min papsøn slår min søn!

min kæreste har en 15 årig søn som kommer på weekend her hver 14 dag.
Jeg har en søn på 10 år som bor hos os.
Min kærestes søn og min søn har kommet godt ud af det i starten, men jeg har bemærket at min søns kæreste har behandlet min søn meget nedladende og kommet med personolige arrogante bemærkninger igennem et stykke tid. Jeg har også indtil flere gange forhørt mig hos min søn da jeg har opdaget blå mærker på hans krop hvor de er kommet fra.
min søn har flere gange sagt at han ikke vidste det´, men jeg har så erindret weekender hvor min søn har fortalt at min kærestes søn slår ham , gir ham lammere osv selvom de ifølge min søn bare har sloges for sjov.!
Jeg har sagt til min søn at han skal lade ham være hvis han ikke gider at snakke og bare vil være på sit værelse. Der er han i øvrigt det meste af tiden når han besøger os. Hans far søger ham sjældent når han er på besøg og er af den mening at han selv må komme hvis han vil noget!
Netop nu, skriver min søn en sms til mig mens jeg for en kort bemærkning er kørt efter lidt lørdagsslik. Han skrev at han ikke ville have min kærestes søn til halvbror mere fordi han har trampet på ham og revet i hans hår!
Jeg kommer hjem og fortæller min kæreste at han må tale med sin søn om hvordan man behandler hinanden for det vil jeg ikke have.
Min kæreste siger at min søn sku da også er ulidelig og at jeg sku da selv kan sige det. Jeg siger at uanset hvad , så berettiger det ikke nogen i at mishandle hinanden, og at det er hans søn og ligesåvel som jeg, så må han også tage sig af hans søns opdragelse. Jeg gør min kæreste opmærksom på at jeg flere gange har hørt ham tale nedladende og arrogant til min søn og at han før har slået ham hårdt.Jeg gentager at jeg gerne vil have at han taler med sin søn for havde det været min, så havde jeg gjort det samme. Det vil jeg simpelthen bare ikke have at han kunne finde på!
Min kæreste er nu kørt, uden at sige noget.
Hvad gør jeg lige her ?

Du burde have din kærste til at opføre sig ansvarligt DET ER HAN`S PLIKT SOM FAR at opdrage sin søn men hvis han ikke magter det skulle du måske sætte et ultimatum for ham så han forstår du mener det alvorligt (han´s søn Skriger efter opmærksomhed) er selv skelsmisse barn så ved hvordan han har det

Min kæreste siger at min søn sku da også er ulidelig
HVORDAN kan du være sammen med en mand, der synes din lille dreng er ulidelig ??????

Min kæreste er nu kørt, uden at sige noget.
Hvad gør jeg lige her❓
DU vælger NATURLIGVIS at sætte din dreng i 1 række, havde det været min mand der havde behandlet min datter så ligegyldigt, være pisse ligeglad - og havde sagt hun var ulidelig, så var jeg fandme flyttet !
Dit barn har ikke valgt denne mand, han har ikke valgt at i skal bo sammen med den lede stodder, og han store møgunge !
Havde det været mig havde jeg dælme taget fat i kraven på den unge herre, og havde fortalt ham med store ord der ikke kunne tages fejl af, at rørte han min unge igen, ville han få nogle på låget, så han aldrig ville glemme det igen !
HVAD LAVER DU DOG SAMMEN MED DEN MAND ????????
Hvis dog dit barn, at han er det vigtigste menneske, hvis hans mor ikke skulle gøre det, og derved give ham selvværd, hvem skal så ????
Hvad venter du på ?
Ayla

Jeg har flere gange gjort ham opmærksom på at hans søn nok havde brug for at være sammen med ham når han er på besøg og jeg er jo den der altid spørger om ikke vi skal det ene eller det andet, ikke min kærestes forslag.
Han har flere gange sagt som svar, at han sku da selv må vide hvad han vil og gør han ikke det´er det ikke min kærestes problem!
Min kæreste mener at hvis han keder sig eller ikke ville bryde sig om at være her, så kom han jo ikke!
Jeg ser bare noget helt andet, men det vil min kæreste altså ikke forstå.
Og nu er jeg ked af at det går ud over min søn, som jeg ved altid har lært at behandle andre ordentligt.

Tak for "sparket".
Jeg har selvfølgelig snakket med min søn om episoden med det samme jeg kom hjem.
Han fortalte mig hvad der var sket og jeg brød mig ikke om at høre hvad jeg hørte, og ham har jeg sikret resten af aftenen, ved at bede ham om at lade være med at søge ham igen, altså at undgå at blive behandlet sådan!
min kæreste er netop kommet hjem, ham siger jeg mine alvorsord til nu, og så sætter jeg grænsen her!
Endnu engang tusind tak..............var er sku helt lidt i chock over både han handling og reaktioner...

Vær ikke halvhjertet i det du gør… Gør tingene fuldt ud!
Sælg din søn til videnskabelige eksperimenter til gengæld for lidt kortvarig opmærksomhed.

For dit barn er ikke tjent med at vokse på med en mand der finder ham ulidelig - hvordan kan han finde på at sige det til dig, om din lille dreng ?
Han er ti år gammel og så afhæning af sin mor !
Min datter fyldte 9 år i mandags, og er en meget følsom, klog pige - hun ville blive knust hvis min mand udviste sådan en ligegyldighed overfor hende.
Og mit hjerte, mine følelser ville fryse til is, hvis min mand sagde sådanne ting om mit aller dyrebareste !
Husk at brøn kan fornemme alt det, der ikke siges højt. Finder din mand din søn ulidelig ( hvad fanden er det dog for en glose om et barn ???? ) så kan din søn godt fornemme at han ikke kan lide ham.
Han lyder i det hele taget som en elendig far !!!!!!!!
Hvad vil du dog med ham kære medsøster ?
Muligvis er brugernavnet "Løvemor" optaget, men den kære løvinde er ikke den eneste der kan blive særdeles skrap :)
Mangler du en til at forklarer fornuften ind i papbroren, siger du bare til - jeg ville nyde at hive ham i buksegylpen, og klemme meget hårdt til og imens han blev blå i hovedet forklarer ham at hvis han ikke holder op med at slå, så ondulerer jeg hans pinociokugler på samme grufulde måde som man gør ved smågrise af hankøn 😉
Hi Hi, behøver jeg at fortælle at jeg har rygtet som den skrappe mor på vejen, hvor vi bor - ingen er grimme ved min datter.
Ayla

Din omsorg for din datter er helt sikkert fornuftig … men alting med måde.
Jeg kan levende se for mig, hvordan din datter kan udnytte, at du er kendt som den skrappe mor på vejen.
Hun skal jo opleve socialkontrol fra andre end sin mor.
. . o O ( jeg må hellere passe på mine pinociokugler, inden jeg får sagt for meget 😃 )

give dig ret i det du skriver! Hvis det var min søn,blev der sat en stopper paa allerede første gang! Ungen lider,fordi moderen er for svag og burde snarlig indset,at hendens søn paa ti ikke skal leve under de omstaendigheder.At en femten aarig knøs behandler en mindre paa den maade,skal ikke ske og der burde saettes en stopper med det samme.Gud hvor ville jeg blive gal hvis det var min søn som blev behandlet paa den maade! Alle undskyldninger hun har, kan ikke bruges til noget som helst.

hvordan kan DU finde på at behandle andres børn sådan, når de ikke må behandle din datter sådan? moral er godt, dobbeltmoral er åbenbart bedre.
du er da et ufattelig dårlig menneske.
Og JO nogen børn kan være ulidelige, dermed siger jeg ikke at papmors søn er, men nogen børn er. tit dem der er forgudet overdreven meget af deres forældre så de ikke ved at verden handler om at andet end dem.
Har ingen tænkt på at den ældre bror måske har det rigtig dårligt, at han føler sig udenfor, ensom og forsøger at få opmærksomhed på den måde. var det måske ikke bedre at tale med ham omhvorfor det er sådan og hvordan det kan blive anderledes?
En papmor bør også ha respekt for sin papsøn.

Når din kæreste reagere med så barnligt adfærd, og kalder din søn ulidelig, og intet ansvar vil tage, så må du drop ham. Din søn lider, og han har brug for din kærlighed. Din søn er vigtigst. Så hvis problemet ikke kan løses, hvis kæresten ikke vil få sin søn til opføre sig menneskeligt, så fuck ham. Fyr ham. Væk med ham. Han lyder som en idiot. Derfor er hans søn voldelig og dominerende. Du skal ikke finde dig i det!! Og det er op til dig om DIN søn skal finde sig i det... Du er nøglen.

et dårligt menneske - du er da en sand menneskekender 😃
Hvis du kigger på mit indlæg vil du jo kunne se en humørikon der blinker - du tror da vel ikke at jeg ville være på fri for, hvis jeg vitterlig mishandlede børn 😃
Det kaldes ironi - det er derfor man benytter smeilyes kloge 😉😉😉😉😉
Ayla

så min datter ved udemærket godt at man opfører sig ordentlig og behandler andre mennesker som man selv vil behandles, så nej, hun udnytter ikke at jeg er en rappenskralde.
Og jeg skælder heller ikke ud for ingenting, jeg er for det meste meget rolig og omgængelig - og vi har altid huset fyldt med børn, de elsker at lege her, og synes min datter har den sødeste mor ( de tør ikke sige andet )
Ej pjat til side, børn kan godt lide voksne der udsender klare signaler, og sætter retfærdige grænser.
Min datter er 9 år jeg er 30 år, så jeg er ikke så gammel at jeg ikke selv kan huske hvordan det er at blive holdt udenfor, og mobbet - og det vil jeg ikke have min datter udsættes for, men jeg vil sku heller ikke have hun udsætter andre for det.

Mit hjerte frøs til is, det var netop det´der skete. Både ved den handling som min søn blev udsat for men også det jeg fik retur fra min kæreste.
Følgende er sket siden.
Jeg meddelte min kæreste at jeg pludselig havde fået flere problemer på een gang!
1) at han gik uden at sige noget og dermed svigtede hele situationen, at tage ansvar.
2) at jeg forventede at han taler med sin søn om det her og jeg fortalte den version jeg fik af vide af min søn.
3)at det ikke berettigede ham til at købe øl for at drikke, hvilket jeg erfarede at hans tur havde handlet om. Han havde været oppe efter øl, og gik så i haven for sig selv!
Jeg har ikke talt med ham siden og han har ikke talt med sin søn.
Jeg har spillet spil med min søn, og vi har spist chips og drukket sodavand. Det var sådan et spil som handler om hvor godt man kender hinanden.[f]Min søn kender mig ret godt og var god til at argumentere for sine valg på mine vegne, det var en dejlig oplevelse. Jeg ramte også meget godt ham.
Kan huske at vi spillede det spil med min kæreste og hans søn for noget siden og ikke een af dem kunne relatere til hinanden, hvilket overraskede mig!
Vi har leget med vores katte og nu er han kommet i seng og sover.
Min kæreste er gået en tur for sig selv, og jeg sidder så her og skriver.
Er faktisk ret gal i skralden, men har også en uro indeni!
Tak Ayla, for din medvind her, det har jeg brug for.

...at børn kan godt lide voksne, der udsender klare signaler og sætter retfærdige grænser. Det oser jo af tryghed.
Men acceptere du også nogle gange, at de din datter bliver ”sat på plads” af andre børn – selvom, det sker på en upædagogisk måde? – Og acceptere du, at din datter nogle gange sætter andre børn på plads – også selvom, det ikke sker efter diplomatiets bedste regler?
Ellers mister din datter jo en socialkompetence.

Jeg har på ingen måde behov for at forsvare mig selv, men jeg har givet min kærestes søn både opmærksomhed og omsorg, laver mad til ham, er den der tager initiativ til samvær hvor vi alle kan være med, har mødt ham med tillid, og modtaget ham som en del af vores lille familie.
Jeg har opfordret min kæreste gentagne gange til at have mere kontakt med ham, ikke kun på et høøøøjt intellektuelt plan men også på det følelsesmæssige og ihvertfald at vise at han vil ham.
Det har jeg ikke set så meget til og jeg har vel opgivet at det længere er mit ansvar!
Han må igang, og dette her må være hans bord. indtil videre er det lykkedes ham at undgå alle konflikter, alle mindre heldige sider ved hans søn som han burde rette lidt op på.
Feks er hans søn enormt arrogant og har et ordforråd som en meget intellektuel voksen, og han forstår at bruge det´. Han kommer her og får lov ikke at hjælpe til med noget som helst, men får sereveret alt som et førsteklasses hotel. Han skal ikke gøre rent på hans værelse, det gjorde hans far så for nyligt efter næsten et års besøg!
Han stiller ingen krav til ham, men beder mig om at min søn skulle nærmest stå stuen ret hvis det stod til ham, ( det gjorde det så ikke)
Min kæreste bliver vred på mig de gange jeg har forsøgt at gøre ham opmærksom på dette samt en del mere, og siger at jeg ikke skal blande mig og hvis jeg er utilfreds med noget så kan jeg selv sige det til hans søn, for han har sku ikke bedt om al det lort fra mig....jeg får det ubehageligt når det sker!!!
hmmmmmmmmm..sidder egentlig og får det ret elendigt!

Fik lige en sms fra min kæreste. Han går tur på stranden. hmmmmmmmm kl er nu 00.15 og han gik ved 23 tiden, efter dette!!!!.......løste ikke konflikten,,tog intet ansvar men søgte sig selv og sit eget selskab....hmmmmm...jeg har fået noget at tænke over!
Min papsøn er nu også gået i seng, han kom ikke og sagde godnat, men det behøver man heller ikke iflg min kæreste..........man behøver slet ingenting!

Du skrev at din kæreste var kommet hjem, men nu går han en tur. ??
Hvad mener du.?
Hvad gør han.? Har han været hjemme, eller hvad.?
Det er ret seriøst det her.

Ja....han kørte uden at sige noget først på aftenen, lige efter at jeg havde sagt hvad der var sket og bedt ham tale med sin søn. Du kan læse mine indlæg igennem igen.
Derefter skete heller intet han kom tilbage havde købt øl og gik i haven for sig selv og jeg fik igen sagt hvordan jeg pludselig så at jeg havde fået hele 3 bekymringer ud af både hans og hans søns adfærd..ja 4 faktisk for den første gik jo udover min søn!...og efterfølgende er det er så endt med at han gik tur alene hvilket han meddelte mig i en sms....på stranden skrev han.
Jeg svarede ham ikke, for synes ikke han skal have mere opmærksomhed fra mig når han håndterer hele situationen på denne måde.Det er jeg ellers ret god til at give ham og måtte næsten bide mig selv i armen for at holde mund da han kom tilbage og bare gik direkte i seng.
Jeg tror at han har drukket mens han var væk............hans måde at gribe tingene an på, eller rettere at undlade at gøre noget!

Jeg har en knude maven der bare vokser lige nu!
Det her skal han bare ikke gøre.........hvordan kan han være sådan ?
Det nytter ikke at sige mere idag.......han er gået i seng.
Men i morgen, vil jeg ikke fravige det jeg mener er ret og rimeligt i den her situation, han skal ikke luske væk og undgå sit ansvar, det vil jeg simpelthen ikke finde mig i.
Jeg tør godt holde på mit denne gang, og aftaler her og nu med mig selv at han ikke skal få den vendt om på mig på nogen måde........for så vil det jo sige at han acceptere at hans søn behandler andre mennesker så respektløs, krænkende,arrogant, nedladende også hans egne familiemedlemmer..min søn!
Sådan vil jeg ikke have familierelationer og det må han bare kunne indse.
Går i seng og forsøger at få noget søvn......æv hvor har jeg det bare rigtig rigtig træls indeni!!!

Nu må i på banen allesammen... Din kæreste måtte forlade huset og drikke på stranden, DU har ikke kunnet få ro - hele dit privatliv er pludselig i farezonen,, din 10 årige søn har formentlig spekuleret og tænkt, at al balladen er HANS skyld, og den 15 årige sidder for sig selv og mangler opmærksomhed - HANS far GIK (igen..) og viste dermed sin manglende opbakning.
STakkels allesammen.
I blir NØDT til at sætte jer og få klarlagt, hvad der er sket, og hvad I skal gøre, for at I sammen kan blive en god familie. (igen ?)
I mangler klart nogle fælles aktiviteter - gode oplevelser - fodbold på stranden mellem far (papfar) og søn (papsøn - og evt. papmor, leg i haven - fælles madlavning osv... så ALLE får en familiefølelse -
Tænk på den store - altså den 15 årige, der hver 2. uge er hos sin far i weekenden, og faktisk kan sidde på værelset - bare komme frem til måltiderne og så passe sig selv igen.
Han er da helt naturligt jaloux - det er jo ikke HAM, der har HANS far hver dag - næææh, det er kærestens søn, der ovenikøbet også har sin mor hver dag.
Ingen forventer noget af ham, han er der bare og ønsker nogen hans tilstedeværelse eller deltagelse❓ (ikke meget tyder på det...ihvertfald liiige nu)
Desuden ER han jo TEENAGER - oh i dën periode er INGEN nemme -egentlig er det jo fantastisk, at han stadig GIDER komme, at ikke kammeraterne, sporten eller andet tar´ hans fritid.
HAN savner sin far.
Når alt dette er sagt, HAR i jo været velfungerende - i HAR spillet lidt sammen osv.. men i MÅ give hinanden opmærksom og lytte til hinanden - allesammen.
OPstil et scenaria med ønskebilleder - I, de VOKSNE, må lige tale lidt sammen først og lægge en strategi, og vis så, at I er ENIGE om at ville jeres FAMILIE - sammen, allesammen.
(Hvis i er det❓)
SÅ snakkes der - jaaah, i kan godt nå det idag - lad alle få taletid - evt. ved at tage en grydeske - så kun den, der har skeen, må tale - og TAL UD - og om hvordan i skal ha det i fremtiden. Som familie med far og mor og papmor og papfar.
TROR også, at det måske en ide, at far og søn evt. tog i biografen sammen alene - til fodboldkamp osv.. kvalitetstid bare DE to - hverdagsaftener.
(så kan I jo også foretage jer noget sammen - i JERES tid)
Ønsker jer allesammen en dejlig familie - Pas på jer [f]
p.s. VOLD kan aldrig accepteres - men der er forskel på vold og vild leg - tal nu sammen, så i kan finde ud af, HVAD der skete.

- Bare kommenterer dig.. - Hvor godt skrevet.. - og til opretter en tanke herfra, at I alle finder en løsning på rodet ...
- Fra opretter her har du/I nogle gode tanker/ideer, at arbejde ud fra...
/Mummi

Det var også min første tanke og har været det længe, den med familierådet.
Jeg forsøgte også dette for noget tid siden og hvor jeg kom med forslag om at vi alle 4 på skift skulle bestemme hvad vi kunne lave i weekenderne incl hvad vi skal spise og på skift lave maden.
Jeg tilføjede at den / dem der havde "weekendplanen" skulle accepteres af den/dem der ikke havde, fordi jeg forventede at det nogen gange ville være sådan, at forslag ikke var i alles interesse.
Uanset så skulle man deltage, med mindre det var noget som ikke var muligt af den ene eller den anden grund.
Første weekend valgte min og min kærestes søn både aktiviteter og måltider og de skulle også lave maden. Allerede her gik det galt, for min kæreste var imod forslag til aktiviteter og da de af mig fik frie hænder til at lave mad, blev det´også ham for meget! Han flippede fuldstændig ud over køkkenet, at det lignede en orkan!
Jeg syntes de havde gjort det flot og maden var i orden, så skide være med oprydningen, det ved man da hvad er´.! Det vigtige for mig var, at de to kunne noget sammen!
De havde gjort deres bedste og var stolte af resultatet, at have fremstillet et måltid til os alle. Men det så han slet ikke. Istedet blev oprydningen det´som fyldte og han skældte og smældte og begyndte at rydde op før vi kunne spise, med det resultat at maden blev kold og de to drenge så ikke spor happy ud. Jeg selv, havde det elendigt på deres vegne, jeg kunne ganske enkelt føle hvordan de havde det´. det var ikke rart.
Jeg forsøgte at tale episoden igennem med min kæreste, at åbne hans øjne, men han holdt på sit, at sådan et svineri ville han under ingen omstændigheder være med til igen!
Så det ebbede lige så stille ud.
Jeg synes jo at børn skal lære at lave mad, og har haft min søn med til at deltage så han idag i en alder af kun 10 år, faktisk mestrer at lave op til flere forskelige retter mad. Det synspunkt deler jeg så ikke med min kæreste fordi han fokuserer på det negative, men som jeg ser det, bare ikke rummer det overskud der skal til.
Faktisk når jeg tænker nærmere over det, så er mit eget aktivitetsniveau i forhold til min egen søn også blevet reduceret. Jeg har ofte fornemmet at min kæreste ikke bryder sig om at jeg foretager mig noget med min søn, ja altså bare at snakke med ham, at han hygger sammen med mig, så har jeg flere gange haft følelsen, at det er til stor irritation for min kæreste! Det kommer til udtryk i hans favisende facon overfor min søn og udtalelser om hvor ulidelig han synes at han er´. At han er et pattebarn...gør nar af ham hvis han kalder "moooar" når han lige "efterlyser mig", vil ikke have at han græder hvis han gør det´, ja der er pludselig flere episoder der popper op i min erindring!
Jeg har vist fået problemer af de helt store!
Jeg har brugt rigtig meget tid på at forklare mine menneskelige synspunkter udfra de situationer der er opstået hvor jeg har oplevet den adfærd fra min kæretes side, men jeg taler vist for døve ører!

Har godt nok ikke læst alle indslag, men din papsøn er i en vanskelig alder. Han føler sig måske lidt til overs hos jer og måske heller ikke særlig brugbar. Og nu skal du ikke stole på hans fars evner, dem har mand simpelhen ikke. Hvis du vil have det til at fungere, så må du selv klar den. Har også en papdatter på tolvte år og kom selv med en lille søn. Begyndelsen var lidt svært, fordi jeg havde ingen fornemmelse hvad jeg kunne forvente af en dengang femårig. Men vores forhold blev dannet med, at hun var utrolig glad for at male, og så spurgt jeg hende om hun ikke kunne tænke sig at male et billede af sig selv til min dengang 2 årig søn, fordi han savnet hende så meget, når hun ikke var der. Dermed blev hun til den stolte storsøster, hun var simpelhen nød til at føle sig som en vigtig del. Sammentidlig har vi en regel hos os, at når der en der vil være sig selv, så er det på den pågældenes værelse, og det er strengt forbudt at plage den pågældende.
Nu er din tilfælde lidt anderledes, da din papsøn er så gammel, men er der ikke noget han er klog på? F.eks. computer, spil, mobiler osv. Kunne du ikke prøve at for en god råd hos ham omkring en af de der ting, så han føler at han er noget værd i jeres liv.
Der er rigtig mange muligheder, og når du har fundet det rigtige, så bliver du bare ved.
Jeg tror for øvrigt ikke, at det er så meget galt med din papsøn, men kærsten har nok noget problemer..... knus til dig