Min verden faldt sammen

Jeg sidder her, grædende og uforstående.
For 2 timer siden blev jeg ringet op af politiet, der fortalte at de havde anholdt min søn under et indbrud på hans egen arbejdsplads!
Han er 16 år, havde en masse drømme om uddannelse job karrierer osv.
Han startede Handelsskolen her efter sommerferien, fik et rimeligt godt betalt arbejde 3 dage om ugen, havde fået scooter til hans 16 års fødselsdag og han opførte sig som han plejede.
I aften skulle han så overnatte hos en gammel klassekammerat, og jeg kørte ham derud, fordi hans scooter er itu pt.
Aldrig nogensinde før har han lavet noget ulovligt!
Og så nu...hans egen arbejdsplads!!!
Vi har tit talt om alle de "idioter" der ødelægger deres fremtid med at have en plettet straffeattest, og han var selv så glad for at der gik løn ind på kontoen hver 14.dag.
Jeg føler at hele min verden styrter sammen lige nu..Hvad sker der for ham..HVORFOR HVORFOR HVORFOR???
Jeg blev oplyst af politiet, at de var to om det, men at de ikke vidste hvem den anden var.
Det vidste jeg selvfølgelig godt, når jeg selv havde kørt ham derud for at de skulle hygge sammen til i morgen.
Jeg kørte derfor ud, talte med den anden knejt, vi fik vækket hans mor og blev enige om, at det var bedst at han selv meldte sig inden politiet kom og hentede ham
Jeg ved nu, at de har kørt min søn til et venteværelse, hvor han skal være til i morgen, hvor de vil fremstille ham.. Derefter kan han komme hjem.
Jeg ved også, at han garanteret sidder og har det af helvede til nu.. skammen over det han har gjort. JA selvfølgelig skulle han have tænkt på det, inden han rodede sig ud i det lort.
Lige nu er jeg alene om det hele, sidder bare og stirrer ud i natten, tænker, hvad har jeg mon gjort galt, kunne jeg have forhindret det, kunne jeg have gjort noget andet??
Tænker på, at han også lige nu er dybt ulykkelig selv om det er selvforskyldt, han er jo stadig min "lille" knejt inderst inde i mine tanker.
Jeg er så ked af det...
Hvorfor skulle det ske.. føler ikke jeg kan gøre noget lige nu.
Hold op hvor gør det ondt inden i mig

har virkelig også ondt af dig. Det er en grim en at få lige i hovedet. Nu må alle så bare håbe, at det her var lærestregen som gør, at han fremover holder sig på den rigtige siden af loven.
Men jeg føler med dig, og lidt med din knejt.

at trøste dig,jeg kan så godt forstå at du er ulykkelig.
Lad nu din søn tage sin straf og lad os så håbe på at det var første og sidste gang,han skulle være smart og prøve det.
Du skal ikke bebrejde dig selv,du har ikke kunne forhindre det.
Jeg ville gerne give dig et knus og tale med dig.
Få nu din dreng hjem og få talt ud om det.Det vil løse sig.
Den store hånd glatter alt ud.
De kærligste hilsner
Drude

jeg har tudet så meget før som nu i nat.
fryser, ryster og kan slet ikke tro det er sandt alt det som sker lige nu.
forestiller mig hele tiden, at han ligger med sine lange ben stikkende ud fra dynen nede i sin seng.. kan slet ikke forestille mig ham sidde i en lille detention lige nu og stirrer ud i luften.
Aner ikke hvornår der sker videre i sagen, hvornår han skal fremstilles.. er så træt så træt, men kan alligevel ikke sove.
Kan slet ikke overskue at skulle gå på arbejde mandag morgen, har sådan lyst til at fortælle min arbejdsgiver hvorfor jeg sygemelder mig, men samtidig føler jeg også det er så flovt det her.
LIge nu vil jeg bare så gerne have ham hjem, få ham i seng så han får sovet, og så må vi tage den derfra.
Men tak for jeres forståelse, var også lidt bange for at få en spand l... i hovedet af nogle herinde..men trængte sådan til at få sat ord på alt det kaos lige nu.

Jeg er meget ked af det på dine vejene.
Et godt råd til dig, tving din søn til, at han sammen med dig skal gå ud på sin arbejdsplads, og give dem en undskyldning. Det vil ikke værre rart, men så forstår han alvoren af det, han har gjornt. Da han så skal se dem i øjene, som har stolede på han, og han har svigtede.
Jeg sender et stort knus og gode ønsker for fremtiden til dig.
Mvh mille

Det må da være en virus der er kommet i drengenes hoveder? En fejlprogrammering der må kunne rettes?
Stakkels børn. Jeg er sikker på der er tale om tåbelige drengestreger. Ved du om de havde drukket lidt? Den slags har jeg da erfaring for, kan forvirre tanken på hvad der er dit og mit, for ikke at tale om dømmekraft!?
Hold fokus på at det kunne være værre. Tænk om han havde været på sin scooter, tænk om de havde drukket eller taget stoffer eller han havde været oppe at slås.
Som det er nu, kan skaden rettes op, han har ikke gjort nogen fortræd.....Oh jo mor! Den bløder. Forklar ham hvor ondt du har i sjælen, når du får ham hjem.
Jeg føler virkelig med dig og din knægt.
Men det skal nok gå, tiden læger alle sår.
Venlige tanker Løvemor

Det var dog også en forfærdelig opringning at få.
Har du ikke mulighed for at tage ned på stationen og tale med betjentene og høre hvad sagen drejer sig om.
Et indbrudsforsøg er selvfølgelig galt nok, men han er 16 år, og jeg tror mange 16-årige eksperimenterer med sig selv, deres kammerater og deres mod, uden at tage konsekvenserne særlig højtideligt, før fælden klapper.
Har du slet ikke nogen, der kan være hos dig nu, en søskende eller veninde eller hvad med kammeratens mor, som må formodes at være lige så rystet.
Jeg håber også, som en anden debattør nævner, at det bliver en lærestreg, der sætter punktum for den slags 'unoder' en gang for alle, samt aftryk i hans unge sind.
Og så tror jeg, det ville være en god idé, hvis han tog ned på arbejdspladsen og beklagede, at han har klokket så allerhevedes meget i det. At han tør se dem i
øjnene.
Verden går ikke under af dette, det er kun lige nu, og jeg kan godt forstå, du ligefrem har fysisk ondt. Se du bare at få grædt godt og grundigt ud. Han får brug for dig, når han kommer hjem.
Han lyder jo ellers til at være en fornuftig dreng med drømme og fremtidsplaner!
Jeg ville sygemelde mig på mandag, som du overvejer. Men om du skal betro dig til din arbejdsgiver eller ej, må afhænge af det tillidsforhold i har opbygget til hinanden.
Vh jette-

også det vært tænkelige,når ens børn kommer ud i sådan noget.
Men jeg tror helt bestemt at de to drenge, har skullet spille smarte,og de har jo været alt andet end smarte.
Jeg er sikker på at din søn er færdig med de julelege.
Kan du nu lave dig en kop kaffe og få lidt ro på dig selv.Jeg er klar over det er lettere sagt end gjort,men du kan jo ikke gøre for det.
Nu er det heldigvis sådan,at når han ikke er kendt af politiet,så ved de godt at det er drenge streger,og de kan måske nøjes med at give ham en skideballe.
Hvis det hjælper dig,så tag ind til ham og se om du kan få kontakt.Det kan måske hjælpe dig at se ham.
Det er en grusom søndag for dig.
Dagens tekst i kirken handler om kærlighed,og selvfølgelig også om kærligheden til sine børn.
Jeg sender en hilsen op ad,og håber alt det bedste for dig.
Kh.Drude

I har været med jeres ord..
Det har virkelig lettet lidt på den smerte der stadig er.
Nej, havde desværre ikke nogen at være/tale med i nat om det.. Har ikke rigtig noget familie, min mand døde for 8 år siden, og har været alene med knejten siden da.
Fik hvilet mig lidt trods alt, nu er det atter lyst uden for, har sat kaffen over, taget et par hovedpinepiller..kors hvor får man dog ondt i hoved af at tude så meget.. ligner en hængt kat, men er ret ligeglad med det.
Nu venter jeg bare på at høre noget nyt.. efter reglerne skal han jo bare fremstilles inden 24 timer fra han er anholdt. og det skete jo ved to tiden i nat..
Har været nede og rede hans seng og gjort den klar..
Har ikke tænkt mig at konfronterer ham med natterns ugerninger når jeg henter ham.
Lader ham sove det han har brug for, og så må vi tage den derfra.
Men en kæmpetak fra mit hjerte for jeres forståelse og trøstende ord.
Kors, hvor kan man dog føle sig ensom når sådan noget sker.
Tusind tak I kære, ønsker det bedste for jer alle.

Hvor må det ha' været et stort chok at vågne op til den meddelse. Kan VIRKELIG forstå hvordan du må føle et stort samsurium af følelser der må flyve igennem din krop. Men når det så er sagt, så er det vel nok godt din søn blev "knaldet" det kan forhåbentligt give ham den lærerstreg mange ander ikke når at få. Det er en utrolig følsom alder, og det er jo både i løsrivelse til dig, en del af det at blive voksen, lave nogle pæn under hovedet agtige ting, og sådan er det desværre bare, hvor latterligt det så end måtte være. Så tør dine smukke øjne nu, og prøv at se det lidt udefra som løsrivelses process ( ja jeg ved det er nemt at sige, men prøv) De kærligste hilsner Trina

Jeg kan godt forstå din reaktion, det er ikke rart at få sådan en besked, men når du nu er kommet dig lidt vil du sikkert komme frem til samme resultat som jeg er kommet til, det var ikke den værste besked du kunne få, han har kvajet sig ja, men han er dog "hel" det er faktisk langt værre at modtage en besked om at ens barn er kommet alvorligt til skade, eller det der er endnu værre.
Dine tanker om hvordan du vil tackle det når han kommer hjem lyder fornuftige, det er nok ikke lige et stormvejr af bebrejdelser han har brug for, nærmere lidt tavshed om det han var med til indtil han selv lukker op for posen.
Hvad angår hans fremtid, så tag det roligt, en meget stor del af teenagere har været ude i noget de ikke må, det er nok helt normalt, men nogle er "uheldige" og bliver pågrebet, men det betyder ikke at det forfølger dem resten af livet, i de fleste tilfælde bliver det betragtet som drengestreger og derfor bliver der uddelt en del advarsler af retsystemet, netop for ikke at skade de unge mennesker, kun hvis det er gentagelsestilfælde eller hvis der er tale om vold mod andre, bliver der tale om direkte straf.
Ønsker dig en god dag og håber din dreng har fået sig en lærestreg.
Ham med dukkerne

være hos dig.
Du har oplevet en hver mors/fars mararidt. Jeg håber du har fået slappet lidt af og at det ikke vare alt for længe inden du har din søn hjemme hos dig inge.
Du lyder som en rigtig god og kærlig mor så jeg er sikker på at i to få talt om tingene. Din søn skal nok komme igang med sin uddannelse. At man fejler en gang er ikke ensbetydende med at man fejler resten af livet.
Knuz og varme tanker
En mor

Rigtig mange tak for kærlige ord.
Uvisheden er nok den værste lige nu.. Sidder bare og stirrer på telefonen, at jeg må komme og hente ham.
Har besluttet at fortælle min arbejdsgiver hvad der er sket.. Har et godt forhold til hende og hun vil forstå, selv om vi er underbemandet i øjeblikket.. Jeg kan bare ikke overskue at skulle ud til forskellige folk i morgen på arbejdet.
Ønsker dig en rigtig god søndag.

Kære du, og også kære din søn.
En lille historie fra det virkelige liv, omend den har en del år på bagen ;o)
Ligeledes 2 knejte, helt samme alder: 15-17 år. Også fornuftige, meeen, altså også med lyst til noget af den der form for "spænding"...
De blev taget ind hos politiet, fik en alvorlig samtale!! med en ældre betjent, der fik dem til at forstå, at den beslutning de forlod stationen med: at fortsætte, eller stoppe, ville være bestemmende for deres livbane fremover.
De forstod begge. Kiggede på de andre fra det miljø, og valgte, fra!
Begge blev sunde, lovlydige, og driftige voksne mænd :o)
Dernæst:
Det positive: at de er blevet opdaget, for så kan der gøres noget nu, inden det bliver til alvorligere end drengestreger.
Det positive: at din (jeres) søn(ner) er hverken de første, de eneste, el. de sidste. Og nej, det gør ikke skaden mindre, men fortæller at sådan gør nogle mennesker af og til. Forskellen er bare hvem der stopper med det. Og mon ikke din knejt hører til "stop-gruppen" :o)
Til sidst: jeg forstår chokket. Forstår du er ulykkelig (er sikker på jeg ville reagere med lign. følelser). MEN: nej til at din verden er faldet sammen. Så stor er ulykken altså ikke. Faktisk troede jeg at åbnede for et indlæg med nogen der havde mistet en elsket... Eller hvis liv i sin helhed på anden måde lå i ruiner.
Så :o) fat mod. Din verden står, men der er en sten på vejen som I må klare.
kh til jer!

Jeg forstår godt du har det svært. Der er vist ikke nogen, der ønsker at opleve det du gennemgår lige nu.
Måske er der alligevel noget godt i det her, selv om det er svært at se lige nu.
Det er en stor fordel, at sønnike er blevet snuppet allerede nu. Havde han nu haft f.eks 30 forhold på samvittigheden, var han allerede for langt ude til at se alvoren. Lad os håbe han får en slem forskrækkelse og holder sig på måtten fremover. Jobbet ryger jo nok.
Da jeg var vel 13-14 år var jeg en rigtig karl smart. Indbrud lavede jeg ikke men alle mulige andre skarnsstreger. En gang, hvor vi ikke kom hurtigt nok væk fra en fest, hvor vi ikke var inviterede, ringede værtens far efter politiet. Vi smuttede da han ringede, men nåede ikke så langt, før bl.a jeg sad på bagsædet af en hundepatrulje. Jeg var temmelig provokerende og sad med håndjernene på og dunkede hovedet ind i gitteret til hundene, der var totalt vanvittige for at sætte tænderne i min røv. Der skete ikke noget, andet end betjentene bad mig lade være flere gange. Men lige pludselig BANG ! Jeg fik en på lampen af den ene betjent, så jeg så sol og stjerner. Så fulgte en kort belæring om, at hvis han fik kontakt med mig en gang til, ville han banke mig sønder og sammen, og få det til at ligne et uheld. Og mere af samme skuffe, mens der stadig faldt et par flade, når jeg blev for kvik. Efterhånden var vi et godt stykke udenfor byen, vel en 10-12 km. Det var frostvejr og pissekoldt. Her blev jeg så vippet af med besked om, at så man mig igen, kom jeg med på gården. Jeg traskede slukøret hjem ad, og var først arrig, senere flov og til sidst stortudende. Her sluttede min uheldige løbebane. Jeg kom på efterskole, fik ordentlige kammerater og kom i lære. I dag små 30 år senere er jeg betjenten taknemmelig, fordi han vækkede mig. Det er ikke sikkert jeg var stoppet med mine numre, hvis de ikke havde snuppet mig forholdsvis tidligt. Det var bare min historie. Jeg håber også du og din søn kommer videre på den gode og rigtige måde. Men lige nu er det ikke sjovt. Når sønnike er færdig med politiet mener jeg du skal skære ud i pap for ham, så han fatter det at det ikke er noget du accepterer, og at han har skuffet dig dybt og at det nu er HANS opgave at rette op på det hele. Pak ham for guds skyld ikke ind i vat og æggebakker. Fortæl ham at indtil videre er han ikke stor nok, til at være alene ude med gutterne, og at han er hjemme kl senest 22:00. Sådan ville jeg måske gøre.Pøj-pøj med det hele.

Det er det din søn har brug for.
Du skal kaste ham til jorden og holde ham fast der, indtil han selv begynder at gøre modstand mod dig og vil op at stå på benene igen. Så skal du hjælpe ham op og på vej.
Han skal fandme lære at kende forskel på godt og skidt og det er hans forældre der skal lære ham det. Hvem ellers?
Denne her situation kræver af dig at du står fast og viser ham hvilken retning han skal gå, og det der han er i nu det er fandme fucking møgforkert. Lad være at være blødsøden, der hjælper du ikke nogen. Heller ikke dig selv, men helt ærligt så er DU sgu heller ikke den vigtige person i det her spil. Det er din søn og han retter kun op hvis du kan ruske op i ham. Det KRÆVER styrke. Kig dig et sekund omkring og lær feks lidt om hvordan Skipper Frohn Nielsen rettede hvalpene op på Fulton. http://www.dr.dk/P1/Loekkegaards/Udsendelser/Arkiv/2005/05/04/000033.htm
og læs iøvrigt Barndommesn Gade. Her er digtet, men det er en hel bog man kan blive meget klog af.

From the album "Barndommens Gade"
Jeg er din barndoms gade
jeg er dit væsens rod.
Jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
Jeg er din mors grå hænder
og din fars bekymrede sind,
jeg er de tidligste drømmes
lette, tågede spind.
Jeg gav dig min store alvor
en dag du var vildt forladt
jeg dryssed' lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat.
Jeg slog dig engang til jorden
for at gøre dit hjerte hårdt,
men jeg rejste dig varligt op igen
og tørrede tårerne bort.
Det er mig der har lært dig at hade
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen,
møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven
Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen.
Møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.
Og hører du renere toner
stemt til en skønnere sang
skal du længes efter min stemmes
sprukne og kejtede klang.
Fløj du så vidt over lande
og voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.
Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen.
Møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.
Ja, jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Og jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
Fløj du så vidt over lande
og voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.

Havde han tænk sig bedre om var dette ikke sket for ham og dig.
Håber han er blevet mere voksen og fornuftig efter den omgang med politiet.
Nej,det er ikke din skyld,kun ham selv kan han takke.
Lad håbe det ikke gentager sig,adf hensyn til dig.

Du har helt ret. Jeg glemt lige at tilføje, i mit indlæg længere nede at, jeg kortvarigt i starten af min lærertid flirtede lidt med miljøet igen. Meget kort. Ret hurtigt så jeg at mine "kammerater" i miljøet ikke kom videre. Så jeg tænkte hurtigt :"Hvad vil du om ti år, ende som dem med spjældet tur/retur, vold, tyverier, misbrug eller vil du prøve at skabe vejen frem alene ?"
Valget var ikke så svært. I dag kører jeg ofte igennem kvarteret, og "taberne" på hjørnet er de samme, de har bare fået nye "lærlinge"

Han skal ikke pakkes ind i vat.
Har virkelig siddet og tænkt og tænkt hvordan jeg nu tackler denne her situation.
Også fint nok at han blev snuppet af politiet, inden han kom for godt i gang med en kriminel løbebane.
Jeg håber ved gud at det er første eneste og sidste gang at han laver sådan et stupidt nummer.
Nu har den første forskrækkelse også lagt sig, og jeg er begyndt at tænke lidt mere praktisk.
Har stadig intet hørt om hvornår jeg kan hente ham.. det er nok det værste, at vente på at telefonen skal ringe.
Han skal stoppes her og nu, det er klart.. men mangler stadig en forklaring fra ham HVORFOR??
Var det en dum impulsiv handling, eller var det planlagt længe før.
Håber på det første.
Men sikken en nat.
Tak for jeres egne historier, det sætter tingene lidt mere i perspektiv.

Jeg er sikker på det nok skal gå, det lyder som om chocket er ved at fortage sig, og at planerne er ved at tage form. Op på hesten og der ud ad.
Alt mulig held og støtte til jer alle sammen, der får berøring med denne åndsvage sag.
Jeg tror og håber det var en spontan og pludselig handling, der ikke var nøje planlagt. Havde den været det var de nok ikke blevet snuppet første gang. Held og lykke med det hele.

Min lavede samme stunt.
Jeg var hele det register igennem du beskriver her, og SÅ blev jeg gal, så da jeg hentede ham hjem fik han indledningsvis sådan en øretæve, så han så sol og måne og stjerne. Anede ikke jeg kunne slå så hårdt. Har aldrig slået før eller siden.
Jeg opfører mig ordentligt, så min familie kan være mig bekendt. Jeg forlanger det samme af de andre familiemedlemmer. Han skal fandeme ikke stemple mig som low-life med sådan noget pis.
Men det er så tingene indadtil. Udadtil står jeg last og brask med min dreng. Jeg kunne aldrig drømme om, som du er inde på at fortælle en arbejdsgiver det. Det er en brik til det at stemple din dreng og hindre ham i at komme videre. De du fortæller det, vil huske det, til de lukker brikkerne. Lad ham selv bestemme, hvem der skal vide. Lad din mund være lukket med syv segl.
Efterspillet var en tiltale. Forholdet var indrømmet. Han var 16 år, og det var første gang (ja tak, han var blevet snuppet) så han fik en betinget dom på 2 år. Advokaten er beskikket, men bliver man dømt kommer hans regning og den er på ca. 20.000 kr. Den har han en afdragsordning på, som kan være svær at overholde. Det er jo svært at få job med en plettet straffeattest, men det er dog lykkedes ham. Den er plettet i 5 år.
Inden selve retssagen får i besøg af kriminalforsorgen. De skal tegne en personprofil at din søn, hans liv og øvrige gøren og laden og så selvfølgelig hans baggrund. Den fremlæges for de to lægdommere og dommeren som skal dømme og udmåle straffen.
Det er 7 år siden nu. Han er en almindelig ung mand under uddannelse (han brugte et par år mere i skole, for at undgå problemerne med ansættelse på arbejdsmarkedet så man kan sige han fik en HH ud af det, som han nok ikke ville have taget ellers, og var heldig at de glemte at bede om den der straffeattest. Da han endelig turde søge et job.
Mig bekendt har han aldrig overtrådt loven siden, men jeg vidste jo heller ikke om de forhold, der lå inden han blev snuppet. Det skal så sige jeg tror på ham, for de andre ting er kommet på bordet.

denne viden, sammen med sin søn, og ikke dele med arbejsgiveren, heller ikke selv om hun har behov for "opbakning" og forståelse.
jeg er helt enig i din betragtning, at det vil stemple hendes søn, og snakken kan gå hurtigere end man sir "bøh". Foruden at ingen vil gide tage sig tid til at forstå bevæggrunde, el. at det var første gang. Så ja til de 7 segl for munden ud ad til.
(endelig: grædefærdig er voksen, og skal kunne klare en hvis belastning uden at dele ud af den til "ikke-relevante". Og jeg mener ikke det er relevant at oplyse arbejdsgiveren om årsagen til en sygedag el. 3. Så ud at finde ganske få andre at lægge frustrationen over på, og kun nogle der helt sikkert kan holde tæt og forstå.

Nu er vi kun tre ansat i det lille firma, og kommer privat sammen også.. Har altid betroet os til hinanden, og jeg ved at det jeg fortæller hende, ikke kommer videre, men giver hende en forståelse for, hvorfor jeg er ude og svømme i øjeblikket.
Jeg ved også, at min arb.giver og hendes mand IKKE vil se ned på min søn, alle drenge (de fleste) laver på et tidspunkt noget l..., men derfor skal de ikke straffes resten af livet, men gerne lære af dette her!
Jeg har heldigvis fået ham med hjem nu, har aldrig set en knægt tude så meget før... tror faktisk han har fået sig en forskrækkelse over denne voldsomme anholdelse, og efterfølgen 13 timer på stationen.
Han ved godt, det var noget møg, sagde også at han var så bange mens de lavede indbruddet, så hårdkogt... det er han heldigvis ikke.
Nu skal vi videre.
Tak til alle jer der har bidraget med trøstende ord, og gode råd og fortællinger.
Tak...

... gjorde nogle dumme ting, da han var i den alder. Han stjal og brændte en bil af, stjal lidt hist og pist, tog stoffer - og var i det hele taget ikke Guds bedste barn... Men det er han i dag. Han er gift, er underdirektør i et firma og har i den grad fået rette op på sin moral. Det meste kører på skinner for ham...
hvorfor fortæller jeg dig dette? Fordi du ikke skal være bange for, at løbet er kørt for din søn. Han skal nok komme igennem dette.
Held og lykke til jer begge!

Er den hos din arbejdsgiver eller hos din søn? Indse da, at for ham er det endnu mere katastrofalt, hvis du begynder at fortælle til folk i Jeres omgangskreds. Hvordan skal drengen nogensinds selv få lov at glemme?
Jeg tror du skal tænke dig rigtig godt om nu, hvis du vil være sikker på, der ikke kommer gentagelsestilfælde. Uanset hvad, så stiger hans agtelse ikke i nogen bevisthed. Det er egostisk af dig og ufølsomt, at du vil have støtte fra din arbejdsgiver! Så er det sagt.

så din mening.
Ved du forresten hvad min arbejdsgiver gjorde da hun var her.
Hun gav min søn et knus, sagde det var dumt af ham, men at vi alle begik fejl, og hun
håbede at han havde lært af det.
Til mig sagde hun.. Du/I ringer bare hvis I har brug for at snakke!!
Min søn var helt lettet bagefter, at hun ikke så ned på ham, men derimod gav ham medhold i det han selv sagde, at han havde dummet sig så meget!
Jeg har heldigvis en arbejdsgiver jeg IKKE behøver at skamme mig overfor, og heller ikke min søn.. Han kan fortsat komme og få lavet sin scooter dernede hos hende som han plejer.
Han er ikke dømt i hendes øjne.
Nu behøver jeg heller ikke at gå og skjule min tristhed overfor en arbejdsgiver, som jeg normalt kan fortælle alt til.
Så JEG er glad for at have fået sagt det, og min søn havde det også ok med at vi burde sige det.
Det har IKKE noget at gøre med at være egoistisk.. det har noget med at gøre, at man har RIGTIGE venner selv i modgang.

beretning.
Det er altid godt at høre, når det går nogle godt alligevel, selv om det har været skidt på et tidspunkt.
JEg er heller ikke så bange for, at min søn ikke skal komme videre. Tror vi begge har fået noget at tænke over.
Nu har chokbølgen lagt sig, og trods alvoren har vi da kunnet grine lidt af hans ømme skuldre efter at han fik vredet armene om under anholdelsen.
Vi skal videre nu, og det skal vi nok komme. Han er fuldt ud indstillet på at fortsætte sin handelsskole, han vil i morgen tage ud på sit arbejde, aflevere sit nøgleskilt og sige UNDSKYLD fordi han har misbrugt den tillid de viste ham.
Så fornuftig er han dog.
Fortsat god dag til dig og tak for din kommentar.

han er i dag 43 år.Da han var 16 tog han et lille "trip" bag på en stjålet knallert sammen med en kammerat,det blev opdaget,politianmeldt.CHOK, moren med på politistationen,drengen fik taget fingeraftryk, senere fik han et erstatningskrav, på en halv knallert. Det var så det.-Han har aldrig lavet noget hverken før eller siden, er i dag den bedste søn man kan få. Jeg forstår dig, men det behøver IKKE være begyndelsen til noget slemt. Håber du har det bedre i dag. Mange hilsner Irene

Det handler så bare om, at arbejdsgiveren ikke i et uoverlagt øjeblik videregiver informationen til nogen, der ikke nødvendigvis vil din søn det godt.
Det er også mit indtryk du er nødt til at forsvare det, fordi du allerede havde været igang med at snakke. Er det ikke sådan det er?

Jo da, idag har chokket nok lagt sig en del *s*.
Selv om noget af dagen har "kørt" på reflekserne.
Oven i det hele fik vi så oplyst, at station 2 (tv2) havde været med på patrulje den nat, og filmet det hele..
Fat i dem.. snakken frem og tilbage, og de har lovet at hans ansigt er sløret og stemmen fordrejet, så ikke alle genkender ham efter det her shit.
Har også sagt til ham, at HVOR ER DET typisk.. dit første "bræk" og så skal du absolut have et kamerahold på!
Nå, vi håber det går nu.
Nu venter vi på det retslige efterspil, som nok først engang bliver til næste år, og så genoptager vi begge HVERDAGEN fra imorgen, efter at have brugt dagen idag på at sunde os, og få snakket tingene igennem.
Ved ikke hvor mange gange han pludselig har sagt "HOld kæft hvor har jeg kvajet mig".
LIvet går videre.. det var bare den nat at "hele min verden brast".
Ønsker alle en rigtig god efterårsdag *s*

jeg forstår at du er ked af det.
Vær ikke gal på din søn, du mister måske hans tillid til dig nu hvor han har brug for dig. Tal åbent med ham uden at spørge ham hvorfor. Aftal hvordan det skal gå videre. Vis ham at du stadig elsker ham. Alle kan komme ud for at lave noget lort...
Du ungår derved at han styrer ud i noget mere snavs...ved hvad jeg taler om
tænker på dig og sender positive tanker

...hun sad vågen masser af nætter i 2-3 år fordi hun var bange for at politiet skulle ringe igen og sige at de havde anholdt hendes søn. Hun kunne sikkert fortælle dig en masse du kunne have godt af at vide lige nu.

Nej, så slemt vil jeg aldrig tillade at det bliver, at jeg vil ligge søvnløs om natten, når knejten var ude i byen.
Jeg tror virkelig han har fået en lærestreg nu, han snakker meget om hvor åndsvagt det faktisk er det han har gjort, omgivelsernes reaktion og det at skulle vende tilbage til en "normal" hverdag igen.
Han ved også godt hvor meget det gjorde ondt på mig, og jeg kan mærke, han i altfald lige i øjeblikket er blevet lidt mere "voksen" i sin tankegang.
Nu starter efterårsferien i næste uge, og når skolen så begynder igen, starter han op på en frisk og prøver at komme videre i sit liv.
Vi har begge to fået nogle rigtige gode samtaler om det der er sket.. har igen snakket med politiet og de er ved at lukke den ned. Engang til næste år kommer så domsafsigelsen
men det må vi tage til den tid.
Nej, det her skal ikke ødelægge min nattesøvn fremover... jeg vælger at tro på, at jeg kan stole på ham nu.
Mange hilsner herfra en lille familie der nok skal komme op og stå igen.