min kæreste er kold og ligeglad

Min kæreste er ligeglad med mig, har ingen interesse i hvad jeg foretager mig og bliver aldrig jaloux på mig. Han er 27 år, og som han selv siger, så gider han ikke gå rundt og slå alle dem der kigger efter mig. Han mener, at hvis jeg vil være utro, så vil jeg ikke have ham mere, og derfor gider han ikke fokusere mere på det, så er det jo mit valg, og det kan han ikke ændre på... men det virker bare meget koldt. Jeg vil ikke have, at han skal blive jaloux hele tiden, men lidt interesse for mig må han gerne have. Hvis jeg er til fester eller koncerter, så ringer/skriver han ikke. Han siger, han vil give mig tid til at hygge mig med mine veninder..!!!? Jeg føler jalousi hele tiden, fordi han har et rigtigt godt venskab med sin kammerat, som næsten erstatter mig. De har kendt hinanden i 15 år, og har været der for hinanden og er begge soldater, så han bruger mange af de råd de lærer i militæret i vores forhold. Det virker koldt.
Han gider ikke pigeting, fordi han er en macho... han gider ikke snakke og spise langsomt med mig, når vi spiser sammen, fordi han ikke gider sige noget bare for at have sagt noget. Han er kommet i trodsalderen. Han prøver at frastøde mig mest muligt.. han går rundt og brøler af vores kat derhjemme, fordi hans kammerat også er sådan lidt macho og Rigtig Mand. Nu vil han ligesom ligne sin kammerat... han har forandrer sig en del... han prutter og bøvser derhjemme foran mig, fordi han siger at han er en hulemand, og gider ikke tage sig af hvad andre tænker om ham. I starten af vores forhold ændrede han sig rigtig meget, da han flyttede ind til byen til mig, han ville gøre alt for mig. Men nu har han ligesom indset, at jeg ikke kan trylle, så det virker som om, at han keder sig med mig. ved det ikke...
Han hygger sig meget med sin kammerat over telefon og snakker om gode gammel dage, men ligeså snart han lægger røret på, så bliver han alvorlig igen..
Han ruller øjne af mig, hvis jeg er lidt langsom eller hvis jeg retter på ham, så flipper han ud og siger, at jeg skal blande mig uden om.
Lige for tiden har jeg et problem med min egen familie, som går mig på, men han er ret ligeglad over for det. Han kan ikke finde ud af at spørge ind til det, der sårer mig eller gør ondt på mig. Nogen gange tænker jeg på, om han overhovedet har lyst til at være sammen med mig, eller om det er mere det praktiske der holder ham tilbage.
Jeg har snakket med ham om at gå fra hinanden, men han siger hver gang at han elsker mig og vil have det til at fungere... men han gør ikke en pind indsats...
Jeg har fornyligt set, at han bruger enorm mange penge på ting, han ikke kan forklare sig ud af. Han spiser en masse udenfor hjemmet, som jeg ikke havde vidst... han siger, at vi har godt af at komme lidt væk fra hinanden og lave ting hver for sig... vi har sovet i hvert sit værelse de sidste 10 dage, og det generer ham slet ikke..
Det skal også siges, at vi har haft mange skænderier og været igennem en masse lort med begge vores familier osv. Det har skadet vores forhold en del.. så vi har skændtes og slået på hinanden og jeg har også truet med selvmord, fordi jeg også har haft nogen andre problemer i min fortid, der gør, at jeg nemt kan blive vrede.
Vi er midt i 20'erne begge to, hvis I har et godt råd, vil jeg meget gerne høre dem.😉

Hvorfor blive sammen med en mand der ikke værdsætter dig? Han er da slet ikke værd at samle på ham her. Du siger du har et problem med din familie i øjeblikket og at han er ligeglad. Hvis han er ligeglad med dine problemer, så holder han jo ikke af dig. Og det med at slå på hinanden det er da slet ikke iorden.
Du siger har snakket med ham om at gå fra hinanden, men han gør alligevel ikke en indsats, så spilder du jo din tid med ham. Drop ham og find en mand der interesserer sig for dig og behandler dig ordenligt (:

til højre, så skynd du dig at løbe til venstre, lad være med at efterlade dig spor, han gider dig helt åbenlyst ikke, så glem ham, lad ham lege soldat og hulemand eller hvad han lyster, måske han skulle flytte sammen med sin kammerat i stedet.
Nul, det dur bare ikke, start på en frisk NU!

Kære Sign123
Jeg tror du ville have rigtig megen glæde af,at læse bogen:
"Kvinder er fra Venus,mænd er fra Mars."
Venlige tanker Aia

Det ligner en identitetskrise og så har han brug for en rollemodel, det er så desværre en kammerat uden manér. Jeg synes du skulle prøve at spørge ham og hans befalingsmænd og bøvsede og fes ved bordet og ikke kunne holde bordskik iøvrigt.
Men mest af alt, synes jeg, du skal pakke hans lort sammen og få det stillet uden for døren, så det er ude inden du får låsene kodet om.
Ud med ham.

Det kan ham krigeren sgu gøre.

Jeg tror at din kæreste har indset at han ikke kan gøre dig tilfreds, at han ikke kan slå til, derfor reagerer han som han gør. Har du overhovedet prøvet at forklare ham hvad dine behov er i dette forhold, altså skære det ud i pap? Mænd og kvinder taler aldrig det samme sprog, så hvis du er brokker dig, er mut, skændes med ham fordi du ikke får dine behov opfyldt, skal du ikke regne med at han kan lægge 2 og 2 sammen og indse sine fejl og straks begynde at have intime samtaler med dig. Han opfatter tingene som en mand gør og det er; at min kæreste er ikke glad for mig og jeg kan aldrig gøre hende tilfreds!
Det der med at han skal være jaloux for at vise at han føler for dig er helt forkert. Min erfaring er at jeg har aldrig været jaloux og hvis man er jaloux i et forhold er det højst sandsynlig en selv der er problemet og ikke kæresten.
I skal helst sikkert gøre ting sammen, men også hver for sig. Mænd og kvinder har forskellige behov og de samler energi på hver deres måde.
Jeg kan forestille mig at det at sove i hver jeres seng er din idé og ikke hans. Det der foregår i jeres forhold er nu en meget usund magtkamp. Manden får værdighed, nærhed, kærlighed og omsorg igennem sex, det gør kvinden ikke. Så ved ikke at sove sammen har allerede smidt ekstra på bålet.
Nu er kvinder udstyret med mere hjernekraft end mænd, så jeg forslå at du bryder cirklen først. Sørg for at være imødekommende, rosende og kærlig overfor ham. Herefter kan du begynde at komme med forslag om hvordan du godt kunne tænke dig at han kunne gøre for at gøre dig glad.

der ikk er nogle der har kommenteret han militær baggrund..
Tror det har splittet ham ad, hans psyke..
Han aner ikk hvem han er....og den han tror han er, er en marchomand.....
som ikk MÅ føle en skid..
Han får store problemer senere i livet, kan du tro.....og vil DU være der for ham..
Det kan du jo tænke over.....og tro mig, kender til det..
Er din kærlighed til han stor nok til det..

Ja, ja. Kvinder er fra Langeland, og mænd er fra St. Thomas. Hvis det bare var så enkelt.

Hej🙂
Du bliver jo fuldstændig nedbrudt(hvis du ikke allerede er det)af at være sammen med ham. Han respektere dig jo slet ikke mere!
Men han burde ikke være jaloux, bare fordi at du er sammen med veninderne,men at han er total ligeglad med hvad du foretager dig og slet ikke interessere sig for dig,er ikke et godt tegn!
Jeg ville sgu skynde mig væk, der er vist ikke meget at redde der, sådan som du beskriver jeres forhold. Han lyder lidt til at have lidt småpsykopatiske tendenser, for hvis du er så kedelig, hvorfor bliver han så hos dig??...😮
Du ender med at få dårligt selvværd hvis ikke du går fra ham, jo før jo bedre!
Mvh
Esox🙂

Det er da helt skævt du søger jalousi som et bevis for kærlighed !
Tværtimod burde du være glad for at han har det sådan og han stoler på dig, og jeg synes det er lidt forkert du render rundt og er jaloux på en kammerat.
Jeg tror det du skal gøre er at få lidt interesser udenfor jeres forhold, det virker som om du er meget fikseret på ham og hvad han gør, istedet gør nogle ting som du er glad for og få udvidet din horisont, du er heldig du kan med ham da han lader dig gøre det, og så brug lidt af den glæde du får ved nye input når du er sammen med ham.
Der er intet som kan dræbe et forhold hvis den ene part bare hager sig fast i den anden, hvis du vil have gnist i forholdet må du selv være med til at skabe det.
PS: jeg er en mand, og kan ikke følger de kvinder der siger at han bare skal ud af vagten, de har øjensynligt ikke læst din beskrivelse og ved øjensynligt heller ikke en skid om mænd og hvordan vi fungerer.

Mange tak for alle jeres svar. Ja, der er mange forskellige meninger, og jeg synes ikke, at man kan opdele og sige, at kvinderne holder med mig og mændene med min kæreste. Jeg er åben overfor forskellige opfattelser af min trælse tilværelse. Jeg har allerede lånt den bog, én af jer anbefalede. Jeg går til psykolog og læser en del om parterapi og metoder dertil.
Jeg synes tilgengæld, at parforhold bliver udfordret af, at vi nu om dage tvinger os selv til at have lave forventinger til mænd, fordi de kun tænker på sex, fodbold og biler. Derfor er de undskyldt fra mange ting, såsom ansvar for et velfungerende forhold, italesættelse af følelser og det med at kunne se ud over sine egne behov og forstå kvinderne.
Jeg har læst en masse forskellige teorier, men er bare træt af, at det hele tiden er mig som kvinde, der skal tilpasse mig min kæreste/mænd. Undrer mig over, om mænd ikke får samme lektie fra familie, kammerater og omverdenen om, hvordan de skal behandle kvinder så vi føler os forstået/anerkendt.
Nu taler jeg meget generelt, men ikke for at støde nogen, tænker blot på, om mænd i virkelighed ikke er mere besværlige og danse med end kvinderne, som mange tror. Hvis jeg opførte mig på samme måde overfor min kæreste eller en mand generelt, så vil han overhovedet ikke finde sig i det. Men jeg skal bære over med det, fordi jeg elsker ham, og fordi jeg har fået at vide, at mænd er BARE sådan... 😕

Øjne er I slet ikke hvad man forstår ved kærester, altså I er to singler

På mig lyder det som om ét er, hvad han siger, - og noget andet, hvad han gør?
Det er sådan, at det, du tror på, - det handler du ud fra. Derfor skal vi dømmes på vore handlinger.
Det er selvfølgelig dejligt, når drømmefyren siger, han elsker én... Men hvis han ikke handler ud fra det, - hvad skal vi så bruge det til?
Jeg mener, det er tid for dig at lære at sætte grænser. Du må jo sætte dig selv til en værdi! Det og det vil jeg acceptere; - men det andet vil jeg IKKE acceptere!
Vi kan heller ikke trylle. Vi kan ikke trylle jeres forhold rosenrødt... Men vi kan fortælle dig, at du er ude på en galej.
For mig at se, gør det ikke spor, at han har en periode, hvor han leger "hulemand"; - SÅ længe, du bare stadigvæk er i stand til at nå ind til ham. Kan du ikke det, er den gal - uanset om han er hulemand - eller ej.
Og i øvrigt synes jeg ikke, du skal skrive om jalousi som et værktøj, du godt kunne bruge. Min erfaring med jalousi er, at det er en fuldstændig uanvendelig følelse, som ikke kan bruges til noget som helst konstruktivt; men som til gengæld kan ødelægge en hel masse....

Du er nød til at få orden på dig selv. Få hjælp og udred til dig selv.
Og ham din kærste (?) hvad laver i sammen? helt ærligt har i ikke fortjent bedre? End at sidde der i et koldt forhold og ødelægge hinanden mere og mere?

at de ikke er rigtige mænd, men typisk små fyre.

For det første mænd tænker ikke kun på sex. Det er en stereotyp forstilling om hvad en mand får ud af et forhold. De fleste mænd(mig selv incl) har dog svært ved at sætte ord på de andre ting man får ud af et forhold. Værdier som tryghed, kærlighed og andre "bløde" værdier er ikke "sexede" at snakke om.
Forhold udvikler sig. Hvis dit forhold har udviklet sig i en retning hvor du ikke længere synes at fordelene er større end problemerne, er det næste skridt at spørge dig(og evt. ham) om det ser ud til at ændre sig.
Mener principielt at det er helt forkert, at han ikke støtter dig i dine problemer med familien, men det kan også være et resultat af at han føler sig usikker på hvordan du vil støttes i sagen!? Har til tider haft problemer ved at takle veninders problemer, fordi de har svært ved at sætte ord på hvad de forventer jeg kan hjælpe med i situationen. Til tider er "det" man kan hjælpe med at sidde og lytte, således at de får i tale sat problemerne.
til sidst: Selvfølgelig skal du tilpasse dig at leve med en mand, men kan han ikke tilpasse sig er det et problem for jer begge. Mener desuden det er en fallit erklæring at i ikke længere sover sammen, så få ham tilbage i soveværelset!

"mænd tænker kun på sex, fodbold og biler....."
Så har du da godt nok ikke sat dig ind i særlig meget eller læst særlig meget hvis det er din konklusion, og måske er det her det går lidt galt for dig i dit parforhold hvis det er den indstilling du møder din partner med.
Hvis du synes kvinder er nemmere at danse med, så er den sgu helt gal, du kan jo starte med at se hvem af det af jer der stiller krav her❓det er dig.
Du kan ikke tvinge følelser, lidenskab igennem, hvis det ikke kommer naturligt, så´kommer det nok aldrig, hvis du vil have det så er det altså op til dig enten at ændre dele ved dig selv som gør at man får lidenskaben frem, eller finde andre græsmarker.
Der er intet værre end en kvinde som sætter sig over i hjørnet og surmuler og kræver flere følelser, sådan fungerer det altså ikke.

Og dem der er homofobe er i virkeligheden homoseksuelle og bla bla bla bla - dårlige og ligeyldige lommefilosofier som intet har at gøre med virkeligheden.

der forsøger at gøre en skinger stemme dyb?

det er da indlysende : TAG MED HAM TIL PARTERAPI. Det her kan du ikke løse selv, for i er BEGGE en del af problemet og derfor er i BEGGE en del af løsningen.
Også selv om i finder ud af at det er slut , efter i har snakket frem-og-tilbage , så er det bedre end alt det udenom bokseri du har gang i.
Det lyder også som om du har enormt svært ved at skulle give slip. Det skulle du tage og prøve. Du er trods alt et individ og han også. Vær glad for at du har en rummelig kæreste men arbejd sammen så i kan lære at kommunikere og EKSISTERE fælles. Eller ikke.

Super med jeres holdninger. Jeg synes selv, at jeg har gjort en del ud af mig selv, for netop ikke virke sur og gnaven for ham. Jeg gør noget ud af mit udseende osv., jeg lader også mange ting han gør passere forbi, for ikke at blive sur hele tiden. Jeg synes også, jeg er den, der hver aften spørger om vi skal have lidt tid sammen og hygge os. Men han siger han bliver træt efter kl. 20, og det er sjældent vi kan nå det inden, hvis det skal komme naturligt og ikke som en pligt. Når jeg nærmere ham, så er det som om han ikke kan rumme det, så forlader han situationen.
Jeg skriver mit speciale lige nu og arbejder samtidig for at få det hele til at fungere. Men jeg synes, at han virker ansvarsløst og opgivende mht. huslige pligter og forhodlet generelt (det gik han op i før). Nogle dage kommer vi slet ikke til at kysse hinanden, han sidder med sin pc eller foran tv'et og jeg passer mit. Jeg har flere gange bedt ham om at være sød og behandle mig pænt. For jeg er ikke en tåbe. Han behøver ikke rulle øjne af mig og rynke på panden 😖Jeg føler, jeg har fået ringere selvværd, fordi jeg tror, jeg er en idiot. Jeg kan ikke fatte selv, at jeg går til psykoterapi for lav selvværd og andre lidelse. Sådan har jeg aldrig været ramt før.
Han er meget kold og kynisk. F.x. siger han at pga. Darwin osv. så er det kun de stærke der overlever, derfor skal staten også lade de handicappede og de ikke raske klare sig selv, fordi der er ingen grund til at holde dem kunstigt i live, hvis det ikke er meningen at de skal kunne leve sådan. Den her "koldhed" genkender jeg fra de aftener hvor jeg sidder og græder, fordi han har været ondsvag, så går han bare ind og sover og siger, han ikke gider mit flæberi og at jeg bare vil have opmærksomhed :-(
Ved ikke om han har symptomer på psykopati eller om han bare har mistet interessen for mig? (han bryder sig heller ikke om manerer eller autoritet - politiet - han vil ofte gerne forarge andre mennesker, det synes han er morsomt!!!)

om du kan leve videre med en mand af hans type?? Fortjener du ikke bedre?
Han har i den grad ændret sig overfor dig og personligt ville jeg ikke kunne elske en person med de livsindstillinger.

og du vil se hvor dybt tragisk hans tilværelse er. Mage til vranten og bitter mandsling.

Da jeg læste dine indlæg fik jeg næsten tårer i øjnene fordi jeg kan genkende så mange af de problemstillinger du skriver om. Jeg må sige min kæreste er ikke psykopat nok til at synes at handicappede og svage mennesker ikke skal have en chance, men stort set alt det andet har jeg været og er i gennem det. Jeg har så bare prøvet noget værre såsom at blive smidt ud af hans lejlighed efter et skænderi og få af vide at det er slut. Men nu handler det om dig, hvad jeg prøver at sige er at mange mennesker kan give nok så mange råd, men det er noget af det sværeste at være i et forhold hvor man bliver tyraniseret af en person der er isoleret fra en masse følelser. Hvis man elsker ham og har gjort så meget for at få det til at fungere, og rent faktisk sidder i en situation hvor man både er rasende og samtidig ked af det, men også ydmyg og fået dårlig selvværd kan det være enormt svært at give slip på selv alt det negative såsom positive der er bygget op undevejs. Især hvis han har været en anden og opført sig som et andet menneske for noget tid siden kan man blive grebet af følelsen af at det simpelthen ikke kan være rigtigt at det er ham. Sådan har jeg det i hvertfald. Jeg sidder som sagt selv i lidt det samme, og har svært ved at komme med nogen guldkorn, men du skal vide at jeg kan føle dig 100%.