Min veninde aflyser hele tiden

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe dette an. Jeg har en veninde der aflyser vores og andres aftaler hele tiden. Hun begrunder det med (stort set hver gang) at hendes arbejde har ringet og bedt hende om at tage nogle flere vagter og så kan hun ikke sige nej og har brug for pengene (selvom hun har en opsparing på 150.000 kr), da hun lige er flyttet ind i en lejlighed. Men det er næsten HVER gang at hun aflyser og det gør mig faktisk ked af det nu. En af mine bedsteforældre er lige død og jeg har netop brug for lige at have nogle veninder omkring mig nu og hun er mægtig god at snakke med og jeg har været naiv og tro at DENNE gang aflyser hun ikke, men nej også DENNE gang aflyste hun med samme begrundelse. Hun siger at hun får dårlig samvittighed over at sige nej til arbejdet og at hun er dum at gøre det osv. Men hvorfor gør hun det så, hvis hun godt ved det er dumt. Men hvis hun nu har brug for de penge til at istandsætte lejligheden, så vil jeg heller ikke presse på. Men jeg undrer mig bare over det når hun har en opsparing på så meget og i en alder af 22 år.
Skal jeg sætte hende stolen for døren eller har I en anden plan eller godt råd?

hun er åbenbart ret ligeglad med aftaler og med sine venner siden hun så tit prioriterer penge højere. Det lyder altså som om du må sige det til hende for at få en afklaring. Jeg ville da aldrig svigte en veninde hvis jeg vidste hun havde brug for mig. Undskyld, men hun lyder altså lidt underlig. Men når man holder af en veninde/ven så er man mere tilbøjelig til at tilgive hvad som helst.
Jeg har ikke hørt om andre der har så stro en opsparing i den alder, så hun mangler da ikke penge og de kkan jo altid tjenes ind igen en anden dag. Det behøver jo ikke lige være de dage hvor hun har lavet aftaler med andre og slet ikke en veninde der har brug for hende.
Er spændt på at høre hvad de andre siger, inden jeg ser mig alt for gal på din veninde ;0)

Fik bare lige en tanke, som jeg slet ikke ved, om der er hold i, men nu får du den lige: Du skriver at din veninde er sådan én, der er rigtig god at snakke med. Men husker du og andre så også at spørge til hende...sådan rigtigt? Det kunne jo være, hun gik og var ked af det eller havde det dårligt, men bare har fået rollen som "veninden der er god til at lytte til vores problemer"? Grunden til at jeg nævner det, er at jeg selv har været sådan en veninde, som alle andre har tæret på, men som aldrig selv er blevet spurgt ind til - og det resulterede netop i at jeg trak mig fra dem og aflyste vores aftaler, fordi det var for opslidende.
Det kunne jo være, der lå noget bag og at den med arbejdet bare er en undskyldning... Men som sagt er det bare et skud i tågen.

Jeg kunne heller ikke lide at sige nej tak til ekstre vagter i starten på mit gammel arbejdet og de pressede virkelig også en til at tage vagterne så spørg hende om det er på den måde for det kan sgu godt være hun har det dårligt med det men hun burde være der for dig, specialt hvis din bestefar lige er død ! sååå prøv at lyt til hinanden.

Jeg kender også den pige alt for godt... Og det er faktisk en hæslig situation.
Man vil gerne være der for vennerne, men de virker egentlig som om de er ret så ligeglade med en selv..De lægger ikke mærke til man har brug for dem, og man føler sig egentlig som et svin, fordi man gerne vil have de bare lige spørger "hvordan har du det egentlig?"...
en anden ting er.. Jeg har selv en chef, som bliver noget så sur, hvis man ikke tager en vagt når hun ringer. det er sq ikke sjovt.. og hvis man som mig er opdraget til at arbejde og gøre sit bedste, så er det lige som hvis du satte en kniv for halsen på mig. Ligegyldig hvad svigter jeg.
Pengene.. Det kommer jo egentlig ikke dig ved med de penge. om hun havde 150 eller 150000 er lige meget. (du ved vel hvad jeg mener) det kan være hun har en ide om hvad hun vil, og ved hvad de skal bruges på. Hvis hun lige har brugt en masse penge på lejligheden, er det da let at føle sig fattig i forhold til før.

.......èn kan jo undre sig...... !!
..er hun indenfor "servicefaget" ???

har nemlig selv stillet mig spørgsmålet men hvis jeg spørger ind til om hun har det ok, så siger hun ja og hvis man spørger mere indgående, så siger hun stadig ja. Og hun ved jo at jeg altid er der for hende hvis hun har problemer og hun plejer nu også at komme med dem, hvis det er. Men jeg kan godt forstå jeres tanke

Hun er nu ellers typen der normalt godt kan sige nej og arbejdet er gammelt men hvem ved...
Jeg må prøve at ringe til hende og spørge om vi næste gang kan holde aftalen, bare så jeg jo også har noget jeg kan regne med :0)

ingen tilkaldevagt. Hendes arbejde ringer bare og spørger en gang i mellem om hun kan tage nogle ekstra timer

det er jo stadig ikke i orden at aflyse hele tiden. Så kan man jo heller ikke stole på hinanden længere og det er jo heller ikke noget holdbart udgangspunkt.
Jeg er der for hende når hun har brug for det og tror nok mere det er mig der er sådan en veninde folk kommer og snakker med, så derfor bliver jeg rigtig ked af det når folk bare tror jeg er sådan en ting der er der når de har brug for det :-/ Og så kan de bare droppe mig hvis det ikke lige passer ind i deres kram

Sig det til hende!
Sig: "Hør her.. Jeg vil ikke presse mig på, men lige nu har jeg simpelthen bare brug for at vide at du er min ven, og at du er der for mig! Jeg har det rigtig skidt og har brug for dig."
HVis hun ikke reagerer på det, så skriv!