting som andre slet ikke har rettigheder til at vide. Det er også et fællesskab, og det fællesskab skal respekteres.
Jeg har også mine venner eller bekendte, som jeg fortæller ting til, men det er sandelig ikke alt jeg fortæller. Alt hvad der er intimt og kun vedkommer vores forhold, ville jeg selvfølgelig aldrig udbasunere. Men dagligdags ting som hvem der gør hvad og nogle ting som min kæreste har sagt, måske noget sjovt, det kan jeg fortælle.
Men det kommer igen an på hvordan man definerer et venskab.
Nogle venner/veninder skal ligesom fortælle hemmeligheder og uhyrligheder for at krydre venskabet. Ja, jeg forstår det heller ikke.
Hvad der vedkommer andre, vedkommer andre og ikke én selv, sådan er det.
Hvis du har sagt til hende tydeligt, at dette vil du ikke have kommer videre til andre, vil jeg nok mene det er fejt gjort af hende.
Det lyder for mig som om du skal tænke dig lidt om i det forhold.
Kvinder kan jo også være respektløse, ligesom mænd er det.

Jeg skriver ikke om hemmeligheder, som man har sammen med sine venner, jeg mener de hemmeligheder, som man SELV måtte have. Jeg er en mand, der holder ord overfor mine venner og det ved jeg også at de gør overfor mig. Så du misforstår mig, Løbetøsen, jeg skriver ikke om at "sladre" om andre. Mine venner ved de har mig - altid, og omvendt, netop fordi vi har tillid til hinanden.
Det, jeg skriver om, er at man som et rigtig kærestepar i et seriøst forhold er man hinanden meget, meget mere nær end venner og familier, derfor er det helt naturligt at åbne sig lidt mere op - det er jo ens eget valg, men jeg vil da gerne, at min kæreste kender hele min person og personlighed, og så drejer det sig også om nogle ting, som jeg gerne vil sige til hende - og ting som egentlig ikke vedkommer venner eller familie (alt afhængig af, hvad hemmeligheden er).
Noget andet er så at være nysgerrig i en anden person, selv har jeg det bare bedst med at min partner kender alle sider af mig, selvfølgelig er jeg også interesseret i min partner som person, men de hemmeligheder hun måtte have er jo ikke noget, jeg kan presse ned over hovedet på hende, at hun skal fortælle, det skulle jo gerne komme helt af sig selv, når hun er tryg ved mig og har tillid til mig....
Du nævner selv krisetider: i krisetider er det jo ofte ens partner, der er én nærmest - ofte nærmere end både familien og vennerne. Det ville da også være underligt, hvis man levede 10-20-30 år sammen uden at kende sin partner og nogle af hans/hendes inderste hemmeligheder....

Jeg glemte helt at nævne, de hemmeligheder man har SAMMEN som kærester, som ikke vedkommer andre, ting som måske endda binder et par tættere sammen....

BIG TIME. Hende skal du bare ikke stole på. Så kan du overveje om du gider have en kæreste, du ikke kan stole på.

det kan jeg også.
Derfor siger jeg aldrig noget til folk, uanset hvem, som jeg ikke vil høre igen, også selv om historien er en noget anden end den jeg slap løs.

Nu ved jeg ikke hvor gamle i er, men hun virker ret umoden din kæreste. Jeg kunne aldrig drømme om at hverken sladre eller udstille min egen kæreste. Det er et alvorligt brud på tilliden, og jeg ville ikke kunne stole på hende igen, især fordi hun er så barnlig at hun oven i købet lyver om det. Måske du bare skulle droppe hende. Det ville jo være ærgeligt at man skal skjule ting fra sin kæreste bare fordi hun er en skide sladre kælling.

en kæreste, man ikke kan betro sig til?

Du må dele problemet op.
Først må du få snakket intimgrænser med din kæreste. Hvad vedkommer kun jer og hvad vedkommer også andre. Disse grænser kræver en gensidig accept og respekt - ellers virker de ikke. I skal kende partnerens grænser, forstå dem og respektere dem. Hvis I ikke kan finde denne gensidige respekt for hinanden er det bestemt ikke godt. Hvad følgen skal være må du selv afgøre.
Det næste du må gøre er at vurdere hvad du vil dele med din kæreste. Det er bedre at tie stille end at være usikker på om din tillid evt. vil blive misbrugt. Det er nødvendigt, hvis din kæreste ikke er i stand til at forstå hvor dine forventninger til hendes tavshed omkring en fælles viden ligger. Hver gang du deler en hemmelighed gør du dig mere sårbar, og det er en del af jeres samhørighed gensidigt at dele den viden.
Personligt har jeg forskellige personer som har min tillid omkring forskellige ting. Det er ofte personer der i forvejen har kendskab til problematikken omkring mine tanker, og det er personer der over længere tid har vist at de respekterer den nødvendige gensidige tillid. På den måde kan jeg dele den viden med min kæreste der vedkommer os, og udelade det der er for "farligr" til at komme ud.

lige efter du har skiftet den gamle ud 😉

utroskab er ikke kun fysisk omgang med andre !
Troskab kan defineres på mange måder...
Tænk over om du ikke skulle trække dig ud af det forhold for at beholde din integritet.

Hvis du er ikke på du ikke har fortalt det til andre og det kun kan være hende der har sladret, og har hun gjort det mere end en gang så drop hende.

Hvis du elsker Nietzsche, så lær at stav til Nietzsche.
yaaaaaaay.

Læg mærke til at de slader imens de cykler på deres store cykler der fylder hele cykelstien til at en svinge, de tror at de er helt alene på vejen, kan i damer ikke bare tale når i er stået af :)

at De ikke kan rumme deres kærlighed alene, men bliver nødt at dele den med andre,,.. Det er et pusse nusse træk som mange kvinder..sålænge det ikke er under bæltestedet hun fortæller om så er det da ligegyldigt.

Så det du skriver er at hun må godt overskride hans grænser fordi hun elsker ham og det så er lidt sødt?
Min holdning er at grænsen er overskredet hvis han ikke bryder sig om det og det må hun så respektere og respektere man ikke sin elskedes grænser så er spørgsmålet hvor længe det vare det forhold. Respekt skal der til, han mener det er sladder og så må hun vise om respektere hans holdning til hans sladder eller om hendes sladder er vigtigere.
Hans grænser er overskredet det er det vi ved.