0tilføjet af

Mindgame

Jeg stikker en finger ned
i atmosfæren
og mærker dine tankers
åndedræt
i vores fælles tankekrig
vores strategi efter hinandens fantasi
som bliver til bølgede ord
på vores øjnes smilende sekundvisere.

Jeg indleder samtalen
med at trække tempoet ud
stum
for din utålmodighed
talende
for din afholdenhed
er det min parlør uden regler
du aldrig
lader dig narre af

Du lader dine læber vibrere
gribe om min mavefornemmelse
og du dykker lavt
for at synke mit artileri
du flyver højt
for at tabe mig på vejen
og dit nådestød
når alligevel aldrig
højere end bæltestedet

Inden vi har set os omkring
har vi forviklet os i ordenes klang
endnu engang
udvekslet en tankegang
baseret på mere
end kødets lyster.
http://anglicismo.smartlog.dk/mindgame-post265366
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.