Min kæreste shopper meget - er hun syg?

Hejsa
Jeg er begyndt at blive bekymret for min kæreste - vi har været sammen i et godt stykke tid efterhånden og er flyttet til en større dansk by. Som det er nu, så shopper min kæreste rigtig meget - hun køber tøj til sig selv 1-2 gange om ugen og køber derudover masser af nipsting f.eks. i en Tigerbutik (eller hvad det hedder idag) og sådan en masse tingeltangel. Hun bruger virkelig mange penge nu og overskrider økonomien når vi blot er halvt inde i månede. Vi har fællesbudget på faste fællesudgifter og det kan hun ikke helt betale til, så hun låner af mig. Det har stået på nogen tid nu, faktisk snart 1 år.
Jeg synes det er VIRKELIG meget hun shopper, hun er ellevild for at komme hjem og vise mig nyt tøj, jeg må ærligt talt sige at jeg ikke er specielt begejstret (da jeg hellere så at hun overholdte sin økonomi), men skjuler det og siger det er smukt, hvad hun har købt af tøj. Men som jeg ser det, så har hun ikke brug for f.eks. en skosamling på størrelse med Imelda Marcos' og ej heller have et garderobeskab som er 3 gange større end mit.
Jeg ved hendes far har været svært maniodepressiv (med en del kedelige følgevirkninger) og nu er jeg bange for om min kæreste er ved at blive syg :-(
Hvordan synes I jeg bedst griber det an uden at såre hende?
PS: Jeg er 36 år, min kæreste er 24 år.

-det gik lidt hurtigt med at skrive...

Se at få lavet det om meget hurtig.Hun kan jo slet ikke styre penge,og du tillader hende at bruge af dine penge.Hvordan kan du dog lave en fælles budget efter så kort tids samvær??Du skal simpelhen sige sandheden til hende ang økonomi.At du såre hende,er hendes problem.Måske fatter hun ikke lige det i starten,men det er altså dig og dine penge det går ud over.Personlig ville jeg aldrig have fælles budget med min samlever(Hvis jeg havde en).Du skal få hende stoppet med det pjat.

Med "Fællesbudget" mener jeg blot at vi har en aftale om hver at afsætte et vist fast beløb (indkomstafhængigt) hver måned til de faste udgifter, så som husleje, el, vand, licens, telefon, internet, forsikringer, etc. Det fungerer på den måde, at min kæreste indsætter et fast beløb på min konto (da alle faste fællesudgifter kører over pbs-aftale på min konto), men hun kan ikke helt overholde aftalen, selvom vi ikke deler 50/50 men indkomstafhængigt.
Og det er ikke fordi min kæreste sidder med en SU/kontanthjælp, hun har en reel indkomst, så det burde bestemt være muligt ..hvis altså ikke hun shoppede så meget. OG det er så hér jeg er bange for, om grunden skulle være at hun er ved at blive maniodepressiv. For hun shopper temmelig meget, og langt mere end hvad jeg - selv med min bedste vilje - synes er nødvendigt :-/

"Hvordan kan du dog lave en fælles budget efter så kort tids samvær??"
Som jeg skrev i mit første indlæg: vi har været sammen i et godt stykke tid...væsentlig mere end 1 år.

Knuz Brian

Det er da fint i har fælles budget. Det er trods alt en personlig beslutning om man vil det.
Når det så er sagt, så syntes jeg du skal tale med hende om det. Sig du virkelig under hende det her shopperi, men at du kan se økonomien ikke kan bære det. At du sårer hendes er hendes problem, ja...men det kan så sandelig også blive dit!!!
I må finde en løsning sammen. Jeg tror ikke det er tegn på at være hun er maniodepressiv, medmindre hun svinger ufattelig meget med maniske perioder og efterfgl. depressive perioder. Har du oplevet det?
Men det er bestemt arveligt og man skal være opmærksom på det.
Det er tidens trend for unge kvinder nu om dage...at shoppe er bare det BEDSTE!!! Og det kan bare være så svært at styre. Ved der fra mig selv:-(

Syntes du lyder enormt sød, og jeg gætter på din kæreste er mindst ligeså sød. Tal med hende, fortæl hende om din frygt for sygdom. Hun er sikkert lige så bange for at hhun har arvet det. Og det er meget tit i 20érne det bryder ud. Men jeg har lige været inde og læse om det og jeg tror du kan slappe af!!! Ønsker dig og dine alt godt!

hun opfører sig som andre unge kvinde på den alder.

bliver nød til at tage diskutionen med hende om den så bliver rar eller ej.
Hun burde få en budget konto og alt derefter er til eget forbrug.

- med at låne hende penge. Lad hendes bidrag til den fælles økonomi være faste træk på hendes konto, når lønnen går ind og det samme med evt. andre faste udgifter hun har. Den resterende del kan hun så dele med 30 og dermed vide, hvad hun kan tillade sig at bruge om dagen. Den slags konvolutøkonomi, kan være nødvendig indtil "de unge mennesker" kan finde ud af, at få pengene til at række.
- Jeg tror ikke hun er syg, hun bruger dig bare som kassekredit og hvorfor skulle hun ikke det, når det du er gangbart?
- Med hensyn til at tale med hende om det, så sæt dig ned med kontoudtog etc og sig;"Det her hænger ikke sammen, vi er nødt til at snakke om, hvad vi gør" Hvis du er heldig kommer hun selv frem til løsningen, ellers må du hjælpe hende lidt på vej.
- Uanset hvor mange penge en mand tjener, så kan en uøkonomisk kone holde hele familien i armod en hel livstid. Hun er nødt til at lære det. Og ærligt talt, hvorfor har hun ikke lært det som 24-årig?

mutter Dulkis, det tør vi ikke svare på, meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen du har nok svaret i ærmet, du er så p...... irriterende, og slutter med et spørgsmål, hvorfor har hun ikke lært det?????????????????? idiot

- mener præcis det samme om dig

Den unge kvinde har åbenbart ikke lært økonomisk sans hjemmefra...
Når man(d) vælger en så yngre kvinde, må man(d) jo selv tage den tjans...
Tvivler på, at det er symptomer på maniodepressivitet....
Det er bare ungdommeligt og umodent!

Det kan sku være skide svært at sige til sin kæreste man ik vil låne hende penge. Udover det er jeg 32 år nu og har stadig ikke lært det;-/ Jeg har dog børn og det gør jo at man bliver nødt til at tage mig sammen.

Og ved at købe en masse ting kommer hun i bedre humør?
Ved det virker på mig når jeg er nede og så bliver man lidt ligeglad med hvad pengene ellers skulle gå til, man vil bare gerne have humøret op igen.

Indtil nu, har du givet hende lov til at bruge dig som kassekridit.
Bortset fra det, så har kvinder mere tøj end mænd. Det optimale er selvfølgelig, at det passer til økonomien. Derfor er det vigtigt du siger fra, istedet for at tillægge hende motiver, som sygdom, alder med mere. Der skal også siges fra, når hun er 36, 45 eller 54 år.
Når hun har den alder hun har, kan det ikke komme bag på hende at indtægter og udgifter skal passe sammen.

- Det var dog en mere end umoden holdning til sin økonomi. Kan man ikke forlange af et voksent menneske - hvad jeg mener man er som 24-årig, og samfundet har vedtaget som 18-årig - at han/hun kan tage ansvaret for sine egne penge?
- Det er ikke mange krav alle stiller til sig selv.

- at have indset, at man skal tage sig sammen, når man er 32!! Nogen af os havde faktisk fat i det som 15-årige.

men der er ikke noget der hjælper mere på dårligt humør end, at købe en god bog. slår sig ned i sofaen og leve sig ind i bogen. Økonomi eller ej.
Jeg er med på hvad du mener.

- hvis du har råd til bogen, og ikke bliver smidt ud på grund af manglende betaling af husleje, skulle det ikke være noget problem, måske overikøbet en vigtig brik i din modningsproces <griner>

jeg ved ikke om det er generelt, men mange mennesker som har oplevet en barndom med forældre der havde det økonomisk svært eller hvor forældrene var "nærige" udvikler en lidt underlig mani, nemlig at når de selv får indkomst, reagerer de stik modsat det de oplevede i barndommen og ungdommen, altså de bruger penge på noget som faktisk godt kan undværes, det har jeg været vidne til i et par tilfælde, og økonomien løb helt løbsk med forestående personlig bankerot som følge.
Det er ikke en sygdom, men nærmere at afreagere på noget som blev en belastning i den del af livet som skulle have været problemfri.
Jeg ser sådan på det, at det skal stoppes, men med forsigtighed, det er sårende for sådan et menneske at blive styret økonomisk af andre, så det forslag med at få lavet fast overførsel til fælles udgifter er en god ide, men at partneren skal afstå fra at "låne" penge til sin samlever er helt ude i hegnet, det vil uvægerligt føre til et brud på et eller andet tidspunkt, selv kunne jag aldrig finde på at sige nej til min kæreste, forudsat at jeg har økonomisk mulighed for at hjælpe hende.
Med økonomisk rigtig morgenhilsen :-)
Ernst

Sådan er det mester, du har fanget "princessen" typen, det er de kvinder som ikke syntes men KRÆVER at det er deres ret at bruge penge på dem selv som de har lyst. Hun er nok vant til fra barndommen at få hvad hun vil, den vane er svær slå i stykker.
Jeg vil gerne have at når du går rundt i din stor by, om det er KBH, Odense, Århus osv at du lægger mærke til kvinderne og mændene på gaden, nærmere deres tøj og prøv at regn ud hvor meget det koster. Det vil give dig en billede af at de fleste mænd er på bistand mens kvinderne tjener 50.000 om måneden.
Selvfølgelig er realiteten en helt anden, og du hører med i den gruppe hvis du ikke gør noget. Jeg vil personligt grine af dig hvis du knokler røven ud af bukserne og hun bruger alle penge på hendes mangel på selvtillid.
Behandle kvinder ens som mænd, den er total med på, dvs tag pengene fra hende, kræv at hun betaler dig tilbage snarrest muligt. De er jo klogere end os (siger de), de kan "multitaske" siger de, jamen så lad dem bevise de påstande oglad hende selv tjene penge til sin egen forbrug.
Du bliver udnyttede af en usikker person som sætter sit liv i at være "smart", du er vel bedre end det?

nu, har jeg haft børn de sidste 15 år, så det er fra jeg var 17 år jeg har styret min økonimi uden problemer.
Du er godt nok hurtig på aftrækkeren. Prøv at læse teksten ordentligt igennem inden du skyder løs.
Jeg skrev ,at jeg blev nødt til at tage mig sammen fordi jeg fik børn....
men tror nu det er de færreste 15 årige der bare sådan har styr på alt økonomisk...
men du er nok lidt udover det sædvanlige...

..og ikke nødvendigvis din kæreste.
Det, vi engang kendte som et socialt nærsamfund, hvor folk kom hinanden ved, har idag udviklet sig til et konfliktsky forbrugersamfund, hvor kvinder tror de kan købe sig til bedre selvværd - et selvværd, der er helt nede fordi DE SELV kigger alt for meget på slanke modeller i modeblade.
Prøv at se, hvor mange modebutikker, der ligger i diverse danske gågader idag - og sammenlign så med for 20 år siden, hvor man kunne nøjes med langt mindre - hvor tøj var mere praktisk og det IKKE var alfa og omega at man skulle udsende signaler. Idag er det åbenbart sørgeligt vigtigt at udsende signaler fremfor de ord, man rent faktisk siger.
Idag har modevæsenet total magt i samfundet og mange kvinder har helt overgivet sig til den - i alle aldre, det er ikke kun noget forbeholdt kvinder i 20årsalderen.
Sålænge der er så meget gang i shopperiet vil jeg stille diagnosen: "sygt samfund".
Venligst
A. Nonym

... udfra den reference og de erfaringer man har... derfor kan der være ligeså mange meninger om, hvorfor denne unge pige shopper vildt, som der er mennesker til.
...Til hendes kæreste vil jeg bare sige: Snak med hende. Eneste måde at finde ud af, hvorfor hun gør som hun gør...

Ja, jeg giver dig ret. I dag føler mange at det er vigtigt at profilere sig med det rigtige smarte tøj, de rigtige sko, taske , solbriller, bil og så meget andet. Kan ikke lade være med at undre mig over den diskussion som vi ofte hører i pressen omkring tørklæder som kvindeundertrykkende. Hvorfor ser vi ikke selv hvor meget vi lader os undertrykke af mode???Det må sgu`snart være på tide at vi sætter os ned og overvejer om vi vil være med på den galej!

end de materialistiske i byerne.

"og sammenlign så med for 20 år siden, hvor man kunne nøjes med langt mindre - hvor tøj var mere praktisk og det IKKE var alfa og omega at man skulle udsende signaler. Idag er det åbenbart sørgeligt vigtigt at udsende signaler fremfor de ord, man rent faktisk siger."
For 20 år siden skrev vi 1987. jeg gik i de store klasser i folkeskolen. Dengang i ´87 SKULLE man have: Ball sweatshirt, Converse gummisko eller Nike gummisko (og kun med blåt logo - ellers kunne man lige så godt melde sig ud af samfundet), Levis jeans, Lacoste polo t-shirt og Y-jakke (helst rød), skoletasken skulle være Zalomon og helst overklistret med klistermærker for de dyre tøjmærker og med vennernes autografer så alle kunne se hvor populær man var.
Hvis man formastede sig til ikke at gå i det dyre mærketøj (af pricip eller af økonomiske hensyn, var ligegyldigt) så var man dømt ude af fælleskabet. Man var nul og niks. Og var man, som jeg, uheldig nok til at ikke at have en af de nye cd-afspillere der lige var kommet på markedet omkring det tidspunkt hvor jeg gik i 9.-10. klasse, jamen så var man også nul og niks.
Så jeg må mildest talt stille mig undrende til dit udsagn om "de gode gamle dage" for 20 år siden og at man kunne nøjes med mindre. I mine øjne har det ikke ændret sig en tøddel. Tværimod så er ´80'erne kommet på mode igen. Ikke kun hvad angår tøjstil men også den væmmelige materialistiske holdning der var dengang. Yuppierne er tilbage i en ny udgave. Idag er det de super dyre ekslusive mærker der er på mode. I fatttig-80'erne var de dyre mærker tilstrækkeligt dyre. Idag har vi alle flere penge mellem hænderne, så nu er det de virklig dyre mærker der er hotte. I dag er der et ligeså stort pres (eller større) på de unge, om at de skal have det nyeste elektronik (computer og spil dertil, cd-ere, I-pod fuld af det rigtige musik, den nyeste, sejeste mobiltelefon osv.), de skal gå klædt i det dyreste modemærketøj, som deres forældre har råd til, de skal gå op i de ydre værdier og de unge piger sælger deres sjæl og deres mødom for at få del i alle de ting; for at blive en del af fælleskabet og ikke blive stødt ud.
Jeg har virkelig ondt af den enlige mor/far som ikke kan følge med i det "spil". Og endnu mere synd for den årgang af unge som tror at ydre, materielle værdier er det eneste saliggørende. Butikkerne bugner af varer vi aldrig anede vi manglede og som vi pludselig ikke kan leve uden. Der kører fx en reklame for OBH´s blodtryksmåler og den bliver udråbt som en god julegave! Det er da et eklatant udtryk for overflødighed om noget er!
Det er dog en trøst at hver eneste generation har været bekymret for den næste og "hvad tænker de dog på" og alligevel er det jo gået meget godt ;-)

Det kan godt være at den der tommelfingerregel du stolt vifter med der.Passer på nogen.
Men ikke på de fleste. Kik du i de mænds hjem. Så finder du sikkert en playstation ellerhvad de der spillemaskiner nu hedder. Ikke bare sidste års model men den nyeste og stakke af spil til den. Sikkert en helveds stak elektronik af forskellig art. Så rammer du sikkert over de 50000 kr.
Til svarende elektronik i en kvindes hjem svare til bistanden.
Min tidligere veninde havde et lavt-lønsarbejde. Hun bor sammen med sin kærste. Han læser. Da han var færdig. Meldte han sig ikke engang ledig,for så kunne han risikere at blive sendt ud i et kedeligt arbejde. ( i dag har han en fed løn, pga af jobbet han uddannede sig til). Men han købte rask væk knalddyre harddiske og hvad man nu skal bruge, når man er en flok mænd der spiller på internettet.
Det kunne hendés løn da ikke holde til.Sjovt nok brokkede samme mand sig over der ikke var mælk i køleskabet når hun kom hjem fra job sent om aftenen.Han havde været hjemme hele dagen.
Men i de fik talt sammen og redt trådene ud, det holdt lidt hårdt, for han kom lige fra mors kødgryder.. I dag er de gift, .
Så tænk lige før du spyer galde ud. Bare fordi mænd ligner en lazaron, betyder det jo ikke at han ikke har penge eller puger dem sammen. Men bare at han kan have en anden interesse han smider dem efter...

altså nu kan man jo måle maniodepresivitet på flere parametre end lige tøjindkøb!
Netpsykiater er en side du kan slå maniodepresivitet op og se efter andre mere klædelige symptomer mand på 36 år!

jo, det kunne helt klart tyde på at hun også er maniodepresiv, desværre.. og det er jo desværre de færreste som har sydomsindsigt, dvs. at der ikke er ret mange som kan se, at de selv er syge, og derfor er det svært nog hårdt at snakke med dem omkring det, og evt. at få dem medicineret. hvis hun har arvet det efter hendes far ( det er der 50 % chance for) så bliver det en hård tid at gå i møde.. men prøv at snak med hende omkring det, og at du har bemærket at hun bruger mange penge.. du har ikk skrevet noget om, om hun efter en periode blir lettere depretiv, efter bla. alle hendes køb m.m.?