7tilføjet af

Privatskoler

Hej.
Jeg vil lige høre om hvad fordelen er ved at gå på en privatskole og hvad er ulemperne??
Er nemlig ved at finde en ny skole til min søn og er i tvivl om det skal være privat skole eller en alm folkeskole.
håber I kan hjælpe mig.
Den skolesøgende
tilføjet af

Skolevalg

Det kommer da an på hvad du ønsker!
Mit råd må være, at du vælger nogle skoler ud, der umiddelbart lyder som noget, du ønsker for din søn. Ring derefter til skolerne og få en aftale for en snak og en rundvisning. Det gælder både kommuneskoler og privatskoler.
Husk at på rigtig mange privatskoler er der lange ventelister, så nogle af dem er måske allerede udelukket!
Forhør dig på de forskellige skoler om de ting du vægter som væsentlige. Der er jo fordele og ulemper ved begge slags skoler.
Jeg arbejder selv som lærer på en kommuneskole, men var meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge, da min datter for et par år siden skulle starte i skole.
I sidste øjeblik valgte jeg den nærliggende skole, og har ikke fortrudt det valg, da pigegruppen fungerer perfekt, og lærerene er både kompetente og dygtige.
Til gengæld har problemerne med umulige to-sprogede drenge i hendes klasse gjort, at jeg nu er meget i tvivl om, hvad jeg skal vælge til sommer, når min søn skal starte i skole.
For han skal altså ikke være en af de få danske drenge i en klasse, men en overvægt af to-sprogede drenge, der hverken leger med de danske drenge efter skoletid eller kommer til/holder børnefødselsdage. Til gengæld ligger skolen, og dermed kammeraterne i nærmiljøet, og det er også en faktor, der spiller ind i mine overvejelser!
Mht. privatskoler er der jo stor forskel, det kommer jo an på om det er en boglig eller en kreativ skoleform du søger til din søn, så igen, forhør dig rundt omkring.
Det er et svært valg, men held og lykke med det!
tilføjet af

Geografien

En ting jeg vil tage op til vudering, hvis jeg skulle sætte junior i privat- eller folkeskole, er geografien.
Hvis vi antager at folkeskolen er den som ligger lige om hjørnet, og privatskolen kan ligge i en nabokommune. Der kan opstå en begrænset "omgangskreds" i det lokale, ved at ungerne er "sammenbragt" på en privatskole, - specielt hvis barnet er genert. Så bliver ihvertfald brug for at barnet har flere fritidsaktiviter sammen med nogle af de lokale børn.
Hvis det er undervisningen, som du er nervøs for, så skal de leve op til samme krav, så i princippet er bund niveauet det samme, - og det er op til dig, hvilken skole du syntes bedst om.
tilføjet af

Har gået på privatskole......

Jeg har selv gået på privatskole og er rigtig glad for mine forældre valgte den skole.
Jeg gik der helt fra børnehaveklassen til 9.klasse og da jeg skulle i gymnasiet kunne jeg helt klart mærke, at jeg havde en større og bredere viden end flertallet. Selv på vidergående uddannelsen kan jeg mærke at, der er nogle ting som er basis for mig, som andre ikke kender.
Den skole jeg gik på har desuden altid været meget åben og lært os at diskutere.
Og selv om det lyder ustrukturet, så fik vi af og til lov til at have lange debatter i timerne frem for pensum. Pensum færdiggjorde vi næste time, men det gav os meget på det personligeplan.
Men det kommer trods alt altid an på, hvilken klasse man kommer i og hvilke lærerer man får, lige meget om det er privat- eller folkeskole!
tilføjet af

Geografi - overhovedet ikke et problem....

Jeg må desværre sige, at jeg ikke synes du har helt ret i det med geografien. Jeg gik i folkeskole indtil 5. klasse, hvor mine forældre langt om længe besluttede at flytte mig til en privatskole, der lå i en hel anden kommune - og altså 18 km fra vores hjem. Det har aldrig været et problem for mig at skule transportere mig så langt for at komme i skole, og mhs. til vennerne har det slet ikke været et problem - og jeg hører altså også til den generte type.
Mine forældre var indstillede på at de måtte bruge noget tid på transport hvis jeg skulle gå i privatskole, og jeg tror nærmere det er det, det handler om. Hvis ellers forældrene er indstillede på at de skal køre længere for at hente børnene hos legekammerater, eller bare efter skole - så kan det sagtens fungere!!
Desuden har jeg fået flere venner ved både at have mine "skolevenner" og "nabo-venner".....
tilføjet af

fordelene...ved en..

privatskole er at det faglige nivea er langt højere end på folkeskolen. Det tages meget alvorligtmed problemer med f. eks. ordblindhed. den privatskole jeg gik på hjalp mig med en god start!! og det kan kun anbefaldes..!!! held og lykke!!!
tilføjet af

privatskole

Startede selv på en kommune skole og flyttede så senere over på en privatskole.
Kan sagtens mærke forskellen på de to slags skoler. Blev bedre modtaget på privatskolen, bedre undervist, der var ingen mobning og drillerier og elever der blev udstødt. Der bliver taget hånd om problemerne fra starten af. Derudover bliver man mere selvstændig af at gå på en privat skole da man kun er halvt så mange i klasserne(i hvertfald den jeg gik på).
Overvejer selv at sende mine børn på privatskole når det bliver aktuelt.
tilføjet af

ost

Privatskoler
Privatskoler tilbyder undervisning baseret på forskellige filosofiske og ideologiske grundprincipper
Danmark har en næsten 200 år gammel tradition for at have privatskoler. Privatskolerne tilbyder undervisning på linie med den, der tilbydes i folkeskolen, men der er friere rammer for tilrettelæggelsen af undervisningen. Omkring 12% af alle børn går i privatskole.
Privatskolerne er såkaldt private, selvstyrende institutioner, men hvis de lever op til Undervisningsministeriets generelle kvalitetskrav, kan de modtage et statstilskud til at dække omkring 85% af udgifterne. Resten finansieres ved brugerbetaling.
De fleste af lærerne på privatskoler har ligesom lærerne i folkeskolen en 4-årig læreruddannelse fra et seminarium eller en tilsvarende uddannelse fra et andet land. Privatskolerne trækker ofte også på lærerkræfter med anden uddannelsesbaggrund. På skoler, som tilbyder undervisning på et andet sprog end dansk, er der ofte ansat udenlandske lærere.
Private grundskoler
De private skoler tilbyder undervisning baseret på en lang række forskellige filosofiske og ideologiske grundprincipper. Det kan f.eks. være akademisk orienterede skoler, Rudolf Steiner-skoler, skoler for indvandrere eller skole. Danmarks Privatskoleforening er en skoleforening for 119 privatskoler. Der går godt 41.000 elever på de 119 skoler, og det svarer til halvdelen af alle de elever, der går på en fri grundskole i Danmark.
Foreningens daglige drift varetages af et sekretariat. Sekretariatet rådgiver skolerne om økonomi, ansættelse, overenskomster og den omfattende lovgivning, der har indflydelse på skolernes hverdag.
r for det tyske mindretal nær den tyske grænse.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.