Min kæreste's ven

Jeg og min kæreste har været sammen i godt 2 år, dog med et brud for nogen tid tilbage. Under dette brud, fandt hun en god ven, som hun til stadighed tilbringer meget tid sammen med.
De går ofte i biografen, tivoli, koncerter, videoaftener, fester i byen - bare de to, og til tider med nogle bekendte. Jeg har ikke økonomisk mulighed for meget andet end at traktere min kæreste med god mad, blomster og små søde breve, skovture, og den slags.
Han, min kæreste's ven, har arbejde (i modsætning til mig selv, der er studerende) og giver hende derfor alt. Han giver tivoli turene, biografen og øllet når de er ude.
Ud over de er ude sammen ofte, så er de meget intime sammen. Selv når jeg er til stede. Det grænser til at selv mine venner finder det akavet. De slås, leger, tér sig, kilder hinanden. Det er tæt og kropsligt, og fyren lægger ikke skjul på at han er masochistisk anlagt og nyder smerte. (Det skal i øvrigts siges begges aldre, såvel som min egen, er 20 eller derover.)
Jeg har bragt det op med hende mere end én gang: jeg bryder mig ikke om at føle mig til grin når hun er sammen med ham. Jeg vil ikke lægge dæmper på hendes morskab, og ønsker ikke at afskære hende fra biograf-ture når jeg sjældent har råd at give selv, men der ér en grænse, efter min mening.
Hun siger jeg ikke skal blande mig i det, at han bare er en ven, men jeg mærker at han kommer tættere og tættere på, og trods jeg har indvilliget i at lade det stå, kan jeg ikke formå at være tilfreds med situationen.
Hvad jeg er ude efter her, er den kvindelige, såvel som den mandlige, mening om den sag.
Er det tilforladeligt af min kæreste at være så tæt med en fyr, at det er akavet og ubehageligt for mig?
Er det normalt at kvinder har fyre så tæt på (i øvrigt er han single) som venner, at det bliver næsten intim, kropslig leg?
Eller er det mig der bare føler mig såret på min mandighed og overreagerer?
- på forhånd tak,
"Eftertænkelig"

Undskyld mig ..... men hvor meget, og hvor længe vil du finde dig i at din kærestes "flirteri" med vennen❓For det er absolut det jeg vil tillade mig at kalde "venskabet" !!!!
Hun er allerede gået for langt,- og du har fundet dig i for meget ..... højst sansynligt fordi du holder meget af hende .....
Du må da kunne gøre det bedre - hun er da ikke noget for dig ..... !!!!
Kom ud af det inden hun sårer dig RIGTIG meget !!!

Det er klart din kæreste, som går for langt.
Og når dine venner tilmed også finder det akavet, så burde det blot bekræfte din uro.
Hvordan ville hun mon selv have det, hvis situationen var omvendt?
Du skal, endnu en gang, tale med hende. Fortælle hende præcist, HVOR dine grænser går og hvornår hun overskrider dem.
Reagerer hun med at sige, at det er dig der overreagerer, så fortæl hende, at det ikke kun er dig der finder det upassende.
Jeg føler med dig. Det gør jeg virkelig. Det er i orden at have venner af det modsatte køn - men her lyder det jo som om, at hun foretager sig ting med ham, som burde være forbeholdt jeres parforhold.
Tal med hende om det. Allerede idag. For dette kan du ikke være tjent med.
Knus herfra.

Hun er ikke for alvor interesseret i dig, når hun er nød til at have en ekstra på banen. Hun leger bare med dine følelser, og tro mig, selv om et eventuelt brud med hende nu vil gøre ondt på dig, så bliver det kun værre som tiden går.
Kh
JEDA
Q på 40+

For jeg er lidt i samme sitivation, her er det bare mig der har en god ven som jeg er meget sammen med, nu har han fået en kæreste og selvfølelig sætter det nogle grænser for hvor tit vi er sammen, men hvor der er hjerterum er der også husrum, så hans kæreste er tit med når vi har lavet aftaler, dog ikke altid for hun stoler på både ham og mig ( skal siges at vi aldrig har haft andet i tankerne end venskab, men er så også hinandens bedste venner og kan tale om alt).
Men jeg holder da lidt tilbage i forhold til når han er alene og jeg ved at han har det på samme måde..
Hvad med at inviterer din kærestes ven til mad en aften sammen med jer, så kan du måske få sagt til dem begge at du er usikker over at de er så meget sammen.

Jeg er for så vidt enig med de ovenstående, men jeg er selv en af de piger med drenge venner, så pas på hvordan du siger det.
Jeg er fuldt ud enig i at hun er gået alt, alt, ALT for langt, fordi at hun er trådt over din grænse.
Jeg har mange tætte drenge venner, vi har sovet meget sammen, holdt i hånden, slåsset og ja det eneste jeg aldrig har gjort med en eneste af dem er at være sammen med dem på nogen som helst seksuel måde. For de er bare venner. Jeg er dog ikke sammen med dem på samme måde mere, for jeg har en dejlig, dejlig jeg ikke vil såre, han har aldrig bedt mig om at lade være, det kom helt naturligt da jeg mødte ham.
Min pointe er at hvis hun virkelig gerne vil være sammen med dig, så burde hun også respektere dine følelser, ligeså vel som du forsøger at respektere hendes. Ellers (og det er jeg ked af at sige)holder hun ikke nok af dig, og så er det, som andre har foreslået, det bedste for dig at komme videre nu, inden det kommer til at gøre endnu mere ondt.
Held og lykke med det!

Jeg har selv været den pige.
Da jeg fandt sammen med min nuværende kæreste havde jeg en utrolig god ven, hvor vi var på samme måde.
Denne ven har altid være glad for berøringer (altså ikke intimt) Men bare altid kærlig. Dette havde min kæreste utrolig svært ved, at accepterer.
I starten nægtede jeg simpelthen at "droppe" mit venskab eller hvad man kan sige med min ven, men efterhånden kunne jeg jo godt se hvordan jeg selv ville have det hvis det var omvendt og min kæreste gjorde alle disse ting med en anden pige. Derfor holdte jeg op....Din kæreste burde også åbne sine øjne....Hun må til at sætte sig ned og se det fra din side.
Be' hende om at sætte sig i dit sted....Få hende til at forstille sig dig gøre det samme med en anden pige...

Hej Eftertænkelig!
Dit indlæg ramte mig lige midt mellem øjnene...
Hvor er du bare forstående og "large" overfor din kæreste - jeg ville for længst være gået helt amok over hendes/deres opførsel, fordi jeg på en måde synes, at den er lidt respektløs overfor dig. Og især fordi du har fortalt hende, hvordan du føler...
Min egen situation er den, at min super dejlige kæreste får mellem 10 og 20 sms'er af en pige fra sit arbejde hver dag, og det går mig sindssygt meget på!! I starten skrev hun til ham om nogle problemer på arbejdet, men i løbet af det sidste halve år er det gået fuldstændig over gevind, og beskederne handler nu om ALT, hvad hun lige render og laver osv. Fra hans side ligger der intet i det, og han svarer også kun yderst sjældent på hendes henvendelser, men alligevel føler jeg mig lidt trådt over tæerne... Indenfor de sidste 14 dage har han 3 gange bedt hende om at stoppe med at skrive til ham, fordi jeg ikke bryder mig om det - men gæt engang, om hun ikke bare fortsætter!!! Hun undskyldte første gang, han bad hende stoppe - men som hun sagde "vi er jo bare gode venner, der fortæller hinanden alt!". Og det er her, jeg tænder helt af på hende!!! For de er ikke gode venner, der fortæller hinanden alt - hun fortæller ham alt, selvom han er ligeglad... Det er hende, der er forelsket i ham og er helt afhængig af at skrive til ham hele tiden! Det går mig sindssygt meget på... Hvorfor bliver hun ved, når han mindst 3 gange har sagt til hende, at hun skal stoppe, før hun for alvor ødelægger vores forhold??
Så, selvom din situation ikke ligner min helt, så synes jeg alligevel, at du opfører dig super pænt i forhold til, hvad jeg havde gjort. Jeg kunne aldrig drømme om at sige til min kæreste, at han ikke måtte have den eller den ven eller veninde, men når det bliver ekstremt - ligesom i dit tilfælde - så har man sgu lov at sige fra, og det skal ens kæreste respektere! Den intimitet, som jeg synes at læse i dit indlæg, hører efter min mening kun til i forholdet til ens kæreste. Jeg ville i hvert fald ikke finde mig i, at min kæreste opførte sig, som din kæreste gør...
Stort knus og en smule medfølelse
Djamilla.

Tak for de pæne ord, og for jeres tid til at svare. Jeg er ikke længere helt i vildrede, som jeg var det før. Jeg har nået en vis konklusion og en handlingsplan til at håndtere det bedst muligt - og er bestemt på at det ikke kan fortsætte på den måde det gør nu. Jeg håber hun vil forstå når jeg bringer det op næste gang jeg sidder og føler mig til grin.
Men tak i alt fald for jeres tid og svar.
"Eftertænkelig*

Jeg har et sådant forhold til en pige der har en kæreste. Skal jeg tolke den nærhed hun viser mig som om hun måske har følelser for mig eller at hun blot søger bekræftelse?